Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
8. jun 2018 | VA 2018 00848
(Se resume)
Isle of Møn Spirits
Den særlige opsætning af mærket, mærkets helhed og store grad af detaljer, som særligt kortet indeholder, tilfører mærket det nødvendige særpræg, uanset at flere af mærkets dominerede dele isoleret set mangler særpræg. |  | Se afgørelsen |
8. mar 2017 | VA 2016 03047
(Se resume)
Fænø Gods I/S
HENNE KIRKEBY er ikke en by, men alene en mindre bebyggelse med få bygninger. Der er ikke et dokumenteret friholdelsesbehov for ”HENNE KIRKEBY”. Mærket har særpræg. | HENNE KIRKEBY KRO | Se afgørelsen |
3. feb 2016 | VA 2015 03197
(Se resume)
NØRREBRO BRYGHUS A/S
Bynavnet New York mangler særpræg for ”brød, konditorivarer” i klasse 30, da der findes særlige varianter af disse varer, som betegnes New York-style. | NEW YORK | Se afgørelsen |
2. mar 2015 | VA 2014 01993
(Se resume)
ENDRUP ANDELSMEJERI
Mærket Gammel Daws – Endrup mangler særpræg for oste i klasse 29. Udtrykket ”Gammel Daws”, må anses som et almindelig kendt udtryk for gammeldags, mens Endrup er en landsby i Sydvestsjælland. Mærket vil derfor beskrive en beskaffenhed ved varen, nemlig at osten er fremstillet efter en gammeldags metode eller efter gammeldags opskrifter. Derudover vil mærket beskrive varens geografiske oprindelse, nemlig at varen er produceret i Endrup. | GAMMEL DAWS - ENDRUP | Se afgørelsen |
28. okt 2014 | VA 2014 01993
(Se resume)
ENDRUP ANDELSMEJERI
Mærket Gammel Daws – Endrup mangler særpræg for oste i klasse 29. Udtrykket ”Gammel Daws”, må anses som et almindelig kendt udtryk for gammeldags, mens Endrup er en landsby i Sydvestsjælland. Mærket vil derfor beskrive en beskaffenhed ved varen, nemlig at osten er fremstillet efter en gammeldags metode eller efter gammeldags opskrifter. Derudover vil mærket beskrive varens geografiske oprindelse, nemlig at varen er produceret i Endrup. | GAMMEL DAWS - ENDRUP <w> | Se afgørelsen |
4. feb 2014 | VA 2013 03192
(Se resume)
Eckes-Granini Group GmbH
Det er styrelsens vurdering at mærket VALSØLILLE mangler særpræg for de ansøgte varer i klasse 29, 30 og 32, idet mærket kan angive oprindelsen heraf. Ansøger har dog dokumenteret at mærket er indarbejdet for varerne ”frugt- og grøntsagsjuicer samt frugtsmoothies” i klasse 32 og mærket er registreret for disse varer på baggrund af indarbejdelse. | VALSØLILLE <w> | Se afgørelsen |
20. jun 2011 | MP1046631
(Se resume)
CHELSEA FOOTBALL CLUB LIMITED
Det er blevet overvejet om mærket mangler særpræg, fordi der er tale om varer, der stammer fra en fodboldklub i London-bydelen Chelsea. Da der imidlertid er tale om navnet på en udenlandsk bydel, så er der ikke samme friholdelsesbehov, som hvis der var tale om navnet på en dansk by eller dansk bydel. Som udgangspunkt skal alle, der har en fodboldklub beliggende i en dansk by således have lov til at kalde den for denne bys navn, hvorimod der ikke er det samme behov eller berettigelse for en fodboldklub beliggende i Danmark i forhold til at kalde sig for Chelsea FC. Mærket har derfor særpræg for de ansøgte varer. | Chelsea FC | Se afgørelsen |
19. maj 2011 | VA 2010 02894
(Se resume)
Herning Kleinsmedie ApS
Mærket består af ordene "Herning" og "altanen". Herning er en midtjysk by på ca. 45.000 med en vis industri. En altan kan defineres som en "åben udbygning el. lille terrasse over terrænhøjde" (jf Den Danske Ordbog).
