Figurlige mærkers særpræg

Indeholder et mærke figurlige elementer, vil dette ofte være tilstrækkeligt til, at mærket har det fornødne særpræg. Kravet om distinktivitet sætter dog visse grænser for, hvornår et mærke må anses for at være tilstrækkeligt figurligt udformet til, at figurelementerne i sig selv bidrager tilstrækkeligt til, at den relevante omsætningskreds alene ud fra figurelementerne sættes i stand til at differentiere mellem de forskellige erhvervsdrivendes produkter eller ydelser. 

Dansk praksis har på dette område været ganske lempelig, idet selv meget simple figurer har været anset for at kunne tilføre et mærke det fornødne særpræg. Styrelsen har dog fra den 1. januar 2016 strammet op på denne praksis, idet styrelsen i samarbejde med de øvrige varemærkemyndigheder i EU har udarbejdet et fælles praksisdokument, der beskriver en fælles praksis for alle myndigheder på området.

Denne nye praksis gælder for alle varemærkeansøgninger, der er indgivet fra og med den 1. januar 2016, og den indebærer særligt, at de mest simple figurer ofte vil blive anset for ikke at bidrage et mærke med særpræg. Du kan se en række eksempler herpå i artiklen om simple geometriske figurer.

Derudover betyder praksisændringen, at styrelsen har et større fokus på, at der kan være et friholdelsesbehov i forhold til figurelementer, der i sig selv er beskrivende eller er almindeligt anvendt i markedet - se artiklerne om Rene figurmærkers særpræg og Figurelementer med forbindelse til varen/tjenesteydelsen. Sådanne figurelementer vil i udgangspunktet blive anset for at være uden særpræg, og ansøges de registreret i sammenhæng med helt beskrivende ord, vil mærket også i sin helhed i blive anset for at være uden særpræg.

Endeligt kan også særligt henvises til, at praksisændringen har haft indflydelse på styrelsens vurdering af, hvornår en skrifttype eller brug af farver kan anses for i sig selv at bidrage et mærke særpræg. Hvor styrelsen tidligere har tilladt registrering af i øvrigt beskrivende ord, når disse har været skrevet med skrifttyper, der kun i detaljen har afveget fra sædvanlige skrifttyper, eller hvor der er anvendt flere farver i mærket, kræver styrelsen nu, at mærket mere klart adskiller sig fra markedssædvanen, for at dette anses for at have særpræg. Du kan se en række eksempler herpå i artiklerne Figurligt udformede ord.

Selvom et mærke anses for at have særpræg, fordi mærket har en tilstrækkelig figurlig udformning, så er dette ikke ensbetydende med, at der opnås eneret til eventuelle ord i mærket også. Indeholder et logo, der i øvrigt kan registreres på grund af dets figurlige udformning, ord der i sig selv er beskrivende, er der ikke ved en registrering opnået eneret til disse ord. Dette fremgår også eksplicit af varemærkelovens § 16, stk. 1.