RESUMÉ:

 

AN 2010 00041 – VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN <w> - Adm. ophævelse – Manglende særpræg

 

Der blev fremsat begæring om administrativ ophævelse af varemærket VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN <w> med henvisning til, at mærket mangler særpræg for de varer og tjenesteydelser det er registreret for. Patent- og Varemærkestyrelsen tog begæringen til følge og ophævede registreringen. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som stadfæstede den påklagede afgørelse.

 

 

 

KENDELSE:

År 2011, den 24. juni afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Steffen Gulmann og Jens Schovsbo )

følgende kendelse i sagen AN 2010 00041

 

Klage fra          

Svane Køkkenet A/S

v/Lett Advokatfirma

 

over

 

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2010 vedr. VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN <w> for:

Invita Køkkener A/S

v/Chas. Hude A/S

 

 

 

Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.

 

Ankenævnet udtaler:

Ankenævnet finder i lighed med Patent- og Varemærkestyrelsen og af de af styrelsen anførte grunde, at LOUNGE KØKKEN mangler det for registrering nødvendige særpræg for de varer og tjenesteydelser, det er registreret for i klasserne 20, 35, 37 og 42.

 

Herefter bestemmes:

Begæring om administrativ ophævelse tages til følge, hvorved VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN nægtes.

 

Sagens baggrund:

Den 19. maj 2008 indsendte Lett Advokatfirma på vegne TMK A/S en ansøgning om registrering af varemærket LOUNGE KØKKEN <w> for:

 

Klasse 20: Møbler, dele og tilbehør hertil (ikke indeholdt i andre klasser), i form af køkkenskabe, skuffer og låger, trådkurve i plastic og metal, skuffeindsatse af træ, plastic og metal samt køkkenindretninger og varer (ikke indeholdt i andre klasser) af træ.

 

Klasse 35: En gros og detailhandel med køkkener.

 

Klasse 37: Installation af køkkenudstyr, i form af montering af køkkener, herunder rådgivning, reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed.

 

Klasse 42: Design af køkkenindretningsløsninger, herunder rådgivning, design og udvikling af køkkener.

 

Den 5. juni 2008 blev ansøgningen overdraget til Svane Køkkenet A/S.

 

Varemærket blev registreret den 26. november 2008 og blev efterfølgende publiceret i Dansk Varemærketidende samme dato.

 

I brev af 18. november 2009 begærede Chas. Hude A/S på vegne Invita Køkkener A/S om administrativ ophævelse af ovennævnte registrering VR 2008 04100, LOUNGE KØKKEN <w>. Begæringen blev fremsat med henvisning til varemærkelovens § 30, jf. § 28 i lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009. Anmoder anførte endvidere til støtte for begæringen om administrativ ophævelse, at varemærket LOUNGE KØKKEN mangler varemærkeretligt særpræg.

 

I brev af 2. marts 2010 gjorde indehaver gældende, at varemærket besidder det fornødne særpræg. Det blev anført, at der er tale om en sammensætning af to kendte ord, men de to ord har ikke nogen naturlig sammenhæng, hvorfor sammensætningen danner et nyt ord, der ikke har reel betydning i det danske sprog.

 

Den 19. oktober 2010 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen. Styrelsen tog begæringen om administrativ ophævelse til følge og ophævede registreringen med følgende begrundelse:


”… 2.        Lovgrundlaget

Ifølge varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, er følgende varemærker udelukket fra registrering:

 

"Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelser, eller andre egenskaber ved disse."

 

3.           Vurdering og konklusion

Indehavers mærke:                LOUNGE KØKKEN <w>

 

Begæret ophævet for:            Klasse 20: “Møbler, dele og tilbehør hertil (ikke indeholdt i andre klasser), i form af køkkenskabe, skuffer og låger, trådkurve i plastic og metal, skuffeindsatse af træ, plastic og metal samt køkkenindretninger og varer (ikke indeholdt i andre klasser) af træ.”

 

Klasse 37: “Installation af køkkenudstyr, i form af montering af køkkener, herunder rådgivning, reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed.”

 

Klasse 42: “Design af køkkenindretningsløsninger, herunder rådgivning, design og udvikling af køkkener.”