I relation til de ansøgte varer "Transportable bygninger af metal/ikke af metal, kleinsmedearbejder" i klasse 6 og 19, kan mærket angive varernes art og beskaffenhed, nemlig a der er tale om altaner der er produceret i Herning. I relation til tjenesteydelserne, kan mærket også angive en egenskab ved ydel-serne, nemlig at der er tale om bygning, reparation og installation af altaner produceret i Herning.
| HERNING ALTANEN | Se afgørelsen |
2. mar 2011 | MP866078
(Se resume)
Roquette & Cazes, Lda
Mærket består af ordene ROQUETTE og CAZES, som begge er navne på byer i Frankrig. Mærket er søgt registreret for vin fra Douro regionen, som er beliggende i Portugal. Styrelsen har derfor overve-jet om mærket kan være vildledende. Styrelsen har vurderet at byerne ROQUETTE og CAZES ikke er almindelig kendt for produktion af vin, hvorfor mærket ikke er utvivlsomt vildledende. | ROQUETTE E CAZES | Se afgørelsen |
5. nov 2010 | VA 2010 00689
(Se resume)
RÅDHUSKROEN I/S V/M ENEVOLDSEN & M JACOBSEN
Det er styrelsens vurdering, at det ansøgte mærke er beskrivende for de ansøgte tjenesteydelser, da det angiver at tjenesteydelserne foregår i en kro og kroen er beliggende i Karrebæksminde. | Karrebæksminde Kro | Se afgørelsen |
4. aug 2010 | VA 2008 04660
(Se resume)
Fynbo Forsikring A/S
Ansøgningen blev afslået for Klasse 36: Forsikringsvirksomhed; finansiel virksomhed; valutarisk virksomhed.
Årsagen var, at Morsø er en kommune i Viborg Amt. Mærket kunne derfor angive, at der er tale om forsikringsvirksomhed beliggende i Morsø. Endvidere kunne mærket for tjenesteydelserne finansiel virksomhed og valutarisk virksomhed angive en egenskab, nemlig at denne virksomhed også omhandler
forsikringer samt at disse tjenesteydelser udbydes i eller fra Morsø.
Ankenævnet tog senere stilling til sagen, og omgjorde Styrelsens afgørelse. | MORSØ FORSIKRING | Se afgørelsen |
13. jul 2010 | VA 2009 03194
(Se resume)
Bo Andrén AB
Mærket består af mærkeelementerne HÖRNING og LAMELLPARKETT. HÖRNING eller stavet på dansk, HØRNING, er en by i Østjylland med 6654 indbyggere (2009), beliggende 15 km sydøst for Århus. LAMELL er svensk for "lamel" og er en betegnelse for en af flere tynde og smalle plader af fx træ, som udgør en del af noget, fx i en sengebund. Ifølge en søgning på Google er det inden for byggebranchen sædvanligt at tale om "lamelgulve". PARKETT er svensk for "parket" og er synonym for parketgulv, som er en gulvbelægning af træstave.
En søgning på Google viser ligeledes, at "lamelparket" inden for byggebranchen er en almindelig anvendt betegnelse for en særlig type gulv opbygget i tre lag.
