Synsmæssig lighed

Mærkets udseende er dets mest iøjnefaldende egenskab, og det der bedst fæstner sig i købers hukommelse. Ofte "læser" man ikke varemærker - man "ser" dem kun.

Synsmæssig mærkelighed afhænger særligt af mærkernes stavemåde, længde, antallet af stavelser og mærkernes begyndelse.

Som et eksempel på en afgørelse, hvor der særligt er lagt vægt på det synsmæssige indtryk kan nævnes:

GLAMIN = GEAMIN, VR 1993 06145, V 68/95  

EICO ≠ MAICO, VR 2006 00016: Trods den lydlige lighed vurderede styrelsen, at mærkerne synsmæssigt var for forskellige til, at der var lighed mellem mærkerne. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankenævnet i AN 2007 00051.

Den synsmæssige lighed har afgørende betydning for figurmærker, da figurmærker i højere grad "ses" end "høres".