Kendelsen er berigtiget den 9. september 2010.
På side 1 ændres året for
kendelsens afsigelse fra 2009 til 2010.
RESUMÉ:
AN 2009
00031 - MP900391 - ROSHEN <fig> - Forvekslelighed
Indehaver af varemærket MP688261 ROCHER <w>
har gjort indsigelse mod den foreløbige registrering af mærket MP900391 ROSHEN
<fig> med henvisning til, at mærkerne er forvekslelige, idet der er tale
om identiske varer i den ansøgte klasse. Patent- og Varemærkestyrelsen tog
indsigelsen til følge og ophævede den foreløbige registrering i sin helhed.
Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som
stadfæstede afgørelsen.
KENDELSE:
År 2010, den 25. august afsagde Ankenævnet for
Patenter og Varemærker
(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Steffen Gulmann og Jens Schovsbo)
Klage
fra Dotchirne pidpriemstvo ”Konditerska korporatzia
”Roshen”
over
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 15.
oktober 2009 vedr. sagen MP900391 ROSHEN <fig>
For:
Ferrero S.P.A., Italien
v/Awapatent A/S
Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.
Ankenævnet
udtaler:
Det skal indledningsvist bemærkes, at Ankenævnet
ikke har fundet anledning til mundtlig forhandling.
Af de grunde, der er
anført af Patent - og Varemærkestyrelsen, og idet det for Ankenævnet fremførte
ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Ankenævnet den påklagede
afgørelse.
Herefter bestemmes:
Den påklagede
afgørelse stadfæstes.
Sagens
baggrund:
Den 9. november 2006 notificerede World
Intellectual Property Organization (WIPO) Patent- og Varemærkestyrelsen om, at
Dotchirne pidpriemstvo ”Konditerska korporatzia ”Roshen”, som indehaver af den
internationale registrering MP900391 ROSHEN <fig>, havde designeret
Danmark den 20. juni 2006.
Varemærket blev efterfølgende publiceret i Dansk
Varemærketidende den 30. januar 2008.
Varemærket omfatter:
Klasse 30: Confectionery, pastry, cookies, biscuits, crackers, candies, chocolate, honey, sugar, bread, ice cream, spicery.
Den 31. marts 2008 gjorde Internationalt
Patent-Bureau A/S indsigelse på vegne Ferrero S.P.A. mod gyldigheden af
registreringen i Danmark. Indsiger har henvist til Varemærkelovens § 15.
Indsiger har begrundet indsigelsen med, at indehavers mærke ROSHEN er
forveksleligt med indsigers ordmærke ROCHER, MP688261. Indsigelsen blev
yderligere begrundet i brev af 3. juni 2008, hvori indsiger gjorde gældende, at
der foreligger såvel varesammenfald som mærkelighed mellem indsigermærket
ROCHER og indehavermærket ROSHEN. Mærkerne fremstår således meget ens ud fra de
visuelle og auditive indtryk, og der foreligger samtidig identitet mellem de
varer, der er omfattet af de to varemærker. Indsiger har endvidere
efterfølgende indsendt dokumentation for og forklaring på, at mærket ROCHER er
et velkendt varemærke.
Indehaver imødegik i brev af 16. oktober 2008
indsigelsen, og indehaver bestred således, at der er lighed mellem de to mærker
ROSHEN og ROCHER, idet det blev anført, at det lydlige og begrebsmæssige
indtryk af mærkerne adskiller dem fra hinanden. Ligesom den figurlige
udformning af indehavers mærke adskiller dette visuelt fra indsiger mærke.
Endelig anførte indehaver, at betegnelsen ROCHER alene ikke er et velkendt
varemærke for indsiger, og at det alene er indsigers samlede mærker FERRERO
ROCHER, der har opnået denne status.
Den 15. oktober 2009 traf Patent- og
Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen. Styrelsen tog indsigelsen til følge og
ophævede mærket i sin helhed. Afgørelsen blev begrundet med følgende:
”…2.
