RESUMÉ:

 

AN 2010 00039 – VR 2009 01433 DOLPHIN <w> - Indsigelse – Forvekslelighed - Ibrugtagning

 

Der blev fremsat indsigelse mod endelig registrering af VR 2009 01433 DOLPHIN <w>. Indsigelsen blev begrundet med, at mærket VR 2009 01433 DOLPHIN <w> er forveksleligt med indsigers rettighed til det identiske mærke DOLPHIN, som indsiger har opnået en varemærkerettighed til gennem brug, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1. nr. 2. Patent- og Varemærkestyrelsen tog ikke indsigelsen til følge og opretholdt registreringen. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker, som omgjorde Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse, således at registreringen VR 2009 01433 DOLPHIN <w> ophæves i sin helhed, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.

 

 

 

KENDELSE:

År 2011, den 26. juli afsagde Ankenævnet for Patenter og Varemærker

(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Hanne Kirk Deichmann og Sten Juul Petersen

følgende kendelse i sagen AN 2010 00039

 

 

Klage fra          

CTCoin A/S

v/Zacco Denmark A/S

 

over

 

Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2010 vedr. VR 2009 01433 DOLPHIN <w> indehavet af:

CTcash Limited, Hong Kong

 

 

Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.

 

Ankenævnet udtaler:

3 voterende (Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn og Hanne Kirk Deichmann) kan tilslutte sig Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkt om, at det supplerende materiale, der er fremlagt for Ankenævnet, i sammenhæng med det tidligere indsendte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer klagers brug – her i landet og før tidspunktet for indklagedes ansøgning – af varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner. Ankenævnet kan endvidere tilslutte sig Patent- og Varemærkestyrelsens synspunkt om, at der er tale om identiske mærker og identiske varer. Der henvises i det hele til styrelsens udtalelse af 28. februar 2011.

 

1 voterende (Sten Juul Petersen) udtaler, at han anser klagers brug af varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner for dokumenteret og godtgjort allerede ved det af klager til Patent- og Varemærkestyrelsen tidligere indsendte materiale. Med denne bemærkning tiltræder Sten Juul Petersen, at Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse omgøres.

 

Herefter bestemmes:

Den påklagede afgørelse omgøres, således at registreringen VR 2009 01433 DOLPHIN <w> ophæves i sin helhed, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.

 

 

Sagens baggrund:

Den 25. februar 2009 indleverede CTcash Limited, Hong Kong ansøgning om varemærket DOLPHIN <w> for:

 

Klasse 9: Seddeltællemaskiner.

 

Varemærket blev registreret den 18. maj 2009 og efterfølgende publiceret i Dansk Varemærketidende 3. juni 2009.

 

Den 2. juli 2009 gjorde Zacco Denmark A/S indsigelse på vegne af CT Coin A/S mod gyldigheden af det registrerede ordmærke Dolphin. Indsiger henviste til varemærkelovens § 23 i lovbekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2009. Indsigelsen blev fremsat under henvisning til, at mærket Dolphin er forveksleligt med indsigers rettighed til det identiske mærke Dolphin, som indsiger har opnået en varemærkerettighed til gennem brug, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1. nr. 2. CT Coin A/S sælger pengeseddeltællemaskiner, der bærer navnet Dolphin. Således er der direkte varesammenfald mellem indsigers ibrugtagne mærke og indehavers registrering. Indsiger indsendte med indsigelsen samt i brev af 13. januar 2010 materiale, bl.a. fakturaer og print af hjemmeside til brug for dokumentation af en ibrugtagen varemærkerettighed til mærket Dolphin.

 

Indehaver imødegik i brev af 7. september 2009 indsigelsen. Indehaver gjorde gældende, at han har brugt mærket længe før indsiger, og at de pengeseddeltællemaskiner, som indsiger har solgt, alle stammer fra indehaver, som er leverandør til indsiger. Indehaver indsendte dokumentation, bl.a. i form af fakturaer, fragtsedler og bank-kredit-oplysninger for sin ibrugtagne rettighed før datoen for varemærkeansøgningen den 25. februar 2009.

 

Den 4. oktober 2010 traf Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen og udtalte følgende:

 

”… 2.       Lovgrundlaget

Ifølge varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2 kan et varemærke stiftes

 

”ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.”

 

 

Ifølge varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2 er et varemærke udelukket fra registrering, hvis

 

”der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller forveksleligt varemærke eller til et andet i erhvervsvirksomhed anvendt identisk eller forveksleligt tegn for tidspunktet for ansøgningen af det yngre varemærke eller eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen af det yngre mærke, hvis indehaver af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke.”

 

3.           Vurdering af indsigers ibrugtagne rettigheder til mærket Dolphin

Indsigelsen er fremsat under henvisning til, at indsiger har opnået en varemærkerettighed til det identiske mærke Dolphin gennem brug, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1. nr. 2.

 

Det skal i den forbindelse indledningsvist bemærkes, at varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2 giver tredjemand mulighed for at påberåbe sig ældre rettigheder, der ikke er stiftet ved registrering, men alene ved brug.

 

Endvidere skal bemærkes, at det for anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2 ikke er tilstrækkeligt blot at konstatere, at indsiger har stiftet rettigheder til et lignende varemærke forud for ansøgningsdatoen for det angrebne mærke. Det følger nemlig af bestemmelsens ordlyd, at det derudover skal vurderes, om og i hvilket omfang indsigers ibrugtagne varemærke er forvekslelige med den angrebne registrering, ligesom det skal vurderes, om indehavers brug af det angrebne mærke forud for ansøgningsdatoen har medført, at indsiger ikke kan forbyde indehavers brug af mærket.   

 

Samtidig følger det af varemærkelovens § 3, at forudsætningen for at kunne konstatere, at der er stiftet en varemærkeret, er at varemærket er taget i brug og vedvarende anvendes.

 

Det følger heraf, at det skal afklares, om indsiger ved brug har erhvervet ret til det påberåbte tegn, før indehavers mærke blev ansøgt den 25. februar 2009, og om dette varemærke vedvarende anvendes.

 

3a.          Indsigers rettigheder stiftet ved brug

Det materiale, som indsiger skal indsende for at dokumentere et ibrugtaget varemærke, skal vise hvilke varer og/eller tjenesteydelser, som mærket er brugt for. Det skal samtidig vise, at mærket har været brugt af indsiger eller med dennes tilladelse. Endvidere skal materialet være dateret forud for ansøgningsdatoen for indehavers mærke, samt vise en vedvarende brug af mærket indenfor Danmarks grænser.

 

Bilag 1 er udskrifter fra Archive.org, der viser en brug på indsigers hjemmeside, www.ctcoin.dk, af mærket Dolphin som navnet på et af dennes produkter i perioden 2006 til 2008. Bilagene 5, 8, 13, 24 og 25 viser i alt 5 fakturaer, der er udstedt til kunder i Danmark, hhv. i København, Skjern, Varde og Aabenraa, på Dolphin pengeseddeltællere. Disse er dateret 26. september 2003 og 19. januar 2004, 22. september 2006, 27. april 2007 og 8. januar 2008, og de ligger således alle forud for ansøgningsdatoen for indehavers varemærkeregistrering.

 

Bilagene 1, 5, 8, 13, 24 og 25 viser en brug af mærket Dolphin. Imidlertid viser bilagene ikke en vedvarende brug af mærket, idet der er tale om dokumentation af ibrugtagning for en varegruppe, nemlig pengeseddeltællere, som man må kunne forvente et større slag af i den pågældende periode i Danmark, end der er dokumenteret.

