RESUMÉ:

AN 2004 00024 – VA 2003 02232 FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE <W> - Særpræg.

Patent- og Varemærkestyrelsen afslog at registrere ordmærket FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE. Styrelsen fandt, at mærket manglede særpræg, idet mærket blev anset for at være beskrivende for de ansøgte varer og tjenesteydelser. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde styrelsens afgørelse. Ankenævnet fandt, at mærket alene var suggestivt for de ansøgte varer og tjenesteydelser, og at det havde det til registrering fornødne særpræg.

KENDELSE:

År 2004, den 27. august afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Finn Mikkelsen og Jens Schovsbo)

følgende kendelse i sagen AN 2004 00024

Klage fra

Diners Club Nordic AB,

Sverige

v/Awapatent

over

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 9. marts 2004 om afslag på registrering af VA 2003 02232 FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE.

Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.

Ankenævnet udtaler:

Selvom det omhandlede varemærke kan antyde, at Diners Clubs varer og tjenesteydelser er bedre end konkurrenternes tilsvarende ydelser og derved anprisende, siger mærket intet om på hvilken måde, ydelserne er bedre, og mærket kan lige så vel antyde, at Diners Club ikke bare tilbyder betaling og kredit, men også andre – uspecificerede - tjenesteydelser (så som adgang til VIP lounges, rabat på andres varer eller ydelser). Nævnet finder, at mærket er af suggestiv karakter og ikke direkte beskrivende. Den af klageren nedlagte påstand om, at mærket registreres i de ansøgte tre klasser, tages herefter til følge

Herefter bestemmes:

Varemærkeansøgning VA 2003 02232 fremmes til registrering.

Sagens baggrund:

Den 10. juni 2003 indleverede Awapatent på vegne af Diners Club Nordic AB, Sverige en ansøgning om registrering af ordmærket FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE for:

Klasse 9: Magnetiserede betalingskort og kreditkort.

Klasse 16: Betalingskort og kreditkort (ej magnetiserede).

Klasse 36: Finansielle tjenester.

Ved brev af 7. juli 2003 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen ansøger, at styrelsen ikke kunne registrere det ansøgte mærke på det foreliggende grundlag, da mærket blev anset for at være beskrivende for de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Styrelsen forklarede nærmere:

”… Ved mærket FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE udtrykkes, at den der måtte vælge mærkeindehavers varer og tjenesteydelser gør det ud fra en forudsætning om, at varerne og tjenesteydelserne er af en beskaffenhed som overstiger, hvad man ellers kunne forvente af tilsvarende varer og tjenesteydelser. Det ligger med andre ord direkte indbygget i mærket, at der er tale om bedre ”kvalitet”.

Vi henviser i den forbindelse til varemærkelovens § 13, stk. 2, som ikke giver mulighed for at opnå eneret til varemærker, som er beskrivende…”

Ved brev af 9. oktober 2003 anførte Awapatent på vegne af ansøger:

”…Under henvisning til Styrelsens egen håndbog og ankenævnsafgørelse 2002 00051 WHERE IS THE NEXT OPPORTYNITY) <w> kan det konstateres, at mangel på fornødent særpræg ikke kan udledes af manglende opfindsomhed eller fantasifuldt islæt, og at der heller ikke skal anvendes strengere kriterier på slogans end dem, der anvendes på andre typer tegn.

For at der skal være tale om, at de ansøgte slogans mangler særpræg skal de direkte sige noget om de ansøgte produkter eller tjenesteydelse.

De ansøgte slogans siger ikke direkte noget om produkterne (klasse 9 og 16) eller tjenesteydelsen (klasse 37), som de er ansøgt for. Fortolkes sloganerne direkte på ordlyden, kan det konstateres, at de omtaler nogle generiske målgrupper, som skal have nogen egenskaber.

De ansøgere slogans siger noget om de personer eller virksomheder, som man ønsker at samarbejde med. Ansøger stiller med andre ord krav til den anden part i et samarbejde. Direkte fortolket ønsker Ansøger, at målgruppen skal stille krav til Ansøger, og dennes produkter og tjenesteydelse, og ikke vare lade sig ”nøje” med hvad Ansøger tilbyder. Gennem ordlyden lægger Ansøger op til at man ønsker modspil, og generelt stiller krav i alle af livets aspekter.