Mærket er derfor beskrivende for "gulve (ikke af metal)" i klasse 19, da mærket kan angive, at der er tale om lamel- og parketgulve/ lametparket-gulve, som er produceret i Hørning. Mærket kan endvidere i forbindelse med de ansøgte tjenesteydelser i klasse 35 angive, at der er tale om engros- og detailhandel med lamel- og parketgulve/ lametparket-gulve, som udbydes fra Hørning.
| HÖRNING LAMELLPARKETT | Se afgørelsen |
23. jun 2010 | VA 2009 03152
(Se resume)
Hørning Parket Fabrik A/S
Mærket mangler særpræg for de ansøgte varer og tjenesteydelser. Mærket består af mærkeelementerne HØRNING og PARKET. HØRNING er en by i Jylland med ca. 6360 indbyggere, beliggende 15 km sydøst for Århus. PARKET er en betegnelse for parketgulv, som er en gulvbelægning af træstave. Mærket er derfor beskrivende for de ansøgte varer i klasse 19, idet mærket kan angive, at der er tale om parketgulve som er produceret i Hørning. Mærket kan endvidere i forbindelse med de ansøgte tjenesteydelser i klasse 35 angive, at der er tale om engros- og detailhandel med parketgulve, som udbydes fra Hørning. | Hørning Parket | Se afgørelsen |
21. jun 2010 | VA 2009 02560
(Se resume)
KASTRUP BOLDKLUB
Mærkebestanddelen Sport i mærket Sport & Event Amager kan angive, at der er tale om legemsøvelser, som har til formål at styrke og træne kroppen eller en handling med et element af udfordring eller konkurrence. Event kan i denne sammenhæng oversat til dansk betyde sportsarrangement eller en sportsdisciplin. Amager er navnet på en ø øst for Sjælland, der også betragtes som en københavnsk bydel.
Sammensat kan mærket angive, at der er tale om sportsaktiviteter samt afholdelse af events på Amager. I forhold til idrætsskoler kan mærket angive, at der er der tale om et sted på Amager, hvor der bliver afholdt sportsarrangementer og events samt udøvet sportsaktiviteter i forskellige afskygninger.
| Sport & Event Amager | Se afgørelsen |
20. maj 2010 | VA 2009 02704
(Se resume)
A/S LAunis Fiskekonserves
Lofoten er en stor nork ø-gruppe, særligt kendt for sit rige dyreliv og fiskeri. Mærket mangler særpræg for alle varerne i klasse 29, da det vil blive opfattet som varernes geografiske oprindelse. | LOFOTEN | Se afgørelsen |
19. maj 2010 | VA 2009 03057
(Se resume)
Hørning Parket Fabrik A/S
HØRNING er navnet på en by i Jylland med ca. 6300 indbyggere, beliggende 15 km sydøst for Århus. Mærket HØRNING kan således være beskrivende for oprindelsen af de varer og tjenesteydelser som mærket er søgt registreret for, idet disse kan være produceret og solgt fra HØRNING.
| HØRNING | Se afgørelsen |
12. maj 2010 | VA 2009 02092
(Se resume)
TV2/DANMARK A/S
Mærket består af et engelske ord engelske ord Live, som oversat til dansk blandt betyder, at noget udsendes/transmitteres direkte i radio eller tv, og fra Bremen som er en bystat i Tyskland jf. Politikkens Store Røde Ordbog.
For tjenesteydelserne underholdningsvirksomhed, sportsarrangementer og kulturelle arrangementer kan mærket angive, at der er tale om en direkte transmission fra Bremen af for eksempel en koncert eller en fodboldkamp.
| LIVE FRA BREMEN | Se afgørelsen |
19. apr 2010 | VA 2008 02492
(Se resume)
ROSLEV TRÆLASTHANDEL A/S
Mærket ROSLEV er navnet på en by i Danmark.
Styrelsen har fundet, at mærket ROSLEV er uden særpræg, idet andre erhvervsdrivende også skal have mulighed for frit at kunne henvise til, at deres varer eller tjenesteydelser stammer fra ROSLEV. Endvidere vil forbrugerne ikke opfatte stedbetegnelsen ROSLEV, som et varemærke men snarere, som en henvisning til, at det er derfra de pågældende varer eller tjenesteydelser kommer fra.
