Forvekslelighed af velkendte mærker

Der vil ofte være en større risiko for forveksling, når det ældre mærke er velkendt. Er et ældre velkendt varemærke og et yngre varemærke brugt eller registreret for samme eller lignende varer og/eller tjenesteydelser, kan der ved vurderingen af, om mærkerne i deres helhed er forvekslelige, lægges vægt på den særlige grad af særpræg, som det velkendte mærke har opnået gennem dets intensive indarbejdelse.

Det antages, at den særlige grad af særpræg, som et velkendt varemærke gennem en intensiv indarbejdelse besidder, kan forøge risikoen for, at den relevante omsætningskreds vil tro, at der er en forbindelse mellem det velkendte mærke og et yngre mærke.

Dette betyder, at et ældre velkendt mærke, der er velkendt for de samme eller lignende varer, som et yngre mærke er registreret eller anvendt for, kan opnå en "større" beskyttelse i forhold til ligheden mellem mærkerne. Ofte vil det nemlig i en sådan situation være tilstrækkeligt, at der blot er visse ligheder mellem mærkerne, for at det kan konkluderes, at omsætningskredsen vil antage en forbindelse mellem mærkerne, og at der som følge heraf opstår en risiko for forveksling.

Hvorvidt der er tale om tilstrækkelige ligheder til, at en sådan forbindelse vil antages i omsætningskredsen, afhænger af en helhedsvurdering af sagens konkrete omstændigheder med inddragelse af alle relevante faktorer, herunder

  • graden af velkendtheden for det ældre mærke,
  • mærkernes iboende særpræg,
  • omsætningskredsens sammensætning,
  • ligheden mellem mærkerne,
  • ligheden mellem varerne og
  • markedsforholdene inden for den pågældende branche i øvrigt.

Den ovenfor skitserede betydning af et mærkes velkendthed for vurdering af forvekslelighed, når mærkerne vedrører de samme varer, kan også ses omtalt i EF-Domstolens præjudicielle afgørelse C-251/95, SABEL, særligt præmis 24.

Hertil kommer, at EF-domstolens afgørelse i sagen vedrørende CANON, C-39/97, særligt præmis 19, viser, at produktreglens indre sammenhæng mellem mærker og varer eller tjenesteydelser også gælder for vurderingen af forvekslelighed i tilfælde, hvor der er et ældre velkendt mærke involveret, og mærkerne vedrører forskellige varer. Et varemærke vil i en sådan situation ofte kunne udelukkes fra registrering trods en lavere grad af lighed mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser, hvis ligheden mellem mærkerne er stor, og det ældre varemærke er velkendt. Her gælder dog også, at vurderingen af forvekslelighed skal ske ud fra en helhedsvurdering af sagens konkrete omstændigheder, med inddragelse af alle relevante faktorer, som skitseret ovenfor.

Den "udvidede" beskyttelse af velkendte mærker efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, kan dog aldrig føre til, at to mærker findes forvekslelige, hvis enten mærkerne eller varerne og tjenesteydelserne ingen ligheder har.

Ved behandling af en varemærkeansøgning påser styrelsen som udgangspunkt ikke på eget initiativ, om et varemærke er velkendt og derfor kan opnå en udvidet beskyttelse. Det skyldes, at anvendelse af reglerne kræver et større kendskab til varemærket end det, der foreligger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning.

Anvendelse af reglerne sker derfor normalt i forbindelse med indsigelser, hvor indehaveren af det kendte mærke ved fremsendelse af dokumentation kan godtgøre, at betingelserne for at opnå den udvidede beskyttelse er opfyldt.