Lovgrundlaget
Ifølge varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 er et varemærke udelukket fra
registrering, hvis
”der er
risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med
det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det
ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende
art."
3.
Vurdering og konklusion
Indehavers mærke: (MP612347)
Registreret for: Klasse
30: ” Confectionery,
pastry, cookies, biscuits, crackers, candies, chocolate, honey, sugar, bread,
ice cream, spicery.”
Indsigers mærke: ROCHER <w> (MP688261)
Registreret for: Klasse 30: ”Coffee, tea, sugar,
rice, tapioca, sago, coffee substitutes; flour and milled cereal products
(except for fodder); bread, biscuits, cakes, pastry and confectionery, edible
ice; honey, treacle; yeast, baking powder; cooking salt, mustard; pepper,
vinegar, sauces; spices; ice for refreshment, cocoa, cocoa products, namely
paste for cocoa drinks, chocolate paste, toppings and, particularly, chocolate
toppings, chocolate, pralines, chocolate articles for use as Christmas tree
decorations, food products consisting of an edible chocolate casing filled with
alcohol, sweet products, pastries, including fine and long-life pastries;
chewing gum, sugar-free chewing gum, sugar-free sweets.”
Indehavers mærke
indeholder en gengivelse af et bånd eller banner, hvor ordet ROSHEN er anført.
Banneret/båndet er dog en ret simpelt figurlig udformning, og ordet ROSHEN
fremtræder synsmæssigt som det dominerende i indehavers mærke. Ordet ROSHEN i
indehavers mærke og indsigers mærke ROCHER består begge af seks bogstaver og
fremtræder synsmæssigt derfor lige lange. Mærkernes to begyndelsesbogstaver er
identiske og i alt fire ud af seks bogstaver er identiske. Der er derfor en vis
synsmæssig lighed mellem mærkerne.
På fransk betyder
indsigermærket ROCHER ”klippe” eller ”fjeld”, jf. Gyldendals ordbog. ROCHER kan
også betyde ”kage” eller ”bagværk”. Det er styrelsens vurdering, at en
almindelig oplyst, rimeligt velunderrettet gennemsnitsforbruger i Danmark ikke
kender betydningen af ROCHER som en ”kage” eller ”bagværk”.
Gennemsnitsforbrugeren vil måske kende betydningen af ROCHER som ”klippe” eller
”fjeld”.
Indehavers mærke ROSHEN
ses ikke at have en betydning. Den begrebsmæssige betydning af indsigermærket
kan derfor ikke tillægges afgørende vægt ved vurderingen af mærkernes
forvekslelighed.
Ved sammenligningen af
det lydlige indtryk af mærkerne, er det udgangspunktet, at mærkerne må vurderes
ud fra danske udtaleregler. For indsigers mærke ROCHER kan der dog også lægges
vægt på den franske udtale, da det ikke kan udelukkes, at betydningen af ROCHER
som ”klippe” eller ”fjeld” på fransk er kendt i Danmark, og at ROCHER som følge
heraf også vil blive udtalt på fransk. Indehavers mærke har ikke nogen
betydning hverken på dansk eller engelsk, og der er derfor ingen grund til at
antage, at mærket i Danmark vil blive udtalt på engelsk, som anført af
indehaver.
Både indsigers mærke
ROCHER og indehavers mærke ROSHEN udtales med to stavelser, RO og henholdsvis
CHER og SHEN. CH og SH udtale på dansk begge ofte ”sj”, f.eks. i ordene ”chef”
og ”sherif”, ligesom navnet Natasja også kan staves Natasha. Hvis ordet ROCHER
udtales på fransk ligger udtalen af CH også meget tæt på den danske udtale
”sj”. Forskellen i udtalen af de to mærker ses altså først og fremmest i det
sidste bogstav henholdsvis N og R, der enten udtales meget forskelligt, eller
hvis ROCHER udtales på fransk slet ikke udtales. Der er en således en lighed i
mærkerne udtale, da de udtales tilnærmelsesvist ens med undtagelse af det
sidste bogstav.
