Konventionsprioritet

Efter varemærkelovens § 18, stk. 1 kan en ansøger af et dansk varemærke få prioritet fra en tidligere udenlandsk ansøgning, når følgende betingelser er opfyldt:

Den danske ansøgning skal indleveres hos Patent- og Varemærkestyrelsen, inden der er gået 6 måneder fra tidspunktet for indlevering af den udenlandske ansøgning, og begæringen om, at ansøger påberåber sig prioritet, skal indsendes til Patent- og Varemærkestyrelsen senest en måned efter den danske ansøgnings ansøgningsdato.

Den udenlandske ansøgning skal være den første ansøgning om mærket.
 
Den udenlandske ansøgning skal være indleveret i et andet land end Danmark. Dette land skal være tilsluttet Pariserkonventionen, være medlem af World Trade Organization (WTO) eller der skal være indgået en gensidig aftale om anerkendelse af prioritet mellem Danmark og det pågældende land. EU-ansøgninger kan også være prioritetsgivende.

Den danske ansøgning skal omfatte de varer og tjenesteydelser, som den udenlandske ansøgning også dækker. Hvis den danske ansøgning omfatter flere varer eller tjenesteydelser end den udenlandske, stiller styrelsen ikke krav om, at ansøger indleverer en specificeret fortegnelse over disse. Ansøger skal da blot oplyse, at der ønskes delvis prioritet. Opstår der senere en konflikt, kan det danske varemærkes omfang let afklares ved at indsende det udenlandske prioritetsbevis.

Mærkerne skal som udgangspunkt være identiske. Styrelsen accepterer fx ikke prioritet fra en udenlandsk ansøgning i farver, hvis den danske ansøgning vedrører et mærke i sort/hvid.

Begæringen om prioritet skal være fremsat senest 1 måned efter ansøgningsdatoen for den danske ansøgning.

For at kunne påberåbe sig prioritet skal man oplyse, fra hvilken dag og fra hvilket land prioriteten påberåbes. Styrelsen vil desuden bede om oplysninger om nummeret på varemærkeansøgningen i det pågældende land, og styrelsen kan i tvivlstilfælde forlange, at ansøgeren indsender prioritetsbeviset.

Behandlingen af ansøgningen i Danmark er uafhængig af resultatet af behandlingen af den ansøgning, prioriteten baseres på, jf. Pariserkonventionens art. 4 A, nr. 3. Det er derfor ikke en betingelse for at opnå prioriteten, at den udenlandske ansøgning fører til registrering.

Det forekommer, at der bliver indleveret ansøgninger med bedre prioritet end allerede registrerede varemærker. Hvis der er tale om identiske eller forvekslelige mærker, kan indehaveren af den ansøgning, som har en bedre prioritet, fremsætte indsigelse eller anmode om administrativ ophævelse af det andet mærke. Fremsættes der indsigelse, eller anmodes der om administrativ ophævelse, vil styrelsen kræve dokumentation for prioriteten fra indehaveren af ansøgningen. Styrelsen kan herefter ophæve det registrerede mærke efter reglerne i varemærkelovens §§ 23 og 30 om indsigelse og administrativ ophævelse.