Kongelige hofleverandører

Visse erhvervsdrivende har prædikatet ”Kongelig hofleverandør”. Prædikatet "Leverandør til det kgl. danske hof" udgik den 16. april 2008, således at prædikatet ikke mere tildeles. Eksisterende leverandører kan få ændret prædikatet til "Kongelig hofleverandør".

Det er muligt at få kongekronen registreret i forbindelse med en angivelse af denne status. Dette forudsætter dog, at leverandøren forpligter sig til at ændre registreringen ved bortfald af titlen. Det skal ske ved, at ansøgeren afgiver en erklæring, hvorefter man lover at ville begære kronen og titlen udslettet af mærket, hvis ansøgeren mister sin særlige status. Et eksempel herpå er VA 2008 02146:

VA 2008 02146

Derudover er det et krav, at varemærket godkendes af Hofmarskallatet, der påser, at varemærket overholder de retningslinier, der er udstukket for brugen af prædikaterne.

Prædikaterne kan anvendes på flere sprog. De officielle oversættelser af prædikatet, som må anvendes er nævnt i Hofmarskallatet vejledning af 16. april 2008:

By Appointment to The Royal Danish Court
Fournisseur Royal de la Cour de Danemark
Königlich Dänischer Hoflieferant
Proveedor de la Casa Real Danesa
Fornitore della Corte Reale Danese
Kunglig Dansk Hovleverantör

Prædikatholdere der før 16. april 2008 har fået tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør kan dog få en tilladelse fra Hofmarkallatet til at anvende en anden oversættelse, hvis de vil fortsætte med en hidtidig brugt oversættelse.