 

Mærket består af en sammensætning af ordene LOUNGE og KØKKEN. LOUNGE kan ifølge Longman Dictionary of Contemporary English Online defineres som: “the main room in a house where people relax, watch television etc [= living room]”. Ifølge Den Danske Ordbog kan ”lounge” defineres som ” En lounge er .. stedet, man fortrækker til, når man skal læne sig tilbage og slappe af. Når man skal ryge en havaneser, sludre stilfærdigt om verdenssituationen eller bare have sig en drink efter middagen “. Søges ordet “lounge” på søgemaskinen Google, henvises man for størstepartens vedkommende til hjemmesider, der omtaler steder i det offentlige rum – f.eks. barer, cafeer eller sofa-områder i lufthavne. Man henvises også til hjemmesider, der markedsfører møbler til boligen, der er egnet til at skabe en lounge-stemning, f.eks. sofaer, lave lænestole og bløde puder mv. På www.moebelbasen.dk (se bilag) kan der f.eks. søges specifikt på ”loungemøbler” – altså lave stole, sofaer og borde, der skaber lounge-stemning i boligen. På dansk opfattes LOUNGE således som et rart og hyggeligt sted – en slags sofastue, sofa-hjørne eller cafe-område med bløde møbler.

 

Mærket er sammensat af to kendte ord, der tilsammen skaber et nyt ord; et lounge køkken. Ordet ses ikke almindeligvis anvendt i det danske sprog. Det afgørende for vurderingen af om et "nyt" ord har særpræg er dog, om det må forventes, at den relevante omsætningskreds umiddelbart vil opfatte ordet som beskrivende eller på anden måde have et klart og entydigt meningsindhold med en tilstrækkelig tilknytning til de relevante varer og tjenesteydelser. 

 

Den relevante omsætningskreds for køb af de relevante varer og tjenesteydelser er fortrinsvist danske forbrugere med eget hjem. For denne kundekreds er betegnelser som f.eks. et ”køkken-alrum” eller et ”spise-køkken”, der ifølge Den Danske Ordbog defineres som ”et køkken hvor der også er spisebord med tilhørende stole”, ganske almindelige betegnelser. På den baggrund er det forventeligt, at samme omsætningskreds vil opfatte sammensætningen af ordet LOUNGE og KØKKEN som et køkken i åben forbindelse med et lounge-område med f.eks. sofaer, lænestole og lave borde. At mærket ikke er skrevet med en bindestreg mellem LOUNGE og KØKKEN – på linie med den bindestreg der f.eks. findes i ordene køkken-alrum eller spise-køkken – giver ikke mærket særpræg.

 

Det skal hertil nævnes, at varemærkelovens forbud mod registrering af mærker, der er egnet til at beskrive de varer eller tjenesteydelser, de søges registreret for, også retter sig mod mærker, som det med rimelighed kan forudses, at den relevante omsætningskredses i fremtiden vil opfatte som beskrivende for de relevante varer eller tjenesteydelser. 

 

Efter styrelsens vurdering, kan det med rimelighed antages, at mærket LOUNGE KØKKEN <w> henviser til en tendens inden for boligindretning, nemlig at man samler køkkenfunktionerne i et rum – et lounge køkken –, hvor der, ud over køkkenmøbler, også er møbler der giver mulighed for at sidde blødt, slappe af, se tv mv.

 

For de registrerede varer i klasse 20, er mærket beskrivende, idet det er egnet til at beskrive det sted i huset, hvor de pågældende varer skal anvendes – altså at køkkenmøblerne skal anvendes i et lounge køkken. Alle varer i klasse 20 henviser til køkkenmøblering, og mærket mangler derfor særpræg for hele denne klasse.

 

For de registrerede tjenesteydelser i klasse 37 er mærket egnet til at beskrive det sted, hvor tjenesteydelsen skal anvendes. Det er f.eks. naturligt at tale om installation og reparation af køkkener i et lounge køkken. Mærket mangler derfor særpræg for tjenesteydelserne registreret i klasse 37.

