Indehaver findes ikke

Når en virksomhed ophører ved fx en konkurs, sker det, at der ikke bliver taget stilling til virksomhedens varemærkeportefølje. Sådanne varemærker, der tilhører en virksomhed, der ikke længere eksisterer, bør ikke forblive i registeret.

Varemærkelovens § 31 giver styrelsen mulighed for administrativt at udslette en varemærkeregistrering i situationer, hvor der foreligger begrundet tvivl om, at der findes en mærkeindehaver, eller dennes adresse er ukendt.

Da en udslettelse af en registrering er et indgreb i et formuegode, er udgangspunktet, at reglen skal anvendes med forsigtighed.

Der stilles derfor nogle krav til selve anmodningen, til anmoders retlige interesse og til, at der er en begrundet tvivl om mærkeindehavers eksistens, eller at det dokumenteres, at indehaverens adresse er ukendt.

Ved behandlingen af en anmodning om udslettelse sender styrelsen et anbefalet brev til mærkeindehavers sidst kendte adresse, hvori styrelsen kort orienterer om baggrunden for henvendelsen, og anmoder mærkeindehaver om at give sig til kende. Mærkeindehaver bliver endvidere gjort opmærksom på konsekvensen af ikke at reagere på henvendelsen.

Herudover søger styrelsen også oplysninger om mærkeindehaver i tilgængelige registre. Er adressen ukendt, og kan den ikke findes ved en undersøgelse, efterlyses mærkeindehaver i Dansk Varemærke­tidende.

Har mærkeindehaver ikke givet sig til kende inden for en fastsat frist, bliver varemærket slettet af registeret. Varemærket slettes i sin helhed, uanset om anmodningen måtte have været begrænset til dele af registreringen.

Slettes et varemærke af registeret, udelukker det i princippet ikke, at retten til varemærket fortsat kan bestå, fx hvis mærket vedvarende bruges.