Grafisk gengivelse af lydmærker

Det er styrelsens praksis, at en lyd (fx. en kendingsmelodi) kan gengives grafisk på en tilstrækkelig entydig måde til at udgøre et varemærke. Denne praksis er blevet bekræftet af EF-Domstolen i dommen Shield Mark mod Joost Kist, Für Elise, C-283/01.

EF-Domstolen tager i denne dom også stilling til, hvilke former for grafisk gengivelse, der kan anerkendes. Et nodesystem opdelt i takter, hvor der bl.a. er angivet en nøgle, musiknoder og pauser, udgør en gengivelse, der er tro mod den lydsekvens, der danner den melodi, som ansøgningen vedrører. Derfor opfylder denne form for grafisk gengivelse de krav, som er fastsat i EF-Domstolens praksis. Efter styrelsens praksis opfylder mærkerne i MP838231 og VA 2009 00905 kravene til den grafiske gengivelse af et lydmærke.

Styrelsen kræver i den forbindelse ikke længere, at et nodesystem suppleres med oplysninger om, hvilke instrumenter lyden er frembragt med.

For at et mærke kan registreres som et lydmærke, skal det klart angives af ansøger, at det ansøgte mærke skal forstås som et lydmærke. Dette fremgår af præmis 58 i dommen C-283/01. Hvis ansøgeren har undladt at præcisere, at det ansøgte mærke er et lydmærke, vil styrelsen samt offentligheden, herunder navnlig de erhvervsdrivende, således være berettiget til at antage, at der er tale om et ord- eller figurmærke, således som det er gengivet grafisk i ansøgningen om registrering.

Dommen C-283/01 omhandler ikke den grafiske gengivelse af lydtegn i form af et sonogram eller et oscillogram.

Det er styrelsens praksis at acceptere sonogrammer og oscillogrammer, hvis de suppleres med en beskrivelse af lyden og dermed giver et entydigt grafisk indtryk af mærket. Et eksempel på en formulering er "Mærket er et lydmærke i form af udsagnet "hvaa, hvor skal vi hen du?".