RESUMÉ:

 

AN 2008 00040 – VR 2007 01875 SATS <w> - Forvekslelighed - Velkendthed

 

Indehaveren af en række varemærker indeholdende SATS fremsatte indsigelse mod registreringen af varemærket SATS <w>. Indsigelsen var begrundet med at registreringen ville medføre en utilbørlig udnyttelse samt skade af indsigers SATS-mærkers særpræg og renommé. Patent- og Varemærkestyrelsen fandt ikke efter en samlet vurdering, at der er tale om en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærker. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som stadfæstede styrelsens afgørelse.  

 

KENDELSE:

År 2009, den 10. september 2009 afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Hanne Kirk Deichmann og Sten Juul Petersen)

følgende kendelse i sagen AN 2008 00040

 

Klage fra          

SATS Norge AS

v/ Kromann Reumert

 

over

 

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 25. august 2008 vedrørende sagen VR 2007 01875 SATS <w> for

SATS v/Hans Marner Kjærbo

 

 

Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.

 

Ankenævnet udtaler:

3 voterende (Hans Christian Thomsen, Michael Dorn og Hanne Kirk Deichmann) udtaler:

Af de grunde, som er anført af Patent- og Varemærkestyrelsen, stadfæstes styrelsens afgørelse af 25. august 2009.

 

1 voterende (Sten Juul Petersen) udtaler:

Jeg stemmer for en stadfæstelse af Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse under henvisning til, at der efter min mening ikke foreligger forvekslingsrisiko jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2. Jeg finder det ikke godtgjort, at det ældre varemærke er velkendt her i landet. Den af indsiger påberåbte markedsundersøgelse kan ikke lægges til grund, bl.a. fordi den intet angiver om, hvorledes de adspurgte er blevet udvalgt.

 

Herefter bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

 

Sagens baggrund:

Den 13. oktober 2006 indleverede SATS en ansøgning om registrering af varemærket SATS <w> for:

Klasse 35: Annonce-, reklame- og informationsvirksomhed vedrørende jobannoncering, arbejdsformidling, beskæftigelse, karriere, curriculum vitae og rekruttering; markedsundersøgelser; analyser og opinionsundersøgelser; brugerundersøgelser; demografiske brugeroplysninger; kontaktformidling mellem virksomheder, studerende og jobsøgende, herunder via globale computernetværk, Internettet, andre elektroniske medier og i trykte medier; registrering, omskrivning, udarbejdelse, systematisering, bearbejdning og samling af informationer om legater, fonde, uddannelser og særlige rabatter på forbrugerkøb i databaser og opslagsværk formidlet via globale computernetværk, herunder Internettet, andre kommunikationsmidler og i trykte medier; bistand ved alle foranstående tjenesteydelser.

 

Klasse 38: Telekommunikationsvirksomhed, nemlig udsendelse, modtagelse samt anden transmission af tekst, billeder, herunder levende billeder og lyd, via elektroniske kommunikationsmidler, herunder særligt computernetværk og Internettet; tilvejebringelse af adgang til elektroniske systemer, herunder computerdatabaser, med henblik på formidling af informationer, primært mellem studerende, potentielle arbejdsgivere og potentielle arbejdstagere.

 

Varemærket blev registreret og publiceret den 14. juni 2007.

 

I brev af 27. august 2007 gjorde Kromann Reumert på vegne af SATS Norge AS indsigelse mod gyldigheden af det registrerede mærke SATS <w>. Indsiger henviste til varemærkelovens § 23 i lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001. Endvidere gjorde indsiger gældende, at registreringen af indehavers mærke SATS <w> VR 2007 01875, vil medføre en utilbørlig udnyttelse samt skade af indsigers SATS-mærker særpræg og renommé, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1. Indsiger har herunder henvist til mærkerne S A T S <fig> MP800335, S A T S SPORTS <fig> MP 813111, SATS SPORTS <w> MR790227, SATS SPORTS KEEP MOVING <w> MP790232 og S.A.T.S SPORT.AEROBIC.TRAINING.SYSTEM <fig> CTM541367. Indsiger har til støtte om sin påstand om SATS-mærkernes velkendthed indsendt omfattende materiale, visende bl.a. indsigers markedsføring af mærkerne samt en markedsanalyse.

 

Indehaver har i breve af 14. og 25. september 2007 samt 19. maj og 18. juni 2008 imødegået indsigelsen. Indehaver anfører bl.a., at der ikke er sammenfald af tjenesteydelser mellem parternes registreringer og henviser til, at ordet SATS er et ord, der bruges i mange sammenhænge. Indehaver har til dokumentation bl.a. indsendt udskrifter af søgninger på søgemaskinen GOOGLE. Indehaver bestrider samtidig, at indsigermærkerne måtte være velkendte i Danmark.

 

Den 25. august 2008 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen og tog ikke indsigelsen til følge. Styrelsen begrundede afgørelsen med følgende:

 

”…2.      Lovgrundlaget

 

I varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 står der, at et varemærke ikke kan registreres, hvis

 

                      ”der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art."

 

Under hensyntagen til, at indsiger har henvist til, at indsigers mærker er velkendte, skal endvidere henvises til, at det følger af varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1, at et varemærke ligeledes udelukket fra registrering, hvis

 

”varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk varemærke efter stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i landet, og brugen af det yngre varemærke ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé.”

 

 

3.           Vurdering og konklusion

 

Indehavers mærke:                SATS <w>                                                 VR 2007 01875

 

Registreret for:                      Klasse 35: “Annonce-, reklame- og informationsvirksomhed vedrørende jobannoncering, arbejdsformidling, beskæftigelse, karriere, curriculum vitae og rekruttering; markedsundersøgelser;  analyser og opinionsundersøgelser;  brugerundersøgelser; demografiske brugeroplysninger; kontaktformidling mellem virksomheder, studerende og jobsøgende, herunder via globale computernetværk, Internettet, andre elektroniske medier og i trykte medier; registrering, omskrivning, udarbejdelse, systematisering, bearbejdning og samling af informationer om legater, fonde, uddannelser og særlige rabatter på forbrugerkøb i databaser og opslagsværk formidlet via globale computernetværk, herunder Internettet, andre kommunikationsmidler og i trykte medier; bistand ved alle foranstående tjenesteydelser.”

