Figurelementer med forbindelse til varen/tjenesteydelsen

Figurelementet er en gengivelse af-, har en direkte forbindelse med- eller er almindeligt anvendt i handelen for varerne og/eller tjenesteydelserne

Som det fremgår af artiklen Figurlige mærkers særpræg, har styrelsen per den 1. januar 2016 ændret praksis. Denne nye praksis betyder for Danmark en skærpelse af vurderingen af figurmærkers særpræg, når dette omfatter rent beskrivende ord/ord uden distinktivitet.

Består mærket udelukkende af figurelementer, som er en gengivelse af eller har en direkte forbindelse med de ansøgte varer og/eller tjenesteydelser, eller som er almindeligt anvendt i handelen, vil styrelsen afslå mærket på baggrund af manglende særpræg.

Ved vurderingen vil der blive lagt vægt på, om:

  • der er tale om en virkelighedstro afbildning af varerne og/eller tjenesteydelserne eller en afbildning, som har en direkte forbindelse med varerne og/eller tjenesteydelserne,
  • mærket består af en symbolsk/stiliseret afbildning af varerne og/eller tjenesteydelserne, der ikke afviger væsentligt fra den almindelige gengivelse af disse varer og/eller tjenesteydelser eller en symbolsk/stiliseret afbildning, som har en direkte forbindelse med varerne og/eller tjenesteydelserne, eller
  • figuren er almindeligt anvendt i handelen, eksempelvis formen på en etiket, et skilt eller et symbol.

Hovedreglen er derfor, at den blotte kombination af bestanddele, der hver for sig er beskrivende for egenskaber ved de ansøgte varer og/eller tjenesteydelser, uden de tilføres en usædvanlig ændring, vil være beskrivende og dermed mangle særpræg.

En sådan kombination kan imidlertid godt besidde det fornødne særpræg. Dette forudsætter, at kombinationen skaber et indtryk, der ligger tilstrækkeligt langt fra det indtryk, man får ved blot at sammenlægge bestanddelene, således at den er mere end summen af bestanddelene, jf. sag C-265/00 Biomild, præmis 40.

Det betyder med andre ord, at kombinationen af disse bestanddele skal skabe et samlet indtryk, der ligger tilstrækkeligt langt fra det beskrivende budskab/budskab uden distinktivitet, som ordelementet formidler.

Følgende kan ses som eksempler herpå:

Har ikke særpræg

Mærke

Varer/tjenesteydelser

Beskrivende figurelement + beskrivende ordelement.

 

Figurelementet viser billedet af en sardin og er derfor en virkelighedstro afbildning af varerne. Hverken fonten (alm./standard), ordelementernes placering, mærkets overordnede sammensætning eller andre elementer tilfører mærket det krævede minimum af særpræg.

Fresh sardine 2 

Klasse 29: Sardiner.

 

Beskrivende figurelement + ordelement uden distinktivitet.

 

Figurelementet viser billedet af en sardin og er derfor en virkelighedstro afbildning af varerne. Hverken fonten (alm./standard), ordelementernes placering, mærkets overordnede sammensætning eller andre elementer tilfører mærket det krævede minimum af særpræg.

 From the sea to your plate 1

Klasse 29: Sardiner.

 

Figurelement uden distinktivitet + ordelement uden distinktivitet.

 

Figurelementet viser en typisk sardindåse, der er almindeligt anvendt i handelen som emballage til sardiner, og består derfor af en symbolsk/stiliseret afbildning af varerne, der ikke afviger væsentligt fra en almindelig gengivelse af disse varer. Hverken fonten (alm./standard), ordelementernes placering, mærkets overordnede sammensætning eller andre elementer tilfører mærket det krævede minimum af særpræg.

 

From the sea to your plate 2 

Klasse 29: Sardiner.

 

Figurelement uden distinktivitet + beskrivende ordelement.

 

Figurelementet viser en typisk sardindåse, der er almindeligt anvendt i handelen som emballage til sardiner, og består derfor af en symbolsk/stiliseret afbildning af varerne, der ikke afviger væsentligt fra den almindelige gengivelse af disse varer. Hverken fonten (alm./standard), ordelementernes placering, mærkets overordnede sammensætning eller andre elementer tilfører mærket den krævede grad af fornødent særpræg.

 Sardines

Klasse 29: Sardiner.

 

Figurelement uden distinktivitet + beskrivende ordelement.

