RESUMÉ:
AN 2010 00040 – VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN
<w> - Adm. ophævelse – Manglende særpræg
Der blev fremsat begæring
om administrativ ophævelse af varemærket VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN <w>
med henvisning til, at mærket mangler særpræg for de varer og tjenesteydelser,
det er registreret for. Patent- og Varemærkestyrelsen tog begæringen til følge
og ophævede registreringen. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for
Patenter og Varemærker, som stadfæstede den påklagede afgørelse.
KENDELSE:
År 2011, den 24. juni afsagde Ankenævnet for
Patenter og Varemærker
(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn,
Svane Køkkenet A/S
v/Lett Advokatfirma
over
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2010 vedr. VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN <w> for:
Invita Køkkener A/S
v/Chas. Hude A/S
Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.
Ankenævnet
udtaler:
Ankenævnet finder i lighed med Patent- og
Varemærkestyrelsen og af de af styrelsen anførte grunde, at LOUNGE KITCHEN
mangler det for registrering nødvendige særpræg for de varer og
tjenesteydelser, det er registreret for i klasserne 20, 35, 37 og 42.
Herefter bestemmes:
Begæring om
administrativ ophævelse tages til følge, hvorved VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN
nægtes.
Sagens
baggrund:
Den 19. maj 2008 indsendte Lett Advokatfirma på
vegne TMK A/S en ansøgning om registrering af varemærket LOUNGE KITCHEN
<w> for:
Klasse 20: Møbler, dele og tilbehør hertil (ikke
indeholdt i andre klasser), i form af køkkenskabe, skuffer og låger, trådkurve
i plastic og metal, skuffeindsatse af træ, plastic og metal samt
køkkenindretninger og varer (ikke indeholdt i andre klasser) af træ.
Klasse 35: En gros og detailhandel med køkkener.
Klasse 37: Installation af køkkenudstyr, i form af
montering af køkkener, herunder rådgivning, reparationsvirksomhed og
installationsvirksomhed.
Klasse 42: Design af køkkenindretningsløsninger,
herunder rådgivning, design og udvikling af køkkener.
Den 5. juni 2008 blev ansøgningen overdraget til
Svane Køkkenet A/S.
Varemærket blev registreret den 26. november 2008
og blev efterfølgende publiceret i Dansk Varemærketidende samme dato.
I brev af 18. november 2009 begærede Chas. Hude
A/S på vegne Invita Køkkener A/S om administrativ ophævelse af ovennævnte
registrering VR 2008 04099, LOUNGE KITCHEN <w>. Begæringen blev fremsat
med henvisning til varemærkelovens § 30, jf. § 28 i lovbekendtgørelse nr. 90 af
28. januar 2009. Anmoder anførte endvidere til støtte for begæringen om
administrativ ophævelse, at varemærket LOUNGE KITCHEN mangler varemærkeretligt
særpræg.
I brev af 2. marts 2010 gjorde indehaver gældende,
at varemærket besidder det fornødne særpræg. Det blev anført, at der er tale om
en sammensætning af to kendte ord, men de to ord har ikke nogen naturlig
sammenhæng, hvorfor sammensætningen danner et nyt ord, der ikke har reel
betydning i det danske sprog.
Den 19. oktober 2010 traf Patent- og
Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen. Styrelsen tog begæringen om administrativ
ophævelse til følge og ophævede registreringen med følgende begrundelse:
”… 2. Lovgrundlaget
Ifølge varemærkelovens §
13, stk. 2, nr. 1, er følgende varemærker udelukket fra registrering:
"Varemærker,
som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene
til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde,
anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling
eller for præstationen af tjenesteydelser, eller andre egenskaber ved
disse."
3. Vurdering
og konklusion
Indehavers mærke: LOUNGE KITCHEN <w>
Begæret ophævet for: Klasse 20: “Møbler, dele og tilbehør hertil (ikke
indeholdt i andre klasser), i form af køkkenskabe, skuffer og låger, trådkurve
i plastic og metal, skuffeindsatse af træ, plastic og metal samt
køkkenindretninger og varer (ikke indeholdt i andre klasser) af træ.”
Klasse 35: “Engros- og detailhandel med køkkener.”
Klasse 37: “Installation af køkkenudstyr, i form af montering af køkkener,
herunder rådgivning, reparationsvirksomhed og installationsvirksomhed.”
