RESUMÉ:

 

AN 2010 00003 – VR 2008 01682 – HAIRMIX <w> - Manglende særpræg

 

Der blev fremsat indsigelse mod endelig registrering af VR 2008 01682 HAIRMIX <w> med henvisning til Varemærkelovens § 13, stk. 2 med den begrundelse, at mærket mangler særpræg. Patent- og Varemærkestyrelsen tog ikke indsigelsen til følge og opretholdt registreringen. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde Styrelsens afgørelse og ophævede registreringen af mærket HAIRMIX for de ansøgte varer i klasse 3.

 

KENDELSE:

År 2010, 17. august afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Hanne Kirk Deichmann, Sten Juul Petersen)

følgende kendelse i sagen AN 2010 00003

 

Klage fra          

L’Oréal S.A.

Frankrig

v/Johan Schlüter Advokatfirma I/S

 

over

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 16. november 2009

Vedrørende sagen VR 2008 01682 HAIRMIX <w>

indehavet af

HAIRMIX ApS

v/Kielberg Advokater

 

 

Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.

 

Ankenævnet udtaler:

Ankenævnet kan tilslutte sig Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkt om, at det ansøgte mærke, HAIRMIX, mangler særpræg for de i denne sag omhandlede varer i klasse 3. Ankenævnet bemærker endvidere, at det af indklagede fremsendte materiale ikke dokumenterer, at mærket er indarbejdet for varer i klasse 3. Der henvises i det hele til Styrelsens udtalelse af 17. marts 2010.

 

Herefter bestemmes:

Den af Patent- og Varemærkestyrelsen afsagte afgørelse af 21. maj 2008 omgøres, således at registreringen af mærket HAIRMIX ophæves for de i denne sag omhandlede varer i klasse 3.

Sagens baggrund:

Den 26. november 2007 indsendte HAIRMIX ApS v/Kielberg Advokater A/S ansøgning om registrering af ordmærket HAIRMIX for

 

Klasse 3: Hårplejeprodukter; shampoo; hårbalsam; hårstylingprodukter; hårfarver; blegende præparater (affarvningsmidler) til kosmetiske formål.

 

Klasse 7: Elektriske klippemaskiner.

 

Klasse 8: Klippemaskiner (håndredskaber).

 

Klasse 9: Elektriske fladjern og glattejern til hår.

 

Klasse 11: Elektriske artikler til frisørsaloner, nemlig hårtørrere (undtagen maskiner).

 

Klasse 35: Engroshandel med varer til frisørbranchen.

 

Varemærket blev registreret den 21. maj 2008 og efterfølgende publiceret i Dansk Varemærketidende samme dato.

 

Den 21. juli 2008 gjorde Johan Schlüter Advokatfirma I/S indsigelse på vegne af L'Oreal S.A. mod gyldigheden af det foreløbigt registrerede mærke VR 2008 01682, HAIRMIX, for varer i klasse 3. Indsigelsen blev yderligere begrundet i brev af 22. september 2008 principalt med, at mærket HAIRMIX mangler særpræg, idet der er tale om en almindelig orddannelse, der af den danske forbruger vil blive opfattet i betydningen hårblanding eller hårmiks. Da alle produkter omfattet af registreringens klasse 3, samlet vil kunne beskrives som hårblandinger, er betegnelsen HAIRMIX derfor beskrivende for produkterne. Subsidiært begrundedes indsigelsen med, at indsiger gennem brug har stiftet varemærkeret til ”tecni.art hairmix” forud for indleveringen af ansøgningen af mærket HAIRMIX. Der var også indsendt materiale til dokumentation for brug af dette mærke.

