Varemærker som strider mod lov

Efter varemærkelovens § 14, nr. 1, er varemærker, som strider mod lov, udelukket fra registrering. Ved "lov" forstås i princippet al gældende ret. Begrebet omfatter love, EU-forordninger, bekendtgørelser og almindelige retsgrundsætninger.

Mærker, der består af eller indeholder elementer, som vi finder i strid med anden lov end varemærkeloven, bliver derfor afslået. Da vi ikke har kendskab til al særlovgivning, kan der ikke foretages en tilbundsgående undersøgelse af, om alle regler er overholdt.

Vi kan heller ikke foretage fortolkninger af skønsmæssige bestemmelser i lovgivning, som ikke hører under styrelsens område. Et eksempel er kemikalieloven, hvor miljøstyrelsen foretager en skønsmæssig vurdering af, om et produkt "sælges under omstændigheder der er egnet til at vildlede...". At et mærke bliver registreret, er derfor ikke en godkendelse af eller tilladelse til, at mærket kan bruges. Mærkeindehaver er selv ansvarlig for, at mærket opfylder gældende regler.

Anden lovgivning omfatter typisk bestemmelser om vildledning med hensyn til brug af visse betegnelser. Dette skal ikke forveksles med den vildledningsbestemmelse, som er omfattet af varemærkelovens § 14, nr. 2. Hvis et varemærke er i strid med en bestemmelse om vildledning for eksempel i smørloven, vil vi afvise mærket som i strid med lov. Om vildledende varemærker læs artiklen Vildledende varemærker

I tvivlstilfælde retter vi sommetider henvendelse til de relevante myndigheder for at få deres vurdering. 

Dokumenteres det således, f. eks. under en indsigelse eller via andre myndigheders afgørelser eller vejledninger, at et ansøgt mærke i sig selv er i strid med en skønsmæssig norm, lægger vi denne vurdering til grund ved bedømmelsen af mærket.

Se også artikler om udvalgte områder af vores praksis i menuen.