Klasse 42: “Design af køkkenindretningsløsninger, herunder rådgivning,
design og udvikling af køkkener.”
Mærket består af en
sammensætning af ordene LOUNGE og KITCHEN. LOUNGE kan
ifølge Longman Dictionary of Contemporary English Online defineres som: “the main room in a house where people relax,
watch television etc [= living room]”. Ifølge Den Danske Ordbog kan ”lounge”
defineres som ” En lounge er ..
stedet, man fortrækker til, når man skal læne sig tilbage og slappe af. Når man
skal ryge en havaneser, sludre stilfærdigt om verdenssituationen eller bare
have sig en drink efter middagen “. Søges ordet “lounge” på søgemaskinen
Google, henvises man for størstepartens vedkommende til hjemmesider, der
omtaler steder i det offentlige rum – f.eks. barer, cafeer eller sofa-områder i
lufthavne. Man henvises også til hjemmesider, der markedsfører møbler til
boligen, der er egnet til at skabe en lounge-stemning, f.eks. sofaer, lave
lænestole og bløde puder mv. På www.moebelbasen.dk
(se bilag) kan der f.eks. søges specifikt på ”loungemøbler” – altså lave stole,
sofaer og borde, der skaber lounge-stemning i boligen. På
dansk opfattes LOUNGE således som et rart og hyggeligt sted – en slags
sofastue, sofa-hjørne eller cafe-område med bløde møbler. KITCHEN betyder
”køkken” på dansk.
Mærket er sammensat af to kendte ord, der tilsammen
skaber et nyt ord; et lounge kitchen. Ordet ses ikke almindeligvis anvendt i
det danske sprog. Det afgørende for
vurderingen af om et "nyt" ord har særpræg er dog, om det
må forventes, at den relevante omsætningskreds umiddelbart vil opfatte ordet
som beskrivende eller på anden måde have et klart og entydigt meningsindhold
med en tilstrækkelig tilknytning til de relevante varer og tjenesteydelser. Det skal hertil nævnes, at varemærkelovens forbud mod
registrering af mærker, der er egnet til at beskrive de varer eller
tjenesteydelser, de søges registreret for, også retter sig mod mærker, som det
med rimelighed kan forudses, at den relevante omsætningskredses i fremtiden vil opfatte som beskrivende
for de relevante varer eller tjenesteydelser.
Den relevante
omsætningskreds for køb af de relevante varer og tjenesteydelser er
fortrinsvist danske forbrugere med eget hjem. For denne kundekreds er
betegnelser som f.eks. et ”køkken-alrum” eller et ”spise-køkken”, der ifølge
Den Danske Ordbog defineres som ”et køkken hvor der også er spisebord med tilhørende stole”,
ganske almindelige betegnelser. På den baggrund er det forventeligt, at samme
omsætningskreds vil opfatte sammensætningen af ordet LOUNGE og KITCHEN som et køkken i åben forbindelse
med et lounge-område med f.eks. sofaer, lænestole og lave borde. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at det
forhold, at mærket er på engelsk ikke i sig selv giver mærket særpræg. Det er
styrelsens opfattelse, at danskere generelt set har et ganske godt kendskab til
engelsk, og at den kundegruppe de relevante varer og tjenesteydelser retter sig
mod ikke er nogen undtagelse herfra.
At mærket ikke
er skrevet med en bindestreg mellem LOUNGE og KITCHEN – på linie med den
bindestreg der f.eks. findes i ordene køkken-alrum eller spise-køkken – giver
ikke mærket særpræg.
Efter styrelsens
vurdering, kan det med rimelighed antages, at mærket LOUNGE KITCHEN <w>
henviser til en tendens inden for boligindretning, nemlig at man samler
køkkenfunktionerne i et rum – et lounge kitchen –, hvor der, ud over
køkkenmøbler, også er møbler der giver mulighed for at sidde blødt, slappe af,
se tv mv.
For de registrerede varer
i klasse 20, er mærket beskrivende, idet det er egnet til at beskrive det sted
i huset, hvor de pågældende varer skal anvendes – altså at køkkenmøblerne skal
anvendes i et lounge kitchen. Alle varer i klasse 20 henviser til
køkkenmøblering, og mærket mangler derfor særpræg for hele denne klasse.