 

De registrerede tjenesteydelser i klasse 42 retter sig mod design, udvikling rådgivning og forhandling af køkkener. Mærket LOUNGE KØKKEN kan for disse tjenesteydelser angive genstanden og formålet med ydelsen – altså, at man f.eks. køber tjenesteydelserne med henblik på at få designet et lounge køkken.

 

Samlet er det således styrelsen vurdering, at mærket mangler særpræg for de varer og tjenesteydelser det er registreret for. Styrelsen tager herefter begæringen til følge, og registreringen vil blive ophævet.

 

Afgørelsen er truffet i medfør af varemærkelovens § 28, stk. 1, jf. § 13, stk. 2, nr. 1…”

 

 

 

Denne afgørelse indbragte Lett Advokatfirma på vegne Svane Køkkenet A/S med brev af 17. december 2010 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med følgende påstand:

 

 

”… Patent og Varemærkestyrelsen har den 19. oktober 2010 taget en begæring om ophævelse af ovenstående varemærker til følge, idet styrelsen fandt, at varemærkerne ikke havde det fornødne særpræg til at kunne opretholde registreringen for de pågældende varer og tjenesteydelser i klasserne 20, 35, 37 og 42.

 

Med nærværende skal jeg på vegne af registranten, Svane Køkkenet A/S, påklage den afsagte afgørelse til Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

 

Min klients mærker er sammensat af ordene LOUNGE og KØKKEN samt LOUNGE og KITCHEN.

 

Der er tale om en sammensætning af to kendte ord, men de to ord har ikke nogen naturlig sammenhæng, hvorfor det gøres gældende, at sammensætningen danner et nyt ord, der ikke har reel betydning i det danske sprog.

 

I den forbindelse skal henvises til EF-domstolens afgørelse i sagen C-383/99 vedrørende varemærket BABY DRY for bleer.

 

I denne sag udtalte domstolen, at med hensyn til varemærker, der er sammensat af ord, skal der ikke kun for hvert af udtrykkene isoleret betragtet, men også for den helhed, som de udgør, konstateres en beskrivende karakter. Enhver tydelig afvigelse i formuleringen af den anmeldte ordkombination fra den udtryksform, der i normal sprogbrug anvendes af de berørte forbrugere for at betegne varen eller tjenesteydelsen eller disses væsentlige egenskaber, kan give ordkombinationen det nødvendige særpræg til registrering som varemærke, jf. domstolens præmis 37, 39 og 40.

 

Videre anførtes det i præmis 43 og 44 at ordkombinationen Baby-Dry som varemærke for bleer ikke kan anses for beskrivende når ordene betragtes samlet, idet ordkombinationen var en leksikal opfindelse, som gjorde det muligt for det dannede varemærke at have en adskillelsesfunktion. Domstolen udtrykte videre, at hver af de to udtryk som ordkombinationen består af, kan være en del af de udtryk, der anvendes i almindelig sprogbrug til at betegne bleers funktion, men deres strukturelt usædvanlige sammenstilling var ikke noget kendt udtryk i det engelske sprog for at betegne bleer eller disses væsentligste egenskaber.

 

Det er registrantens standpunkt, at samme forhold gør sig gældende i nærværende sag, idet ordkombinationerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN, når sammensat, har adskillelsesevne og derved har funktion som varemærke, ligesom det gøres gældende, at der ikke er tale om, at varemærkerne angiver en egenskab ved de pågældende varer og tjenesteydelser for hvilke varemærkerne er registreret.

 

Det er fast praksis, at der i relation til vurderingen af et varemærke lægges særligt vægt på varemærkets indledning. Det har derfor i nærværende sag væsentlig betydning, at min klients varemærker begynder med ordet LOUNGE, hvilket har betydeligt særpræg i forhold til de varer varemærkerne anvendes for, idet ordet ”lounge” ikke har nogen naturlig sammen med min klients køkken-produkter og dermed beslægtede services.


