Lydlig lighed

Lydlig lighed mellem to ordmærker tillægges ligesom synsmæssig lighed stor betydning og vil ofte være sammenfaldende med den synsmæssige lighed. Lydlig lighed vil dog sjældent i sig selv føre til mærkelighed, idet der som regel også kræves en vis grad af synsmæssig lighed. I VR 1992 03763 fandtes CIAO # TJAV ikke forvekslelige på trods af en stor grad af lydlig lighed mellem mærkerne.

Dog fremgår det af EF-domstolens afgørelse i sagen C-342/97, Lloyd-sagen, præmis 28, at det ikke kan udelukkes, at en lydlig lighed i sig selv kan føre til, at to mærker ligner hinanden i en sådan grad, at der foreligger en risiko for forveksling.

Hvad angår ord på fremmede sprog er udgangspunktet, at der lægges vægt på den danske udtale. Er et fremmed ord almindeligt kendt i Danmark, og er det mest naturligt at udtale ordet med fremmed sprogtone, vil der typisk blive lagt vægt på udtalen efter den fremmede sprogtone.

Inden for brancher, hvor mundtlig brug af varemærker er almindelig, har den lydlige lighed særlig vægt.

Eksempler på afgørelser, hvor der er lagt særlig vægt på lydlig lighed:

COVRIX = COVEREX, VR 1998 00864/AN 1998 00145 : Ankenævnet fandt mærkerne forvekslelige under henvisning til, at der inden for farmaceutiske præparater bør lægges særligt vægt på den lydlige forvekslingsrisiko.

SYMLIN = XYMELIN, VR 1997 04234/AN 1998 00141: Ankenævnet bemærkede, at lydlig lighed er særlig afgørende for varer i klasse 5, hvor mundtlig brug af varemærker er ofte forekommende.

MAYA = MAJA, MP659316/ AN 1997 00926

HYPOINT # HYPO, VR 2000 01964, AN 1999 00029: Ankenævnet fandt, at HYPOINT i Danmark vil blive udtalt på engelsk ("hajpoint"), mens HYPO vil blive udtalt på dansk. Mærkerne var derfor ikke forvekslelige.

TAKAI = TATAY, VR 2006 02947