Almindelige principper for vurdering af forvekslelighed

Den samlede vurdering af, om to varemærker kan forveksles, skal foretages på baggrund af en række kriterier, der fremgår af en eller flere bestemmelser i loven, herunder ligheden mellem mærkerne, ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne og mærkernes bekendthedsgrad..

Den synsmæssige, lydmæssige og begrebsmæssige lighed er væsentlige kriterier. Hertil kommer figurelementer, farver, indarbejdelse og den praktiske benyttelse af mærkerne, herunder varigheden af brugen. Mærkernes særpræg er også et vigtigt element: Er der tale om fantasiord, eller er ordene beskrivende for varen. Andre elementer, der kan have betydning for vurderingen, er lighed i køberkreds, varernes eller tjenesteydelsernes beskaffenhed, herunder om det er almindelige dagligvarer eller højt specialiseret teknisk udstyr, der henvender sig til en køberkreds med særlig teknisk viden, mærkernes bekendthedsgrad, indehavernes passivitet og ond tro.

Hvilken betydning hvert af disse elementer har for vurderingen, herunder hvilken vægt elementerne tillægges, varierer fra sag til sag alt efter mærkernes karakter og sagens omstændigheder i øvrigt.

Der er således ingen facitliste for, hvornår to varemærker er forvekslelige og dermed vil kunne krænke hinanden.

Styrelsen lægger ved sin vurdering som udgangspunkt hovedvægten på kriterierne om lighed mellem mærkerne og lighed mellem varerne. Dette skyldes, at styrelsen ofte ikke har viden om andre forhold vedrørende mærkerne, fx om hvordan de anvendes i praksis.

For at sikre ensartede afgørelser foretager styrelsen sit skøn vedrørende ligheden mellem mærkerne dels ud fra de overordnede principper og kriterier og dels ud fra mere detaljerede kriterier, der er udledt af retspraksis og administrativ praksis. De detaljerede kriterier for vurderingen af lighed mellem ordmærker er vejledende, og der foretages altid en samlet individuel vurdering.

Der er en indre sammenhæng mellem mærkelighed og varelighed - produktreglen. Der stilles således mindre krav til vareligheden, hvis mærkerne er identiske eller kun adskiller sig ganske lidt fra hinanden, mens varerne eller tjenesteydelserne skal have en høj grad af lighed , hvis mærkerne blot ligner hinanden. Velkendte mærker har dog et udvidet beskyttelsesomfang.