Som det også fremgår af styrelsens afgørelse af 19. oktober 2010 (s. 3) fremkommer der ved en søgning på Google på ordet ”lounge” en række resultater med hjemmesider, der omtaler ordet ”lounge” som steder i det offentlige rum. I relation til de foretagne Google søgninger skal det bemærkes, at der ikke er nogen resultater, der relaterer sig til køkkenet som sådant. Netop dette understreger, at ordet ”lounge” ikke har nogen form for naturlig sammenhæng med køkkener, hvilket samtidig medfører, at varemærkerne har det fornødne særpræg til at registreringerne kan opretholdes.

 

Det gøres gældende, at den under sagen fremlagte e-mail af 8. november 2009 fra Dansk Sprognævn er uden betydning for sagen, idet denne er ensidigt indhentet fra Invita Køkkener A/S’ side, hvilken er den virksomhed, der har anmodet om ophævelse af varemærkerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN. Erklæringen er således indhentet inden ophævelsesbegæringen blev indgivet og uden at min klient har været orienteret herom.

 

I relation til erklæringen gøres det videre gældende, at kompetencen til vurdering af, hvorvidt et varemærke har særpræg, ikke tilkommer Dansk Sprognævn, men derimod Patent og Varemærkestyrelsen, eller i nærværende sag Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Endelig gøres det gældende, at udtalelsen i kraft af dens summariske form ikke giver et nuanceret og retvisende billede af varemærkernes egentlige særpræg.

 

I relation til det materiale der er fremlagt af Invita Køkkener A/S under sagen fremgår det i flere af de pågældende annoncer, at ordet ”lounge” anvendes som betegnelse for et selvstændigt rum, ligesom ordene i flere tilfælde bliver brugt adskilt af en skråstreg – lounge/kitchen.

 

Denne anvendelse af en skråstreg mellem ordene understreger, at disse bliver anvendt som 2 selvstændige ord, at der ikke er naturlig sammenhæng mellem disse. Det må derfor også bestrides, at der overhovedet findes et ord der hedder ”lounge køkken” og/eller ”lounge kitchen”, hvilket understreges af at ordene ikke findes i nogen ordbøger.

 

Det må derfor også bestrides, at den relevante omsætningskreds skulle opfatte varemærkerne som beskrivende, eller at varemærkerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN i øvrigt skulle henvise til en tendens indenfor boligindretning, således som anført af Patent og Varemærkestyrelsen. Denne argumentation forekommer konstrueret, idet ordkombinationerne ikke har nogen reel betydning i det danske sprog.

 

Ankenævnets opmærksomhed skal samtidig henledes på, at der i henhold til registreringspraksis fra Patent og Varemærkestyrelsen er en række andre varemærker i klasserne 20 og 37, hvor graden af særpræg er lavere end hvad der er tilfældet for min klients varemærker LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN. Deskriptiviteten af min klients varemærker skal vurderes i forhold til disse tidligere registrerede varemærker i samme klasser. De tidligere registrerede varemærker er følgende:

 

-     HARMONI KØKKEN <w>, VR 2003 02326, registreret i klasse 20, 37

-     MØBELKØKKEN <w>, VR 2001 03830, registreret i bl.a. klasse 20

-     SAMTALEKØKKEN <w>, VR 2000 05046, registreret i klasse 20

 

Denne registreringspraksis hvor sammensatte ord med et yderst begrænset særpræg er blevet registreret i klasse 20 og 37 medfører, at registreringerne af varemærkerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN så meget desto mere bør kunne opretholdes. Forholdene er direkte sammenlignelige idet der er tale om registreringer i samme klasser, og det gøres gældende, at der ikke er nogen hensyn eller forhold der gør, at registrantens varemærker LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN skal behandles anderledes end varemærkerne HARMONI KØKKEN, MØBELKØKKEN og SAMTALEKØKKEN, hvorfor registreringerne skal opretholdes.

 

Sammenfattende gøres det gældende, at den utraditionelle sammensætning af ordene ”lounge” og ”køkken/kitchen” skaber et varemærke, der har tilstrækkeligt særpræg til at kunne være registreret som varemærke for min klients varer og tjenesteydelser i klasse 20, 35, 37 og 42, hvorfor ankenævnet anmodes om, at omgøre Patent og Varemærkestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2010, således at varemærkeregistreringerne af LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN opretholdes…”

 

Med brev af 21. februar 2011 kommenterede indklagede Invita Køkkenet A/S v/Chas. Hude A/S klagen således:

 

”… Jeg henviser til jeres brev af 22. december 2010 i ovennævnte sager og anmoder om, at Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser af 19. oktober 2010 i sagerne VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN og VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN stadfæstes.