 

Bilagene 19 og 20 er udskrifter fra indsigers hjemmeside www.ctcoin.dk, dateret 2. juli 2009 og 11. januar 2010, og disse viser en brug af mærket Dolphin for pengeseddeltællere, men disse er dateret efter ansøgningsdatoen for indehavers varemærkeregistrering, og der kan derfor ikke lægges afgørende vægt på disse bilag i vurderingen.

 

Bilagene 2- 4, 6, 7, 9-12, 14-18 og 26-33 viser 22 fakturaer udstedt til kunder i udlandet i perioden 22. marts 2004 - 29. juli 2004 samt 27. januar 2006 – 13. november 2008, på en eller flere Dolphin pengeseddeltællere. Bilag 21 viser et uddrag af en email-korrespondance mellem CT Coin og en kinesisk leverandør, dateret 6. og 19. februar 2002. Bilag 22 og 23 viser en ordreafgivelse samt efterfølgende korrespondance mellem CT Coin og UNI-paragon Sdn. Bhd. (Malaysia) på diverse CT Coin Dolphin maskiner, dateret 1., 5. og 31. juli 2002.

 

Bilagene 2- 4, 6, 7, 9-12, 14-18, 19, 22-23 samt 26-33 viser således ikke en brug af mærket Dolphin på det danske marked, og materialet kan derfor ikke selvstændigt dokumentere, at der er stiftet en varemærkeret i Danmark. Materialet kan heller ikke supplere ovenstående materiale, idet det ikke viser et kendskab hos omsætningskredsen i Danmark, og der er ikke indsendt andet materiale, der viser et sådant kendskab.

 

Styrelsen vurdering

Det er således Styrelsens opfattelse, at ovenstående materiale ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere, at indsiger ved ibrugtagning har stiftet en rettighed til varemærket Dolphin i Danmark.

 

Styrelsen har især lagt vægt på, at der reelt kun er tale om 5 fakturaer dækkende en periode på 6 år samt udskrifter fra Archive.org dækkende en periode på 3 år, som der kan lægges afgørende vægt på i vurderingen af stiftelse af en ibrugtagen rettighed, da disse vedrører det danske kommercielle marked og er dateret forud for ansøgningsdatoen for indehavers varemærkeregistrering. Varens karakter, pris mv. taget i betragtning fører til, at dette materiale ikke er tilstrækkeligt, da materialet ikke viser en vedvarende og kontinuerlig brug.

 

Det resterende materiale viser ikke en brug på det danske marked, og det kan heller ikke anses for materiale, der kan supplere det øvrige materiale.

 

4.           Konklusion

Det er Styrelsens vurdering, at indsiger ikke har dokumenteret, at der er stiftet en varerettighed til mærket Dolphin.

 

Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge, og registreringen er fortsat gyldig.

 

Afgørelsen er truffet efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2 samt § 15, stk. 4, nr. 2…”

 

 

 

Denne afgørelse indbragte Zacco Denmark A/S på vegne CTCoin A/S for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med følgende påstand:

 

”… Ved indsigelse af 2. juli 2009 nedlagde vi indsigelse på vegne af vores klient CTCoin A/S mod gyldigheden af ovennævnte varemærkeregistrering for så vidt angår alle omfattede varer.  

 

Indsigelsen baseredes på, at vores klient – ved ibrugtagning - havde stiftet en ældre varemærkeret i Danmark til det identiske mærke DOLPHIN for de identiske varer, seddeltællemaskiner.

 

Indsigers brug i Danmark af varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner har fundet sted i en årrække og finder fortsat sted. Indsiger har – siden 2002 – markedsført og solgt seddeltællemaskiner under varemærket DOLPHIN til både danske og udenlandske kunder.

 

Ved afgørelse af 4. oktober 2010 vurderede Patent- og Varemærkestyrelsen, at det af os fremlagte materiale ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere, at indsiger ved ibrugtagning har stiftet en rettighed til varemærket DOLPHIN i Danmark. Indsigelsen blev derfor afvist og registreringen af VR 2009 01433 opretholdt.

 

Begrundelsen for nærværende klage er, at styrelsen efter vores opfattelse ikke har foretage en korrekt vurdering af det dokumentationsmateriale, der var fremlagt til støtte for stiftelsen af en ibrugtagen varemærkeret for mærket DOLPHIN.

 

Under klagen fremsættes følgende påstande:

 

Principalt gøres det gældende, at det materiale, der var fremlagt under indsigelses-sagen for Patent- og Varemærkestyrelsen, var tilstrækkeligt til at dokumentere, at indsiger ved ibrugtagning har stiftet en rettighed til varemærket DOLPHIN i Danmark for seddeltællemaskiner før ansøgningstidspunktet for det angrebne mærke, den 25. februar 2009. Eftersom såvel mærker som varer er identiske med den angrebne registrering, skal registreringen slettes.

 

Subsidiært gøres det gældende, at det materiale, der var fremlagt under indsigelsessagen for Patent- og Varemærkestyrelsen – sammenholdt med det supplerende dokumentationsmateriale fremlagt under nærværende ankesag – er tilstrækkeligt til at dokumentere, at indsiger ved ibrugtagning har stiftet en rettighed i Danmark til varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner før ansøgningstidspunktet for det angrebne mærke, den 25. februar 2009. Eftersom såvel mærker som varer er identiske med den angrebne registrering, skal registreringen slettes.

 

1. Ad den principale påstand

Efter styrelsens vurdering er det under indsigelsessagen fremlagte materiale ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at indsiger/klager ved ibrugtagning har stiftet en rettighed til varemærket DOLPHIN i Danmark. Styrelsens begrundelse er som følger:

 

”Styrelsen har især lagt vægt på, at der reelt kun er tale om 5 fakturaer dækkende en periode på 6 år samt udskrifter fra Archive.org dækkende en periode på 3 år, som der kan lægges afgørende vægt på i vurderingen af stiftelse af en ibrugtagen rettighed, da disse vedrører det danske kommercielle marked og er dateret forud for ansøgningsdatoen for indehavers varemærkeregistrering. Varens karakter, pris m.v. taget i betragtning fører til, at dette materiale ikke er tilstrækkeligt, da materialet ikke viser en vedvarende og kontinuerlig brug.

 

Det resterende materiale viser ikke en brug på det danske marked, og det kan heller ikke anses for materiale, der kan supplere det øvrige materiale.”

 

Det gøres gældende, at materialet fremlagt under indsigelsessagen for Patent- og Varemærkestyrelsen – bilag 1-33 – udgør tilstrækkelig dokumentation for, at indsiger ved ibrugtagning har stiftet en rettighed i Danmark til varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner, jf. nærmere nedenfor.

 

1.1 Stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning

Det følger af varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2, at:

 

”Varemærkeret kan stiftes ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.”

 

Den retsstiftende kendsgerning er, at mærket er taget i brug her i landet, d.v.s på det danske territorium. Brug her i landet omfatter imidlertid også brug til eksport, jf. § 4, stk. 3, nr. 3 og § 25, stk. 2, nr. 2, jf. Varemærkeloven med kommentarer, 4. udgave, af Knud Wallberg, side 88.

 

Som det fremgår af Varemærkeloven med kommentarer, side 88, vedrørende varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2, er der ikke knyttet nærmere lovfæstede betingelser til brugens intensitet eller tidsmæssige udstrækning, og i princippet kan der således erhverves varemærkeret på én dag, fx hvis de mærkede varer markedsføres – er i butikkerne – og samtidig annonceres i dagspressen.