Samtidigt er der også et psykologisk aspekt i de ansøgte slogans. Ved at sige noget, som kan opfattes som positivt om og af personer eller virksomheder, som måtte købe Ansøgers produkter/tjenesteydelse, gives disse personer/virksomheder bekræftelse på deres dispositioner er rigtig.

Jeg medgiver, at man indirekte og ved association til de ansøgte slogans også kan sige, at der ligger en indirekte anprisning af Ansøgers produkter og tjenesteydelser, idet Ansøger opfordrer til at stille krav. Netop det at være ”krævende” kan associeres med kvalitet. Dog bemærker jeg også, at det at stille krav eller være ”krævende” også kan give negative associationer, da det kan sidestilles med at være besværlig.

Samtidig ligger der også i de ansøgte slogans en indirekte opfordring til at sammenligne produkter og tjenesteydelser for, at se på reelle forskelle i forholdt til konkurrenternes produkter. Det jo almindelig kendt, at der er forskelle på forskellig vis ved sammenligning af produkter. At Ansøger vedgår sig denne gerne stiller op til sammenligning med sine produkter og tjenesteydelse, kan på ingen måde siges at være en anprisning.

Netop denne kontrast mellem associationerne og mangfoldigheden i sproget understreger, at der ikke kan være tale om anprisning og dermed manglende særpræg. Sloganerne er som følge heraf kun suggestive og derfor egnede til registrering.

Ved gennemgang af praksis omkring slogans anføres følgende afgørelser, som retningslinie for niveauet for hvor anprisende et slogan kan være, og stadig opnå registrering:

SEE THE PURITY (VR 2000 05815)

TASTE THE PURITY (VR 2000 05817)

Ovennævnte afgørelser vedrører drikkevarer i klasse 32. ”Renhed” i denne sammenhæng må betragtes som en anprisning af kvalitet og når der tilmed ”reklamerer” med at denne kan både ses og smages, men så sættes tærsklen for særpræg i forhold til anprisning ikke højt for slogans vedkommende.

Jeg er derfor at den opfattelse, at de ansøgte slogans på ingen måde kan anses for at være anprisende og uden særpræg og registrering bør følge…”

Patent- og Varemærkestyrelsen svarede herpå med brev af 3. november 2003 og anførte bl.a. følgende:

”… I brevet anfører De blandt andet, ”at der heller ikke skal anvendes strengere kriterier på slogans end dem, der anvendes på andre typer tegn”.

De skriver videre, at de ansøgte slogans ikke direkte siger noget om produkterne i klasse 9 og 16 eller tjenesteydelsen klasse 37, som de er ansøgt for. Fortolkes sloganerne direkte på ordlyden, kan det konstateres, at de omtaler nogle generiske målgrupper, som skal have nogen egenskaber.

Desuden henviser De blandt andet til SEE THE PURITY (VR 2000 05815) og TASTE THE PURITY (VR 2000 05817).

Vi mener fortsat, at det ansøgte mærke mangler særpræg, idet det efter styrelsens opfattelse er beskrivende for de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Ved mærket FOR OS SOM KRÆVER LIDT MERE er den almindelige forståelse, at det vil blive opfattet som et kvalitetsudtryk. Det vil sige, at den der måtte vælge mærkeindehavers varer og tjenesteydelser gør det ud fra en forudsætning om, at varerne og tjenesteydelserne er af en beskaffenhed som overstiger, hvad man ellers kunne forvente af tilsvarende varer og tjenesteydelser. Det ligger med andre ord direkte indbygget i mærket, at der er tale om bedre ”kvalitet”.

Vi er enig med Dem i, at der ikke stilles andre krav til slogans end til andre typer tegn.

Deres henvisning til SEE THE PURITY (VR 2000 05815) og TASTE THE PURITY (VR 2000 05817) mener vi ikke er sammenlignelig med denne sag. Purity betyder iflg. engelskordbogen renhed. Det er ikke normalt at snakke om renhed i klasse 32 for drikkevarer. Man må gå ud fra, at de drikkevarer som sælges i klasse 32 besidder den fornødne renhed for at kunne drikkes. Det er mere normalt, at man snakker om renhed når den drejer sig om klasse 3 for f.eks. vaskepulver, rengøringsmidler o.s.v.