 

Klasse 38: “Telekommunikationsvirksomhed, nemlig udsendelse, modtagelse samt anden transmission af tekst, billeder, herunder levende billeder og lyd, via elektroniske kommunikationsmidler, herunder særligt computernetværk og Internettet; tilvejebringelse af adgang til elektroniske systemer, herunder computerdatabaser, med henblik på formidling af informationer, primært mellem studerende, potentielle arbejdsgivere og potentielle arbejdstagere.”

 

 
 
Indsigers mærker:                                                                                   MP800335
 
 

 


og                                                                                                          MP813111

 

 

Registreret for:                      Klasse 25: ”Clothing, footwear, headgear.”

 

                                            Klasse 28: ”Games, gymnastic and sporting articles.”

 

Klasse 41: ”Education, providing of training, entertainment, sporting and cultural activities.”

 

Indsigers mærker:                  SATS SPORTS <w>                                  MP790227

og                                        SATS SPORTS KEEP MOVING <w>         MP790232

 

Registreret for: Klasse 25: ”Clothing, footwear, headgear for wear.”

 

Klasse 28: ”Games; appliances for gymnastics.”

 

Klasse 41: ”Educational services; entertainment; practical training (demonstration).”
 
 

 


Indsigers mærke:                                                                                     CTM541367

 

 

Registreret for: Klasse 25: ”Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning.”

 

Klasse 28: ”Spil og legetøj; gymnastik- og sportsartikler (ikke indeholdt i andre klasser); julepynt.”

 

Klasse 41: ”Uddannelsesvirksomhed; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer.”

 

 

Vurdering af om indsigers mærker er velkendte

 

Indsiger har gjort gældende, at indsigers SATS-mærke er velkendt. Indsiger har til dokumentation herfor indsendt følgende materiale, der viser omfattende markedsføring af mærket S.A.T.S <fig> MP800335:

 

  1. Oversigter over SATS Danmarks årlige omkostninger til markedsføring i perioden 2003-2007:

År

Omkostninger i DKK

2003

7.146.078,03

2004

6.616.537,90

2005

6.623.014.87

2006

7.063.928,80

2007

10.587.756,20

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Plancher der viser SATS Danmarks markedsføringsaktiviteter i 2003 og 2004. Plancherne redegør for omfattende markedsføring af mærket S A T S <fig> MP800335.

 

  1. Eksempler på SATS Danmarks markedsføring af mærket S A T S <fig> MP800335 i perioden 2003-2008. Materialet viser en bred markedsføring af mærket S A T S <fig> MP800335.

 

  1. En CD-rom indeholdende en reklamefilm for mærket S A T S <fig> MP800335. Reklamefilmen blev ifølge indsiger vist på dansk tv i 2003.

 

  1. Eksempler på hvilke tidsskrifter mærket S A T S <fig> MP800335 har været annonceret i. Der er tale om ”Magasinet Mand” i 2007, ”Ældresagen” i 2007 og Media Planets ”Morgenstund” som indstik i Politiken i 2007, samt ”Juicy” (Matas’ sundhedsmagasin) primo 2008.

 

  1. En markedsanalyse fra 2006, hvoraf bl.a. fremgår, at på spørgsmålet (uhjulpet) om hvilke fitness centre den adspurgte person kender eller har hørt om, svarer 30 % SATS. Af den gruppe som kunne nævne et eller flere fitness centre svarede 58 % SATS (uhjulpet). Analysen viser bl.a. også, at på spørgsmålet om hvilke af fem nævnte fitness centre den adspurgte kendte (hjulpet), svarede 89 % SATS. Materialet angiver ikke på hvilken baggrund den adspurgte gruppe på i alt 662 personer er blevet udvalgt.

 

  1. SATS-koncernens årsrapport for 2006. Heraf fremgår, at SATS i Danmark omsatte for 157 mio. SEK i 2006.

 

Styrelsen har således set dokumentation for en seriøs og bred markedsføringsindsats af mærket S A T S <fig> MP800335, der har resulteret i en relativt høj kendskabsgrad til mærket. På baggrund heraf, og med henvisning til styrelsens eget kendskab til mærket SATS, er det styrelsens vurdering, at mærket S A T S <fig> MP800335 er velkendt for ”sports- og fitnesscentre, herunder undervisning i alle former for motion og fitness” i klasse 41.

 

 

Vurdering af indehavers og indsigers mærker

 

Et velkendt varemærke kan nyde udvidet beskyttelse efter varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1. Det vil sige, at når kundekredsen ser mærket anvendt for en given vare eller tjenesteydelse, skal der være en sådan grad af lighed, at det bringer det velkendte mærke i erindring, uden at mærkerne dog blandes sammen, men dog således, at der i kundekredsens bevidsthed skabes en sammenhæng mellem mærkerne. I sådanne tilfælde vil brugen af det yngre mærke medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre mærkes særpræg, og således være omfattet af § 15, stk. 4, nr. 1.

 

Indehavers ordmærke SATS er bydeformen af verbet ”at satse”. Ordet kan slås op i Politikens Store Ordbog. ”At satse noget” betyder at risikere en indsats i spil eller lignende. ”At satse på noget” betyder at gøre sig anstrengelser for og forhåbninger om at opnå noget. Mærket har således ingen begrebsmæssig betydning i relation til de tjenesteydelser, som mærket er registreret for.

 

Blandt de mærker, som indsiger påberåber sig under denne indsigelsessag er det mærket S A T S <fig> MP800335, der ligger tættest på indehavermærket. Mærket S A T S <fig> MP800335 er samtidig det mærke, som indsiger kan dokumentere velkendt. Da de af indsiger påberåbte mærker i øvrigt alle er registreret for varer og tjenesteydelser i klasserne 25, 28 og 41, vil vurderingen om indehavermærkets eventuelle krænkelse af indsigermærket tage udgangspunkt i indsigermærket S A T S <fig> MP800335.

 

Indsigermærket S A T S <fig> består af ordet SATS, der grafisk er fremstillet med store bogstaver adskilt af prikker i center-højde. SATS er placeret på en grå-meleret baggrund formet som en rombe, der ligger ned. Det figurlige element i mærket er således beskedent, hvorfor ordelementet SATS er det dominerende element i mærket. For de tjenesteydelser, som mærket er velkendt for, har mærket ingen begrebsmæssig betydning, der kan svække styrken af mærket.

 

Ud fra en sammenligning af indehavermærket og indsigermærket S A T S <fig>’s dominerende mærkelement, ligner mærkerne hinanden i meget høj grad. Dette ud fra en såvel synsmæssig, lydlig som begrebsmæssig vurdering.

