Ordsammensætninger

Varemærker er ofte dannet af flere ord, der enten er sat sammen til ét nyt ord eller står i sammenhæng med hinanden. Består varemærket af ord, der hver især er uden særpræg for de varer eller tjenesteydelser, som mærket vedrører, er udgangspunktet, at selve sammensætningen af ordene ikke i sig selv giver mærket særpræg. De to ord vil således som udgangspunkt fortsat være uden særpræg, selvom ordene er sat sammen.

Som eksempel kan henvises til, at Ankenævnet for Patenter og Varemærker i sagen AN 2007 00001 fandt, at mærket SOFTLOTION er uden særpræg i relation til bl.a. "varer i form af præparater til pleje af huden". Styrelsen havde afslået at registrere mærket med den begrundelse, at de to ord SOFT og LOTION hver især er beskrivende for disse varer, og at sammensætningen ikke kunne give mærket særpræg. Ankenævnet tilsluttede sig denne vurdering.

Den skitserede praksis ses også at være i overensstemmelse med en række af EF-domstolens præjudicielle afgørelser vedrørende fortolkningen af varemærkedirektivet, som er implementeret i dansk ret ved varemærkeloven, og afgørelser om samme emne af både EF-domstolen og Retten i første instans i forhold til de tilsvarende særprægsbestemmelser i varemærkeforordningen.

Således anførte EF-domstolen i besvarelse af den 12. februar 2004 i sagen C-265/00 vedrørende mærket BIOMILD følgende (i præmis 41):

"Således er et varemærke, der består af en neologisme, som er sammensat af bestanddele, der hver for sig er beskrivende for egenskaber ved de varer og tjenesteydelser, for hvilke der er indgivet ansøgning om registrering, selv beskrivende for de disse egenskaber i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, litra c), medmindre der er en tydelig afvigelse mellem neologismen og den blotte sum af de bestanddele, den er sammensat af. Dette forudsætter, at neologismen - på grund af kombinationens usædvanlige karakter i forhold til de nævnte varer eller tjenesteydelser - skaber et indtryk, der ligger tilstrækkelig fjernt fra det indtryk, som er fremkaldt ved den blotte sammenlægning af de angivelser, der meddeles ved de bestanddele, den er sammensat af, således at den er mere end summen af de nævnte bestanddele."

De kriterier, der således af EF-domstolen er lagt til grund i ovennævnte sag for vurderingen af sammensatte mærker, ses også anvendt i en række andre afgørelser fra EF-domstolen og Retten i første instans, herunder følgende: 

C-363/99 - POSTKANTOOR

C-37/03 P - BioID

T‑178/03 og T-179/03 - DIGIFILM og DIGIFILMMAKER

T-19/04 - PAPERLAB

T-439/04 - EUROHYPO

T-387/03 - BIOKNOWLEDGE

T-173/03 - NURSERYROOM

T-356/00 - CARCARD

Dog kan en sammensætning af to i sig selv beskrivende ord godt give mærket det fornødne særpræg, hvis sammensætningen medfører, at det sammensatte ord får en anden eller ny, selvstændig betydning, der ligger tilstrækkeligt fjernt fra den betydning, som ordene har hver for sig.  Dette kan særligt forekomme, hvis måden, hvorpå ordene er sat sammen, er usædvanlig, fordi sammensætningen ikke følger de almindelige regler for orddannelse. En sådan situation forelå i EF-domstolssagen C-383/99 P - BABY-DRY, hvor EF-domstolen fandt, at selvom hvert af de to udtryk BABY og DRY er en del af de udtryk, der anvendes i almindelig sprogbrug til at betegne spædbørnsbleers funktion, så er mærket BABY-DRY en strukturelt usædvanlig sammenstilling af disse ord, ligesom mærket ikke er noget kendt udtryk i det engelske sprog for at betegne disse varer eller for at gengive deres væsentligste egenskaber.

Under tiden hænder det også, at et ord kun får en egentlig betydning, når ordet sættes sammen med andre ord. Dette er f.eks. tilfældet med ordene COMBI og MULTI. Isoleret betragtet giver disse ord ikke et tilstrækkeligt entydigt budskab om en vares eller tjenesteydelses egenskaber eller sammensætning, når ordene står alene, og de vil derfor som udgangspunkt kunne registreres som varemærker. Men kombineres de med andre ord, såsom i sammensætningerne MULTICOVER eller COMBIVINDUET giver ordene pludselig et klart billede af egenskaberne ved de pågældende varer, hvorfor netop også disse mærker har været afslået fra registrering.

Omvendt gælder imidlertid også, at selvom to ord kan anses for at være beskrivende, hvis de bruges i bestemte sammenhænge, så kan en sammensætning af sådanne ord ikke i alle tilfælde resultere i at mærket bliver usærpræget.

En sådan situation forelå i en sag for EF-domstolen vedrørende mærket SAT.2 (C-329/02 P), der bl.a. var søgt registreret som EF-varemærke for tjenesteydelser i form af udsendelse af TV-programmer og lignende. Mærket var blevet afslået af OHIM, hvilket afslag til dels blev stadfæstet af Retten i første instans. Både OHIM og Retten i første instans havde i den forbindelse bl.a. henvist til, at ordet SAT var en almindelig forkortelse af ordet "satellit", der i sig selv var beskrivende for tjenesteydelser med relation fjernsynsudsendelser, der distribueres via satellit. Derudover fandt man, at tallet 2 måtte være uden særpræg, da det er almindeligt at anvende denne type programbetegnelser inden for denne branche, hvorfor tallet 2 ikke havde en tilstrækkelig adskillelsesevne.

EF-domstolen fandt imidlertid, at man havde undladt at bedømme mærket i sin helhed. Det var ikke nok blot at konstatere, at de to mærkelementer hver for sig var uden særpræg, der skulle nemlig også ses på om den konkrete sammensætning bidrog til mærkets særpræg. Det fandt EF-domstolen, at den gjorde.

Anderledes havde det nok stillet sig, hvis ordsammensætningen havde bestået af SAT.TV, der må anses for at være en forkortelse af ordene "satellit television", eller af sammensætningen PROGRAM2. Sammensætningen SAT.TV vil nemlig i betydningen "satellit television" klart være beskrivende for tjenesteydelser, der består i at sende fjernsynsudsendelser via satellit, ligesom PROGRAM2 må anses for at være en ganske almindelig anvendt betegnelse inden for denne branche, der kan angive en fjensynskanals nummer i en programrækkefølge. Mærket SAT.2 angiver derimod hverken eller, hvorfor sammensætningen blev anset for at have det minimum af særpræg, der skal til, for at mærket kan registreres som varemærke.



Læs også

»  Nye ord