Mærker med én karakter

Som beskrevet i artiklen om Distinktivitet, skal et mærke have et minimum af særpræg for at kunne registreres og opnå beskyttelse efter varemærkeloven. Samtidig må et varemærke ikke kunne medføre en utilbørlig begrænsning af andre erhvervsdrivendes mulighed for at markedsføre deres produkter på sædvanlig vis.

Disse forhold er særligt relevante, når særpræg skal vurderes i forhold til mærker, der består af meget få karakterer. Styrelsen har tidligere haft den praksis, at et mærke minimum skulle bestå af tre karakterer, for at mærket kunne have særpræg. Denne praksis blev ændret med styrelsens brugerbrev af den 13. oktober 1999, hvorefter det blev tilstrækkeligt, at mærket består af minimum to karakterer.

Denne praksis blev igen ændret ved styrelsens brugerbrev af den 23. februar 2011, hvorefter det er slået fast, at der ikke gælder en formodningsregel om, at mærker bestående af mindre end to karakterer er uden særpræg.

Denne praksisændring er sket som en konsekvens af EU-Domstolens afgørelse af den 9. september 2010 i sagen C-265/09 P, tegnet α (det græske tegn "alfa", der er det første bogstav i det græske alfabet), hvori det er slået fast, at der ved vurdering af særpræg såvel efter bestemmelserne i varemærkeforordningen og varemærkedirektivet ikke kan gælde en formodningsregel om, at visse tegn generelt kan anses for at mangle særpræg.

Sagen ved EU-domstolen drejede sig bl.a. om, hvorvidt EUIPO kunne afslå registrering af mærket α, alene med den begrundelse, at der er en formodning for, at en omsætningskreds ikke vil kunne udlede en vares kommercielle oprindelse af ét bogstav.

EU-domstolen fastslår ved dommen, at der ved vurderingen af særpræg ikke kan gælde en sådan "formodningsregel", men at alle mærkers særpræg altid skal vurderes konkret i forhold til de varer eller tjenesteydelser, som varemærket er ansøgt registreret for.

På trods af den nævnte praksisændring er styrelsen fortsat tilbageholdende med at registrere mærker, der består af én karakter, idet sådanne tegn ofte anvendes til at angive særlige egenskaber ved varer eller tjenesteydelser, herunder deres kvalitet, pris, mængde eller lignende.

Således vil styrelsen fortsat anse eksempelvis bogstaverne A, B, C, D, E, etc. for at være uden særpræg for eksempelvis "køleskabe" eller lignende, da bogstaver anvendes til at angive denne type produkters energieffektivitet og følgelig ikke kan forventes at ville blive opfattet som et varemærke af omsætningskredsen.

Styrelsen er således fortsat opmærksom på, at der kan være behov for at friholde en enkelt karakter til brug for alle erhvervsdrivende, uden at der dog derved anvendes en "formodningsregel" om, at sådanne tegn altid vil være uden oprindeligt særpræg.