Indsiger har under
skriftvekslingen anført, at mærket ROCHER er et stærkt indarbejdet mærke, og
har indsendt materiale til dokumentation herfor. Materialet omhandler brugen af
mærket FERRERO ROCHER og tjener
således ikke til dokumentation for, at ROCHER alene er et stærkt mærke. Heller
ikke det indsendte materiale, der viser søgeresultater fra søgemaskinen Google,
kan dokumentere, at ROCHER alene er velkendt. Styrelsen har derfor ikke tillagt
materialet vægt ved vurderingen af styrken af mærket ROCHER.
Både ROCHER og ROSHEN er registreret for varerne ”confectionery, pastry,
biscuits, chocolate, honey, sugar, bread,” i klasse 30. Varerne ”cookies,
crackers, candies, ice cream, spicery” i indehavers registrering er omfattet af
begreberne ” biscuits, cakes, confectionery, edible ice, spices” i
indsigersregistrering. Der er således fuldstændigt varesammenfald for hele
indehavers registrering.
Efter en samlet vurdering
af ligheden mellem mærkerne og sammenfaldet af varer, vurderer styrelsen, at
mærkerne ROCHER og ROSHEN ligner hinanden i et sådant omfang, at der er risiko
for forveksling, herunder risiko for, at der antages en forbindelse mellem
mærkerne.
Indsigelsen tages
herefter til følge, og designeringen erklæres ugyldig.
Afgørelsen er truffet i
medfør at varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2…”
Denne afgørelse blev ved brev af 14. december 2009 fra indehaver Dotchirne
pidpriemstvo ”Konditerska korporatzia ”Roshen” v/Sandel, Løje & Wallberg indbragt
for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med følgende påstand:
”… Styrelsens afgørelse
af 15. oktober 2009 omgøres, således at den nedlagte indsigelse afvises og
designeringen af Danmark under MP900931 ROSHEN (fig) godkendes i sin helhed.
Anbringender
Til støtte for ovennævnte påstand gøres det
gældende, at de af indsiger under indsigelsen påberåbte varemærker ikke kan
anses som forvekslelige med klagers mærke, idet der ikke foreligger
mærke-lighed, som påkrævet i henhold til varemærkelovens § 15…”
I brev af 18. januar 2010 blev klagen yderligere
begrundet med følgende:
”… Til støtte for vores påstand om omgørelse af Styrelsens afgørelse af 15.
oktober 2009, Bilag 1, gøres det gældende, at der ikke foreligger tilstrækkelig
forvekslelighed mellem de af indsiger påberåbte varemærker og appellantens
mærke, og at indsigelsen derfor burde have været afvist.
Der er simpelthen ikke tilstrækkelige lighedspunkter mellem de to mærker
til at mærke-lighed kan statueres. Mærke-lighed vurderes ud fra tre
hovedelementer, visuelt, fonetisk og konceptuel lighed.
Visuelt:
I nærværende sag er der tale om et figurmærke overfor et ordmærke. Der skal
derfor ved vurderingen af de to mærker overfor hinanden tages hensyn ikke blot
til de i mærkerne indeholdte ord/bogstaver, men tillige til det figurlige
element i appellantens mærke. Dette mærke domineres i øvrigt klart af det
figurlige element, uanset at Styrelsen i sin afgørelse betegner banneret som
havende en ”ret simpel figurlig udformning”. Hvorvidt et figurligt element er
dominerende eller ej, er imidlertid ikke afhængig af, om figurelementet har en
simpel udformning eller ej, men derimod af, hvorvidt figurelementet af brugeren
opfattes som et kendetegn eller ej. Det vil være tilfældet her.
