Beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 5 forbyder registrering af varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov eller internationale aftaler, hvor Danmark eller EU er part, som giver beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser.

Bestemmelsen vedrører to typer af beskyttede betegnelser, nemlig oprindelsesbetegnelserne og de geografiske betegnelser.

Beskyttede oprindelsesbetegnelser er kendetegnet ved at produkterne i deres helhed er fremstillet i det afgrænsede område og deres beskaffenhed skyldes hovedsageligt det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer.

Beskyttede geografiske betegnelser angiver ligeledes hvor produktet stammer fra, men der stilles kun krav om at et enkelt produktionstrin finder sted i det afgrænsede område. Det afgørende for en beskyttet geografisk betegnelse er, at produktet har et særligt ry, renommé eller beskaffenhed og at dette kan henføres til produktets geografiske oprindelse.

I grove træk kan det siges at forskellen på oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser er, at produkterne, som er omfattet af en oprindelsesbetegnelse, har en tættere forbindelse til området, end hvad der gælder for geografiske betegnelser.

Selvom der er en begrebsmæssig forskel på oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser har denne sondring ikke nogen praktisk betydning, da beskyttelsen, der ydes efter forordningerne, er den samme uanset typen af beskyttet betegnelse.

Hvilken type af betegnelse der er tale om, fremgår af EU-Kommissionens databaser - se eAmbrosia, DOOR og E-BACCHUS. (Vær opmærksom på, at DOOR siden 20. december 2019 ikke længere opdateres. Kommissionen er i øjeblikket ved at overføre registreringerne fra DOOR til eAmbrosia, hvor nyere registreringer allerede findes).


Vurdering af om et varemærke er udelukket fra registrering

Det fremgår af varemærkeloven, at et varemærke ikke kan registreres, hvis det er udelukket fra registrering i henhold til lov eller international aftale, men varemærkeloven beskriver ikke nærmere, hvornår et varemærke er udelukket fra registrering. For at kunne fastslå om et varemærke er udelukket fra registrering, er det nødvendigt at kigge i den forordning som oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er omfattet af.

Selvom den konkrete udformning af beskyttelsen ikke er ens i forordningerne, er beskyttelsen dog den samme. Fælles for forordningerne er, at der ydes fire former for beskyttelse af de registrerede betegnelser:

- Enhver direkte eller indirekte brug af betegnelsen
- Enhver anvendelse, efterligning eller antydning af betegnelsen
- Enhver form for falsk eller vildledende angivelse
- Enhver anden praksis der kan vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse


EU-Domstolen har ved flere lejligheder haft mulighed for at tage stilling til hvordan beskyttelsen skal forstås, og det følger af praksis, at vurderingen af om et mærke strider imod en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse går betydeligt videre end den almindelige forvekslelighedsvurdering, idet beskyttelsen blandt andet også omfatter antydninger eller angivelser, som ikke er forvekslelige.

På foranledning af Landgericht Hamburg tog EU-Domstolen i C-44/17 således stilling til afgrænsningen mellem de forskellige beskyttelser, og domstolen fastslog at direkte og indirekte brug af en registreret geografisk betegnelse kræver, at den omtvistede bestanddel reelt bruges enten i en form, der er identisk med, eller i fonetisk og/eller visuel henseende ligner den beskyttede betegnelse. I vurderingen af om der foreligger en antydning af en beskyttet betegnelse, skal der, når der ikke foreligger fonetisk eller visuelt slægtskab, eller den beskyttede betegnelse er delvist omfattet af varemærket, tages hensyn til om der findes en begrebsmæssig lighed mellem den omtvistede betegnelse og den beskyttede betegnelse. Der skal hverken ved vurderingen af antydning, eller vurderingen af forbudt falsk eller vildledende angivelse tages hensyn til den sammenhæng betegnelsen bruges i, og der kan ikke lægges vægt på ledsagende betegnelser som kan opklare eller angive varens virkelige oprindelse. Det følger således også af forordningerne, at også brug af en betegnelse ledsaget af udtryk såsom "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller tilsvarende er en krænkelse af beskyttelsen.

I forhold til vurderingen af om et varemærke udgør en uretmæssig antydning til en beskyttet betegnelse er det afgørende at vurdere hvorvidt der skabes en association. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke behøver foreligge en forvekslingsrisiko, men at det kan udgøre en retsstridig antydning, såfremt forbrugeren forbinder varemærket med den beskyttede betegnelse, jf. C-75/15. EU-Domstolen fastslog endvidere i C-614/17 at også et rent figurmærke kan være i strid med en beskyttet betegnelse, hvis figuren i tilstrækkelig grad leder tankerne hen på den beskyttede betegnelse.

Når det vurderes om forbrugeren vil opfatte et varemærke som havende en forbindelse til en beskyttet betegnelse, er det ikke tilstrækkeligt blot at vurdere forbrugeren i det pågældende land. EU-Domstolen har i C-75/15 fastslået, at det er nødvendigt at vurdere, om den europæiske forbruger vil opfatte mærket som en antydning i de tilfælde, hvor omstændigheder i den enkelte medlemsstat medfører, at varemærket ikke udgør en antydning i den pågældende medlemsstat. For at sikre den effektive beskyttelse af de beskyttede betegnelser, er det således nødvendigt at vurderingen foretages i forhold til en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet europæisk gennemsnitsforbruger. I C-614/17 begrænser Domstolen sig dog ikke til denne definition af forbruger og uddyber at den europæiske forbruger også omfatter forbrugere i de enkelte medlemsstater. Det kan således udledes af dommen, at også i de tilfælde hvor forbrugeren i en enkelt medlemsstat opfatter varemærket som en antydning af en beskyttet betegnelse, kan det være tilstrækkeligt til at udløse beskyttelsen i forordningerne.

Modtager Patent- og Varemærkestyrelsen en varemærkeansøgning indeholdende en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, vil styrelsen undersøge, om de varer, der er omfattet af ansøgningen, kan leve op til de krav, der stilles for, at man kan anvende den pågældende betegnelse. Hvis varemærkeansøgningen er ansøgt for varerne vine er det således ikke udelukket, at varerne kan leve op til de krav, der stilles for brug af en beskyttet oprindelsesbetegnelse for rødvin. Er varemærket derimod søgt for hvidvin, men benævnelsen alene kan benyttes for rødvin, vil ansøgningen være i strid med bestemmelserne i forordningerne og dermed udelukket fra registrering, jf. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 5.

 

Beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser følger af følgende forordninger:
- Forordning nr. 1308/2013 beskytter oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin
- Forordning nr. 251/2014 beskytter geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter
- Forordning nr. 110/2008 beskytter geografiske betegnelser for spiritus
- Forordning nr. 1151/2012 beskytter oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer



Opdateret: 16. januar 2020