 

Videre fremgår følgende af Varemærkeloven med kommentarer, side 88: ”Som nævnt nedenfor i N 3.7 anerkendes lokale varemærkerettigheder ikke længere, jf. den nu ophævede § 9, stk. 2, nr. 2 i VML 59. Mærket skal således bruges på en sådan måde, at kendskabet til mærket er mere end lokalt. Et sådant kendskab kan godt opnås, selvom den konkrete brug har en begrænset geografisk udstrækning, eller hvis produktet alene produceres med henblik på eksport, hvis omsætningskredsen som sådan (d.v.s. i hele landet) ikke desto mindre har fået kendskab til mærket.”

 

Over alt i litteratur og praksis fremgår det, at kravene til ibrugtagningen er begrænsede, jf. også nærmere nedenfor under afsnit 1.6.

 

Således fremgår det af Varemærkeloven med kommentarer, side 236, vedrørende § 15, stk. 4, nr. 2, at: ”Selv om der ikke stilles voldsomme krav til ibrugtagningen, må dokumentationen dog have en vis konsistens. Er dokumentationen tidsmæssigt usammenhængende, eller viser det ikke konsekvent, hvilke varer mærket har været brugt for, kan dokumentationen ikke accepteres.”

 

Endelig fremgår det af Varemærkeloven med kommentarer, side 236, at dokumenta-tionen for brug skal være dateret og vise brugen af mærket samt hvilke varer det har været og fortsat anvendes for.

 

Det gøres gældende, at Patent- og Varemærkestyrelsen i indsigelsesafgørelsen har fortaget en for streng fortolkning af kriterierne for at erhverve en varemærkeret ved ibrugtagning.

 

1.2 De under indsigelsessagen fremlagte bilag 1-33

Der er ved selve indsigelsen samt ved brev af 13. januar 2010 under indsigelsessagen indsendt materiale (bilag 1-33) til støtte for, at indsiger/klager har stiftet varemærkeret til mærket DOLPHIN ved ibrugtagning. Som dokumentation for indsigers brug af varemærket i Danmark før den 25. februar 2009 samt vedvarende brug er under sagen fremlagt følgende bilag:

 

Bilag 1:          Eksempler på udskrifter fra Internet Archive fra indsigers hjemmeside, www.ctcoin.dk – i perioden fra juni 2006 til februar 2008.

Bilag 2:          Faktura af 27. januar 2006 til CM Service AB, Sverige

Bilag 3:          Faktura af 29. juni 2006 til LJ InterTrade, Sydafrika

Bilag 4:          Faktura af 18. september 2006 til EUROSEC OY, Finland

Bilag 5:          Faktura af 22. september 2006 til Den Danske Bank

Bilag 6:          Faktura af 27. september 2006 til Sortek S.A., Mexico

Bilag 7:          Faktura af 28. marts 2007 til LJ InterTrade, Sydafrika

Bilag 8:          Faktura af 27. april 2007 til Skjern Bank

Bilag 9:          Faktura af 15. august 2007 til Business Support Systems Ltd., Ghana

Bilag 10:        Faktura af 3. september 2007 til Denocard/Jadrimex B.V., Holland

Bilag 11:        Faktura af 4. september 2007 til Mecaban S.A., Spanien

Bilag 12:        Faktura af 26. september 2007 til Ch. Theodossis ABEE, Grækenland

Bilag 13:        Faktura af 8. januar 2008 til Nordea

Bilag 14:        Faktura af 20. maj 2008 til Denocard/Jadrimex B.V., Holland

Bilag 15:        Faktura af 16. september 2008 til Mecaban S.A.

Bilag 16:        Faktura af 24. september 2008 til Ideal Grafico Ltd., Cypern

Bilag 17:        Faktura af 10. oktober 2008 til Ch. Theodossis ABEE, Grækenland

Bilag 18:        Faktura af 13. november 2008 til Business Support Systems Ltd., Ghana

Bilag 19:        Eksempler på udskrifter fra indsigers hjemmeside www.ctcoin.dk – i dag.

Bilag 20:        Print af 11. januar 2010 fra indsigers hjemmeside www.ctcoin.com, der viser brug af varemærket DOLPHIN.

Bilag 21:        Uddrag af e-mailkorrespondance fra 2002 mellem indsiger og dennes kinesiske leverandør vedrørende produktion af DOLPHIN seddeltællemaskine

Bilag 22:        Breve af 1. og 5. juli 2002 fra en af indsigers kunder, der afgiver ordre om bestilling hos indsiger af seddeltællemaskiner mærket DOLPHIN.

Bilag 23:        Brev af 31. juli 2002 fra en af indsigers kunder vedrørende indsigers produkt mærket DOLPHIN

Bilag 24:        Faktura af 26. september 2003 til Kvickly

Bilag 25:        Faktura af 19. januar 2004 til Sydbank A/S

Bilag 26:        Faktura af 22. marts 2004 til Denocard/Jadrimex B.V., Holland

Bilag 27:        Faktura af 31. marts 2004 til Denocard/Jadrimex B.V., Holland

Bilag 28:        Faktura af 5. april 2004 til CM Service AB, Sverige

Bilag 29:        Faktura af 23. april 2004 til PM Equipamentos e Servicos, Portugal

Bilag 30:        Faktura af 16. juni 2004 til Denocard/Jadrimex B.V., Holland

Bilag 31:        Faktura af 25. juni 2004 til CM Service AB, Sverige

Bilag 32:        Faktura af 30. juni 2004 til PM Equipamentos e Servicos, Portugal

Bilag 33:        Faktura af 29. juli 2004 til Geldbearbeitungs-Sicherheitste, Tyskland

 

Det indleverede materiale viser tydelig brug af varemærket DOLPHIN for varen seddeltællemaskiner.

 

Det gøres gældende, at de historiske oplysninger fra indsigers/klagers hjemmeside (bilag 1) sammenholdt med de fremlagte eksempler på fakturaer i perioden fra 2006-2008 (bilag 5, 8, 13, 24, 25 vedrørende salg til danske kunder og bilag 2-4, 6, 7, 9-12, 14-18, 21-23, 26-33 vedrørende salg til udenlandske kunder) samt oplysningerne om indsigers/klagers brug i dag (bilag 19-20 vedrørende print fra indsigers/klagers hjemmesider i 2009 og 2010) udgør tilstrækkelig dokumentation for, at indsiger/klager har stiftet en ibrugtagen varemærkeret i Danmark til varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner.

 

1.3 Brug af varemærket over for danske kunder

Særligt bilag 1, der viser udskrifter fra Archive.org, bør tillægges stor betydning. Den historiske søgning på indsigers/klagers hjemmeside www.ctcoin.dk viser tydeligt, at DOLPHIN har været brugt som varemærke for seddeltællemaskiner i perioden fra juni 2006 til februar 2008. Som supplerende kommentar kan nævnes, at udskrifterne stammer fra en række datoer i perioden 2006-2008, jf. bundteksten på udskrifterne, og at Archive.org giver mulighed for at trække de historiske oplysninger på hjemmesiden www.ctcoin.dk i omfanget 3 sider fra 2008, 10 sider fra 2007 og 9 sider fra 2006 samt en række sider af ældre dato. Efter praksis tillægges sådanne historiske oplysninger fra Archive.org stor betydning i vurderingen af brug af et varemærke. Oftest ses styrelsen sågar selv at undersøge Archive.org-oplysningerne for at få en bedre fornemmelse af brugen, idet der kan være begrænsninger i gengivelsen/visningen af de historiske sider (som f.eks. manglende billeder). Bilag 1 viser imidlertid tydeligt, at DOLPHIN – via indsigers/klagers dansksprogede hjemmeside - er brugt kontinuerligt i perioden 2006-2008 til markedsføring af og som varemærke for seddeltællemaskiner over for danske kunder.  