Vi henviser i den forbindelse til varemærkelovens § 13, stk. 2, som ikke giver mulighed for at opnå eneret til varemærker, som er beskrivende.

Selv om det ikke er muligt umiddelbart at opnå eneret til det ansøgte mærke, kan vi alligevel registrere det, hvis mærket er indarbejdet i Danmark, og De kan dokumentere dette. Vi henviser i den forbindelse også til vores brev af 7. juli 2003…”

Ved brev af 2. marts 2004 kommenterede Awapatent styrelsens svar. Følgende blev fremført:

”…Jeg må endnu engang konstatere, at jeg er grundlæggende uenig med Styrelsens opfattelse af mærkerne, som værende uden særpræg, VML § 13, stk. 2, idet Styrelsen betragter mærkerne som værende anprisende og uden særpræg.

Indledningsvis vedlægger jeg til Styrelsen orientering kopi af 4 svenske registreringsbeviser. Af disse beviser fremgår det, at det svenske Patentverk har registreret fire af de ansøgte danske slogans (oversat direkte til svensk). For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at der ikke var søgt på alle 6 slogans i Sverige.

Det gøres derfor gældende, at Styrelsen ud fra historiske aspekter vedrørende samordningen af varemærkepraksis i Norden, samt at PVS og PRV arbejder ud fra samme EU lovgivning (forordning 40/95 og harmoniseringsdirektivet 89/104/EEC), skal tillægge disse registreringer en ikke ubetydelig vægt i vurderingen af, om mærkerne skal registreres i Danmark. De ansøgte mærker skal derfor registreres.

Samtidig henvises der til EF domstolen i første instans afgørelse i sagen T-138/00 – DASPRINZIP DER BEQUEMLICHKEIT (princippet om bekvemmelighed). I denne sag slog retten fast, at der ikke kan stilles specielle krav til originalitet eller fantasi for at et slogan skal opfylde varemærkerettens krav til særpræg. Det blev således slået fast, at der ikke kan stilles strengere krav til slogans end almindelige varemærker, hvilket retsprincip er i overensstemmelse med ankenævnets udtalelse i sagen AN 2002 00051 – WHERE IS THE NEXT OPPORTUNITY?

På baggrund heraf, skal jeg på ny konstatere, at de ansøgte mærker ikke er beskrivende for de varer og tjenesteydelse, som de er ansøgt for. Der er heller ikke tale om, at de ansøgte mærker er en almindeligt forekommende for varerne eller tjenesteydelserne, og som derfor kan kræve et almindeligt friholdelsesbehov. Idet ikke her findes en registreringshindring, skal mærkernes registreres.

For så vidt angår styrelsens anbringende om, at mærkerne er anprisende, henviser jeg hovedsagelig til, at der er tale om suggestive mærker. Mærkerne er ikke direkte anprisende for de ansøgte varer og tjenesteydelser. Derimod omhandler mærkerne nogle generiske målgrupper, som forventes at have specielle krav – altså en indirekte anprisning af disse målgrupper.

Jeg henviser dog også til, at det at være ”krævende” ikke kun kan associeres med at stille krav til kvalitet. At stille krav eller være ”krævende” kan også give negative associationer, da det kan sidestilles med at være besværlig.

Vedrørende registreringerne af SEE THE PURITY/TASTE THE PURITY anføres det, at disse registreringer findes sammenlignelige I forhold til standarden for anprisninger. ”Purity” (renhed) er ikke et statisk begreb – heller ikke i klasse 32. Det er ganske klart, at fødevarelovgivningen stiller minimumskrav til renhed for så vidt angår antal bakterier m.m. Dog kan mængden stadig variere så længe den er under det tilladte maksimum, hvorved indholdet af f.eks. læskedrik kan være mere eller mindre ”pure”. Samtidig kan mængden af kunstige tilsætnings- og farvestoffer variere. ”Purity” kan derfor variere. ”Purity” må derfor i almindelighed betragtes som en anprisning i relation til klasse 32. Registreringen af førnævnte mærker bevirker derfor, at standarden for hvornår man ikke kan tale om anprisning er lav.

Jeg henviser også til ankenævns afgørelsen AN 2000 00030 – FOREVER LIVING PRODUCTS, som fandtes at være ikke-anprisende (i den forstand at varerne altid ville eksistere og give livslang faranti). Ankenævnet opfattede mærket tvetydigt, idet den anden forståelse kunne være, at varerne altid ville være tilgængelige på markedet. Mærket blev derfor registreret.

