KENDELSE:
År 2001, den 11. september afsagde Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Steffen Gulmann og J.C. Warnich-Hansen) følgende kendelse i sagen AN 2000 00006

Ankenævnet har behandlet sagen på et møde i Patentankenævnet den 22. maj 2001.

For klager mødte advokat Christian L. Bardenfleth, der fremlagde påstandsdokument og procederede sagen i overensstemmelse hermed samt de skriftlige indlæg i sagen.

Ankenævnet udtaler:
Ankenævnet tiltræder, at ændringen fra LILLY KJOLER til LILLY anses for at være en så væsentlig ændring, at den påvirker mærkets helhedsindtryk. Som følge heraf stadfæstes Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 16. december 1999.

Sagens baggrund:
Den 3. august 1963 fik Kjoleforretningen Lilly, v/ Lilly Brændgaard Hansen, nu Lilly Modeller A.m.b.A, Danmark, registreret varemærket LILLY KJOLER <w> for klasse 25.

Der blev givet meddelelse om, at varemærkerettighederne var overgået til Lilly Modeller A.m.b.A. Denne gives af Hofman-Bang & Boutard, Lehmann & Ree A/S den 23. november 1999. Samtidig anmodedes om, at den hidtidige registrering af LILLY KJOLER <w> ændres til LILLY <w>, således at "KJOLER" udgår.

Den 16. december 1999 afslog Patent- og Varemærkestyrelsen anmodningen under henvisning til, at en sådan ændring er så væsentlig, at den vil påvirke mærkets helhedsindtryk, jf. varemærkelovens § 24. Som begrundelse angives, at det at et af to ord udgår bevirker, at ændringen er væsentlig.

Ved brev af 6. januar 2000 anmodede Hofman-Bang & Boutard, Lehmann & Ree A/S om, at afslaget blev taget op til fornyet vurdering.

Der henvistes til, at LILLY allerede er et varemærke både i Danmark og udlandet. Der vedlagdes forskellig dokumentation herfor.

Endvidere anførtes, at elementet "kjoler" er rent beskrivende for den varefortegnelse, der er omfattet af registreringen, hvorfor mærkebestanddelen "kjoler" ikke har varemærkekarakter. Det er således agentens opfattelse, at betingelserne for at foretage ændring af det registrerede varemærke i henhold til varemærkelovens § 24 er opfyldt.

Endelig anførtes, at Styrelsen tidligere havde tilladt ændring af SUPERFOS A/S til SUPERFOS og COMFORT INN til COMFORT.

Den 21. januar 2000 gentog Patent- og Varemærkestyrelsen sit afslag med henvisning til muligheden for at anke sagen.

Den 16. februar 2000 har Lilly Modeller A.m.b.A, Danmark, v/ Hofman-Bang & Boutard, Lehmann & Ree A/S, indbragt denne afgørelse for Patentankenævnet med påstand om, at LILLY KJOLER <w> ændres til LILLY <w>.

Til støtte for påstanden er anført, at klager rent faktisk har brugt varemærket LILLY i mere end 50 år, og at det er utvivlsomt kendt i Danmark. Som dokumentation er fremsendt kopi af diverse reklamemateriale.

Som anbringender gjorde klageren gældende:
"

• at en ændring af varemærkeregistrering nr. VR 1963 01739 LILLY KJOLER <w> til LILLY <w> er en uvæsentlig ændring, idet helhedsindtrykket i varemærket ikke påvirkes af ændringen, jf. varemærkelovens § 24, stk. 1,
• at en sådan ændring yderligere ikke bevirker, at varemærkets forvekslelighed med andre varemærker efter en ændring vil blive bedømt anderledes,
• at varemærket LILLY <w> er velkendt i Danmark for brude- og selskabskjoler, således at der tillige herefter ikke vil blive foretaget en anderledes forvekslelighedsvurdering i forhold til øvrige varemærkerettighedsindehavere,
• at der ikke for offentlige myndigheder er tilladt at sætte skøn under regel, og at der i nærværende konkrete sag er behov for et nyanceret skøn, der tager hensyn til samtlige momenter i sagen, samt
• at varemærkeregistrering nr. VR 1963 01739 LILLY KJOLER <w> alene omfatter varerne brude- og selskabskjoler, således at elementet KJOLER i nærværende registrering på ingen måde har særskilt adskillelsesevne som kendetegn for disse meget specifikke varearter."

Den 9. marts 2000 har Patent- og Varemærkestyrelsen afgivet følgende erklæring:

" Klager gør gældende, at en ændring af mærket ikke vil medføre en anderledes forvekslelighedsvurdering, idet mærket LILLY er indarbejdet som varemærke og elementet KJOLER ikke har adskillelsesevne. Hertil må vi anføre, at forvekslighedsbedømmelsen som altid baserer sig på de konkrete mærkers ligheder og forskelle. Her kan selv usærprægede elementer have betydning for vurderingen af mærkelighed. Der er herudover tale om udtagelse af det længste af mærkets to ord, som giver mærket et væsentligt andet helhedsindtryk i henseende til udseende og udtale.

Klager har endvidere henvist til styrelsens afgørelse i sagerne om ændring af SUPERFOS A/S til SUPERFOS, og COMFORT INN til COMFORT. Disse kan ikke anses for analoge til nærværende sag. I førstnævnte tilfælde var der tale om udtagelse af den meget korte selskabsangivelse A/S, der har karakter af en oplysning på lige fod med adresser, telefonnumre og lignende og som efter praksis behandles lempeligt. Ved COMFORT INN var der ligeledes tale om udtagelse af en meget kort mærkebestanddel. Herudover var der tale om et figurmærke, hvor rammerne for udtagelse af usærprægede mærkeelementer går videre end ved ordmærker.