| ROSLEV | Se afgørelsen |
9. apr 2010 | VA 2009 02834
(Se resume)
Frihavnens Færgefolk v/Martin Nymann
Begrundelsen er, at mærket Copenhagen Linesmen er beskrivende for de ansøgte tjenesteydelser. Copenhagen kan angive tjenesteydelsens geografiske oprindelse, nemlig at denne udføres i København. Mærket består udover bynavnet Copenhagen også af ordet Linesmen. Linesmen ses i stort omfang anvendt som en bestemt type arbejder, der bl.a. udfører de ansøgte tjenesteydelser. Vi har vedlagt en nogle eksempler herpå. Samlet set kan mærket Copenhagen Linesmen derfor angive, at der er tale om tjenesteydelser, der udføres af linesmen i København. Mærket er beskrivende for alle de ansøgte tjenesteydelser, nemlig ”fortøjning/bådservice/trosseførring/mooring”. | COPENHAGEN LINESMEN | Se afgørelsen |
16. mar 2010 | VA 2009 02358
(Se resume)
World Music Denmark
Mærket "Copenhagen World Music Festival" mangler særpræg for:
Klasse 41: "underholdningsvirksomhed og kulturelle arrangementer"
Mærket kan for tjenesteydelserne "underholdningsvirksomhed og kulturelle arrangementer" angive arten og oprindelsen for tjenesteydelserne. Således angiver mærket, at der er tale om en festival med verdensmusik i København. | Copenhagen World Music Festival | Se afgørelsen |
15. mar 2010 | MP872195
(Se resume)
Mærket har særpræg. Begrundelsen herfor er, at betegnelsen ALASKA, som er en delstat i USA, som udgangspunkt bør behandles på linje med et udenlandsk bynavn, hvilket vil sige at der skal være en særlig relation til de ansøgte varer, for at aftageren får et indtryk af, at betegnelsen er en angivelse af varens geografiske oprindelse. I nærværende sag er der ikke en sådan relation mellem de ansøgte varer, i klasse 8 og 10, og delstaten Alaska og mærket har derfor særpræg. |  | Se afgørelsen |
19. feb 2010 | VA 2009 01942
(Se resume)
CHR. JØRGENSEN MØBELBESLAG A/S
Mærket Copenhagen indoor er beskrivende for de ansøgte varer. Mærket kan således angive varernes oprindelse nemlig København, samt deres anvendelse, nemlig at de skal eller kan anvendes indendørs. Mærket var bl.a. søgt for møbler og beslag. | Copenhagen Indoor | Se afgørelsen |
19. feb 2010 | VA 2009 01943
(Se resume)
CHR. JØRGENSEN MØBELBESLAG A/S
Mærket kan angive varernes oprindelse nemlig København, samt deres anvendelse, nemlig at de skal eller kan anvendes udendørs. mærket er bl.a. søgt for møbler og beslag. | Copenhagen Outdoor | Se afgørelsen |
9. feb 2010 | VA 2009 01129
(Se resume)
PARMA'S PIZZARIA v/Hüseyin Seker
Parma er en by i Italien, der ligesom Italien som sådan er kendt for sit køkken. Eksempelvis er Parma kendt for produktion og retter med parmaskinke og parmesan. På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at mærket Parmas Pizzeria og Grillbar vil blive opfattet som et pizzzeria eller grillbar, der serverer mad fra det kendte parma-køkken.
| PARMA'S PIZZARIA OG GRILLBAR | Se afgørelsen |
2. feb 2010 | MP1022938
(Se resume)
HONGQI INSTRUMENT CO., LTD.
HONGQI er både en by i Tibet og et distrikt i Kina. Ingen af stederne er kendt for varerne søgt i klasse 9. Yderligere kan ingen af stederne anses for at være særligt kendt af danske forbrugere, således at det bør overvejes, om de vil associere varerne med stedet. Mærket har derfor særpræg. |  | Se afgørelsen |
26. jan 2010 | VA 2010 00015, VA 2010 00115
(Se resume)
COSTA SMERALDA PIZZERIA og COSTASMERALDA PIZZERIA v/IBRAHIM KHALIL hhv. BAYSOZ, MAHMUT
Costa Smeralda er et kystareal i det nordlige Sardinien, som er kendt for at være et yndet turistmål, men som ikke kan ses kendt for nogle af de søgte varer i klasserne 30 samt 33 eller at det skulle være kendt for tilvejebringelse af mad i klasse 43.