Den visuelle opfattelse af appellantens mærke vil således ikke være
funderet i det indeholdte ord, men derimod af helheden, samspillet mellem ord
og figurelement. Desuden har det indeholdte ord også i sig selv en figurmæssig
udformning, som der ikke kan ses bort fra, idet ordet ikke er skrevet på en
lige linie, men derimod følger buen i det omkransende banner. Det kan derfor
fastslås, at de to mærker – uanset at der kan være enkelte visuelle
fælleselementer mellem indsigers ord og det i appellantens figurmærke
indeholdte ord - ikke er visuelt forvekslelige, idet appellantens mærke
indeholder væsentlige elementer, der visuelt adskiller det fra indsigers mærke.
Fonetisk:
Udtalen af de to mærker adskiller sig ligeledes fra hinanden på væsentlige
punkter. For det første vil indsigers mærke blive udtalt på fransk, dvs. med
tryk på anden stavelse, uden slutkonsonanten R og med en tydelig ”e-lyd” i
sidste stavelse. Modsat vil appellantens mærke blive udtalt enten på engelsk
eller på dansk, hvilket bevirker, at der vil være tryk på første stavelse, at
vokalen ”o” nærmest vil blive udtalt som ”å” samt at slutstavelsen vil blive
udtalt med typisk svag slutstavelses-e ”øn”
[ro:'?e] overfor ['r?:??n]
Lydligt adskiller de to mærker sig således ganske betydeligt fra hinanden.
Konceptuelt:
Indsigers mærke, ordet ”rochen”, betyder som bekendt bl.a. ”sten” eller
”klippe” på fransk, en betydning, der er kendt af den almindelige danske
forbruger. Betydningen af dette ord i forbindelse med indsigers produkt
understøttes da også af det faktum, at indsigers produkter har form som en
lille sten, der nærmest er dyppet i små stykker grus eller klippe.
Markedsføringsmæssigt gør indsiger da også et stort nummer ud af at illudere
til bjerg eller klippe, idet produktet meget ofte markedsføres stablet op som
et bjerg eller en klippe.
Ordet i appellantens mærke derimod, ”roshen” har ikke nogen kendt
betydning. Det forhold, at det ene af de to mærker, der skal sammenlignes, har
en kendt betydning og det andet ikke, kan neutralisere eventuelle visuelle
og/eller fonetiske ligheder, hvilket er fastslået af EF-domstolen i flere
forskellige afgørelser:
T-292/01, præmis 53-54:
53:
Hvad endelig angår sammenligningen
af de omhandlede varemærker på det betydningsmæssige plan, vækker ordmærket
BASS forestillinger om en sangers stemme eller et musikinstrument, mens
ordmærket PASH – såfremt den relevante kundekreds tillægger det en klar og
bestemt betydning – kan forbindes med det tyske ord »Pasch«, der er navnet på
et terningspil. Det kan herefter fastslås for det første, at de to varemærker
ikke ligner hinanden på det betydningsmæssige plan.
54:
Det må endvidere antages, at de
betydningsmæssige forskelle, der adskiller de to omhandlede varemærker, i vidt
omfang kan opveje de visuelle og fonetiske ligheder, der er
nævnt ovenfor i præmis 49 og 51. For at der kan blive tale om en sådan
opvejning kræves det, at mindst et af de omhandlede varemærker fra den
relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt betydning, som denne
kundekreds uden videre kan forstå. Som der er blevet redegjort for i
ovenstående præmis, er dette tilfældet for ordmærket BASS i nærværende sag. I
modsætning til, hvad appelkammeret har anført i den anfægtede afgørelses punkt
25, afkræftes dette ikke af, at ordmærket ikke betegner nogen egenskab ved de
varer, for hvilke registreringen af de omhandlede varemærker er blevet
foretaget. Dette forhold forhindrer ikke den relevante kundekreds i uden videre
at forstå ordmærkets betydning. Det forhold, at det ikke er sikkert, at
ordmærket PASH fra den relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt
betydning, som anført ovenfor, fordi terningspillet »Pasch« ikke er kendt af
alle, har heller ingen betydning. For i vidt omfang at opveje visuelle og
fonetiske ligheder mellem de omhandlede varemærker er det nemlig
tilstrækkeligt, at et af de omhandlede mærker har en sådan betydning, såfremt
det andet mærke ikke har en sådan betydning eller blot har en helt anden
betydning.