 

Indehavermærket og indsigermærkerne er ikke registreret for varer og tjenesteydelser, der er af samme eller lignende art. Der er derfor ikke forvekslelighed mellem mærkerne, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1. Indsigermærket S A T S <fig> er velkendt for ”sports- og fitnesscentre, herunder undervisning i alle former for motion og fitness” i klasse 41. Styrelsen har derfor foretaget en vurdering af, om der kan være ydelser i indehavers registrering, der ligger tilstrækkelig tæt på indsigermærkets velkendte ydelser, hvorved der i den berørte kundekreds skabes en sammenhæng mellem indsiger- og indehavermærket.

 

Ud fra en nærmere gennemgang af de tjenesteydelser, der er omfattet af indehavermærket, finder styrelsen det usandsynligt, at der vil skabes en sådan sammenhæng mellem mærkerne. Indehavermærket er registreret for tjenesteydelser, der retter sig mod erhvervslivet eller jobsøgende, og som udbydes fra kontorer eller via internettet. Derudover er mærket registreret for tjenesteydelser hørende under begrebet telekommunikationsvirksomhed. Disse ydelser har ingen relationer til ”sports- og fitnesscentre, herunder undervisning i alle former for motion og fitness” i klasse 41, ligesom ydelserne ikke grænser op mod hinanden.

 

 

Konklusion

 

Ud fra en samlet vurdering af mærkerne, indsigermærkets velkendthed samt varerne og tjenesteydelserne, er det styrelsens vurdering at mærket SATS <w> VR 2007 01875 ikke udgør en utilbørlig udnyttelse af indsigermærket S A T S <fig> MP800335’s særpræg og renommé. Styrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at tjenesteydelserne under indehavermærkets registrering er tilstrækkeligt differentierede fra de tjenesteydelser, som indsigermærket er velkendt for. Det er derfor usandsynligt, at der i kundekredsen vil skabes en sammenhæng mellem indsiger- og indehavermærket.

 

Styrelsen tager herefter ikke indsigelsen til følge, og registreringen er fortsat gyldig.

 

Vi har afgjort sagen efter varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1…”

 

Denne afgørelse indbragte Sats Norge AB v/ Kromann Reumert ved brev af 27. oktober 2008 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med påstand om at styrelsens afgørelse skal omgøres og afvise registrering af VR 2007 01875 SATS <w>. Klagen blev begrundet med følgende:

 

”… Som begrundelse for indsigelsen henvises til det for Patent- og Varemærkestyrelsen anførte samt til de for Styrelsen fremlagte dokumenter.

 

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse giver anledning til følgende kommentarer:

Utilbørlig udnyttelse af særpræg og renommé

Indsigers velkendte varemærke

Styrelsen konkluderer på baggrund af indsigers fremlagte dokumentation, at varemærket SATS er velkendt, men Styrelsen finder ikke, at utilbørlighedskravet i varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1 er opfyldt.

 

Utilbørlighedskravet i varemærkelovens regler om velkendte varemærker er et objektivt krav, der ikke forudsætter, at udnyttelsen er tilsigtet af den krænkende part. Kravet forudsætter heller ikke, at brugen af mærket rent faktisk resulterer i en håndgribelig udnyttelse af den goodwill, der er knyttet til mærket, ved at den krænkende part opnår et mersalg men derimod blot, at brugen af det velkendte mærke giver en indbygget opmærksomhedseffekt. Det er således end ikke et krav, at indsiger dokumenterer, at kundekredsen tidligere har skabt en forbindelse mellem mærkerne, men derimod alene, at indsiger sandsynliggør, at dette kan blive tilfældet, jf. OHIM’s Opposition Guidelines Del 5, pkt. III.3.4.

 

Omfanget af indsigers varemærkeret

Indsigers mærke, SATS, er på ingen måde beskrivende for de tjenesteydelser og produkter, som mærket er registreret for. Ordet er arbitrært valgt i relation til den relevante produktgruppe og må allerede af den grund derfor anses for at have et stærkt særpræg og deraf følgende stærk beskyttelse, jf. R 308/2003-1 – Mango Sport System S.R.L./ Diknah S.L., præmis 27 samt R 472/2001 – Biba/Biba, præmis 23.

 

Den omfattende brug og indarbejdelse af SATS-mærket og det kendskab, der er knyttet til SATS-mærket i offentligheden, forstærker endvidere mærkets særpræg. SATS er, som det kan ses af kendskabsanalysen fremlagt for Patent- og Varemærkestyrelsen tæt forbundet med indsigers tjenesteydelser, hvorfor beskyttelsen af SATS-mærket skal udstrækkes meget vidt.

 

I den foreliggende situation er der endvidere tale om identiske ord. Styrelsen konkluderer ud fra en synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig vurdering, at det dominerende mærkeelement i indsigers figurmærke og indehaverens ordmærke i meget høj grad ligner hinanden. Da indsigers SATS-mærke er endog særdeles velkendt skal beskyttelsen efter varemærkelovens § 4, stk. 2 og § 15, stk. 4, nr. 1 over for varer af en anden art end dem, som indsigers mærke er registreret for, derfor udstrækkes meget vidt.

 

Utilbørlig udnyttelse af særpræg og renommé

Brugen af et identisk mærke i den konkrete sammenhæng vil utvivlsomt medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers SATS-mærkes særpræg og renommé. Det gælder særligt, fordi brugen indebærer en udvanding af indsigers varemærkeret og fordi det for kundekredsen vil være nærliggende at antage en forbindelse mellem varerne eller udbyderne heraf, jf. U1991.697, hvor Coca-Cola var til hinder for registreringen af Coca-line for fodtøj, selv om der ingen sammenhæng er mellem sodavand og fodtøj, og selv om de to mærker ikke var identiske.

 

Beskyttelsens udstrækning

Forudsat, at et varemærke er velkendt, består der efter praksis relativt beskedne krav til sammenhængen mellem produktgrupperne, og til at de relevante kundegrupper skaber en sammenhæng mellem produkterne, for at der foreligger en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes særpræg eller renommé, jf. U 1997.795, hvor forbindelse mellem chokoladevarer og underholdningsbranche ikke var så fjern, at indsiger ikke havde krav på beskyttelse.

 

Til illustration fra praksis fra OHIM, kan bl.a. henvises til R 472/2001 – Biba/Biba og R 308/2003-1 – Mango Sport System S.R.L./ Diknah S.L.

