Farvebetegnelser

Farvebetegnelser såsom rød, blå, grøn etc. anses efter styrelsens opfattelse som beskaffenhedsangivelser, hvis betegnelsen søges registreret for en vare, der kan have den pågældende farve, eller hvis farvebetegnelsen har en særlig betydning i forhold til denne kategori af varer.

Baggrunden for denne praksis er, at søges ordet RØD registreret for varen "cykler", vil mærket rent faktisk angive cyklens farve, hvis cyklen er rød. Derudover er der et hensyn at tage til andre erhvervsdrivende, der frit skal kunne henvise til, at deres cykler også er røde. En eneret for én erhvervsdrivende til farvebetegnelsen "rød", vil dermed også kunne medføre en utilbørlig begrænsning i andre erhvervsdrivendes mulighed for, på sædvanlig vis, at henvise til en beskaffenhed ved deres varer, nemlig at de er røde.  

Derimod kan en farvebetegnelse ofte registreres for tjenesteydelser, da sådanne sædvanligvis ikke kan have en farve.

Styrelsen har også tidligere accepteret at registrere farvebetegnelser, hvis farvebetegnelsen også har en anden betydning i form af eksempelvis et navn som ROSA. Disse mærker er imidlertid registeret på et tidspunkt, hvor styrelsen lagde afgørende vægt på, om et ord havde flere betydninger, idet styrelsen anså dette for i sig selv at kunne bidrage mærket særpræg.

Denne praksis er imidlertid forladt, idet EF-domstolen udtalte i DOUBLEMINT-sagen, at et ord skal anses for at være beskrivende, hvis det blot i ét af dets betydninger kan angive en egenskab ved varen. Styrelsen vurderer dog i den henseende, om den konkrete farvebetegnelse vil blive opfattet som netop en angivelse af varens farve, eller den snarere vil blive opfattet i ordets anden betydning, eksempelvis som et navn. Er sidstnævnte tilfældet, vil ordet ikke blive anset for at være deskriptivt, og vil derfor ikke være udelukket fra registrering af denne grund.