Da Italien og Sardinien er kendt for vin er det blevet overvejet grundigt, om mærkerne mangler særpræg for vin i klasse 33. Selvom Costa Smeralda er et yndet turistmål, kan det ikke anses for sandsyn-ligt, at danskere kender denne kyststrækning. Dette kan bl.a skyldes, at Costa Smeralda er et yndet turistmål for især velhavende italienere. Samtidig ses angivelsen af Costa Smeralda i et atlas udelukkende som en kyststrækning og ikke som et større landområde, hvorfor det måske ikke er naturligt at antage, at vin kommer herfra.
Mærkerne anses derfor for at have særpræg, da det ikke vil blive opfattet som en geografisk oprindelsesangivelse af varerne/ydelserne.
Mærket i VA 2010 00015 afslås dog for "midlertidig indkvartering", idet Costa Smeralda i denne sammenhæng er mere direkte beskrivende. For disse tjenesteydelser vil der være et direkte hensyn overfor andre erhvervsdrivende. Andre erhvervsdrivende bør således også - når de anvender Costa Smeralda som destination i forbindelse med de nævnte tjenesteydelser - frit kunne henvise til denne geografiske betegnelse.
Links til sagerne:
VA 2010 00115
VA 2010 00015 | Costa Smeralda | |
17. dec 2009 | VA 2008 04626
(Se resume)
MOLS REJSER ApS
Mærket MOLS REJSER er beskrivende for de ansøgte tjenesteydelser. Mærket kan for tjenesteydelserne "Rejsearrangør, Rejsebureauvirksomhed, salg af pakkerejser, rejseagent for incoming" angive at der er tale om rejser der udbydes fra Mols eller rejser der går til Mols. | MOLS REJSER | Se afgørelsen |
29. okt 2009 | MP963539
(Se resume)
Buffalo Boots GmbH
| BUFFALO LONDON | Se afgørelsen |
28. okt 2009 | MP1009252
(Se resume)
Har særpræg. Wellington er hovedstaden i New Zealand, men hverken byen eller landet som sådan er særligt kendt for de ansøgte varer. | WELLINGTON | Se afgørelsen |
7. sep 2009 | VA 2009 02095
(Se resume)
JUTLAND PRESS A/S
Har overvejet særpræg på mærket. Jutland er jylland. Press kan oversættes til presse, som i den skrivende presse, eller som i trykkeri. Vi mener ikke, at mærket er ansøgt for noget hvor det er beskrivende. Tjenesteydelser som eksempelvis nyhedsbureau er ikke omfattet af ansøgningen. Der kan henvises til VR 1975 02869. | JUTLAND PRESS | Se afgørelsen |
1. sep 2009 | VA 2008 04681
(Se resume)
NORDJYLLANDS KUNSTMUSEUM
Mærket består af orddelene KUNSTEN, Museum of Modern Art og
AALBORG. Kunst kan ifølge Politikens Store Ordbog opfattes som den skabende virksomhed indenfor fx musik, litteratur, malerkunst el. film, og produkterne heraf.
Museum of Modern Art kan oversættes til at betyde 'museum for moderne kunst' på dansk, og endelig vil ordet Aalborg egne sig til at
angive stedet og dermed oprindelsen af de udbudte tjenesteydelser.