T-185/02, præmis 54-58:
54:
Hvad
angår den visuelle og fonetiske lighed har sagsøgerne fremhævet, at de
omhandlede tegn hver er sammensat af tre stavelser, indeholder de samme
vokaler, der er placeret ens og i samme rækkefølge, og at de med undtagelse af
henholdsvis bogstaverne »ss« og »r« også indeholder de samme konsonanter, der
ligeledes er placeret ens. Endelig er det af særlig betydning, at de to første
stavelser samt det sidste bogstav er identiske. Derimod adskiller udtalen af
dobbeltkonsonanten »ss« sig meget klart fra udtalen af konsonanten »r«. Heraf
følger, at de to tegn visuelt og fonetisk ligner hinanden, men at graden af den
fonetiske lighed er lav.
55:
Begrebsmæssigt
er ordmærket »PICASSO« særdeles velkendt af den relevante kundekreds, da det er
navnet på den berømte maler Pablo Picasso. Ordmærket PICARO kan af
spansktalende personer opfattes som bl.a. en henvisning til en personfigur i
spansk litteratur, mens det er uden semantisk indhold for den
ikke-spansktalende del (flertallet) af den relevante kundekreds. Tegnene
ligner således ikke begrebsmæssigt hinanden.
56:
De
begrebsmæssige forskelle kan under visse omstændigheder opveje de visuelle og
fonetiske ligheder mellem de omhandlede tegn. For at der kan blive tale om en
sådan opvejning kræves det, at mindst et af de omhandlede varemærker fra den
relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt betydning, som denne
kundekreds uden videre kan forstå (BASS-dommen, jf. præmis 53
ovenfor, præmis 54).
57:
Ordmærket
»PICASSO« har for den relevante kundekreds et klart og bestemt semantisk
indhold. I modsætning til hvad sagsøgerne har anført, påvirkes relevansen af
tegnets betydning med henblik på vurderingen af risikoen for forveksling i
dette tilfælde ikke af den omstændighed, at denne betydning ikke vedrører de
omfattede varer. Maleren Pablo Picasso har nemlig et sådant ry, at det ikke er
sandsynligt at antage, at tegnet PICASSO som varemærke for motorkøretøjer – i
mangel af konkrete oplysninger om det modsatte – kan overskygge malerens navn i
gennemsnitsforbrugerens bevidsthed på en sådan måde, at når denne forbruger
bliver konfronteret med tegnet PICASSO i sammenhæng med de pågældende varer,
vil han i fremtiden se bort fra tegnets betydning som et navn på maleren og
hovedsagelig opfatte det som et varemærke blandt andet for motorkøretøjer.
58:
Heraf
følger, at de begrebsmæssige forskelle mellem de omhandlede tegn i denne sag
er egnede til at opveje de visuelle og fonetiske ligheder, der er anført i
præmis 54 ovenfor.
De anførte eksempler er ikke udtømmende, men giver et billede af den
praksis, som EF-domstolen har udstukket omkring netop dette spørgsmål.
Efter en samlet vurdering af visuel, lydlig og konceptuel lighed, må det
derfor klart konkluderes, at der ikke foreligger en sådan grad af mærke-lighed,
at der kan statueres forvekslelighed mellem indsigers og appellantens mærker.
Vi henviser i den forbindelse desuden til det i vores indlæg af hhv. 16.
oktober 2008 samt 27. marts 2009 anførte, som i det hele opretholdes her.
