Konvertering af et EU varemærke

Et af principperne bag det fælles EU-varemærkesystem er, at ét EU-varemærke skal dække samtlige medlemsstater. Det indebærer, at støder en ansøgning om registrering af et EU-varemærke på uovervindelige hindringer i blot ét land, falder EU-ansøgningen overalt.

Rådsforordningens art. 108-110 giver dog mulighed for at lade en EU-varemærkeansøgning, der er afslået af EUIPO eller tilbagetaget af ansøger, eller en EU-registrering som ikke længere har retsvirkning, overgå til en ansøgning om registrering som nationalt varemærke.

De materielle betingelser for konvertering

En anmodning om konvertering skal indsendes til EUIPO, som undersøger om betingelserne for overgang er opfyldt. Det er f.eks. en betingelse for, at konvertering kan ske, at den registreringshindring, der har ramt EU-varemærkeansøgningen, ikke er til stede i det eller de lande, hvor mærket ønskes konverteret til en national ansøgning.

Er betingelserne nævnt i Rådsforordningen artikel 108-109 opfyldt, videresender EUIPO begæringen til de nationale myndigheder. De nationale kontorer kan alene kræve, at anmoderen opfylder kravene til en national ansøgning om varemærkeregistrering, heriblandt at ansøgningsgebyret betales og at varefortegnelsen oversættes.

Virkningen af konverteringen til dansk ansøgning er, at den danske varemærkeansøgning behandles, som om den var indleveret samtidigt med EU-varemærkeansøgningen.