 

Patent- og Varemærkestyrelsen har til bilagene 1, 5, 8, 13, 24 og 25 bemærket følgende: ”Imidlertid viser bilagene ikke en vedvarende brug af mærket, idet der er tale om dokumentation af ibrugtagning for en varegruppe, nemlig pengeseddeltællere, som man må kunne forvente et større slag (salg) af i den pågældende periode i Danmark, end der er dokumenteret”.

 

At brugen er vedvarende bør anses for dokumenteret ved markedsføringen på internettet i perioden fra 2006-2008 (bilag 1), der støttes af de fremlagte fakturaer i perioden og endelig af udskrifterne fra indsigers hjemmesider, som de ser ud i dag, der viser at indsiger fortsat gør reel brug af varemærket.

 

Styrelsen ses med bemærkningen om varegruppen og forventet salg at have forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt vores klients produkt er en kommerciel succes i Danmark. Dels har styrelsen efter vores opfattelse begrænset belæg for at vurdere det danske marked for seddeltællemaskiner (der er med seddeltællemaskiner tale om højt specialiserede varer, der typisk leveres til banker og om varer, der sjældent udskiftes og derfor har en relativ lille omsætningshastighed). Dels er udlandet – og ikke kun det danske marked – et vigtigt marked for vores klients produkt mærket DOLPHIN, jf. de fremlagte fakturaer vedrørende salg til udlandet (eksport), og der kan ikke bortses fra disse i vurderingen af spørgsmålet om retserhvervelsen, jf. nærmere nedenfor. Endelig skal det nævnes, at modellen, der markedsføres og sælges under varemærket DOLPHIN, blot er én blandt flere seddeltællemaskiner, der udbydes af vores klient.

 

1.4 Brug af varemærket til eksport

Med hensyn til bilagene 2-4, 6, 7, 9-12, 14-18 og 26-33 har styrelsen bemærket, at disse viser 22 fakturaer udstedt til kunder i udlandet i perioden 22. marts 2004 – 29. juli 2004 samt 27. januar 2006 – 13. november 2008 på en eller flere DOLPHIN pengeseddeltællere. Styrelsen har videre bemærket, at bilag 21 viser et uddrag af en email-korrespondance mellem CT Coin og en kinesisk leverandør, dateret 6. og 19. februar 2002, og at bilag 22 og 23 viser en ordreafgivelse samt efterfølgende korrespondance mellem CT Coin og et malaysisk selskab på diverse CT Coin DOLPHIN maskiner dateret 1., 5. og 31. juli 2002.

 

Samlet er det styrelsens vurdering: ”..at bilagene 2-4, 6, 7, 9-12, 14-18, 19, 22-23 samt 26-33 ikke viser en brug af mærket DOLPHIN på det danske marked, og at materialet derfor ikke selvstændigt kan dokumentere, at der er stiftet en varemærkeret i Danmark. Det er videre styrelsens vurdering, at materialet heller ikke kan supplere det øvrige materiale, idet det ikke viser et kendskab hos omsætningskredsen i Danmark, og da der ikke er indsendt andet materiale, der viser et sådant kendskab.”

 

Denne vurdering er ikke i overensstemmelse med praksis om stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning.

 

Som nævnt ovenfor gælder eksportreglen fra § 4, stk. 3, nr. 3 og § 25, stk. 2, nr. 2 således også i forbindelse med retserhvervelsen efter § 3, og brug af varemærket til eksport indgår derfor i vurderingen af, om mærket er taget i brug i Danmark.

 

Brug af varemærket til eksport – som dokumenteret i bilagene 2-4, 6, 7, 9-12, 14-18 og 26-33 - kan og skal derfor indgå i vurderingen. Det er med andre ord en fejl, at styrelsen har bortset fra disse bilag vedrørende vores klients markedsføring over for og salg til udenlandske kunder.

 

Materialet burde have været sammenholdt med de øvrige bilag, og der burde have været foretaget en samlet vurdering af materialet. Ganske vist er brugen møntet på udlandet, men den oprinder fra Danmark og varemærket er påført fakturaerne af indsiger/klager på dennes brevpapir. Dette kan således ikke anses for brug uden for Danmark, som eksempelvis var tilfældet i sagen AN 1999 00017 vedrørende varemærket HARDEE’S, hvor brugen alene vedrørte en amerikansk indsigers brug af mærket i USA - brug, der på ingen måde havde relationer til Danmark.

 

1.5 Samlet vurdering af bilag 1-33

Som nævnt er der ikke knyttet nærmere lovfæstede betingelser til brugens intensitet eller tidsmæssige udstrækning. Den eneste retningslinje, der er opstillet i praksis er, at mærket skal være brugt inden for et større geografisk område – og lokal brug (f.eks. i en enkelt by) ikke er tilstrækkeligt. ”Efter praksis skal et mærke bruges på en sådan måde, at kendskabet til mærket er mere end lokalt”, jf. Varemærkeloven med kommentarer, side 88.

 

Baggrunden for kriteriet om at mærket skal være brugt inden for et større geografisk område er, at ejeren af en ibrugtagen varemærkeret ved stiftelse får eneret til mærket for hele Danmark. Mærket behøver imidlertid ikke at have været brugt som kendetegn fra Skagen til Gedser.

 

De fem fakturaer, som styrelsen har lagt vægt på, vedrører rent faktisk store danske banker (Danske Bank, Skjern Bank, Nordea og Sydbank), der er beliggende i forskellige landsdele. Mærket ses således allerede ud fra disse fem bilag - sammenholdt med bilag 1 (de kontinuerlige historiske internetoplysninger) - at have været brugt vedvarende inden for et større geografisk område i Danmark.

 

Styrelsen fortolker intensitetskravet alt for strengt i nærværende sag og synes at have lagt en helt ny linje i forhold til gældende praksis ved at have opstillet krav til mærkets kendskabsgrad. Styrelsen anfører således, at der ikke er indsendt materiale, der viser et kendskab hos omsætningskredsen i Danmark.

 

Efter vores opfattelse har det hverken støtte i varemærkelovens § 3, i litteraturen eller praksis at indfortolke et krav om kendskab, der minder om et krav om bekendthedsgrad, i retserhvervelsesspørgsmålet, således som styrelsen har gjort det i nærværende sag, når der er tale om et særpræget varemærke.

 

Et krav om landsdækkende kendskab/bekendthedsgrad er alene møntet på de usærprægede mærker, som man kan opnå registrering af ved indarbejdelse, jf. § 3, stk. 3. For så vidt angår usærprægede varemærker – der ikke umiddelbart egner sig til at fungere som kendetegn – er det nødvendigt med et sådant krav om kendskab til mærket, idet varemærke-funktionen først skabes gennem mærkets anvendelse.

 

Det ibrugtagne varemærke DOLPHIN er imidlertid et yderst særpræget varemærke for de omfattede varer – seddeltællemaskiner. Som det fremgår af de fremlagte bilag, bruges mærket DOLPHIN tydeligt som et varemærke og vil derfor helt åbenlyst blive opfattet af omsætningskredsen som et varemærke. Der bør derfor ikke stilles særlige krav til intensiteten af brugen, ligesom der ikke bør stilles krav om, at produktet/mærket er en kommerciel succes, jf. ovenfor.