 

Modparten synes ikke at være fremkommet med argumenter, som giver anledning til fornyede overvejelser i forhold til de omhandlede varemærkes særpræg.

 

Det bestrides, at sammensætningerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN skulle have adskillelsesevner. Som anført af styrelsen kan disse to ordkombinationer nemlig forventes at blive opfattet som beskrivende af forbrugerne. Dette fordi LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN i modsætning til BABY DRY består af en ganske banal og grammatisk neutral sammensætning af to ord, der godt kan optræde sammen i den givne rækkefølge uden at forbrugerne vil opfatte dem som usædvanlige, opfindsomme, tvetydige eller på andre måder originale.

 

Det anfægtes desuden, at ordet LOUNGE alene skulle have særpræg i forhold til køkkenmøbler og de øvrige varer og tjenesteydelser, som modpartens varemærkeregistreringer omfatter. Det er min klare opfattelse, at en ”lounge” er et ikke nærmere specificeret rum, der godt kan huse de varer, som er omfattet af modpartens varefortegnelser. Her tænker jeg på køkken-alrum / spisekøkkenerne, som i virkeligheden består af en blanding af egentlig køkkenrum og stue / opholdsrum, men også på almindelige stuer, hvor køkkenskaber med glas- og porcelænsvarer og andre køkkenredskaber ofte står. Hvis modpartens bemærkninger på dette punkt var korrekte, skulle LOUNGE ligefrem betragtes som vildledende!

 

Når det er sagt, skal det dog understreges, at jeg er enig med modparten i, at varemærkernes særpræg vurderes i forhold til varemærkerne som helhed, og ikke i forhold til deres enkle bestanddele. I den anledning skal jeg atter henvise til resultaterne af min søgning på Internettet (bilag 1), som understøtter, at LOUNGE KITCHEN og LOUNGE KØKKEN er ganske kendte betegnelser anvendt i forbindelse med en af nutidens trends inden for boligindretning.            

 

Forholdet, at modpartens Internetsøgning har afsløret, at LOUNGE og KITCHEN / KØKKEN ofte bliver brugt i nær tilknytning og adskilt af en skråstreg synes blot at bekræfte, at der netop er sammenhænge, hvor disse ord naturligt kan stå ved siden af hinanden.

 

Modparten fremdrager nogle eksempler på tidligere registrerede varemærker, der skulle have en vis lighed med de angrebne registreringer og hertil har jeg følgende bemærkninger:

 

·    HARMONI KØKKEN: Blot fordi Patent- og Varemærkestyrelsen har accepteret dette varemærke uden bemærkninger, er desværre ikke ensbetydende med at det har særpræg og jeg mener at samme argument som med de ankede mærker kunne gøre sig gældende her. 

 

·    Med hensyn til varemærket MØBELKØKKEN har styrelsen i første omgang afvist MØBELKØKKEN jf. VML § 13, stk. 1, og først efter fornyet overvejelse accepteret varemærket til registrering. Se styrelsens brev af 11. september 2001 til ansøgeren samt Dansk Sprognævnets udtalelse i sagen.

 

·    SAMTALEKØKKEN: Der er ikke nogen naturlig forbindelse mellem de to ord ”samtale” og ”køkken”, ud over den selvfølgelighed, at samtaler kan foregå i et køkken, hvilket formentligt er grunden til at dette mærke er accepteret. Men jeg må indrømme jeg har svært ved at se sammenhængen til LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN.

 

Til sidst vil jeg kort tilføje, at modpartens anbringender vedrørende Dansk Sprognævnets udtalelse af november 2009 (bilag 2) synes at være åbenbart fejlagtige. Denne statslige forskningsinstitutions professionalisme og uafhængighed taler for sig selv.

 

Ovenstående taget i betragtning, henstiller jeg, at Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser i sagerne VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN og VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN stadfæstes.

