Ophævelse af fællesmærker

Fællesmærkeloven indeholder i § 8 en opregning af forhold, der kan føre til ophævelse af en fællesmærkeregistrering.

En fællesmærkeregistrering kan ophæves, hvis "der foreligger forhold, som svarer til dem, der er nævnt i varemærkelovens § 28".

Det skal dog erindres, at fællesmærkelovens § 2 indeholder en generel henvisning til varemærkelovens regler. Opregningen af ophævelsesgrunde i fællesmærkelovens § 8 er således ikke udtømmende. Styrelsen kan fx med hjemmel i varemærkelovens § 31 sammenholdt med fællesmærkelovens § 2 ophæve en fællesmærkeregistrering, hvis der er begrundet tvivl om, at der er en mærkeindehaver.

En fællesmærkeregistrering kan ligeledes ophæves, hvis mærket strider mod almene samfundsinteresser. Baggrunden herfor er, at der er en offentlig interesse i, at fællesmærker ikke benyttes på en utilbørlig måde. En ophævesle på denne baggrund skal ske ved dom, og der er ingen praksis på området.

Fællesmærkeordninger kan i praksis medføre en konkurrence­begrænsning svarende til en eksklusivaftale. Således kan de erhvervsdrivende, der står uden for organisationen, blive afskåret fra at deltage i omsætningen af de varer, der er forsynet med fællesmærkerne. I særlige tilfælde kan fællesmærkebeskyttelsen derfor komme i strid med almene samfundsinteresser herunder konkurrencelovens regler.

Ændringer i bestemmelserne for et fællesmærkes benyttelse vil ligeledes kunne føre til, at mærket strider mod almene samfundsinteresser. Dette kan ske, hvis bestemmelserne fx får et indhold, der indebærer en overtrædelse af gældende lovgivning, hvis mærket bruges som foreskrevet.