 

I Biba-sagen, R 472/2001 fandt Board of Appeal, at der var risiko for, at den relevante kundegruppe – yngre, modebevidste kvinder – ville skabe en sammenhæng mellem mærket BIBA, som af indsiger blev benyttet for et modemagasin til kvinder, og den anvendelse, som mærkeansøger agtede at gøre af samme mærke. Beskyttelsen blev ikke blot udstrakt til tøjartikler, make-up, skønhedspleje mv. men til blegemidler og andre produkter til brug for tøjvask, rengøring mv. Board of Appeal udtalte, at brug af mærket for samtlige produkter ”…incontestably enable the appellant to take unfair advantage of the reputation of the BIBA trademark to make its own products known…”.

 

I Mango-sagen, R 308/2003, udtalte Board of Appeal i præmis 34 følgende om sammenhængen mellem dametøj og hjelme til sportsbrug:

 

”Thus it is conceivable that the public buying MANGO clothing might also carry out a sporting, leisure or DIY activity in which protective helmets are worn and the goods covered by the earlier mark could complement the goods in the application, which as discussed already cannot be restricted to the sport of cycling. It cannot be excluded that young, sporty, dynamic and fashion conscious women, who are precisely the focus of the opponent’s MANGO marketing strategy, will strive to match their accessories to their collection of MANGO clothes, and as part of the image will wear co-ordinating headgear.”

 

Det følger af nævnte praksis, at beskyttelsen af velkendte varemærker udstrækkes endog meget vidt, og at beskyttelse også gives for meget fjerntliggende produkter og endog produkter, hvor der reelt ingen sammenhæng er med de produkter, som det oprindelige, velkendte varemærke anvendes for.

 

I den foreliggende sag er indsigerens mærke velkendt for sports- og fitnesscentre, herunder undervisning i alle former for motion og fitness.  Indehaverens mærke er registreret for tjenesteydelser, der retter sig mod erhvervslivet eller jobsøgende, og som udbydes fra kontorer eller via internettet, samt for tjenesteydelser, der hører under begrebet telekommunikationsvirksomhed. Disse ydelser er ikke så langt fra hinanden, at indehaverens ydelser ikke er omfattet af indsigers velkendte varemærkes beskyttelsesområde. Begge ydelser er henvendt til både private og erhvervsdrivende, da adskillige virksomheder indgår firmaaftaler med indsiger.

 

Herudover ligger indsigers store udbud af uddannelsestilbud tæt op af indehaverens jobportal og informationsvirksomhed. Det kan derfor ikke antages, som konkluderet af Styrelsen, at det er usandsynligt, at kundekredsen vil skabe en sammenhæng mellem indsiger- og indehavermærket. Derimod vil en risiko for skabelse af sådan sammenhæng være nærliggende.

 

Ydermere vil det være en indskrænkning af det i praksis fastslåede ganske vide beskyttelsesområde for velkendte mærker, såfremt indehaverens tjenesteydelser ikke findes at ligge inden for indsigermærkets beskyttelsesområde.

 

Sammenfattende gøres det gældende, at indsigers SATS-mærke er stærkt indarbejdet og særdeles velkendt. Registrering og brug af ordmærket SATS for de af VR 2007 01875 omfattede tjenesteydelser i klasserne 35 og 38 vil medføre en utilbørlig udnyttelse af og skade på SATS-mærkets særpræg og renommé. Varemærkeregistrering VR 2007 01875 er derfor i sin helhed udelukket fra endelig registrering…”

 

Indklagede har ved brev af 14. januar 2009 med bilag kommenteret klagen. Klager har anført følgende:

 

”… Patent- og Varemærkestyrelsen konkluderer på baggrund af indsigers fremsendte dokumentation at et af indsigers mærker, S.A.T.S <fig> MP800335, er velkendt indenfor Sports- og Fitnesscentre.
I afgørelsen af 25. august 2008 i indsigelsessagen VR 2007 01875, opsummerer styrelsen indsigers dokumentation under punkterne 1 – 7.

Denne opsummering giver anledning til nogle kommentarer.

a.      Styrelsen lægger hele perioden 2003 – 2008 til grund for sin konklusion, hvor af enkelte punkter udelukkende ligger i 2007 og 2008. Da indehavers ansøgning SATS <w> VA 2006 04117 blev indleveret i oktober 2006 bør hele perioden 2003 – 2008 ikke anvendes som grundlag ved vurderingen af indsigers figurmærkes velkendthed.

b.      Styrelsen har ikke taget hensyn til det faktum at indsigers fremsendte dokumentation viser at indsigers markedsføring så godt som udelukkende er koncentreret om Københavns området, hvor så godt som alle af fitnesskædens centre er beliggende.
Og at dette er en bevidst strategi, som det fremgår af S.A.T.S koncernens årsrapporter. En såkaldt klynge strategi, hvor de udelukkende markedsfører sig i de helt store byer og på intet tidspunkt har markedsført nogle af sine mærker landsdækkende i Danmark.

c.      Der sættes endvidere spørgsmålstegn ved styrelsens brug af den private kendskabssanalyse, bestilt, betalt og fremsendt af indsiger. Der foreligger ikke en eneste demografisk oplysning om hvilke respondenter der er tale om, og det er heller ikke angivet hvornår i 2006 denne såkaldte analyse er udarbejdet. Denne analyse kan således på ingen måde dokumentere nogen velkendthed i Danmark.

Derfor anmodes der om at styrelsens vurdering, om indsigers figurmærke, S.A.T.S <fig> MP800335, kan anses for at være velkendt i Danmark, tages op til en revurdering.

Ligeledes ønskes en vurdering af om indsigers figurmærke kan anses for at være så vitterlig kendt i Danmark, at der er behov for en så omfattende udstrækning af beskyttelsen, som indsiger i denne sag lægger op til. Der findes utallige større og mindre fitness centre i samtlige regioner i det danske kongerige, og indsigers figurmærke er udelukkende markedsført i Københavns området og i mindre grad i Århus området. Derved kan der ikke tages udgangspunkt i indsigers markedsføringsbudget, da disse tal ikke giver nogen som helst indikation om hvor kendt indsigers figurmærke eksempelvis er i Sønderjylland, Nordjylland eller Bornholm, hvor indsiger ikke har brugt en krone på at markedsføre sit figurmærke.

Varemærkelovens system foreskriver, at den udvidede beskyttelse i § 4, stk. 2 sker til fordel for mærker, der er velkendt her i landet. Det afgørende er derfor kendskabsniveauet i hele Danmark, og ikke blot i Københavns området, da fitness ydelser tilbydes overalt i hele kongeriget.

