Ansøgers eget navn eller tilknytning til navn

Hvis personnavnet i et varemærke er ansøgers eget navn, har ansøger en sådan adkomst til registrering af navnet som varemærke, at andre bærere af personnavnet som udgangspunkt ikke kan forhindre registreringen. Der er tale om "eget navn", når det er ansøgers eget personnavn, eller når det indgå i ansøgers virksomhedsnavn, herunder i virksomhedens binavn. Det samme gælder for udenlandske virksomhedsnavne.

Ansøger har endvidere som udgangspunkt en tilstrækkelig adkomst til at få navnet registreret som varemærke, hvis ansøger kan dokumentere en naturlig forbindelse til navnet. Dette vil fx være tilfældet, hvis det er navnet på grundlæggeren af ansøgers virksomhed eller navnet på ansøgers herregård, slægtsgård eller anden fast ejendom tilhørende ansøger.

Selvom en ansøger har den rette adkomst til at registrere personnavnet som varemærke, så skal ansøgeren fortsat iagttage andre tidligere rettigheder, såsom andre varemærker eller forretningskendetegn, hvori det samme eller lignende navne indgår. Selvom navnet er ansøgers eget, kan registreringen eller brugen af varemærket alligevel forbydes af andre, der har stiftet kendetegnsret til et forveksleligt varemærke eller virksomhedsnavn forud for ansøgeren.

Man skal dog være opmærksom på, at varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 1, tillader en begrænset brug af "eget navn" i overensstemmelse med "god markedsføringsskik, også selvom der eksisterer rettigheder til kendetegn, der ligner navnet.