Sammensat vil mærket derfor kunne angive en særlig egenskab ved de ansøgte tjenesteydelser i klasse 41, da der kan være tale om udstillinger, foredrag, publikationer og undervisning i kunsten udbudt af eller udført fra et museum for moderne kunst beliggende i Aalborg. | KUNSTEN MUSEUM of MODERN ART AALBORG | Se afgørelsen |
19. aug 2009 | VA 2008 04409
(Se resume)
Hammel Cykle Klub
Mærket er beskrivende for de ansøgte tjenesteydelser. FAVRSKOV er en navnet på en kommune i Region Midtjylland. FAVRSKOV vil således blive opfattet som en angivelse af tjenesteydelsernes geografiske oprindelse. Mærket kan derofr angive, at der er tale om en cykle klub beliggende i FAVRSKOV kommune.
| Favrskov Cykle Klub | Se afgørelsen |
29. jul 2009 | VA 2008 04433
(Se resume)
HIMMERLANDSKØD A/S
Himmerland er et geografisk område i Danmark afgrænset af Limfjorden, Kattegat og Mariager Fjord. Himmerlands Kalven kan således angive, at der er tale om en kalv fra området Himmerland.
For de søgte varer i klasse 29 "kød" mangler mærket derfor særpræg, idet det kan angive den geografiske oprindelse af varen samt varens art. | Himmerlands Kalven | Se afgørelsen |
17. jul 2009 | VA 2008 04793
(Se resume)
Speciallæge Kim Werther
Mærket mangler særpræg. Begrundelsen er, at mærket Roskilde Øre-, Næse-, & Halsklinik for tjenesteydelserne "Behandling af sygdomme i øre, næse og hals" i klasse 44, kan angive tjenesteydelsernes beskaffenhed, nemlig at ydelserne udbydes fra en øre-, næse-, og halsklinik, samt tjenesteydelsernes oprindelse nemlig Roskilde. | Roskilde Øre-, Næse-, & Halsklinik | Se afgørelsen |
17. jul 2009 | VA 2009 01851
(Se resume)
DANSK SUPERMARKED A/S
Windsor er en by i hhv England og i Canada. Imidlertid kan det ikke ses, at denne by er særlig kendt i forhold til de søgte varer i klasse 4, 16 og 21. Således må mærket anses for at have særpræg. | Windsor | Se afgørelsen |
15. jul 2009 | MP756977
(Se resume)
Uddeholms Aktiebolag
Mærkets særpræg er blevet overvejet, men UDDEHOLM, der er en by, der ikke er kendt for de omhandlede varer, kan registreres. Mærket har særpræg, da der er tale om et udenlandsk bynavn, og det ikke almindeligt at sådanne anvendes i Danmark i f.eks. danske selskabsnavne for at angive, hvor virksomheden hører hjemme. Udenlandske bynavne vil derfor som udgangspunkt ikke give en dansk omsætningskreds et indtryk af varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse, medmindre den pågældende by har en særlig relation til de pågældende varer eller tjenesteydelser. | UDDEHOLM | Se afgørelsen |
3. jul 2009 | VA 2009 01457 (1)
(Se resume)
TROELSTRUP A/S
Mærket har særpræg, da mærket ikke vil blive opfattet som et bynavn. Der er indikationer på at der er tale om et bynavn, men mærket ses først og fremmest som et efternavn og vil også blive opfattet som sådan. | TROELSTRUP | Se afgørelsen |
30. jun 2009 | VA 2009 00992
(Se resume)
UNILEVER N.V.