 

Skulle modparten komme med yderligere bemærkninger, anmoder jeg om lejlighed til at udtale mig herom.

 

For fuldstændighedens skyld vedlægger jeg hermed det bevismateriale, som vi forelagde styrelsen i forbindelse med de pågældende ophævelsesbegæringer…”

 

 

Med brev af 7. marts 2011 afgav Patent- og Varemærkestyrelsen følgende udtalelse i sagen:

 

 

”… Som svar på Ankenævnets brev af den 22. februar 2011 skal styrelsen udtale følgende:

 

Under behandlingen for Ankenævnet ses der ikke at være fremlagt sådanne nye væsentlige argumenter, at styrelsen har anledning til at ændre opfattelse.

 

Styrelsen fastholder derfor afgørelserne af den 19. oktober 2010 og den under behandlingen fremførte argumentation og vurdering.

 

Styrelsen skal således henstille til Ankenævnet, at den trufne afgørelse stadfæstes…”

 

 

Med brev af 16. marts 2011 kommenterede klager Svane Køkkenet A/S v/Lett Advokater Styrelsens svar med følgende:

 

 

”… Under henvisning til Ankenævnets brev af 8. marts 2011 skal jeg hermed meddele, at jeg ikke har yderligere kommentarer til sagen som følge af Patent- og Varemærkestyrelsens høringssvar, idet jeg i det hele kan henholde mig til det tidligere anførte.

 

Jeg skal således meddele, at jeg fastholder min anmodning om omgørelse af Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2010, således at varemærkeregistreringerne af LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN opretholdes.

 

Herved skal jeg derfor høfligst anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

 

Jeg imødeser venligst Ankenævnets bekræftelse af modtagelse af denne skrivelse samt meddelelse om, at sagen er optaget til afgørelse…”

 

 

I mail af 29. marts 2011 meddelte indklagede Invita Køkkenet A/S v/Chas. Hude A/S følgende:

 

 

“… Jeg henviser til skrivelse af 8. marts 2011 vedrørende høringssvar fra Patent- og varemærkestyrelsen og kan oplyse, at dette ikke giver anledning til yderligere skriftligt indlæg fra min side og heller ingen anmodning om mundtlig forhandling…”

 

 

Med brev af 19. maj 2011 fremkom Patent- og Varemærkestyrelsen med en supplerende udtalelse, da Styrelsen i sin afgørelse om administrativ ophævelse af 19. oktober 2010 ved en beklagelig fejl ikke havde fået begrundelsen for ophævelse i klasse 35 med. Styrelsen fremførte følgende:

 

”… I fortsættelse af styrelsens udtalelse af den 7. marts 2011 skal styrelsen oplyse, at vi ved en beklagelig fejl ikke har været opmærksomme på, at styrelsens afgørelse af den 19. oktober 2010 i sagen VR 2008 04100, mærket LOUNGE KØKKEN, indeholdt en fejl.

 

Det fremgår af denne afgørelse, at styrelsen tog indsigelsen til følge i forhold til samtlige de af registreringen omfattede varer og tjenesteydelser. Imidlertid indeholder afgørelsen vedrørende denne registrering – i modsætning til afgørelsen vedrørende registreringen VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN – ikke en begrundelse for afgørelsen i forhold til de tjenesteydelser, der er omfattet af registreringen i klasse 35.

 

Den begrundelse der er givet i sagen VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN vedrørende tjenesteydelserne i klasse 35 er følgende:

 

”For de registrerede tjenesteydelser i klasse 35 er mærket egnet til at beskrive de va-rer, som sælges i en gros- og detailhandelen, nemlig køkkener – f.eks. i form af et lounge kitchen. Mærket mangler derfor særpræg for hele denne klasse.”

 

Efter styrelsens opfattelse er situationen i VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN helt parallel med situationen i VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN, og dermed burde der også være givet en tilsvarende begrundelse i denne sag vedrørende tjenesteydelserne i klasse 35.

 

Styrelsen skal selvfølgelig beklage den skete fejl…”

 

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

 

Ankenævnet for Patenter og Varemærker den 24. juni 2011.