 

I brev af 5. december 2008 afviste indehavers fuldmægtig indsigelsen, idet det blev bestridt, at betegnelsen HAIRMIX ville blive opfattet som en generisk betegnelse for ”hårblanding” eller ”hårmix”, men snarere ville blive opfattet som et kendetegn for mærkeindehaverens virksomhed. Det blev i denne forbindelse anført, at alle de omfattede produkter i klasse 3 kan beskrives på anden vis fx hårpleje, hårvask og hårfarve. HAIRMIX er således en særpræget sammensætning af ord, som mærkeindehaveren var den første til at anvende.

 

Mærkeindehavers fuldmægtig gjorde endelig gældende, at mærkeindehaver havde anvendt betegnelsen HAIRMIX siden 1. januar 1994, hvor mærkeindehaver etablerede virksomhed under navnet. Der blev vedlagt dokumentation for denne brug af HAIRMIX. I breve af 8. december 2008 samt 19. marts 2009 blev der indsendt supplerende materiale til dokumentation for mærkeindehaverens brug af HAIRMIX.

 

I breve af 11. februar og 25. juni 2009 fastholdt indsigers fuldmægtig indsigelsen dels under henvisning til at mærket mangler særpræg og dels under henvisning til tidligere stiftede rettigheder til ordet HAIRMIX, idet det blev anført, at den brug af HAIRMIX, som mærkeindehaver har gjort, ikke vedrører varer i klasse 3 men alene vedrører engroshandel og kursusvirksomhed med hårpleje.

 

Den 16. november 2009 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen og tog ikke indsigelsen til følge med følgende begrundelse:

 

”… 2.       Lovgrundlaget

 

I varemærkelovens § 13 står der følgende:

”Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.

Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra registrering:

1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelser, eller andre egenskaber ved disse.

2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen."

I varemærkelovens § 15, stk. 4, nr.  2  står der, at et varemærke er udelukket fra registrering, hvis

"der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller forveksleligt varemærke eller til et andet i erhvervsvirksomhed anvendt identisk eller forveksleligt tegn før tidspunktet for ansøgningen af det yngre varemærke eller eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen af det yngre varemærke, hvis indehaveren af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke.”

 

Af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2 fremgår, at der kan stiftes ret til et varemærke

”ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.”

 

3.           Vurdering og konklusion

 

Vurdering af, om mærket HAIRMIX har særpræg

 

Mærket HAIRMIX er sammensat af to kendte ord, nemlig ordet HAIR og ordet MIX.

 

Ordet HAIR betyder på engelsk ”hår”.  Ordet MIX betyder blanding af forskellige ting eller indgredienser. Sammensat med andre foranstillede ord, angiver det foranstillede ord de ting eller ingredienser, som blandingen består af.

 

I dette tilfælde vil den naturlige sproglige forståelse af ordet HAIRMIX altså være en blanding af hår. Bortset fra indehavers og indsigers brug af ordet HAIRMIX, er det da også i denne betydning ordet ses anvendt på internettet. Ligesom det tilsvarende danske ord ”hårblanding” ses anvendt om forskellige blandinger af hår, nemlig i forbindelse med parykker, koste, pensler mv. 

 

Ved vurderingen af mærket HAIRMIX i forhold til varer i klasse 3, herunder produkter til vask, pleje og farvning af hår, er ordet således ikke direkte beskrivende, idet angivelsen af, at der er tale om en hårblanding ikke beskriver en egenskab eller karakteristika ved selve produktet.

 

Hverken ordet HAIRMIX eller det danske ord ”hårblanding” ses anvendt i forbindelse med blandinger af ingredienser til brug i håret, bortset fra indehavers mærke og indsigers brug af ordet. Der er således ingen dokumentation for, at ordet HAIRMIX bruges i denne betydning eller vil blive forstået i denne betydning.

 

Patent- og Varemærkestyrelsen vurderer derfor, at mærket HAIRMIX har særpræg for varer i klasse 3.

 

Vurderingen af dette spørgsmål er sket efter varemærkelovens § 13, stk. 1 og stk. 2.

