Indlevering af EU-varemærkeansøgningen

En ret til et EU-varemærke kan kun stiftes ved registrering.

Ansøgning om EU-varemærke

Man skal indlevere ansøgningen direkte til EUIPO. Der kan ansøges online, og du kan finde yderligere information herom på EUIPO's hjemmeside

Gebyr

Ansøgningsgebyret skal altid betales direkte til EUIPO. Møntfoden er Euro. Gebyrets størrelse afhænger af, hvor mange klasser mærket søges registreret for. Ansøger kan oprette en konto hos EUIPO, og få gebyrer trukket herfra.

Sprog

EUIPO’s officielle sprog er engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. En ansøger kan imidlertid indlevere en varemærkeansøgning på ethvert af medlemslandenes sprog. Herudover skal ansøger angive et arbejdssprog, som skal være forskelligt fra det første sprog, og som skal være et af de 5 officielle arbejdssprog. Arbejdssproget er det sprog, som EUIPOS’s korrespondance til ansøger vil være skrevet på. Det kan anbefales danske ansøgere at indgive ansøgningen på dansk og at vælge engelsk som arbejdssprog.

Repræsentation

For ansøgere, der er hjemmehørende i EU, er der ikke pligt til at lade sig repræsentere af en fuldmægtig ved EUIPO. Ansøgere, der ikke er hjemmehørende i EU, skal derimod udpege en fuldmægtig med bopæl inden for EU-området. EUIPO fører en liste over personer, der kan optræde som fuldmægtig. Liste findes tilgængelig som database på EUIPO’s hjemmeside. Advokater skal ikke godkendes på forhånd.  

Prioritet

En ansøger af et EU-varemærke kan påberåbe sig prioritet i overensstemmelse med Pariserkonventionen. Prioritetsbeviset skal i EU-varemærkeansøgninger indsendes til EUIPO enten sammen med ansøgningen eller senere.

Anciennitet

En ansøger af et EU-varemærke, der samtidig er indehaver af et ældre nationalt registeret varemærke, kan påberåbe sig det ældre varemærkes anciennitet for EU-varemærket i den medlemsstat, som mærket er registreret i. Det er dog herved en forudsætning, at der er tale om et identisk varemærke, der dækker de samme varer og tjenesteydelser. Anciennitet har den virkning, at indehaveren af et EU-varemærke, der giver afkald på eller lader det ældre varemærke udslette, fortsat har de samme rettigheder, som han ville have haft, hvis det ældre varemærke stadig havde været registreret.