 

Figurelementet gengiver ikke tjenesteydelserne, men har stadig en direkte forbindelse med tjenesteydelsernes egenskaber. Tegnet er ikke tilstrækkeligt stiliseret til at tilføre mærket det krævede minimum af særpræg.

 

 Pest control services 1

Klasse 37: Skadedyrsudryddelsestjenester.

 

Mærket vil af den relevante omsætningskreds blive opfattet som en klar og direkte angivelse af kvalitet og ikke som en angivelse af varens oprindelse.

 

Figurelementerne vil blive opfattet som en almindelig etikette, der af den gennemsnitlige forbruger ikke vil blive husket som havende særpræg.

 

Se i øvrigt artikel om simple geometriske figurer.

 Flavour and aroma 7

Klasse 30: Kaffe

 

Prissedler i farver er almindeligt anvendt i handelen for alle typer af varer.

 

Kombinationen med det beskrivende ordelement er ikke tilstrækkeligt til at tilføre mærket fornødent særpræg.

 

Se i øvrigt artikel om simple geometriske figurer.

 Fresh sardine 3

Klasse 29: Sardiner.

 

Baseret på sag T-122/01, Best Buy (se præmis 33).

Prissedler er almindeligt anvendt i handelen for alle typer af varer.

 

Kombinationen med det beskrivende ordelement er ikke tilstrækkeligt til at tilføre mærket fornødent særpræg.

 

 Flavour and aroma 8

Klasse 30: Kaffe

 

Retfærdighedssymbolet er almindeligt anvendt i handelen med juridiske tjenesteydelser.

 

Kombinationen med det beskrivende ordelement er ikke tilstrækkeligt til at tilføre mærket fornødent særpræg.

 

 

 Legal Advice Services

Klasse 45: Juridiske tjenesteydelser.

 

Har særpræg

 

 

Eksempel på, at en særlig kombination/sammensætning af to beskrivende elementer/elementer uden distinktivitet tilsammen kan have fornødent særpræg.

 

Ved at bruge sardiner til at

danne bogstaverne "F" og "i" skaber dette tegn et indtryk, der ligger tilstrækkeligt fjernt fra det indtryk, som man får ved den blotte kombination af figurelementer og ordelementer, der mangler distinktivitet/er beskrivende, og er mere end summen af dets bestanddele.

 

Mærket har således i sin helhed særpræg.

 

 Fresh sardine 4

Klasse 29: Sardiner.

 

Figurelement med fornødent særpræg + beskrivende ordelement.

 

Figurelementet består af et vandrende fiskeskelet og er således en symbolsk/stiliseret afbildning af varerne, der afviger væsentligt fra en almindelig gengivelse af disse varer.

 

Mærket har således i sin helhed særpræg.

 Fresh Sardine 5

Klasse 29: Sardiner.

 

 

Figurelementet har en direkte forbindelse med tjenesteydelsernes egenskaber, men tegnet er tilstrækkeligt stiliseret.

 

Mærket har således i sin helhed særpræg.

 Pest Control Services 2

 

 

                                                

Klasse 37: Skadedyrsudryddelsestjenester.

 

Figurelementets placering og størrelse i forhold til ordelementet

Når et figurelement, der i sig selv har fornødent særpræg, føjes til et beskrivende element og/eller et element uden distinktivitet, vil mærket som udgangspunkt have særpræg. Dette forudsætter imidlertid, at det særprægede figurelement på grund af sin størrelse og/eller placering er tydeligt genkendeligt i mærket.

Det betyder med andre ord, at et ellers særpræget element i mærket kan have en så uvæsentlig placering eller størrelse, at dette ikke kan tilføre mærket særpræg i sin helhed.

Følgende eksempler kan tjene som illustration heraf: 

Har ikke særpræg

Mærke

Varer/tjenesteydelse

Den røde "prik" over bogstavet "i" kan næsten ikke skelnes.

 

Mærket har følgelig ikke særpræg.

Fresh sardine 6 

 

Klasse 29: Sardiner.

 

Figurelementet er så lille, at det er uigenkendeligt.

 

Mærket har følgelig ikke særpræg.

 

 Flavour and aroma 9

 

 

Klasse 30: Kaffe.

 

 

 

Har fornødent særpræg

Mærke

Varer/tjenesteydelser

Figurelementet har fornødent særpræg i sig selv og er stort nok til at blive genkendt i mærket som helhed.

 

Mærket har følgelig særpræg.

Flavour and aroma 10 

 

Klasse 30: Kaffe.