Omklassificering

Den 1. januar 2002 trådte den 8. udgave af Nice-klassifikationen i kraft.

Den væsentligste ændring var, at den hidtidige klasse 42 nu blev splittet op i 4 nye klasser - nemlig klasse 42, 43, 44 og 45.

Hos indehavere af ansøgninger, der er registreret inden 1. januar 2002, og som omfatter tjenesteydelser i klasse 42, undersøger vi om  registreringen er klassificeret korrekt i forhold til den gældende Nice-klassifikation. Denne undersøgelse foretager vi i forbindelse med fornyelsen af sagen.

Hvis en registrering ikke er klassificeret korrekt i forhold til dne gældende version af Nice-klassifikationen, udarbejder vi et forslag til en korrekt klassificeret liste over varer og tjenesteydelser. Her får indehaveren mulighed for at få ændret sin registrering,

Det er vigtigt, at en registrering er korrekt klassificeret for at opnå en så effektiv beskyttelse som muligt. Vi opfordrer derfor indehavere til at omklassificere deres varemærkeregistrering.

Hvis de vælger ikke at omklassificere, kan der måske være situationer, hvor deres mærke ikke bliver fremdraget overfor en ansøger, der krænker deres varemærke. Derfor skal de fremover selv være mere opmærksom på nye varemærker, der måske krænker deres varemærke.

Vi beder derfor indehavere om at give os besked, hvis de vil bruge vores forslag til en ny liste over varer og tjenesteydelser. Hvis de ikke svarer, vil mærket ikke blive omklassificeret nu. Man har til enhver tid mulighed for at få omklassificeret sin registrering ved at skrive til os.

Gebyrer

Da omklassificeringen først sker umiddelbart efter fornyelsen, op til 10 år efter registreringen/sidste fornyelse skal indehaver ikke betale for ekstra klasser ved denne fornyelse, men først ved den efterfølgende fornyelse 10 år efter.