Bynavne og landsdele

I forhold til bynavne skelner styrelsen mellem, om der er tale om danske bynavne eller udenlandske bynavne.

For så vidt angår danske bynavne, så lægger styrelsen betydelig vægt på, at det i Danmark er sædvanligt, at erhvervsdrivende anvender danske bynavne til at angive, hvor virksomheden hører hjemme. Følgelig må det også forventes, at en given omsætningskreds i Danmark i langt de fleste tilfælde vil anse bynavnet for at være en angivelse af varens oprindelsessted, ligesom en eneret til et dansk bynavn i langt de fleste tilfælde vil medføre en utilbørlig begrænsning i andre danske erhvervsdrivendes mulighed for - på sædvanlig vis - at angive, hvor deres virksomhed hører hjemme. Disse forhold, finder styrelsen, bør have en ikke ubetydelig indvirkning på, hvorledes danske bynavnes særpræg skal vurderes, idet der dog fortsat skal skeles til varernes eller tjenesteydelsernes art og beskaffenhed set i forhold til de geografiske, demografiske og ressourcemæssige forhold, der gælder for den pågældende by, ligesom der skal tages hensyn til, om bynavnet har andre betydninger end den geografiske, eller om der hersker eventuelle branchesædvaner i forhold til det pågældende bynavn.

Følgelig vil styrelsen i langt de fleste tilfælde finde, at et dansk bynavn i Danmark vil blive opfattet som en angivelse af de pågældende varers oprindelsessted, eller det sted hvorfra tjenesteydelsen udbydes. Er der imidlertid tale om, at egenskaberne eller sammensætningen af de pågældende varer eller tjenesteydelser har en så fjern relation til den by, som mærket betegner, at det ikke kan forventes, at omsætningskredsen vil opfatte mærket som en oprindelsesangivelse, vil mærket have særpræg. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis mærket RINGSTED søges registreret for tjenesteydelsen "bygning af olietankskibe".

Er der derimod tale om et udenlandsk bynavn, er det ikke almindeligt at sådanne anvendes i Danmark i f.eks. danske selskabsnavne for at angive, hvor virksomheden hører hjemme. Udenlandske bynavne vil derfor som udgangspunkt ikke give en dansk omsætningskreds et indtryk af varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse, medmindre den pågældende by har en særlig relation til de pågældende varer eller tjenesteydelser. Som eksempel kan nævnes, at bynavnet Milano vil være deskriptivt i forhold til varen "beklædningsgenstande", da netop Milano er særlig kendt for design af tøj.

Dog kan det forekomme, at en udenlandsk by har en særlig tilknytning til den relevante omsætningskreds, så registrering kan være udelukket, selvom byen ikke er specielt kendt for de pågældende varer eller tjenesteydelser. Er der eksempelvis tale om stedbetegnelsen Malmø, vil dette være en by som de fleste danskere kender, og som ligger ganske tæt på Danmark, ligesom mange danskere tager på indkøbsture til Malmø. Denne nære tilknytning indebærer, at stedbetegnelsen MALMØ vil mangle særpræg for mange varer eller tjenesteydelser, idet der både vil være et behov for at friholde stedbetegnelsen for visse erhvervsdrivende, ligesom bynavnet af mange danskere næppe vil blive opfattet som et varemærke.

Er der tale om, at et land eller en region er særlig kendt for den ansøgte vare eller tjenesteydelse, vil navnet på en by i dette område også blive anset for at være beskrivende, hvis bynavnet i øvrigt må anses for at være kendt af omsætningskredsen i Danmark. Som eksempler kan nævnes, at bynavne såsom Grenoble eller Zaragoza vil blive anset for at være deskriptive i forhold til varen "vin". Selvom disse to byer i sig selv ikke er specielt kendte for vin, så er både Frankrig og Spanien særdeles kendt for vin, ligesom det må antages, at den relevante omsætningskreds er bekendt med, at der er tale om byer beliggende i disse lande.