 

Vurdering af, om indsiger har stiftet varemærkeret til mærket HAIRMIX eller TECNI.ART HAIRMIX.

 

Indsiger har som dokumentation for, at have stiftet en ret til ordet HAIRMIX indsendt følgende materiale.

 

·         Én faktura dateret 3. januar 2007, hvori ordet hairmix anvendes i forbindelse med tre produkter på side 2. Forkortelsen HMX anvendes ved fire produkter på side et og denne forkortelse kan opfattes som en forkortelse for hairmix.

 

·         L’orel produktguide DK 2007 dateret 22. december 2006, hvoraf betegnelsen Hairmix fremgår dels i et beskrivende afsnit samt vist på afbildninger af produkter i serien TECNI.ART.

 

·         PR-materiale og plakater vedrørende TECNI.ART HAIRMIX – materialet er udateret.

 

·         Uddrag af forskellige blade og magasiner, alle dateret foråret 2007, hvoraf der fremgår beskrivelser og afbildninger af produkter med betegnelsen TECNI.ART HAIRMIX.

 

 

Endelig er der indsendt materiale, der viser, at den brug der er gjort af indsigers danske datterselskab L’oreal Danmark A/S er sket på vegne af indsiger.

 

For at kunne konstatere, at indsiger har en varemærkeret til TECNI.ART HAIRMIX eller HAIRMIX, som ligger forud for indehavers ansøgning af mærket HAIRMIX,  skal det bevises,

 

·         at TECNI. ART HAIRMIX eller HARMIX er taget i brug som varemærke for indsiger forud for ansøgningen af VR 2008 1682, og

·         at mærket vedvarende anvendes

 

Det indsendte materiale er efter styrelsens vurdering ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at indsiger i Danmark har en varemærkeret til TECNI.ART HAIRMIX eller HAIRMIX. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at der kun er indsendt én faktura samt udateret reklamemateriale samt annoncer fra diverse blade for en ganske kort periode i begyndelsen af 2007. Det er efter styrelsens vurdering tvivlsomt om det ved denne brug er bevist, at TECNI.ART HAIRMIX eller HAIRMIX er taget i brug i Danmark forud for indehavers ansøgning, og da der ikke er indsendt materiale vedrørende senere anvendelse, er der slet ingen dokumentation for, at  mærket vedvarende anvendes.

 

Det er derfor ikke bevist, at indsiger har stiftet en varemærkeret, der stadigt består, ved ibrugtagning i Danmark.

 

Vurderingen af dette spørgsmål er sket efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

 

4.           Konklusion

 

Da mærket HAIRMIX har særpræg, og da indsiger ikke har dokumenteret, at have stiftet en varemærkeret, der stadig består, til TECNI.ART HAIRMIX eller HAIRMIX tages indsigelse ikke til følge. Registreringen, VR 2008 016882 opretholdes således i sin helhed.

 

Vi har afgjort sagen efter varemærkelovens § 13, stk. 1 og stk. 2 og varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2…”

 

 

Denne afgørelse indbragte Johan Schlüter Advokatfirma I/S på vegne af L'Oreal S.A. ved brev af 15. januar 2010 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med påstand om, at VR 2008 01682 HAIRMIX <w> blev nægtet endelig registrering for varer i klasse 3. Denne påstand blev yderligere begrundet i brev af 12. februar 2010, hvor følgende blev anført:

 

”… Under henvisning til Deres brev af 18. januar 2010 og i fortsættelse af vor formelle klage af 15. januar 2010 skal jeg hermed fremkomme med klager L’Oréal, Société Anonyme’s uddybende

 

                                            K L A G E B E G R U N D E L S E

 

til støtte for, at HAIRMIX skal afslås fra endelig registrering for alle varer i klasse 3, da HAIRMIX ikke har det til registrering fornødne særpræg for de nævnte varer.