2 Utilbørlig udnyttelse af eller skade på særpræg og rennomé

2.1 Indsigers figurmærke S.A.T.S

Styrelsen pointerer gentagne gange i sin afgørelse, at det eneste af indsigers varemærker der kan anses for at være kendt, er figurmærket S.A.T.S <fig> MP 800335.

Det bemærkes dog at Styrelsen begår den faktuelle fejl, at der på trods af den grafiske fremstilling af forkortelsen S.A.T.S, med store bokstaver adskilt af prikker i center-højde, antages at der er tale om ordet SATS, og ikke forkortelsen S.A.T.S.

Indsigers figurmærke S.A.T.S <fig> MP800335, og samtlige andre af indsigers mærker, indeholder ikke selve ordet SATS, men derimod forkortelsen S.A.T.S, som står for “SPORT, AEROBIC, TRAINING, SYSTEM”. Dette kan bekræftes via EU-varemærkeregistrering 000541367. En udskrift af EU-varemærkeregistrering 000541367 er vedlagt som “BILAG 1”.

Det bemærkes også at indsiger indtil i år 2006 udelukkende brugte forkortelsen S.A.T.S i alt sit markedsføringsmateriale, på firmaets hjemmeside m.v. Hvilket også fremgår af den omfattende dokumentation af markedsføringsmateriale indsiger har fremsendt til Styrelsen. En udskrift af hvordan indsigers hjemmeside så ud sidt i 2005 og sidst i 2006, der viser hvordan indsiger har gjort brug af sit varemærke, vedlægges som “BILAG 2” og “BILAG 3”. Her fremgår det tydeligt at indsiger helt frem til 2006 udelukkende omtalte sin virksomhed med forkortelsen S.A.T.S og ikke som nu med ordet SATS.

Selv om der ses bort fra den forskel der ligger i forkortelsen S.A.T.S, “SPORTS, AEROBIC, TRAINING, SYSTEM”, og selve ordet SATS. Bemærkes det at ordet SATS i sig selv hverken er specielt særpræget eller ekslusivt. Som det også fremgår af Styrelsen vurdering er indehavers ordmærke SATS bydeformen af verbet “at satse”. Og det bemærkes endvidere at ordet SATS ligeledes anvendes i en række andre sammenhænge og betydninger i det danske sprog, eksempelvis “en procent sats”, “en afdeling af et musikværk”, samt i forbindelse med typografi og grafisk produktion mv.
Det bemærkes endvidere at i erhvervsmæssig sammenhæng er ordet SATS særdeles populært, og jf. Det Centrale Virksomhedsregister er der registreret over 130 virksomheder med ordet SATS i selve virksomhedsnavnet.

Disse forhold understøtter en skærpelse af kravet om at indsiger skal sandsynliggøre en risiko for en udvanding af sit varemærke. Da ordet SATS i de fleste menneskers bevidsthed ikke sættes i en umiddelbar forbindelse med fitness ydelser, men derimod adskillige andre begreber og produkter, er risikoen for en udvanding langt mere begrænset end hvis der var tale om et velkendt, unikt og enestående mærke.

Der henvises i den forbindelse til Sø- og Handelsrettens dom 21. december 2007 “General Biscuits Belgie N.V. mod House of Prince”,  hvor retten konkluderer (udskrift af Sø- & Handelsrettens dombog s. 17):

"Ved vurderingen af om der er en risiko for en sådan udvanding lægger retten vægt på at PRINCE som varemærke i sig selv ikke er af betydeligt særpræg. Som andre kongelige eller fyrstelige betegnelser anvendt i markedsføring har mærket i sig selv nærmest en laudatorisk karakter."

Hvis figurmærket S.A.T.S <fig> MP800335 tildeles en så vidtrækkende beskyttelse, at det også omfatter ydelser indenfor eksempelvis telekommunikationsvirksomhed, som på ingen måde har nogen som helst relation til ydelser indenfor “sports- og fitnesscentre mv.”, vil det være uden fortilfælde i praksis, at der kan opnås eneret på et almindelig anvendt ord, som både i daglig tale og erhvervsmæssig brug er beskrivende for en række almindelige begreber og produkter, herunder musiske værker og produkter i trykkeri og grafisk produktion.

 

2.2 Indehavers berettigede brug af varemærket SATS

Indehavers forretningskendetegn og varemærke er i mange år primært anvendt som et forsamlings kendetegn for en række andre af indehavers forretningskendetegn og varemærker. Indehavers virksomhed består hovedsagligt i drift og udvikling af mange forskellige målrettede job portaler, og således foregår den primære markedsføring, og derved oftest den første kontakt til kunderne, via andre forretnings-kendetegn end mærket SATS, da disse job portaler hver for sig repræsenterer et unikt forretningskendetegn. Og først efter at forretningsforbindelsen er opnået, eller at den besøgende har vist interesse for et samarbejde, vil disse typisk blive præsenteret for forretnings-kendetegnet og varemærket SATS.

Denne forretningsmodel formindsker dog ikke indehavers interesse og berettigelse i at fortsætte med at anvende mærket SATS, da mærket anvendes som forretningskendetegn overfor indehavers samlede kunde- og brugerportefolje, der i dag består af knapt 4.000 virksomheder, organisationer m.fl. samt 70-80.000 brugere hver måned, hvor af det store flertal er kommet til efter at indehaver indleverede varemærkeansøgning VA 2006 04117.

Det bemærkes endvidere at dette er sket uden nogen som helst forvirring eller forveksling blandt de to omtalte mærker i denne sag.

Som understøttelse for denne opbygning og brug af ordmærket SATS sammen med andre forretningskendetegn vedlægges “BILAG 4”, hvor en af indehavers kunder bekræfter denne forretningsmodel med flere forretningskendetegn.

Den omstændighed at indsigers ældre registrerede varemærke skulle være velkendt, kan ikke være tilstrækkeligt til at varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1 finder anvendelse jf. Varemærkedirektivets artikel 5, stk. 2. Dette forudsætter at indehaver af det anfægtede varemærke anvender mærket uberettiget, således at brugen ville medføre enten en utilbørlig udnyttelse af det ældre mærkes særpræg eller rennomé, eller at brugen ville medføre en skade på det ældre mærkes særpræg eller rennomé.

 

 

 

2.3 Forskel på de indsigers og indehavers varemærker

Indsiger har på intet tidspunkt formået at sandsynliggøre, at indehaver ved brugen af sit ordmærke SATS, skulle kunne opnå nogen indbygget opmærksomhedseffekt. Måden indehaver har anvendt sit forretningskendetegn og varemærke på siden 2001 gør det endnu sværere for indsiger at spekulere i hypotetiske risikoer for at indehavers mærke skulle kunne opnå nogen opmærksomhedseffekt.