 

1.6 Litteratur og praksis om ibrugtagning af varemærker

Fra litteraturen om ibrugtagning af varemærker kan – udover Varemærkeloven med kommentarer, som er citeret ovenfor - eksempelvis nævnes Festskrift til Mogens Koktvedgaard, 2003, ”Først i tid – bedst i ret?” af Knud Wallberg, s. 673ff, hvor af følgende fremgår:

 

”Forudsat at et kendetegn har varemærkeretligt særpræg, kan der ved landsdækkende ibrugtagning etableres varemærkeret på meget kort tid, formentlig allerede efter én dag, jf. VML § 3, stk. 1, nr. 2.”

 

Der henvises i artiklen til Hardy Andreasen, der har formuleret kravet som bestående af både en objektiv og en subjektiv betingelse. Objektivt skal der være tale om, at mærket har været anvendt, og subjektivt skal denne brug være udtryk for en brugshensigt, altså at brugen er udtryk for en hensigt om at ville bruge kendetegnet som varemærke. Dette kan også udtrykkes som et krav om reel markedsmæssig brug, nævnes der. 

 

Så snart der er tale om eksternt rettede markedsføringsmæssige aktiviteter, der dog ikke behøver at være foretaget over for slutbrugeren, er der således tale om brug. Der nævnes i litteraturen intet om intensiteten – men blot at brugen skal være landsdækkende (mere end blot lokal) og ekstern.

 

I praksis optræder tvister om retserhvervelsesspørgsmålet da oftest kun, når et produkt har været ganske kort tid på markedet. Grænsetilfældene, der er omtalt i litteraturen (bl.a. Lærebog i immaterialret, af Mogens Koktvedgaard, 7. udgave v/Jens Schovsbo, side 350) handler om situationer med ophørte omsætninger, ganske kortvarige salgsperioder m.v. Et sådant grænsetilfælde har vi langt fra at gøre med i nærværende sag.

 

Til illustration af hvor langt vi er fra grænseområdet, skal nævnes den førende dom på området, som der henvises til i litteraturen, UfR 2000.1351 H (Dansk Begravelsesservice ApS mod Elysium Begravelsesopsparing). I denne sag fandtes sagsøgeren ved udsendelse af en pressemeddelelse, hvori det nye produkt blev lanceret, og som førte til, at produktet fik gratis presseomtale i forskellige medier, at have taget det omtvistede varemærke i brug på en måde, der særligt under hensyn til den skete offentliggørelse var egnet til at skabe bevis for varemærkerettens eksistens og omfang og til at fastslå tidspunktet for rettens stiftelse.

 

Varemærkeretten ansås i denne sag for etableret på få dage, og de eneste kriterier, som anvendtes af retten til vurdering af, om en ibrugtagen varemærkeret var etableret, var således, om brugen var egnet til at skabe bevis for varemærkerettens eksistens og omfang og til at fastslå tidspunktet for rettens stiftelse.

 

Som eksempel på øvrig relevant praksis vedrørende de begrænsede krav til stiftelse af varemærkeret ved brug kan henvises til:

 

UfR 1998.1300SH: Retten fandt, at mærket I VON SCHOLTENS FODSPOR var taget i brug som varemærke for rejser. Retten lagde vægt på, at det var bevist, at varemærke var brugt som kendetegn i rejsebureauets katalog for 1994.

 

AN 2007 00002: GOSHA BY VERO MODA vs. GOSHA. Der fandtes at være stiftet varemærkeret ved ibrugtagning til varemærket GOSHA BY VERO MODA. Det lagdes til grund, at mærket blev introduceret for offentligheden på et modeshow, og at der i forbindelse hermed blev udsendt en pressemeddelelse, hvor det nye mærke blev omtalt. Få dage senere blev mærket omtalt i BT. Det var styrelsens og ankenævnets vurdering, at indsigers forberedelseshandlinger var nok til at stifte en varemærkeret og at mærket derefter var fulgt op af en reel brug af varemærket.

 

Som det fremgår af ovennævnte litteratur og praksis, er kravene til retserhvervelsen yderst begrænsede.

 

1.7 Kriterierne for reel brug – samme vurdering?

Det er relevant at sammenholde betingelserne for stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2 med kravet om brugspligt (reel brug) efter varemærkelovens § 25. Det fremgår således af Varemærkeloven med kommentarer, side 90, pkt. 3.4, at: ”De principper, der gælder for bevarelse/ophør af rettighederne til registrerede varemærker på grund af manglende brug, kan formentlig også anvendes på de blot ibrugtagne varemærker, se § 25, stk. 2 (uvæsentlige afvigelser og eksport) og § 25, stk. 3 (licensbrug)”.

 

Efter dansk praksis stilles forholdsvis beskedne krav til brugen af et varemærke for, at denne kan anses for reel i varemærkelovens § 25’s forstand. Således fremgår det bl.a. af Sø- og Handelsrettens afgørelse af 16. april 2002 i sagen V 43/49 vedrørende mærket CARMEN, at salg af produkter påført varemærket til én forhandler, hvorved der over en periode på ca. 1 år og 4 måneder kunne fremlægges 4 fakturaer med et beløb på i alt 1.042,80 GBP, var tilstrækkeligt til at dokumentere reel brug af varemærket.

 

Dette understøttes også af EF-Domstolens præjudicielle afgørelser i sagerne C-40/01 og C-259/02, hvori det bl.a. fastslås, at såfremt den dokumenterede brug virkelig er handelsmæssigt begrundet, kan selv en meget lille brug af varemærket eller brug, der kun vedrører en enkelt kunde/importør/samhandelspartner, være tilstrækkelig til at fastslå reel brug i varemærkedirektivets forstand.

 

I litteraturen er det endda konstateret, at kriterierne for stiftelse efter § 3 er endnu snævrere end kriterierne for reel brug efter § 25, jf. eksempelvis Jens Jakob Bugge i UfR 1998B.141 ”Varemærker og brugspligt”, side 143, punkt 3.4.2.3.: ”Inspiration fra praksis vedrørende stiftelse af varemærkeret ved brug? I dansk litteratur findes som nævnt kun beskeden vejledning med hensyn til fastlæggelsen af begrebet reel brug. Der kan stilles det spørgsmål, om reglerne og den dertil hørende praksis vedrørende stiftelse af en varemærkeret ved brug, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2, i et vist omfang kan udgøre en inspirationskilde til fastlæggelse af begrebet. Det er kun praksis og teori vedrørende selve stiftelsen, som eventuelt kan være relevant. Teori og praksis forekommer imidlertid at være mere indskrænkende, end hvad der synes forudsat at skulle gælde som betingelse for, at reel brug kan anses for etableret. Hertil kommer, at der er tale om en harmonisering af begrebet på EU/EØS-plan”. (vores understregning)

 

Styrelsens vurdering af dokumentationsmaterialet i nærværende sag er på denne baggrund ikke i overensstemmelse med - og indebærer en markant ændring i forhold til - gældende praksis for kriterierne for stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning.