 

Hvis HAIRMIX skulle kunne registreres som varemærke for ”Hårplejeprodukter; shampoo; hårbalsam; hårstylingprodukter; hårfarver; blegende præparater (affarvningsmidler) til kosmetiske formål” skulle ordet have særpræg, jfr. Varemærkelovens § 13.

 

I overensstemmelse med §13 stk. 2 er bl.a. følgende varemærker udelukket fra registrering:  Varemærker, som udelukkende består af tegn og angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens art, beskaffenhed, mængde, og anvendelse.

 

VML § 13 tager sigte på at udelukke registrering af de mærker, der kan være beskrivende for de varer, der er omfattet af ansøgningen. Ord, der isoleret set er sproglige nydannelser og således ikke findes i nogen ordbog er ikke desto mindre deskriptive og mangler særpræg, hvis de består af sprogelementer med en kendt betydning for de ansøgte varer og er sammensat efter de sædvanlige normer for orddannelser. At ordet DEKOPYNT er blevet afslået fra registrering for ”dekorationsgenstande” støtter denne fortolkning af § 13, jfr. Varemærkeloven med Kommentarer pkt. 13.4.

 

Endvidere er EUROPAY afslået fra registrering på grund af manglende særpræg for betalingsydelser, idet mærket blev anset for at angive betaling i en eller anden form i europæisk regi, jfr. Ankenævnets afgørelse V 88/91.

 

At HAIRMIX ikke allerede indgår i en ordbog som et almindeligt ord, er ikke tilstrækkeligt til at anse HAIRMIX for at have varemærkeretligt særpræg, da opbygningen og sammensætningen af HAIRMIX følger den almindelige sproglige syntaks, og mærket derfor ikke vil blive opfattet som usædvanligt af kundekredsen.

 

Dette følger bl.a. af Retten i Første Instans’ afgørelse (T-399/08) i sagen vedr. CLEARWIFI. Retten kom frem til, at CLEARWIFI mangler særpræg for bl.a. ”højhastighedsnetværksadgang og elektronisk transmission af data via computere og computerskærme”. CLEARWIFI mangler særpræg, fordi det anses for at beskrive de førnævnte tjenesteydelser, i og med at betydningerne af både WIFI (=trådløs forbindelse mellem computere) og CLEAR er kendte. Der lægges endvidere vægt på, at selvom ordet CLEARWIFI ikke findes i ordbøger og som sådan er en sproglig nydannelse, er det opbygget i overensstemmelse med gældende syntaks i det engelske sprog og fremtræder derfor som et almindeligt ord, og vil blive opfattet som sådan af det købende publikum.

 

HAIRMIX betyder ”hårmiks” og er således direkte deskriptivt for beskaffenheden, arten og anvendelsen af de ovennævnte ansøgte varer i klasse 3, som alle er blandingsprodukter til brug i håret. Endvidere angiver HAIRMIX, at der er tale om et miks eller en blanding, der anvendes til og i håret.

 

Betydningen af de hyppigt anvendte engelske ord HAIR og MIX må anses for at være det købende danske publikum bekendt. Hertil kommer, at det engelske ord HAIR ligner det danske ord HÅR, og at det engelske ord MIX både ses og udtales på samme måde som det danske ord MIKS. Bilag 1, uddrag fra ordbøger.

 

Endelig er betydningen af det sammensatte mærke HAIRMIX, nemlig ”hårmiks” eller ”hårblanding”, kendt og indlysende for det købende danske publikum.

 

Patent- og Varemærkestyrelsen anerkender da også i sin indsigelsesafgørelse, at betydningen af HAIRMIX er kendt hos det danske købende publikum.

 

For at et ord eller en ordsammensætning med en kendt betydning anses for at mangle særpræg, må der være en direkte forbindelse mellem ordsammensætningens betydning og de varer, mærket søges registreret for, jfr. EF-domstolens afgørelse nr. T-19/04 Metso Paper Automation v OHIM om mærket PAPERLAB.