Styrelsen pointerer kraftigt i sin afgørelse, at det eneste af indsigers varemærker der kan anses for at være velkendt er figurmærket S A T S <fig> MP 800335. Og det fremgår tydelige af EU-varemærkeregistrering 000541367, at det bærende og dominerende element i indsigers figurmærke er forkortelsen S.A.T.S.

Der henvises i den sammenhæng til Ankenævnet for Patent- og Varemærkers afgørelse i sag nr. V 56/94 (I.P.S.E.N), hvor det bemærkes at Patent- og Varemærkestyrelsen i sin forudgående afgørelse i sagen udtaler følgende (afgørelsens s. 10): “De punktummer, der er sat mellem bogstaverne i det nu registrerede mærke indebærer dog, at lighedspunkterne mellem mærkerne er mindre iøjnefaldende”. Ankenævnet stadfæster i sin afgørelse Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse.

Afgørelsen påberåbes af indehaver til støtte for, at der er forskel på indsigers figurmærke S.A.T.S <fig> MP800335 og indehavers ordmærke SATS <w> VR 2007 01875.

 

2.4 Utilbørlig udnyttelse af rennomé

En renommé krænkelse ville forudsætte at tjenesteydelsen har en særlig høj kvalitet, pålidelighed eller luksuspræg. Fitness kæden S.A.T.S Danmark har hverken usædvanlig høj kvalitet, status eller pris, og har derfor ikke renommé i lovbestemmelsens forstand.

Med så godt som 100 % identiske tjenesteydelser og priser er der praktisk talt ingen forskel på eksempelvis fitnesskæden Fitnessdk og S.A.T.S Danmark, hverken i kvalitet, status eller luksuspræg.

En krænkelse af et renommé forudsætter endvidere at anvendelsen af det yngre mærke for andre tjenesteydelser ville være krænkende, nedsættende eller upassende i forhold til det ældre mærke. Et mærke for elektronisk formidling af ledige stillinger er ikke i stand til at være hverken krænkende, nedsættende eller upassende for et mærke indenfor diverse fitness ydelser.

 

2.5 Skade på særpræg

Indsiger har ikke sandsynliggjort nogen risiko for at der ikke længere vil kunne skabes en forbindelse til de tjenesteydelser, som indsigers figurmærke er registreret for og anvendes for. Og da der ved skade på det ældre mærkes særpræg forstås den skade der kan opstå, når det ældre varemærke ikke længere kan skabe en umiddelbar forbindelse til de tjenesteydelser, som det er registreret for. Foreligger der ikke skade på indsigers figurmærkes særpræg i lovbestemmelsens forstand.

 

 

2.6 Manglende ydelseskollision

Der bør også lægges en vis vægt på at der foreligger en ganske betydelig forskel på erhvervs-situationerne på de tjenesteydelser mærkerne vedrører, samt det faktum at virksomhederne har vidt forskellige formål og kundemålgrupper.
For indsigers vedkommende er der tale om fitnesscentre, hovedsagligt placeret i København, hvor kunder møder fysisk op, køber et abbonnement og møder op jævnligt for at motionere i en given tidsperiode.
Og for indehavers vedkommende er der tale om tjenesteydelser der retter sig mod erhvervslivet og jobsøgende, som udbydes i elektronisk form via internettet.

Derudover bemærkes styrelsens stadfæstelse af at ydelserne ikke engang grænser op mod hinanden. Og at styrelsen finder det usandsynligt, at der kan skabes en sammenhæng mellem mærkerne. Således ville en "brand extension" indehavers mærke hverken være være naturlig eller blot mulig.

 

 

Sammenfattende gøres det gældende, at indsigers figurmærke, S A T S <fig> MP800335, med forkortelsen S.A.T.S, “SPORTS, AEROBIC, TRAINING, SYSTEM”, ikke kan anses for at identisk med indehavers ordmærke SATS <w> VR 2007 1875; at indsigers figurmærke ikke kan anses for at være så vitterlig kendt i hele Danmark, at der kan opnås en så kraftig udvidelse af beskyttelsen, som der her lægges op til; at indsiger ikke har formået at sandsynliggøre nogen skade eller utilbørlig udnyttelse af sit figurmærkes særpræg eller rennomé.

 

Registreringen af varemærket VR 2007 01875 bør derfor fortsat være gyldig…”

 

Patent- og Varemærkestyrelsen fremkom 13. februar 2009 med følgende udtalelse til sagen:

 

”… Vi har i indsigelsesafgørelsen af den 25. august 2008 konkluderet, at da de tjenesteydelser som det angrebne mærke omfatter, er tilstrækkeligt differentieret fra de tjenesteydelser, som klagers mærke er velkendt for, vil der ikke skabes en sammenhæng mellem mærkerne.

 

EF-domstolen traf den 27. november 2008 en præjudiciel afgørelse i sagen C-252/07, Intel-sagen, i hvilken afgørelse EF-domstolen opstiller specifikke kriterier for vurderingen af velkendte mærkers beskyttelsesomfang. Vi har herefter revurderet vores indstilling til sagen i lyset af de kriterier, som EF-domstolen har opstillet.

 

Det er styrelsens opfattelse, at følgende af EF-domstolens betragtninger er af særlig relevans for vurderingen af nærværende sag:

 

 

Det står herefter klart, at der ved vurderingen af, om et yngre mærke skaber en ”sammenhæng” med et ældre velkendt mærke, ikke blot skal foretages en vurdering i forhold til de konkrete varer eller tjenesteydelser, som mærkerne omfatter. Derimod skal denne vurdering bl.a. også fokusere på, om omsætningskredsene er de samme eller overlappende, hvilken grad af lighed der er mellem mærkerne, i hvor høj grad det velkendte mærke er kendt, og hvilken grad af særpræg mærkerne har.

 

For at der kan foreligge en krænkelse efter varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 1, skal det derudover vurderes, om brugen af det yngre mærke vil kunne medføre en utilbørlig udnyttelse af eller skade på det ældre varemærkes særpræg eller renommé.

