Grafisk gengivelse af duftmærker

Et duftmærke, der ikke kan opfattes med synssansen, kan udgøre et varemærke, hvis det kan gengives grafisk.

Det er styrelsens praksis, at duftmærker, som teknikken er i dag, ikke kan opfylde lovens krav om grafisk gengivelse. Det vil derfor ikke være muligt at få registreret et duftmærke, før der eksisterer en metode, der sikrer en entydig grafisk gengivelse af disse mærker. Denne praksis er blevet bekræftet af EF-Domstolen i dommen Sieckmann C-273/00.

Kravet om grafisk gengivelse med hensyn til duftmærker opfyldes ikke ved 1) en kemisk formel, idet den ikke er let forståelig, 2) en beskrivelse med ord, idet en sådan ikke er tilstrækkelig klar, præcis og objektiv, 3) en deponering af en duftprøve, idet denne er foranderlig. Heller ikke en kombination af disse metoder kan opfylde kravene.

En grafisk gengivelse af en duft kan også laves ved et gaschromotogram. I Sieckmann-dommen er der ikke taget stilling til brugen af gaschromotogrammer. Gengivelsen af en duft ved brug af et gaschromotogram er dog afhængig af flere forhold, herunder ved hvilket tryk gaschromotogrammet er foretaget, hvilke type rør der er brugt, med hvilken fart væsken er løbet gennem røret, hvilken absorber der er anvendt og en række andre forhold.

Efter styrelsens praksis er en gaschromotografisk gengivelse således heller ikke entydig og vil være behæftet med så store usikkerheder, at varemærkelovens krav om en entydig grafisk gengivelse heller ikke er opfyldt ved anvendelsen af denne metode.