 

De associationer, som HAIRMIX giver, er, at de varer, der skal markedsføres og sælges under HAIRMIX i klasse 3, er forskellige former for hårmiks eller blandinger til håret, f.eks. de ansøgte produkter hårplejeprodukter, hårstylingprodukter, hårbalsam, shampoo, mv. Derfor er der en direkte forbindelse mellem betydningen af HAIRMIX, de associationer, der knytter sig til HAIRMIX, og de varer, som mærket søges registreret for i klasse 3.

 

I Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse i indsigelsessagen vedrørende HAIRMIX indgår den påstand, at sammensætninger af MIX med et foranstillet ord angiver hvad blandingen består af, og at HAIRMIX derfor vil blive opfattet som en ”blanding af hår”.

 

Det bestrides ikke, at HAIRMIX vil kunne betyde en blanding af hår, men det bestrides, at det mest nærliggende meningsindhold i HAIRMIX er en ”blanding af hår”. Det må trods alt være en meget lille procentdel af det købende danske publikum, der efterspørger en ”blanding af hår”. Den betydning af HAIRMIX, der først falder det købende publikum ind, og som er den mest nærliggende association, der knytter sig til HAIRMIX, er derfor en ”blanding til hår”.

 

Det følger af OHIM’s faste praksis, at et ordmærke eller en ordsammensætning skal afslås fra registrering p.g.a. manglende særpræg, hvis blot en af ordets/ordsammensætningens betydninger angiver et karakteristikum ved varen eller tjenesteydelsen. I denne sag angiver HAIRMIX, at der er tale om hårmiks, altså blandinger til brug i håret.

 

Hverken ordet MIX eller ordet BLANDING bruges almindeligvis i det danske sprog som et foranstillet ord, men skulle reglen om foranstillede ord finde anvendelse som en almindelig sprogmæssig regel skulle TV-MIX i givet fald angive ”en blanding af TV’er” i stedet for ”en slikblanding til at nyde foran TV” og ”salatdressing” ”en dressing af salater”. Der er således intet belæg for, at foranstillingen af HAIR udelukker, at den mest nærliggende association knyttet til HAIRMIX er, at der er tale om ”blandinger til hår”.

 

Foretager man en søgning på søgemaskinen Google på ”hårmix”, er der endvidere langt flere hits for frisører og produkter til håret som f.eks. hårelastikker, hårconditioner, shampoo, og hårpynt, end de ganske få hits, der f.eks. angår ”hair extensions”, jfr. bilag 2a og 2b.

 

Hermed har klager dokumenteret, at HAIRMIX vil blive forstået som ”hårmix” i betydningen ”blandinger til hår”, og at denne betydning er den mest nærliggende og den første association, som HAIRMIX giver det købende publikum. Derfor er HAIRMIX direkte beskrivende for beskaffenheden, arten og anvendelsen af de varer, som varemærkeansøgningen vedr. HAIRMIX omfatter i klasse 3 og mangler særpræg som varemærke.

 

Hvorvidt ”hårblandinger” kan anvendes om blandinger af hår til ”pensler og koste” har ikke nogen relevans for denne sag, da denne sag ikke angår ”pensler og koste”.

 

På baggrund af ovenstående anmodes Ankenævnet om at træffe afgørelse om, at HAIRMIX nægtes registrering for alle de ansøgte varer i klasse 3, idet HAIRMIX angiver disse varers art, beskaffenhed og anvendelse, hvorfor HAIRMIX ikke har det til registrering fornødne særpræg, jfr. VML § 13.

 

Såfremt indklagede udtaler sig i sagen, skal jeg anmode om at blive gjort bekendt med dennes udtalelser og om at få lejlighed til at fremsætte mine bemærkninger dertil…”

 

 

Indklagede HAIRMIX ApS v/Kielberg Advokater A/S kommenterede med brev af 4. marts 2010 klagen således:

 

 

”… Jeg vender hermed tilbage i forlængelse af Deres brev af 15. februar 2010 og i forlængelse af klagebegrundelse af 12. januar 2010 fra klagerens fuldmægtig.