 

 

Styrelsens vurdering af sammenhæng

Det fremgår af præmis 41 og 42 i den ovenfor nævnte præjudicielle afgørelse fra EF-domstolen, at vurderingen af, om omsætningskredsen skaber en sammenhæng mellem mærkerne skal afgøres efter en helhedsvurdering under hensyntagen til alle relevante faktorer i det foreliggende tilfælde. Blandt sådanne faktorer henviser EF-domstolen til følgende:

 

 

Styrelsen har i afgørelsen af den 25. august 2008 konstateret, at der inden for omsætningskredsen for klagers mærke er en relativ høj kendskabsgrad til mærket S A T S, og at mærket efter en samlet vurdering må anses for at være velkendt. Således fremgår det af den indsendte kendskabsanalyse, at 30 % af de 662 adspurgte på spørgsmålet om, hvilket træningscenter de først kom i tanke om, henviste til klagers træningscentre S A T S, og at 58 % af de adspurgte havde et uhjulpet kendskab til S A T S. Dog syntes de afgivne svar i analysen også at indikere, at langt de fleste af de adspurgte er brugere af fitness/træningscentre, hvorfor analysen efter styrelsens opfattelse ikke kan tages til indtægt for, at det renommé, som klagers mærke har opnået, rækker videre end omsætningskredsen for sports- og fritidscentre.

 

I den forbindelse fremgår det også af det øvrige indsendte materiale, at klager i sin markedsføring hovedsageligt har markedsført sig indenfor omsætningskredsen. Således syntes en stor del af markedsføringen at være rettet mod allerede eksisterende brugere af klagers ydelser, idet dog der også er noget af markedsføringen der ses at være ”eksternt” rettet.

 

Efter en samlet vurdering af det indsendte materiale er det følgelig styrelsens opfattelse, at klagers mærke må anses for at være velkendt i hvert fald indenfor omsætningskredsen for sports- og fritidscentre, og kun til en vis grad kan anses for også at være kendt uden for denne omsætningskreds.

 

Omsætningskredsen for klagers mærke S A T S er brugere af sports- og fitnesscentre. Denne omsætningskreds favner en bred gruppe af forbrugere i stort set alle aldre og af begge køn. Omsætningskredsen for det angrebne mærke SATS er primært jobsøgende og virksomheder, der søger arbejdskraft. Det må derfor antages, at der er et vist overlap mellem omsætningskredsene for de to mærker.

 

Ordet SATS ses alene at være registreret som varemærke for klager og for indklagede. Derimod er der 39 aktive virksomheder registreret i CVR, der indeholder ordet SATS i deres navn. En stor del af disse virksomheder vedrører imidlertid grafisk virksomhed eller forlagsvirksomhed, i hvilken forbindelse ordet ”sats” må anses for at være særdeles svagt eller ligefrem uden særpræg, idet ordet sats indenfor typografi betyder ”den mængde sammenstillet skrift hvorefter en tekst trykkes”.

 

SATS ses derimod ikke at have en betydning hverken i forhold til ydelser med relation til sports- eller fitnesscentre, som klagers mærke er velkendt for, eller til de tjenesteydelser i klasse 35 og 38, som det angrebne mærke omfatter.

 

Ud fra en samlet vurdering af de ovenfor nævnte forhold, herunder særligt de forhold, at klagers mærke kun til en vis grad kan anses for at være velkendt også uden for omsætningskredsen for sports- og fritidscentre, at omsætningskredsene for de to mærker kun delvist overlapper hinanden, og at ordet SATS ikke alene ses anvendt i forretningskendetegn af klager og indklagede, samt at der trods alt er tale om tjenesteydelser, der er væsensforskellige fra hinanden, er det styrelsens opfattelse, at der i omsætningskredsens bevidsthed ikke vil skabes en sammenhæng mellem mærkerne, dette også selvom mærkerne i det væsentligste må anses for at være identiske.

 

Som det endvidere fremgår af EF-domstolens præjudicielle afgørelse i sagen C-252/07, Intel-sagen, præmis 31, er det en forudsætning for, at der kan forekomme en utilbørlig udnyttelse af eller skade på et velkendt mærkes særpræg eller renommé, at det må antages, at omsætningskredsen vil skabe en sammenhæng mellem mærkerne.

 

Da det er styrelsens opfattelse, at en sådan sammenhæng ikke er til stede i nærværende situation, er det derfor også unødvendigt at vurdere, om brugen af det angrebne mærke vil kunne medføre en sådan utilbørlig udnyttelse af eller skade på klagers velkendte mærkes særpræg eller renommé.

 

Med disse yderligere bemærkninger skal styrelsen fastholde afgørelsen af den 25. august 2008.

 

Styrelsen skal således henstille til Ankenævnet, at den trufne afgørelse stadfæstes…”

 

Ved brev af 19. marts 2009 med bilag kommenterede klager v/Kromann Reumert udtalelsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen med følgende:

 

”… Supplerende bemærkninger

C-252/07

Styrelsen henviser til C-252/07. Denne dom omhandler mærkerne INTEL og INTELMARK. Der er således ikke tale om to identiske mærker, hvilket mindsker dommens relevans for afgørelsen af denne sag, hvor det karakteristiske element i klagers figurmærke (ordet S.A.T.S) samt indklagedes senere registrerede ordmærke SATS er identiske. Herudover er klagers indarbejdede ordmærke SATS identisk med indklagedes ordmærke. På tidspunktet for indklagedes ordmærkeregistrering havde klager ved brug opnået beskyttelse af både S.A.T.S og SATS.

Bedømmelsen af, hvor langt det velkendte varemærkes beskyttelse kan udstrækkes, adskiller sig derfor fra sagen bedømt i C-252/07, da mærkerne i denne sag har en markant højere grad af mærkelighed end INTEL og INTELMARK.

 

 

SATS og S.A.T.S

I forlængelse af ovenstående afsnit er det nødvendigt at påpege, at det ikke er relevant for forvekslelighedsvurderingen, hvorvidt ordet SATS er adskilt af punktummer eller ej. Ankenævnets kendelse i sag V 56/94 statuerer ikke, at IPSEN ikke er forveksleligt med I.P.S.E.N, men at IPREN ikke er forveksleligt med I.P.S.E.N. Personnavnet IPSEN nævnes udelukkende i kendelsen som forklaring på, at punktummerne forventes at ville virke mindre fremtrædende ved brug af varemærket, da I.P.S.E.N var valgt frem for IPSEN på grund af de navnemæssige problemer, som kunne være forbundet med en ansøgning om registrering af varemærket IPSEN uden punktummer.

