Lighed mellem mærker

Vurderingen af lighed mellem mærker er en del af den samlede forvekslelighedsvurdering sammen med vurderingen af ligheden mellem varerne og tjenesteydelserne. Forvekslelighedsvurderingen kan alt efter den konkrete sag også involvere andre elementer såsom vurderingen af mærkets bekendtskabsgrad. Se også artiklen om almindelige principper for vurderingen af forvekslelighed.

Ved vurdering af mærkelighed tillægger styrelsen følgende tre generelle kriterier særlig stor betydning:

Det synsmæssige indtryk - mærkernes udseende.
Det lydlige indtryk - mærkernes udtale.
Det begrebsmæssige indtryk - de associationer mærkerne giver.

For at sikre ensartede afgørelser foretager styrelsen samtidig sit skøn vedrørende ligheden mellem mærkerne ud fra mere detaljerede kriterier, der er udledt af retspraksis og administrativ praksis.

De detaljerede kriterier for vurderingen af lighed mellem varemærker er vejledende, og der foretages altid en samlet individuel vurdering, men primært på baggrund af de generelle kriterier.

Desuden kan der lægges vægt på stærke og svage mærkeelementer, herunder ofte anvendte elementer.

Kriterierne gælder også for vurderingen af figurmærker, herunder de såkaldte vareudstyrsmærker. Der er imidlertid også en række andre kriterier, der har betydning særlig ved sammenligning af figurmærker.

Ud over disse specifikke kriterier er de følgende overordnede principper vigtige i lighedsvurderingen:

  • Princippet om helhedsindtrykket:
    Når to mærker skal vurderes i forhold til hinanden, skal man opfatte mærkerne som helheder og ikke som en sammensætning af enkeltheder. Der skal ses bort fra uvæsentlige forskelle. Heri ligger, at to mærker godt kan være forvekslelige på trods af indbyrdes forskelle, hvis mærkerne i deres helhed er så lig hinanden, at forbrugeren kan tage fejl af mærkerne eller tro, at der er en forbindelse mellem disse.
  • Princippet om det udviskede erindringsbillede:
    Dette princip udtrykker, at en køber ikke altid har mulighed for at se og vurdere de to mærker samtidig, idet to eventuelt forvekslelige mærker sjældent står side om side på hylden i butikken. Situationen er derimod ofte den, at en køber kun har et mindre klart billede - et udvisket erindringsbillede - af det pågældende mærke, når han skal købe en vare. To varemærker kan derfor være forvekslelige, selvom mærkerne ville kunne holdes ud fra hinanden, hvis de blev set samtidig og side om side.