 

På vegne af min klient skal jeg i det hele henholde mig til det hidtil anførte og opfordre til, at Ankenævnet stadfæster den trufne afgørelse…”

 

 

Patent- og Varemærkestyrelsen afgav ved brev af 17. marts 2010 følgende udtalelse i sagen:

 

 

”… Klager har i ankesagen alene fremsat påstand om, at det angrebne mærke hairmix er uden særpræg for varer i klasse 3, hvor registreringen omfatter ”Hårplejeprodukter; shampoo; hårbalsam; hårstylingprodukter; hårfarver; blegende præparater (affarvningsmidler) til kosmetiske formål”. Klager henviser i den forbindelse bl.a. til, at ordet hairmix ikke alene kan betyde ”blandinger af hår”, men også kan opfattes i betydningen ”blandinger til hår”.

 

Styrelsen er – efter at have foretaget en fornyet gennemgang af sagen – tilbøjelig til at være enig med klager heri.

 

Det fremgår af styrelsens afgørelse af den 16. november 2009, at styrelsen forudsætningsvist har lagt til grund, at den ”naturlige sproglige forståelse” af ordet hairmix er ”blanding af hår”. Denne vurdering er bl.a. støttet på de forhold, at ordet ”hårblanding” alene ses anvendt om forskellige blandinger af hår, f.eks. i forbindelse med parykker, koste og pensler, ligesom der ikke ved styrelsens undersøgelser blev fundet eksempler på brug af ordet i betydningen ”blandinger til håret”.

 

Som det fremgår af styrelsens, Ankenævnets og EU-domstolens praksis vedrørende ordsammensætninger og neologismer, jf. bl.a. Ankenævnets afgørelse af den 12. juni 2007 i sagen AN 2007 00001 SOFTLOTION, er det hovedreglen, at såfremt ordsammensætningen består af beskrivende betegnelser, så anses sammensætningen i sig selv at forblive beskrivende. Ved blot at forbinde sådanne bestanddele uden at tilføre dem en usædvanlig ændring, navnlig af syntaktisk eller semantisk karakter, kan der kun fremkomme et varemærke, som udelukkende er sammensat af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varernes egenskaber. For at en ordkombination, der består af en sammensætning af beskrivende betegnelser, kan have særpræg efter varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, er det således en betingelse, at sammensætningen af betegnelserne resulterer i en ordkombinationen, der udgør mere end summen af de sammensatte ord. Dette kriterium kan f.eks. være opfyldt, hvis sammensætningen resulterer i et ord, der har en selvstændig betydning, eller hvis sammensætningen i syntaktisk henseende må anses for usædvanlig.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ingenlunde er en betingelse for vurderingen af en betegnelses beskrivende karakter, at betegnelsen ses almindeligt anvendt i en beskrivende betydning, men at det blot er tilstrækkeligt, at betegnelsen kan anvendes med dette formål. Kan det konstateres, at betegnelsen rent faktisk anvendes på en beskrivende måde, vil et sådant forhold blot understøtte en konklusion om, at betegnelsen er uden særpræg efter varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, jf. bl.a. EU-domstolens afgørelse af den 23. oktober 2003 i sagen C-191/01 P, DOUBLEMINT.

 

I denne sag må ordene HAIR og MIX hver især anses for at være beskrivende for de omhandlede varer i klasse 3. Således angiver ordet HAIR blot varens anvendelse, idet alle de omhandlede varer vedrører netop vask, pleje, farvning og sætning af hår. Ordet MIX, der er kortformen af det engelske ord ”mixture” og som bl.a. betyder ”blanding”, angiver blot en egenskab ved varen, nemlig varen er lavet af en sammenblanding af forskellige ingredienser.