For god ordens skyld skal vi påpege, at det af indsiger påberåbte mærke
ikke kan anses for stærkt indarbejdet og dermed ikke kan nyde nogen form for
udvidet beskyttelse. I tilknytning hertil er der også det forhold, at indsiger
ikke anvender varemærket ROCHER som varemærke, men derimod altid anvender ordet
i sammensætningen med navnet Ferrero og altid som figurmærke, dvs. som FERRERO
ROCHER, jf. det i forbindelse med indsigelsen fremførte og jf. også vedlagte
kopi. Den af indsiger påberåbte internationale registrering, nr. 688 261, kan
derfor i princippet kræves udslettet i Danmark, da mærket ikke ses at være i
brug for de af registreringen omfattede varer.
På basis af ovenstående samt det under indsigelsessagen anførte skal vi
således henstille, at Nævnet omgør Styrelsens afgørelse, således at
designeringen af Danmark under international registrering nr. 900 391 ROSHEN
(fig) opretholdes i sin helhed…”
Indklagede Ferrero S.P.A. v/Awapatent A/S har ved
brev af 16. marts 2010 fremført følgende:
”… Under henvisning til Ankenævnets brev
af 18. januar 2010 med indsigers ankebegrundelse, samt supplerende indlæg af
20. januar 2010, skal vi her fremkomme med vores kommentarer.
Indklagedes påstand:
Patent- og
Varemærkestyrelsens afgørelse stadfæstes.
Det fastholdes, at
klagers mærke ROSHEN <fig> og indklagedes mærke ROCHER <ord> er
forvekslelige.
Vi henviser i den
forbindelse til vores tidligere indlæg i sagen, herunder særligt vores
argumentation af 3. juni 2008.
Der henvises ligeledes
til Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse, hvoraf bl.a. fremhæves at de
sammenlignede mærker begge består af 6 bogstaver, hvoraf de to første bogstaver
er identiske og i alt 4 ud af 6 bogstaver er identiske. Endvidere, at hvad enten
der anvendes franske eller danske udtaleregler, er det den overordnede
opfattelse at det lydlige udtryk af de sammenlignede mærker ligger meget tæt.
Mærkerne udtales således tilnærmelsesvist ens med undtagelse af det sidste
bogstav.
Klager fremfører i sin
anke at ROSHEN mærket domineres af det figurlige element, som af brugeren vil
blive opfattet som et kendetegn. Vi er som tidligere nævnt ikke enige, idet det
forekommer åbenlyst at dette ikke er tilfældet – ROSHEN skrevet med fede bogstaver
vil naturligt fremstå som den dominerende del i mærket.
Endvidere fremføres at
der ikke er fonetisk lighed mellem mærkerne. Det hævdes at indklagedes mærke
vil blive forstået (og dermed udtalt) på fransk. Hertil må vi bemærke, at
mærket ROSHEN (udtalt på dansk idet betydningen er ukendt) ikke ’adskiller sig ganske betydeligt’ fra ROCHER, hvad enten dette
udtales på dansk eller fransk – men at vi desuagtet er uenige i at mærkets
franske betydning er kendt i Danmark. Som også udtalt i Patent- og
Varemærkestyrelsens afgørelse, vil gennemsnitsforbrugeren måske kende betydningen
af ROCHER som ’klippe’, men vi mener ikke at dette er særlig sandsynligt.
Generelt er der ikke i Danmark noget godt kendskab til det franske sprog.
Selvom mange nok vil kende den engelske oversættelse af ’sten/klippe’, ’rock’,
er der ikke nogen særlig nem eller umiddelbart nærliggende kobling til
betydningen af det franske ord ’rocher’.
Ovenstående gør klagers
henvisninger til tidligere EU-domstolsafgørelser grundløse, da der i nærværende
sag ikke er tale om to mærker, hvoraf
det ene har en kendt betydning og det andet ikke. Vi henviser således til
klagers eget fundne eksempel fra T-185/02, præmis 56:
’De begrebsmæssige forskelle kan under visse
omstændigheder opveje de visuelle og fonetiske ligheder mellem de omhandlede
tegn. For at der kan blive tale om en
sådan opvejning kræves det, at mindst et af de omhandlede varemærker fra den
relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt betydning, som denne
kundekreds uden videre kan forstå’.
