Krænkelse på Top Level-niveau

Hvis et ansøgt Top Level Domæne krænker din varemærkerettighed

Hvis du mener at et eller flere af de ansøgte Top Level Domæner krænker din varemærkerettighed har du mulighed for at benytte den såkaldte "Legal Rights Objection", som er beskrevet i The Applicant Guidebook, modul 3.

Denne procedure bruges i forbindelse med klagesager mellem en varemærkeindehaver og en potentiel administrator (potentiel ejer af et Top Level Domæne)

En "Legal Rights Objection" skal nedlægges hos WIPOs Arbitration and Mediation Center, læs mere her

Det følger af afsnit 3.5.2 i The Applicant Guidebook, at det afgørende for om et ansøgt Top Level Domæne krænker et eksisterende varemærke er hvorvidt den potentielle brug af det ansøgte Top Level Domæne

  • takes unfair advantage of the distinctive character or the reputation of the objector's registered or unregistered trademark or service mark ("mark") or IGO name or acronym (as identified in the treaty establishing the organization), or
  • unjustifiably impairs the distinctive character or the reputation of the objector's mark or IGO name or acronym,
  • or otherwise creates an impermissible likelihood of confusion between the applied-for gTLD and the objector's mark or IGO name or acronym.

 Prisen for at indlevere en klage hos WIPO kan ses her.

Du skal være opmærksom på at det kun er muligt at klage over ansøgningen om et nyt Top Level Domæne i "objection period", som løber cirka 7 måneder fra ICANN har offentliggjort hvem der har søgt om hvilke Top Level Domæner. Se nærmere her.

Hvis et registreret Top Level Domæne krænker din varemærkerettighed

Hvis du mener at et eller flere registrerede nye Top Level Domæner krænker din varemærkerettighed har du mulighed for at benytte den såkaldte "Post-Delegation Dispute Resolution Procedure", som er beskrevet i The Applicant Guidebook, modul 5.

Denne procedure bruges i forbindelse med klagesager mellem en varemærkeindehaver og en administrator (ejer af et Top Level Domæne).

En klage efter "Post-Delegation Dispute Resolution Procedure" skal nedlægges hos en af de Service Providers, som ICANN har indgået aftale med.

Det følger af afsnit 6.1. i "Post-Delegation Dispute Resolution Procedure", at

A complainant must assert and prove, by clear and convincing evidence, that the registry operator's affirmative conduct in its operation or use of its gTLD string that is identical or confusingly similar to the complainant's mark, causes or materially contributes to the gTLD doing one of the following:

  • taking unfair advantage of the distinctive character or the reputation of the complainant's mark;
  • or impairing the distinctive character or the reputation of the complainant's mark;
  • or creating a likelihood of confusion with the complainant's mark.

 Prisen for at indlevere en klage fastsættes af de enkelte Service Providers.