At overvinde en hindring om at mærket strider mod lov

Man kan som oftest ikke overvinde en indvending om lovstridighed. Et mærke kan således ikke registreres, selvom ansøgeren dokumenterer brug eller indarbejdelse af mærket.

Mærket vil dog kunne registreres, hvis det ansøgte mærke bringes i overensstemmelse med de pågældende lovbestemmelser fx gennem en begrænsning til de tilladte varer, eller i det omfang en ændring af mærket kan tillades. Du kan læse mere om mærkeændring her.

Derudover kan der være tilfælde, hvor en registrering forudsætter en egentlig tilladelse fra en tilsynsmyndighed. Som eksempel kan nævnes, at mærke indeholdende ordet "bank", der søges for tjenesteydelsen "bankvirksomhed", vil være i strid med lov om finansiel virksomhed, medmindre ansøgeren har tilladelse til at kalde sig "bank" efter denne lovs § 7. Opnår en ansøger en sådan tilladelse i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, vil denne hindring mod mærkets registrering være overvundet.