Det er undersøgt, om Bangalore, der er hovedstaden i en delstat i Indien, er kendt for the produkter og drikkevarer. Dette er ikke tilfældet. Mærket må derfor anses for at have særpræg, selvom det indehol-der en geografisk betegnelse. | BANGALORE PALACE | Se afgørelsen |
11. jun 2009 | VA 2009 00434
(Se resume)
ARLA FOODS AMBA
ATEA er navnet på to mindre byer i henholdvis Spanien og Irland. Styrelsen har tidligere afslået ATEA med henvisning til at mærket kan angive en oprindelse, jf. VA 1987 02513. Styrelsen har imidlertid ændret praksis siden 1987. Da der er tale om mindre udenlandske byer, og da ingen af disse byer er særligt kendt for varer omfattet af registreringen, kan mærket ATEA registreres. | ATEÁ | Se afgørelsen |
13. maj 2009 | VA 2008 03929
(Se resume)
Svendborg Kommune
Mærket SVENDBORGPROJEKTET mangler særpræg for de ansøgte tjenesteydelser i form af idræts-skoleprojekt og forskningsprojekt i Svendborg Kommune. Begrundelsen herfor er, at mærket kan an-give tjenesteydelsernes art og oprindelse, nemlig at der er tale om et idrætsskoleprojekt eller et forsk-ningsprojekt der finder sted i eller udføres fra Svendborg. | SVENDBORGPROJEKTET | Se afgørelsen |
12. maj 2009 | VA 2008 03127
(Se resume)
ROSKILDE-HALLERNE S.M.B.A.
FORUM ROSKILDE er beskrivende for nogle af de ansøgte tjenesteydelser. Forum kan defineres som et sted eller en forsamling hvor noget fremstilles eller diskuteres. Roskilde er en by på Sjælland. Mærket er derfor beskrivende for nogle af de ansøgte tjeneteydelser, såsom eksempelvis organisering og afholdelse af konferencer og kongresser, da det kan angive en egenskab ved tjenesteydelserne, idet tjenesteydelserne kan foregå i eller vedrøre et forum i Roskilde. | Forum Roskilde | Se afgørelsen |
5. maj 2009 | MP997557
(Se resume)
Comos er en Italiensk by på 80000 indbyggere. I henhold til vores praksis om udenlandske byer, skal disse være særligt kendte for de ansøgte varer eller tjenesteydelser for at kunne udgøre en absoluthindring. Dette er ikke tilfældet med Comos i forhold til de ansøgte varer og tjenesteydelser | Comos | Se afgørelsen |
24. apr 2009 | VA 2009 00323
(Se resume)
Det er blevet overvejet hvorvidt EGESKOV kan betragtes som den geografiske oprindelse på varerne. Der findes flere småbyer i Danmark, der bærer navnet. Vi har fundet at der er tilstrækkelig tvivl om hvordan mærket vil blive opfattet. Der er således mange der bærer efternavnet Egeskov, der er ligeledes et gods, der hedder Egeskov, samt at mærkets åbenlyse betydning som en skov af egetræer. | Egeskov Hegn | Se afgørelsen |
17. apr 2009 | VA 2008 02894
(Se resume)
RECART MUSIC ApS
Mærket er delvist afslået, jf. § 13, stk. 2, nr. 1, idet mærket angiver den geografiske oprindelse, samt en egenskab ved disse varer | Århus Records | Se afgørelsen |
16. apr 2009 | VA 2008 02675
(Se resume)
Læge ph.d. dr.med. Jesper Thulesen
Mærket mangler særpræg for "kirurgiske, medicinske og veterinære apparater og instrumenter samt kunstige øjne" i klasse 10 og for "lægevirksomhed, veterinærvirksomhed, sundheds- og skønhedspleje af mennesker og dyr" i klasse 44. Mærket angiver den geografiske oprindelse af tjenesteydelserne samt er beskrivende for art af tjenesteydelserne og for anvendelsesstedet for varerne. | ROSKILDE ØJENKLINIK | Se afgørelsen |
| VA 2019 02422
(Se resume)
Ullerup er navnet på flere forskellige steder i Danmark, bl.a. en landsby i Sønderborg Kommune med kun 387 indbyggere. Ullerup henviser således ikke til ét bestemt geografisk stednavn. Da Ullerup derudover er et efternavn med 121 bærere i Danmark, er det vores vurdering, at mærkedelen ULLERUP ikke vil blive opfattet som en henvisning til varernes geografiske oprindelse. | ULLERUP PØLSEN | |
Opdateret: 20. oktober 2020