Jeg er derfor af den opfattelse, at de ansøgte slogans på ingen måde kan anses for at være anprisende og uden særpræg, og registrering bør følge.

Såfremt Styrelsen opretholder sit synspunkt om, at mærkerne ikke kan registreres, så skal jeg anmode om, at der gives afslag med henblik på eventuel anke heraf…”

Ved brev af 9. marts 2004 afslog Patent- og Varemærkestyrelsen endelig at registrere det ansøgte mærke med følgende begrundelse:

”… De vedlægger kopi af 4 svenske registreringsbeviser, hvor det svenske Patentverk har registreret fire af de ansøgte danske slogans. Vedrørende Deres henvisning til de fire svenske registreringer kan vi meddele Dem, at det ikke ændrer vores opfattelse af sagen, og ifølge dansk praksis må vi fastholde vores vurdering.

Vi mener fortsat, at det ansøgte mærke mangler særpræg, idet det efter styrelsens opfattelse er beskrivende for de ansøgte varer og tjenesteydelser.

Ved mærket ”FOR OS SOM KRÆVER LIDT MERE” m.fl. er den almindelige forståelse, at det vil blive opfattet som et kvalitetsudtryk. Det vil sige, at den der måtte vælge mærkeindehavers varer og tjenesteydelser gør det ud fra en forudsætning om, at varerne og tjenesteydelserne er af en beskaffenhed som overstiger, hvad man ellers kunne forvente af tilsvarende varer og tjenesteydelser. Det ligger med andre ord direkte indbygget i mærket, at der er tale om bedre ”kvalitet”.

Vi henviser endvidere til VA 1998 04722 AS GOOD AS IT GETS, søgt i klasse 3 for: ”Kosmetiske præparater, toiletpræparater og parfumerivarer”, som styrelsen tidligere har afslået.

Vi henviser i den forbindelse til varemærkelovens § 13, stk. 2, som ikke giver mulighed for at opnå eneret til varemærker, som er beskrivende.

Da De har bedt om afslag såfremt styrelsen fastholder sit afslag, skal vi således afslå Deres ansøgning, da varemærket ikke har det særpræg, et varemærke skal have for at kunne registreres.

Vi har truffet afgørelsen i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, jf. § 13…”

Ved brev af 10. maj 2004 med bilag indbragte Awapatent på vegne af Diners Club Nordic AB, Sverige, Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 9. marts 2004 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Klager anførte følgende:

”… Påstand:

Klagers slogan FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE registreres i klasse 09 for magnetiserede betalingskort og kreditkort, klasse 16 for betalingskort og kreditkort (ej magnetiserede) og klasse 36 for finansielle tjenester

Sagsfremstilling:

Den 10. juni 2003 blev der indleveret en ansøgning på ovennævnte mærke. Ved skrivelse af den 7. juli 2003 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen, at man ikke fandt, at mærket havde særpræg, jf. VL § 13, stk. 2, idet mærket var anprisende. Patent- og Varemærkestyrelsen var af den opfattelse, at der direkte i mærket var indbygget, at der var tale om bedre ”kvalitet”. Dette synspunkt blev fasthold i den efterfølgende korrespondance, idet endeligt afslag på registrering blev givet den 9. marts 2004.

Det bestrides, at mærket må betragtes som anprisende og dermed værende uden særpræg, jf. VML § 13, stk. 2.

Under henvisning til Patent- og Varemærkestyrelsens egen håndbog, og ankenævnsafgørelse 2002 00051 WHERE IS THE NEXT OPPORTUNITY? <w> kan det konstateres, at mangel på fornødent særpræg ikke kan udledes af manglende opfindsomhed eller fantasifuldt islæt, og at der heller ikke skal anvendes strengere kriterier på slogans end dem, der anvendes på andre typer tegn.

Samtidigt henvises der til EF domstolen i første instans afgørelse i sagen T-138/00 – DAS PRINZIP DER BEQUEMLICHKEIT (princippet om bekvemmelighed). I denne sag slog retten fast, at der ikke kan stilles specielle krav til originalitet eller fantasi for, at et slogans skal opfylde varemærkerettens krav til særpræg. Det blev således slået fast, at der ikke kan stilles strengere krav til slogans end til almindelige varemærker, hvilket retsprincip er i overensstemmelse med ankenævnets udtalelse i sagen AN 2002 00051 – WHERE IS THE NEXT OPPORTUNITY?