 

Bekendthedsgrad og dennes udstrækning

 

Styrelsen henviser til klagers tidligere indsendte markedsføringsmateriale og fastslår, at ”klagers mærke må anses for at være velkendt i hvert fald inden for omsætningskredsen for sports- og fritidscentre…”. Hertil bemærkes, at det omtalte markedsføringsmateriale dokumenterer, at SATS er indarbejdet og velkendt i hele Danmark, da bekendtheden i hele landet følger af klagers intensive markedsføring, herunder annoncer og lign. i landsdækkende aviser og magasiner, jf. SHD af 3. februar 2006 i sag V-33/04, hvor retten fandt, at PASTA BASTAS bekendthed ikke var begrænset til København på trods af restaurantens placering her. Retten lagde blandt andet vægt på, at ordmærket PASTA BASTA indgik i titlen på kogebøger.

 

Klager har i skrivende stund i alt 140 centre fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det er ikke uden betydning, at klager ligeledes har centre fordelt i Norge, Sverige og Finland. Det følger af betænkning nr. 199 vedrørende en ny dansk lov om varemærker af 1958 s. 96, at bekendthedskvaliteten i aftagerkredsen ikke behøver at være etableret ved en omfattende brug alene her i landet. Klagers betydelige markedsføring i Norge, Sverige og Finland styrker klagers indarbejdelse og bekendthedsgrad i Danmark. I Norge og Sverige er klager markedsledende, og klager er som følge heraf velkendt i meget vidt omfang. I forlængelse heraf kan nævnes U2007.1941S, hvor retten fandt, at Rolls Royce var velkendt og havde en høj bekendthedsgrad i Danmark på trods af et beskedent årligt salg i Danmark.

 

Klagers intensive markedsføring i mange forskellige medier (herunder bannerreklamer på busser, TV-reklamer samt annoncer i aviser og magasiner), der er rettet mod forskellige omsætningskredse i hele landet, øger bekendthedsgraden til mærket betydeligt. Den høje bekendthedsgrad kan derfor ikke begrænses til kun at vedrøre omsætningskredsen for sports- og fritidscentre.

Styrelsen lægger vægt på, at der er et vist overlap mellem klagers omsætningskreds og indklagedes omsætningskreds. Brugere af fitnesscentre er ikke længere en afgrænset gruppe, men det er derimod begge køn og alle aldre, der dyrker denne form for motion. Som fremlægges en analyse af danskernes motions- og sportsvaner. Af tabel 15 fremgår, at 25 % af danskerne dyrker jogging/motionsløb, 19 % dyrker styrketræning, 17 % dyrker aerobic, 13 % dyrker konditionstræning og 10 % dyrker spinning/motionscykel. Alle disse sportsgrene dyrkes typisk i et fitnesscenter. Det er relevant at bemærke, at tabel 15 viser, at alle af disse sportsgrene dyrkes af alle aldersgrupper og af begge køn. Det fremgår af figur 32, at aktiviteter i et fitnesscenter som jogging, styrketræning og aerobic var blandt de 7 største aktiviteter i 2007, og de har alle været stødt stigende siden 2004, jf. bilag 2, figur 32 og tabel 16. Den samlede fitness-sektor tiltrak primo 2008 ca. 586.000 motionsaktive, hvoraf 480.000 var medlem af et kommercielt fitnesscenter, jf.

 

Klagers medlemmer i Danmark viser også en stor spredning både på køn og alder. I 2005 – der er det sidste fulde år førend indklagedes varemærkeansøgning blev indgivet - fordelte klagers medlemmer sig således, at der var 51 % kvindelige medlemmer og 48 % mandlige medlemmer. Aldersspredningen i samme år var fordelt på 27,4 % medlemmer på 16-25 år, 43,5 % på 26-35 år, 17,1 % på 36-45 år, 8 % på 46-55 år, 3,2 % på 56-65 år, 0,6 % på 66-75 år og 0,2 % på 76-85 år.

 

Af fordelingen kan udledes, at hovedparten af klagers medlemmer befinder sig i den jobsøgende alder, og der foreligger således utvivlsomt et betydeligt overlap mellem omsætningskredsene.

 

Omsætningskredsen for sports- og fitnesscentre omfatter derfor en meget stor del af befolkningen, og der er ikke nogle befolkningsgrupper, der kan udelukkes som potentielle brugere. Omsætningskredsen for jobsøgende må ligeledes antages at være særdeles bredt funderet. Indklagedes rekrutteringsvirksomhed er ikke begrænset til specielle jobtyper. Det fremgår direkte af virksomhedens hjemmeside (www.sats.dk), at virksomheden ”blandt andet kan formidle studiejob, it-job, vikarjob, salgsjob og freelance opgaver”. Da begge omsætningskredse omfatter en meget bred del af befolkningen, må det antages, at der er et betydeligt overlap mellem klager og indklagedes omsætningskredse og ikke blot ”et vist overlap”, som påpeget af Styrelsen.

 

Den høje bekendthedsgrad - sammenholdt med at mærkerne som Styrelsen udtrykker det ”i det væsentligste må anses for at være identiske” og det betydelige overlap mellem omsætningskredsene - bevirker at forbindelsesrisikoen forøges væsentligt. Det er derfor meget nærliggende, at forbrugerne vil forbinde indklagedes virksomhed med klagers.

 

Det kan således ikke antages, som påpeget af Styrelsen, at der i omsætningskredsenes bevidsthed ikke vil skabes en sammenhæng mellem mærkerne.

 

Skade og udnyttelse

Indklagedes brug af SATS er egnet til at skade klagers velkendte varemærke, da brugen har en udvandende effekt på SATS’ særpræg. Til støtte herfor henvises til SHD af 25. januar 2006 i sag V-85/03, hvor Sø- og Handelsretten fandt, at det ikke kunne udelukkes, at det ældre varemærke BO BEDRES særpræg eller renommé ville lide skade eller blive udnyttet utilbørligt som følge af brug af navnet BO BEDRE for tjenesteydelser i klasse 35 og 37. Ydermere medfører brugen en utilbørlig udnyttelse, da indklagede som følge af de identiske mærker snylter på klagers goodwill, da der er en overvejende risiko for, at brugerne vil forbinde indklagedes virksomhed med klagers.

 

 

Konklusion

Som følge af ovennævnte bemærkninger fastholdes påstande og anbringender nedlagt i klageskriftet af 27. oktober 2008, hvorefter varemærkeregistreringen VR 2007 01875 er udelukket fra endelig registrering…”

 

Indklagede har ikke udtalt sig yderligere i sagen.

                           

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

 

Ankenævnet for Patenter og Varemærke, den 10. september 2009