 

Som det fremgår ovenfor, er det afgørende for vurderingen af ordsammensætnings beskrivende karakter, om ordsammensætningen må anses for usædvanlig i navnlig semantisk og syntaktisk henseende.

 

Med hensyn til mærkets semantiske og syntaktiske indhold er det i styrelsens afgørelse anført, at den naturlige sproglige forståelse af mærket HAIRMIX er ”en blanding af hår”. Med denne sproglige forståelse af ordsammensætningen er mærket – som anført i styrelsens indsigelsesafgørelser – ikke beskrivende, idet de omhandlede varer i klasse 3 ikke består af hår, men er beregnet til anvendelse i hår.

 

Til grund for styrelsens vurdering af det begrebsmæssige indhold af HAIRMIX i afgørelsen ligger imidlertid alene en undersøgelse af, hvorledes ordet ”hårblanding” almindeligvis anvendes, og ikke en nærmere analyse af, hvilke syntaktiske og semantiske normer, der i det danske sprog gælder for ordsammensætninger, hvori ord som –mix eller –blanding udgør ordsammensætningens suffix.

 

Som anført ovenfor, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt for vurderingen af en ordsammensætnings beskrivende karakter, at der alene foretages en vurdering af ordsammensætningens anvendelse eller udbredelse i omsætningskredsen. Der skal således tillige foretages en vurdering af, om ordsammensætningen ud fra de almindelige sprognormer udgør en tilstrækkelig usædvanlig konstellation til, at dette kan bidrage mærket det fornødne særpræg.

 

Styrelsen har herefter foretaget supplerende undersøgelser, der understøtter klagers henvisning til, at ordet HAIRMIX også kan opfattes i betydningen ”blanding til hår”.

 

Således kan det konstateres, at –mix og –blanding anvendes som suffix i eksempelvis sammensætningerne ”kaninblanding”/”kaninmix”, ”gnaverblanding”/”gnavermix” og ”fugleblanding”/”fuglemix” i betydningen ”foderblanding til kaniner/gnavere/fugle”. Styrelsen har endvidere ved denne undersøgelse konstateret, at ordsammensætningen ”kaninblanding” tillige anvendes i betydningen ”blanding af kaniner”, idet der her sigtes på kaniner, der er fremavlet af forskellige racer. Tilsvarende ses ordsammensætningen ”vaskeblanding anvendt for en ”blanding til brug for vask”, ligesom ”kagemix”/”kageblanding” og ”brødmix”/”brødblanding” er almindelige artsbetegnelser for færdigblandede kornprodukter ”til brug for” bagning af kager og brød.

 

Det fremgår af de nævnte eksempler, at præfixet i ordsammensætninger med –mix eller –blanding som suffix, efter omstændighederne kan opfattes både som en angivelse af varens art, og som en angivelse af varens anvendelse. Således vil eksempelvis ordet ”krydderi” i ordsammensætningen ”krydderiblanding” blive opfattet som en artsangivelse, idet ordsammensætningen opfattes i betydningen ”blanding af krydderier”. Derimod kan eksempelvis ordet ”brød” i ordsammensætningen ”brødblanding” opfattes som en angivelse af varens anvendelse, idet ordsammensætningen kan opfattes i betydningen ”blanding til bagning af brød”.

 

Der er følgelig intet i sprognormerne for det danske sprog, der foreskriver, at den konkrete ordsammensætning HAIRMIX nødvendigvis skal opfattes alene i betydningen ”blanding af hår”, og ikke i betydningen ”blanding til hår”. Derimod viser styrelsens undersøgelse, at ordsammensætningen kan opfattes i begge betydninger.