 

2. Ad den subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand vedlægges supplerende dokumentation for klagers brug af varemærket DOLPHIN i Danmark forud for ansøgningstidspunktet for det angrebne mærke i form af følgende bilag:

 

Bilag 34: Fakturaer fra perioden 19. april til 29. december 2004 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 19. april 2004 til Sydbank A/S, Aabenraa

Faktura af 18. august 2004 til Århus Kommunes Biblioteker, Århus C

Faktura af 30. september 2004 til Ryslinge Andelskasse, Ryslinge

Faktura af 30. september 2004 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 30. september 2004 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 19. oktober 2004 til Tele Greenland A/S, Nuuk

Faktura af 19. oktober 2004 til Danske Bank, Odense SV

Faktura af 28. oktober 2004 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 24. november 2004 til Hvorup Kaserne, Nørresundby

Faktura af 30. november 2004 til Amagerbanken, København

Faktura af 30. november 2004 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 9. december 2004 til Nordea Bank Danmark, København

Faktura af 14. december 2004 til Amagerbanken, København

Faktura af 14. december 2004 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 14. december 2004 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 14. december 2004 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 23. december 2004 til Nordea Bank Danmark, København

Faktura af 23. december 2004 til Nordea Bank Danmark, København

Faktura af 29. december 2004 til Den Danske Bank, København K

 

Bilag 35: Fakturaer fra perioden 14. januar til 28. november 2005 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 14. januar 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 14. januar 2005 til Nordea Bank Danmark, København

Faktura af 28. februar 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 28. februar 2005 til Nordea Bank Danmark, København

Faktura af 28. februar 2005 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 16. marts 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 22. marts 2005 til Handelsbanken, Holstebro

Faktura af 11. maj 2005 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 16. juni 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 29. juni 2005 til Lån & Spar, København K

Faktura af 16. august 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 16. august 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 13. september 2005 til A/S Nordfyns Bank, Bogense

Faktura af 28. september 2005 til Den Jyske Sparekasse, Jelling

Faktura af 28. september 2005 til Amagerbanken, København S

Faktura af 24. oktober 2005 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 7. november 2005 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 7. november 2005 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 10. november 2005 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 28. november 2005 til Den Danske Bank, København K

 

Bilag 36: Fakturaer fra perioden 18. januar til 11. december 2006 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 18. januar 2006 til Amagerbanken, København S

Faktura af 30. januar 2006 til Amagerbanken, København S

Faktura af 31. januar 2006 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 13. februar 2006 til Danske Bank, Hvidovre

Faktura af 13. februar 2006 til Dansk Bank, Rødovre

Faktura af 14. februar 2006 til Formula.fo, Torshavn

Faktura af 17. februar 2006 til Hvidbjerg Bank Aktieselskab, Struer

Faktura af 30. marts 2006 til Hadsten Bank Aktieselskab, Hadsten

Faktura af 31. marts 2006 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 21. april 2006 til Amagerbanken, København S

Faktura af 18. maj 2006 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 18. august 2006 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 18. august 2006 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 18. august 2006 til Danske Bank, København S

Faktura af 18. august 2006 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 2. oktober 2006 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 23. oktober 2006 til A/S Nordfyns Bank, Bogense

Faktura af 23. oktober 2006 til A/S Nordfyns Bank, Bogense

Faktura af 24. november 2006 til Alm.Brand Bank A/S, København Ø

Faktura af 11. december 2006 til Alm.Brand Bank A/S, København Ø

 

Bilag 37: Fakturaer fra perioden 27. april til 6. december 2007 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 27. april 2007 til Skjern Bank A/S, Skjern

Faktura af 7. maj 2007 til Handelsbanken, Herning

Faktura af 10. maj 2007 til Mønt-Tech ApS, Nørresundby

Faktura af 11. maj 2007 til Den Jyske Sparekasse, Grindsted

Faktura af 30. maj 2007 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 3. juli 2007 til Dan:office, Svendborg

Faktura af 24. september 2007 til Hvidbjerg Bank, Thyholm

Faktura af 28. september 2007 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 10. oktober 2007 til Uno-X, Kruså

Faktura af 16. oktober 2007 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 17. oktober 2007 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 17. oktober 2007 til Amagerbanken, København S

Faktura af 5. november 2007 til Casino Aalborg, Aalborg

Faktura af 7. november 2007 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 9. november 2007 til Nordea, København K

Faktura af 22. november 2007 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 27. november 2007 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 6. december 2007 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

 

Bilag 38: Fakturaer fra perioden 7. januar til 22. december 2008 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 7. januar 2008 til A/S Nordfyns Bank, Bogense

Faktura af 21. januar 2008 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 25. januar 2008 til A/S Nordfyns Bank, Bogense

Faktura af 6. februar 2008 til HLI-consult, Ballerup

Faktura af 19. februar 2008 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 5. marts 2008 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 13. marts 2008 til Andelskassen Sydvestjylland, Esbjerg

Faktura af 18. marts 2008 til Broager Sparekasse, Aabenraa

Faktura af 27. marts 2008 til Nova Bank A/S, Odense C

Faktura af 14. april 2008 til Handelsbanken, Herning

Faktura af 16. april 2008 til Frøs Herreds Sparekasse, Rødding

Faktura af 21. april 2008 til Østjydsk Bank A/S, Randers

Faktura af 22. april 2008 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 20. maj 2008 til Spar Nord Bank A/S, Aalborg SV

Faktura af 20. maj 2008 til Den Jyske Sparekasse, Jelling

Faktura af 20. maj 2008 til Den Jyske Sparekasse, Jelling

Faktura af 9. juni 2008 til Fredericia Messe- og konference, Fredericia

Faktura af 4. august 2008 til Sydbank A/S, Aabenraa

Faktura af 14. november 2008 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 9. december 2008 til Den Danske Bank, København

Faktura af 22. december 2008 til Nordea Bank Danmark A/S, København

 

Bilag 39: Fakturaer fra perioden 27. januar til 10. november 2009 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 27. januar 2009 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 6. februar 2009 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 19. februar 2009 til Amagerbanken, København S

Faktura af 14. april 2009 til Andelskassen Ribe, Ribe

Faktura af 14. april 2009 til Uno-X, Kruså

Faktura af 16. april 2009 til Amagerbanken, København S

Faktura af 16. april 2009 til Amagerbanken, København S

Faktura af 6. maj 2009 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 6. maj 2009 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 25. maj 2009 til Mønt-Tech ApS, Nørresundby

Faktura af 28. maj 2009 til Sydbank A/S, Aabenraa

Faktura af 29. maj 2009 til Den Jyske Sparekasse, Grindsted

Faktura af 29. maj 2009 til Den Jyske Sparekasse, Grindsted

Faktura af 9. juli 2009 til Odense Exchange, Odense C

Faktura af 11. august 2009 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 21. august 2009 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 18. september 2009 til Sydbank A/S, Aabenraa

Faktura af 1. oktober 2009 til Hotel Kommandørgården, Rømø

Faktura af 21. oktober 2009 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 10. november 2009 til Den Danske Bank, København K

 

Bilag 40: Fakturaer fra perioden 17. maj til 25. november 2010 vedrørende salg af DOLPHIN seddeltæller til danske kunder:

Faktura af 17. maj 2010 til Jyske Bank, Silkeborg

Faktura af 17. maj 2010 til Jyske Bank, Silkeborg

Faktura af 10. juni 2010 til Sydbank, Aabenraa

Faktura af 14. juni 2010 til Middelfart Sparekasse, Middelfart

Faktura af 22. juni 2010 til Dancash A/S, København N

Faktura af 24. juni 2010 til Jyske Bank, Silkeborg

Faktura af 30. juni 2010 til Østjydsk Bank A/S, Mariager

Faktura af 16. juli 2010 til Mønt-Tech ApS, Nørresundby

Faktura af 22. juli 2010 til Jyske Bank, Silkeborg

Faktura af 24. juli 2010 til Jyske Bank, Silkeborg

Faktura af 31. august 2010 til Amagerbanken, København S

Faktura af 2. september 2010 til Mønt-Tech ApS, Nørresundby

Faktura af 3. september 2010 til Den Jyske Sparekasse, Grindsted

Faktura af 29. september 2010 til Amagerbanken, København S

Faktura af 7. oktober 2010 til Middelfart Sparekasse, Middelfart

Faktura af 14. oktober 2010 til Nordea Bank Danmark A/S, København

Faktura af 21. oktober 2010 til Den Jyske Sparekasse, Grindsted

Faktura af 2. november 2010 til vestjyskBANK, Lemvig

Faktura af 22. november 2010 til Den Danske Bank, København K

Faktura af 25. november 2010 til Frøs Herreds Sparekasse, Vejle

 