Der er således ikke
fremdraget noget relevant eksempel til støtte for klager i nærværende sag.
Vi skal for god ordens
skyld her gentage vores henvisning til ECJ afgørelse C-39/97 CANON, hvoraf
fremgår, at en lavere grad af lighed mellem to varemærker kan kompenseres af en
højere grad af lighed mellem varer og tjenesteydelser, og omvendt. I
nærværende sag foreligger der vareidentitet.
Klager har endvidere
indsendt tidligere afgørelser fra Storbritannien og Finland, hvor afgørelsen er
faldet ud til klagers fordel. Herfra kan henvises til en række modsatte
tilfælde, hvor afgørelser er faldet ud til indklagedes fordel, og hvor klagers
mærke er blevet afvist til registrering. Det drejer sig om Slovenien, Rumænien,
Portugal, Tjekkiet, Kroatien samt Makedonien (kopi vedlagt). I øvrigt må
påpeges, at det for nærværende danske sag er særligt relevant at se på dansk og
EU- praksis.
På basis af ovenstående
skal vi venligst anmode Ankenævnet om at afvise klagers påstand og lade Patent-
og Varemærkestyrelsens afgørelse stå ved magt…”
Den 18. marts 2010 udtalte Patent- og
Varemærkestyrelsen følgende:
”… Under behandlingen for Ankenævnet ses der ikke at være fremlagt sådanne
nye væsentlige argumenter, at styrelsen har anledning til at ændre opfattelse.
Styrelsen fastholder derfor afgørelsen af 15. oktober 2009 og den under
behandlingen fremførte argumentation og vurdering.
Styrelsen skal således henstille til Ankenævnet, at den trufne afgørelse
stadfæstes…”
Klager Dotchirne pidpriemstvo ”Konditerska
korporatzia ”Roshen” v/Sandel, Løje & Wallberg fremførte ved brev af 26.
marts 2010 følgende:
”… Vi forstår på nævnets brev, at vi alene har mulighed for at kommentere
Styrelsens udtalelse. Da høringssvaret stort set er uden indhold, er det
naturligvis begrænset, hvor meget vi kan kommentere dette. Vi skal dog ikke
undlade at bemærke, at det er ganske bemærkelsesværdigt, at Styrelsen på én dag
har kunnet gennemgå og vurdere de i forbindelse med selve anken og imødegåelsen
heraf indleverede argumenter og det ganske omfattende bilagsmateriale.
Dette indleverede materiale viser bl.a., at lande, der umiddelbart er
sammenlignelige med Danmark, når det kommer til udvikling, sprog, kultur etc.,
som fx Storbritannien og Finland, har fundet, at de omstridte mærker ikke er
forvekslelige, hvorimod lande, der ligger langt fra dansk kultur, udvikling og
praksis, som fx de af indsiger anførte øst-europæiske lande, har haft en anden
opfattelse. Det er klagers opfattelse, at især afgørelser fra lande, som vi
normalt sammenligner os med, må veje tungere end afgørelser fra lande med en
ganske anden tradition sprogligt og kulturelt.
Vi er således ikke enige med Styrelsen i, at der ikke under ankesagens
behandling er fremkommet nye væsentlige argumenter, der kan bidrage til at
Styrelsen bør ændre opfattelse.
Endelig skal vi på klagers vegne anmode om, at der afholdes mundtlig
forhandling i sagen, jf. Ankenævnsbekendtgørelsen § 11, således at vi får
mulighed for mundtligt at redegøre for og forelægge de sproglige aspekter i
denne sag…”
Der er ikke modtaget yderligere fra indklagede.
Udskriftens og fotokopiens rigtighed
bekræftes.
Ankenævnet for Patenter og
Varemærker, 25. august 2010.