For at der skal være tale om, at det ansøgte slogan er anprisende skal det være direkte anprisende for de ansøgte produkter eller tjenesteydelse.

Fortolkes sloganet direkte på ordlyden, kan det konstateres, at det omtaler en generisk målgruppe (”dig”), og herefter stilles nogle krav til denne målgruppes egenskaber, nemlig at denne skal ”kræve” noget mere.

Det ansøgte slogan siger direkte noget om de personer, som Ansøger ønsker at samarbejde med. Med andre ord stiller Ansøger krav til den anden part i et samarbejde. Direkte fortolket ønsker Ansøger, at målgruppen skal stille krav til Ansøger, dennes produkter og tjenesteydelse, og ikke bare lade sig ”nøje” med hvad Ansøger tilbyder. Gennem ordlyden lægger Ansøger op til at man ønsker modspil, og generelt stiller krav i alle af livets aspekter. Netop det at være ”krævende” kan associeres med at have høje krav. Dog bemærker jeg også, at det at stille krav eller være ”krævende” også kan give negative associationer, da det kan sidestilles med at være besværlig. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke i det ansøgte slogan siges noget direkte om kvalitet af de valgte varer eller tjenesteydelser.

Det psykologiske aspekt i det ansøgte slogan er, at man ”pirre” målgruppen (”dig”) ved at tage udgangspunkt i den positive side af at være ”krævende”. Ved indirekte at sige noget positivt om de personer (eller virksomheder), gives disse personer/virksomheder en bekræftelse på, at deres disposition er rigtig.

Samtidigt ligger der også i det ansøgte slogan en indirekte opfordring til at sammenligne produkter og tjenesteydelse, idet målgruppen skal være krævende. Det jo er almindelig kendt, at der altid kan konstateres forskelle ved sammenligning af produkter. Ansøger antyder indirekte, at denne gerne stiller op til en sammenligning.

Netop denne kontrast mellem associationerne og mangfoldigheden i sproget understreger, at der ikke kan være tale om anprisning og dermed manglende særpræg. Sloganet er som følge heraf kun suggestivt og derfor egnet til registrering.

Ved gennemgang af praksis omkring slogans anføres følgende afgørelser, som retningslinie for niveauet for, hvor anprisende et slogan kan være, og stadig opnå registrering:

SEE THE PURITY (VR 2000 05815)

TASTE THE PURITY (VR 2000 05817)

Ovennævnte afgørelser vedrørte drikkevarer i klasse 32.”Renhed” i denne sammenhæng må betragtes som en anprisning af kvalitet. Renhed er ikke et statisk begreb – og slet ikke i klasse 32, da det nemt kan give association til f.eks. økologi, som er den reneste form for fødevarer. Det er ganske klart, at fødevarelovgivningen stiller minimumskrav til renhed for så vidt angår antal bakterier, mængden af pesticider m.m.. Dog kan mængden stadig variere så længe den er under det tilladte maksimum, hvorved indholdet af f.eks. en læskedrik objektiv set kan være mere eller mindre ren. Samtidigt kan mængden af kunstige tilsætnings- og farvestoffer variere. ”Purity” kan derfor variere. ”Purity” må derfor i almindelighed betragtes som en anprisning i relation til klasse 32, idet renhed er noget som tilstræbes. Registreringen af førnævnte mærker bevirker derfor, at standarden for, hvornår man ikke kan tale om anprisning, er lav.

Jeg henviser også til ankenævns afgørelsen AN 2000 00030 – FOREVER LIVING PRODUCTS, som fandtes at være ikke-anprisende (i den forstand at varerne altid ville eksistere og give livslang garanti). Ankenævnet opfattede mærket tvetydigt, idet den anden forståelse kunne være, at varerne altid ville være tilgængelige på markedet. Mærket blev derfor registreret.

Endvidere anføres det, at Patentverket i Sverige har registreret 4 næsten identiske slogans for Ansøger. Kopi af de svenske registreringsbeviser vedlægges som bilag 1-4. Jeg henviser specielt til varemærke nummer 365090 (bilag1), hvoraf det kan konstateres, at dette slogan kun adskiller sig fra nærværende sags slogan ved, at ”lidt” er udeladt.