 

Det følger af ovennævnte, at ordsammensætningen HAIRMIX ikke kan anses for usædvanlig, dette hverken i semantisk eller syntaktisk henseende. Hertil kommer, at ordet HAIRMIX i betydningen ”blanding til hår” i sin helhed må anses for at være beskrivende for de omhandlede varer i klasse 3. Således vedrører alle de omhandlede varer produkter til brug for pleje, rengøring, farvning eller anden kosmetisk behandling af hår, hvilket alle er produkter der kan karakteriseres som ”blandinger til hår”.

 

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at mærket HAIRMIX er uden iboende særpræg for de i denne sag omhandlede varer i klasse 3.

 

Såfremt Ankenævnet deler styrelsens vurdering af mærkets særpræg, skal vi tillade os at henlede Ankenævnets opmærksomhed på, at styrelsen i forbindelse med behandlingen af indsigelsessagen ikke har foretaget en konkret vurdering af, om indklagede har indarbejdet mærket. Indklagede har dog i forbindelse med indsigelsessagen indsendt diverse materiale til dokumentation for mærkets brug. Vi skal derfor i det følgende tillade os at fremkomme med vores vurdering af dette materiale.

 

Indarbejdelsesmaterialet

Det i indsigelsessagen indsendte materiale omfatter bl.a. følgende:

 

 

Det forelagte materiale viser, at indklagede beskæftiger sig med engroshandel med forskellige typer af hårplejeprodukter og med kursusvirksomhed rettet mod frisører.

 

Derimod er der intet af det indsendte materiale, der viser, at mærket HAIRMIX anvendes som et varemærke for et produkt i sig selv, idet alle de produkter, som indklagede ifølge det indsendte annoncemateriale forhandler, er produkter der produceres af tredjemand, og som bærer selvstændige varemærker, herunder eksempelvis TIGI, RUSK og CATWALK.

 

Det er følgelig styrelsens opfattelse, at selvom materialet viser brug af mærket HAIRMIX for engroshandel med og kursusvirksomhed vedrørende diverse hårpleje- og kosmetiske produkter, så viser det ikke brug af HAIRMIX for varerne i klasse 3 i sig selv. Materialet kan følgelig ikke dokumentere, at mærket er indarbejdet for varerne i klasse 3.

 

 

Styrelsen skal på denne baggrund henstille til Ankenævnet, at styrelsens vurdering af mærkets iboende særpræg omgøres, idet mærket HAIRMIX er uden særpræg for varerne ”Hårplejeprodukter; shampoo; hårbalsam; hårstylingprodukter; hårfarver; blegende præparater (affarvningsmidler) til kosmetiske formål” i klasse 3, jf. varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1.

 

Ligeledes skal styrelsen henstille til Ankenævnet, at der træffes afgørelse om, at det indsendte dokumentationsmateriale ikke kan dokumentere, at mærket HAIRMIX har opnået særpræg for de nævnte varer i klasse 3 gennem indarbejdelse, jf. varemærkelovens § 13, stk. 3, og at sagen herefter sendes tilbage til styrelsen med henblik på begrænsning af registreringen i klasse 3 og endelig registrering for de øvrige varer og tjenesteydelser i klasse 7, 8, 9, 11 og 35…”

 

 

Klager L'Oreal S.A. v/Johan Schlüter Advokatfirma I/S kommenterede ved brev af 8. april 2010 Styrelsens brev med følgende:

 

 

”… Under henvisning til Deres brev af 18. marts 2010 bilagt Patent- og Varemærkestyrelsens høringssvar i sagen af 17. marts 2010 skal jeg meddele, at jeg er enig i det af Styrelsen anførte, som i øvrigt er overensstemmende med det i min klagebegrundelse af 12. februar 2010 angivne.

 

Jeg skal derfor indstille til Ankenævnet, at HAIRMIX nægtes registrering for varer i klasse 3, idet klager ønsker sagen afgjort skriftligt…”

 

 

Der er ikke modtaget yderligere fra indklagede.

 

 

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

 

Ankenævnet for Patenter og Varemærker, 17. august 2010.