Vildledende varemærker

Varemærkelovens § 14, nr. 2 fastslår, at varemærker, der er egnet til at vildlede fx med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse, er udelukket fra registrering. 

Et varemærke kan ikke registreres, hvis det ansøgte mærke vil give forbrugeren en forkert opfattelse af den vare eller tjenesteydelse, som mærket omfatter. Mærket må således ikke være egnet til at vildlede den potentielle kundekreds vedrørende varens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, pris eller oprindelsessted eller angående tidspunktet for dens fremstilling. Vildledning er altså en absolut registreringshindring, hvorfor et mærke som udgangspunkt vil blive afslået fra registrering, hvis det er egnet til at vildlede kundekredsen.

Baggrunden for forbuddet mod vildledende varemærker er hensynet til offentligheden. Et mærke skal derfor kun afslås fra registrering, når det er utvivlsomt, at det ansøgte mærke i sig selv er egnet til at vildlede køberen vedrørende visse egenskaber ved varen. Hvorvidt vildledning i praksis må antages at ske, må især bero på, hvorvidt der hos kundekredsen opstår en forestilling om, at varerne faktisk har de egenskaber, som ordene eller figurelementerne i mærket antyder.

Et eksempel er mærket APPLE søgt for "æbler og pærer". APPLE er her beskrivende for "æbler" og vil være vildledende for "pærer". Falder varerne imidlertid inden for helt forskellige områder fx APPLE søgt for "computere", kan fare for vildledning ikke opstå. Der skal således være et nært "slægtskab" mellem de varer, som et mærke er ansøgt for, og de varer, som det kan være vildledende for.

Det er en skønsmæssig afgørelse, hvornår et mærke er vildledende. Forskellige elementer tages med i vurderingen, særligt om mærket i sin helhed fremstår vildledende, eller om blot ét element i mærket, såfremt det stod alene, ville opfattes som vildledende. Derudover tages elementer såsom "slægtskabet" mellem varerne, salgssituationen (hvorvidt der typisk er vejledning eller ej), varernes placering i butikken, samt varens emballage med i vurderingen af mærket. Ankenævnet fandt eksempelvis i sagen V7/94, at mærket VR 1995 02391 BISQUIT, der betyder kiks, at mærket ikke var vildledende for "likørfyldte chokoladeflasker". Nedenfor er opstillet tre eksempler på sager, hvor de ovennævnte elementer er inddraget i vurderingen af mærkerne i deres helhed:

VA 2015 01917, Naturligvis Limousine, vildledende for varen vildt i klasse 29. Limousine er en kvæg type, og kødet fra limousine kvæg og vildt er ikke den samme type kød, men de har nogenlunde samme farve, de vil ofte ligge i samme kølemontrer i supermarkedet, i en gennemsigtig emballage, og det vurderes at der er dermed risiko for, at forbrugeren i købssituationen kan forveksle de to typer kød. Mærkedelen naturligvis anses ikke for, at bidrage mærket andet end en anprisende karakter, hvorfor denne mærkedel ikke påvirker vildledningsvurderingen.  

VA 2014 01446, Rjóma Skyr, mærkedelen RJÓMA betyder på islandsk fløde, og selvom ordet staves anderledes på færøsk, er det styrelsens vurdering, at den færøske omsætningskreds vil forstå betydningen af ordet "rjóma" på grund af ligheden med det færøske ord for fløde "róma" (i sammensætninger), og fordi det er en gammel færøsk stavemåde. Mærket anses for vildledende for "mælk", da både skyr og mælk sælges fra samme sted i supermarkeder, de er beslægtede varer (mælkeprodukter) og emballagen er sædvanligvis ugennemsigtig, hvorved forbrugeren ikke kan se selve varen. Forbrugeren vil derfor antage at emballagen indeholder skyr med fløde.

VA 2013 02833, Beer & Clear, da ordet beer indgår i varemærket, vil forbrugerne have en forventning om, at varen indeholder øl. Mineralvande og kulsyreholdige vande, frugt-drikke og frugtsaft, saft og andre præparater til fremstilling af drikke, er ikke af arten øl og ej heller indeholdende øl. Yderligere er alle varerne oftest at finde i samme afdeling i supermarkederne. En forbruger vil ofte ikke kunne se igennem emballagen om varen indeholder eksempelvis øl eller juice. Der er dermed risiko for, at forbrugeren køber frugtjuice i forventningen om, at købe øl. Varemærket "Beer & Clear" er dermed vildledende. Mærkedelen clear ændrer ikke på vurderingen af vildledning i dette mærke, da clear blot angiver, at væsken er gennemsigtig/klar.