Bilag 41: Erklæring af 27. oktober 2010 fra Hadsten Bank vedrørende kendskab til klagers varemærke DOLPHIN i perioden 2003-2010

 

Bilag 42: Erklæring af 28. oktober 2010 fra Danske Bank vedrørende kendskab til klagers varemærke DOLPHIN i perioden 2003-2010

 

Bilag 43: Erklæring af 30. november 2010 fra Ryslinge Andelskasse vedrørende kendskab til klagers varemærke DOLPHIN i perioden 2003-2010

 

Bilag 44: Erklæring af 1. december 2010 fra C.C. Hansen A/S vedrørende kendskab til klagers varemærke DOLPHIN i perioden 2003-2010

 

Bilag 45: Erklæring af 1. december 2010 fra Nordea Bank Danmark A/S vedrørende kendskab til klagers varemærke DOLPHIN i perioden 2003-2010.

 

Det bemærkes for en god ordens skyld, at bilag 34-40 (fakturaer) og bilag 41-45 (erklæringer) vedrører selskabet CTcoin Danmark A/S, der indgår i CTcoin-koncernen. CTcoin Danmark A/S’ brug af varemærket DOLPHIN er naturligvis sket med klagers (CTcoin A/S’) samtykke og kan derfor sidestilles med klagers (CTcoin A/S’) egen brug. Som dokumentation for at CTcoin A/S (klager) og CTcoin Danmark A/S er forbundne selskaber med samme adresse vedlægges udskrifter af CVR-registret samt prints fra CTcoin Danmark A/S’ hjemmeside www.ctcoindanmark.dk som Bilag 46.

 

For så vidt angår ovennævnte bilag 34-40 bemærkes, at alle beløb er ekstraheret fra fakturaerne, idet vores klient ikke ønsker at dele disse oplysninger med modparten.

 

Det gøres gældende, at dette materiale sammenholdt med det tidligere fremlagte materiale under bilag 1-33 udgør tilstrækkelig dokumentation for, at klager ved ibrugtagning har stiftet en rettighed i Danmark til varemærket DOLPHIN for seddeltællemaskiner før ansøgningstidspunktet for det angrebne mærke, den 25. februar 2009.

 

Ad mærkernes forvekslelighed – samme for begge påstande

Efter varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2 er et varemærke udelukket fra registrering, hvis der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller forveksleligt mærke.

 

Der er direkte varesammenfald mellem indsigers/appellantens ibrugtagne varemærke og indehavers registrering (pengeseddeltællemaskiner). Mærkerne er identiske (DOLPHIN).

 

Der foreligger således forvekslelighed mellem indsigers/appellantens ibrugtagne varemærke og det angrebne mærke.

 

Det angrebne mærke bør anses udelukket fra registrering i henhold til § 15, stk. 4, nr. 2, idet det pågældende mærke er fuldstændig identisk med indsigers varemærke, og da indsigers brug af varemærket vedrører de identiske varer, ”seddeltællemaskiner”, som er omfattet af varefortegnelsen for VR 2009 01433.

 

Med henvisning til ovennævnte skal vi således henstille til at Ankenævnet nægter endelig registrering af DOLPHIN (ordmærke) under VR 2009 01433…”

 

 

Patent- og Varemærkestyrelsen afgav med brev af 28. februar 2011 følgende udtalelse:

 

 

”… Som svar på Ankenævnets brev af den 7. februar 2011 skal styrelsen udtale følgende:

 

Klager har principalt nedlagt påstand om, at det materiale, der var fremlagt under behandlingen af indsigelsessagen ved styrelsen, var tilstrækkeligt til at dokumentere, at klager ved ibrugtagning har stiftet en rettighed til varemærket DOLPHIN i Danmark for varen ”seddeltællemaskiner” før ansøgningstidspunktet den 25. februar 2009 for det angrebne mærke.

 

Klager har i den forbindelse henvist til flere passager i Varemærkeloven med kommentarer, 4. udgave, af Knud Wallberg, herunder fra side 236, hvor der bl.a. står, at ”Selv om der ikke stilles voldsomme krav til ibrugtagning, må dokumentationen dog have en vis konsistens.

 

Styrelsen skal fastholde, at den under behandlingen af indsigelsessagen ved styrelsen dokumenterede brug ikke har den tilstrækkelige konsistens til, at kravet om retsstiftelse ved brug i varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2, er opfyldt.

 

Som det fremgår af styrelsens afgørelse af den 4. oktober 2010 er det alene udskrifter fra www.archive.org og 5 fakturaer dækkende en periode på 6 år, der relaterer sig til brug i Danmark forud for ansøgningstidspunktet for det angrebne mærke.

 

At mærket Dolphin har været anvendt af klager på en hjemmeside, som dette er dokumenteret af de indsendte udskrifter fra www.arhcive.org, kan efter styrelsens opfattelse ikke i sig selv dokumentere den nødvendige brug af mærket. Hertil må nemlig yderligere kræves, at udskrifterne suppleres med oplysninger om antal unikke besøg på hjemmesiden fra den danske omsætningskreds, egentligt salg eller markedsføring, således at effekten af den faktiske tilstedeværelse på Internettet underbygges.

 

Imidlertid kan den brug af varemærket Dolphin, som de 5 fakturaer vidner om, i bedste fald betegnes som sporadisk. Det skal i den forbindelse bemærkes, at varen ”seddeltællemaskiner” ikke kan betragtes som hverken eksklusiv eller beregnet til en særligt specialiseret omsætningskreds. Seddeltællemaskiner kan efter styrelsens opfattelse ikke kun anvendes af banker, som dette syntes antydet af klager, men de anvendes også af detailhandelsforretninger og andre, der dagligt håndterer en større mængde pengesedler. Der kan følgelig ikke gælde særskilt lempelige krav for den dokumentation for brug, som klager skal have gjort af mærket for disse produkter, for at kravet om retsstiftende brug i varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2, kan anses for opfyldt.

 

Styrelsen skal i den forbindelse bemærke, at styrelsen ikke har stillet krav om, at de omhandlede ”seddeltællemaskiner” skal have været en kommerciel succes for klager. Kravet er derimod, at tegnet skal have været anvendt kontinuerligt og med en vis konsistens. Hvilke krav der kan stilles til denne konsistens kan variere fra produktgruppe til produktgruppe. Er der således tale om varer, der er særligt eksklusive eller specielle, og dermed er beregnet for en yderst begrænset omsætningskreds, kan selv forholdsvis beskeden brug være tilstrækkelig til at dokumentere en retsstiftende brug. Er der derimod tale om almindelige dagligvarer, kan der ikke lempes på kravet til konsistensen af brugen.

 

Derudover finder styrelsen det betænkeligt at fastslå, at brug der består i salg af 5 seddeltællemaskiner over en periode på 6 år kan betegnes som ”kontinuerlig”, idet der er tale om salg af under en maskine pr. år. Eksempelvis går der mere end 1½ år fra fakturaen af den 19. januar 2004 til fakturaen af den 22. september 2006.