Disse registreringer skal derfor tillægges en ikke ubetydelig vægt i vurderingen af, om mærkerne skal registreres i Danmark, henset til de historiske aspekter vedrørende samordning af varemærkepraksis i Norden, samt at PVS og PRV arbejder efter samme EU lovgivning (forordning nr. 40/95 og harmoniseringsdirektivet 89/104/EEC).

Det ansøgte slogan kan derfor på ingen måde anses for at være anprisende, og registrering bør følge.

Anbringender,

som gøres gældende til støtte for påstanden:

- At Ansøgers varemærke ikke er anprisende, og kravet i VML § 13, stk. 2 er opfyldt,

- At der ikke må anlægges en anderledes bedømmelse af et slogan i forhold til et ordmærke, jf. T138/00 og AN 2002 00051

- At mærket har flere betydninger og kun indirekte kan give associationer til kvalitet,

- At praksis ikke sætter specielt høje krav til særpræg, når det gælder anprisning,

- At der bør tilstræbes en ensartet praksis blandt de skandinaviske lande, jf. den svenske registrering af mærket (bilag 21)

Klager forbeholder sig yderligere anbringender og mulighed for at fremlægge yderligere materiale i sagen…”

Patent- og Varemærkestyrelsen har med brev af 26. maj 2004 afgivet følgende udtalelse:

”… Et slogan mangler særpræg som varemærke, hvis det udelukkende er beskrivende, herunder anprisende, for de varer og tjenesteydelser, som mærket er søgt registreret for. Om et slogan har særpræg, vurderes ud fra de samme kriterier som andre typer af varemærker.

Ved behandlingen af sagen for Ankenævnet, har klager atter bestridt at det ansøgte mærke er anprisende og uden særpræg. Klager har endvidere anført, at Patentverket i Sverige har registreret fire næsten identiske slogans for ansøger og at disse registreringer bør tillægges betydelig vægt ved vurderingen af om de ansøgte varemærke kan registreres i Danmark.

Uanset de af klager fremsatte argumenter, skal styrelsen i det hele henholde sig til afgørelsen dateret den 2. december 2003. Styrelsen finder således fortsat at det ansøgte mærke FOR DIG SOM KRÆVER LIDT MERE er anprisende i forhold til de ansøgte varer og tjenesteydelser. Begrundelsen herfor er, at mærket kan angive, at varerne og tjenesteydelserne er af en beskaffenhed som overstiger, hvad man ellers kan forvente af tilsvarende varer og tjenesteydelser. Det ligger med andre ord direkte indbygget i mærket, at ansøgers varer og tjenesteydelser er af bedre kvalitet end konkurrenternes.

Til illustration af praksis kan nævnes, at styrelsen har fundet følgende slogans særpræget: VR 2003 04081 JEG ER OGSÅ GÅET OVER TIL ... <w> søgt for varer i klasse 29-31, VR 2003 04020 MAIL ON THE MOVE <w> søgt for klasse 9 og 38 og VR 2003 03847 bruger du energien på <w> søgt for bl.a. klasse 11 ”apparater til belysning, opvarmning, dampdannelse”.

Derimod har styrelsen afslået følgende mærke som værende beskrivende i forhold til de ansøgte varer og/eller tjenesteydelser: VA 1998 03519 ALLE TIDERS OST, søgt for "ost" i klasse 29 og VA 2002 04521 Større handlekraft på el-markedet <w> søgt for bl.a. klasse 39 ”distribution af energi, herunder elektricitet” og VA 2001 01342 Compare before you buy <w>, søgt for bl.a. "sammenligningstjeneste for finansielle ydelser og forsikringsydelser" (kl. 36).

Til slut skal det nævnes, at når styrelsen vurdere, om et mærke kan registreres, kan det bl.a. tillægges vægt, hvis et identisk varemærke er registreret i andre lande. Men eftersom der ikke er tale om identiske mærker, og eftersom disse mærker kun er registreret i Sverige, skal styrelsen fastholde, at mærket er anprisende for de søgte varer og tjenesteydelser.

Styrelsen henstiller derfor til Ankenævnet, at den trufne afgørelse stadfæstes…”

Klager har ikke kommenteret sagen yderligere.