 

Dokumentation for brugen af de omhandlede seddeltællemaskiner i form af 5 fakturaer, som vedrører salg af i alt 5 seddeltællemaskiner, i en periode der dækker 6 år, vidner således efter styrelsens opfattelse ikke om en kontinuerlig markedsføring af en vis konsistens.

 

For så vidt angår den del af materialet, der viser brug af mærket i relation til eksport, skal styrelsen tillade sig at henvise til det af klager fremhævede citat fra Varemærkeloven med kommentarer, 4. udgave, side 88, hvori det bl.a. anføres, at ”Mærket skal således anvendes på en sådan måde, at kendskabet til mærket er mere end lokalt. Et sådant kendskab kan godt opnås, selvom den konkrete brug har en begrænset geografisk udstrækning, eller hvis produktet alene produceres med henblik på eksport, hvis omsætningskredsen som sådan (d.v.s. i hele landet) ikke desto mindre har fået kendskab til mærket.

 

Klager har under behandlingen af indsigelsen ved styrelsen ikke indsendt materiale der viser, at omsætningskredsen i Danmark skulle have kendskab til klagers mærke, herunder kendskab til klagers brug af mærket i forbindelse med eksport, hvorfor det ovenfor omtalte krav om ”kendskab” ikke ses opfyldt.

 

Styrelsen skal følgelig fastholde, at styrelsen foretog en korrekt vurdering af det under indsigelsessagen fremlagte materiale.

 

Den subsidiære påstand

Klager har i sin subsidiære påstand henvist til, at det materiale, der var fremlagt under indsigelsessagen for styrelsen, sammenholdt med det supplerende materiale, der er fremlagt under sagen for Ankenævnet, tilsammen er tilstrækkeligt til at dokumentere, at klager har stiftet rettigheder til mærket Dolphin for seddeltællemaskiner forud for ansøgningstidspunktet den 25. februar 2009 for det angrebne mærke.

 

Styrelsen skal hertil bemærke, at det nu indsendte materiale viser en betydeligt mere omfangsrig brug end det materiale, der blev indsendt i forbindelse med behandlingen af indsigelsessagen ved styrelsen. Således er der indsendt en lang række fakturaer, der vedrører salg af seddeltællemaskiner af mærket Dolphin forud for ansøgningstidspunktet for det angrebne mærke. Fakturaerne viser i øvrigt, at salget er sket til virksomheder i hele landet, og at salget er sket kontinuerligt siden april 2004.

 

Det er følgelig styrelsen opfattelse, at det supplerende dokumentationsmateriale i sammenhæng med det for styrelsen fremlagte dokumentationsmateriale dokumenter en sådan retsstiftende brug, som krævet efter varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2.

 

Påstanden om udslettelse af den angrebne registrering

Klager har i de nedlagte påstande henvist til, at både det af klager anvendte mærke og de varer det er anvendt for, er identiske med mærket og varerne i den angrebne registrering, hvorfor registreringen bør udslettes.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det fremgår af varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2, at det er en selvstændig betingelse for bestemmelsen anvendelse, at ”indehaveren af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke”.

 

Styrelsen har i indsigelsesafgørelsen af den 4. oktober 2010 ikke taget stilling til, om denne betingelse for anvendelsen af varemærkemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2, er opfyldt i denne sag. Styrelsen skal dog tillade sig at benytte denne anledning til at komme med følgende bemærkninger herom:

 

Indklagede har i brev af den 19. oktober henvist til, at det er firmaet Cacotech Holdings Ltd., Kina, der har udviklet og leveret de omhandlede seddeltællemaskiner til klager, hvorfor det er indklagedes opfattelse, at indklagede følgelig må have retten til varemærket Dolphin. Indklagede har i den forbindelse indsendt kopi af en aftale indgået mellem Cacotech Holdings Ltd., Kina, og klager, der bl.a. vedrører seddeltællemaskinen Dolphin, jf. indklagedes bilag 10, ligesom der er indsendt enkelte kopier af fakturaer, der vedrører salg af seddeltællemaskiner af mærket Dolphin til klager. Aftalen i indklagedes bilag 10 er ikke dateret, men det fremgår af aftalen, at denne skal gælde for perioden fra den 11. december 2006 til den 30. november 2007.

 

Klager har heroverfor med brev af den 13. januar 2010 indsendt kopi af e-mail dateret den 6. og den 19. februar 2002, jf. klagers bilag 21, hvoraf fremgår, at klager på daværende tidspunkt korresponderede med firmaet Wah Luen Typewriter Co om produktion/levering af en seddeltællemaskine, der efter klagers ønske skulle have navnet ”Dolphin” påtrykt.

 

Indklagede har ikke dokumenteret brug af mærket Dolphin på et tidspunkt, der ligger forud for den af klager fremlagte mailkorrespondance, ligesom indklagede heller ikke har fremlagt dokumentation for, at indklagede selv og uden forbindelse med klager har brugt mærket Dolphin. Der foreligger således ikke dokumentation for, at indklagede har anvendt mærket ”Dolphin” før indklagede begyndte at levere disse til klager, ligesom det ikke er dokumenteret, at indklagede har leveret dette produkt under samme mærke til andre ”forhandlere”, eller at der i øvrigt er indgået en ”forhandleraftale” mellem indklagede og klager.

 

Det er følgelig styrelsens opfattelse, at indklagede ikke har fremlagt sådanne oplysninger eller dokumentationsmateriale, der kan indebære, at klager ikke vil kunne forbyde indklagers brug af mærket Dolphin for varen ”seddeltællemaskiner”.

 

Konklusion

Styrelsen skal fastholde, at styrelsen i indsigelsesafgørelsen af den 4. oktober 2010 foretog en korrekt vurdering af det for styrelsen under indsigelsessagen fremlagte dokumentationsmateriale, og at dette ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere, at kravet i varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2, om retsstiftende brug ikke var opfyldt.

 

Styrelsen er imidlertid enig med klager i dennes subsidiære påstand om, at det for Ankenævnet supplerende dokumentationsmateriale i sammenhæng med det tidligere indsendte materiale er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om retsstiftende brug.

 

Ligeledes er styrelsen enig med klager i, at der er tale om identiske mærker og identiske varer.

 

Derudover er det styrelsens opfattelse, at indklagede ikke har fremlagt sådanne oplysninger eller dokumentationsmateriale, der kan indebære, at klager ikke vil kunne forbyde brugen af mærket Dolphin for varen ”seddeltællemaskiner”.

 

Styrelsen finder derfor, at kravene for anvendelsen af varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2, nu er opfyldt.

 

Styrelsen skal på denne baggrund henstille til Ankenævnet, at styrelsens indsigelsesafgørelse af den 4. oktober 2010 omgøres, således at registreringen VR 2009 01433 ophæves i sin helhed, jf. varemærkelovens § 15, stk. 4, nr. 2…”

 

Med brev af 9. marts 2011 kommenterede Zacco Denmark A/S på vegne CTCoin A/S med følgende:

 

 

”… I fortsættelse af Ankenævnets brev af 1. marts 2011 vedrørende Patent- og Varemærkestyrelsens høringssvar skal vi hermed meddele, at vi ikke har yderligere kommentarer til sagen.

 

For en god ordens skyld skal det nævnes, at vi fortsat er uenige i styrelsens vurdering af den principale påstand. Vi henviser i den forbindelse dog blot til vores bemærkninger nævnt i anken af 1. december 2010…”

 

Der er ikke modtaget kommentarer fra indklagede.

 

Udskriftens og fotokopiens rigtighed bekræftes.

 

Ankenævnet for Patenter og Varemærker, 26. juli 2011.