For de registrerede
tjenesteydelser i klasse 35 er mærket egnet til at beskrive de varer, som
sælges i en gros- og detailhandelen, nemlig køkkener – f.eks. i form af et
lounge kitchen. Mærket mangler derfor særpræg for hele denne klasse.
For de registrerede
tjenesteydelser i klasse 37 er mærket egnet til at beskrive det sted, hvor
tjenesteydelsen skal anvendes. Det er f.eks. naturligt at tale om installation
og reparation af køkkener i et lounge kitchen. Mærket mangler derfor særpræg
for tjenesteydelserne registreret i klasse 37.
De registrerede
tjenesteydelser i klasse 42 retter sig mod design, rådgivning og udvikling af
køkkener. Mærket LOUNGE KITCHEN kan for disse tjenesteydelser angive genstanden
og formålet med ydelsen – altså, at man f.eks. køber tjenesteydelserne med
henblik på at få designet et lounge kitchen.
Samlet er det således styrelsen vurdering, at mærket mangler særpræg for de
varer og tjenesteydelser det er registreret for. Styrelsen tager herefter
begæringen til følge, og registreringen vil blive ophævet.
Afgørelsen er truffet i medfør af varemærkelovens § 28, stk. 1, jf. § 13,
stk. 2, nr. 1…”
Denne afgørelse indbragte Lett Advokatfirma på vegne Svane Køkkenet A/S med
brev af 17. december 2010 for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med
følgende påstand:
”… Patent og
Varemærkestyrelsen har den 19. oktober 2010 taget en begæring om ophævelse af
ovenstående varemærker til følge, idet styrelsen fandt, at varemærkerne ikke
havde det fornødne særpræg til at kunne opretholde registreringen for de
pågældende varer og tjenesteydelser i klasserne 20, 35, 37 og 42.
Med nærværende skal jeg
på vegne af registranten, Svane Køkkenet A/S, påklage den afsagte afgørelse til
Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
Min klients mærker er
sammensat af ordene LOUNGE og KØKKEN samt LOUNGE og KITCHEN.
Der er tale om en
sammensætning af to kendte ord, men de to ord har ikke nogen naturlig
sammenhæng, hvorfor det gøres gældende, at sammensætningen danner et nyt ord,
der ikke har reel betydning i det danske sprog.
I den forbindelse skal
henvises til EF-domstolens afgørelse i sagen C-383/99 vedrørende varemærket
BABY DRY for bleer.
I denne sag udtalte
domstolen, at med hensyn til varemærker, der er sammensat af ord, skal der ikke
kun for hvert af udtrykkene isoleret betragtet, men også for den helhed, som de
udgør, konstateres en beskrivende karakter. Enhver tydelig afvigelse i
formuleringen af den anmeldte ordkombination fra den udtryksform, der i normal
sprogbrug anvendes af de berørte forbrugere for at betegne varen eller
tjenesteydelsen eller disses væsentlige egenskaber, kan give ordkombinationen
det nødvendige særpræg til registrering som varemærke, jf. domstolens præmis
37, 39 og 40.
Videre anførtes det i
præmis 43 og 44 at ordkombinationen Baby-Dry som varemærke for bleer ikke kan
anses for beskrivende når ordene betragtes samlet, idet ordkombinationen var en
leksikal opfindelse, som gjorde det muligt for det dannede varemærke at have en
adskillelsesfunktion. Domstolen udtrykte videre, at hver af de to udtryk som
ordkombinationen består af, kan være en del af de udtryk, der anvendes i
almindelig sprogbrug til at betegne bleers funktion, men deres strukturelt
usædvanlige sammenstilling var ikke noget kendt udtryk i det engelske sprog for
at betegne bleer eller disses væsentligste egenskaber.
Det er registrantens
standpunkt, at samme forhold gør sig gældende i nærværende sag, idet
ordkombinationerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN, når sammensat, har
adskillelsesevne og derved har funktion som varemærke, ligesom det gøres
gældende, at der ikke er tale om, at varemærkerne angiver en egenskab ved de
pågældende varer og tjenesteydelser for hvilke varemærkerne er registreret.
Det er fast praksis, at
der i relation til vurderingen af et varemærke lægges særligt vægt på
varemærkets indledning. Det har derfor i nærværende sag væsentlig betydning, at
min klients varemærker begynder med ordet LOUNGE, hvilket har betydeligt
særpræg i forhold til de varer varemærkerne anvendes for, idet ordet ”lounge”
ikke har nogen naturlig sammen med min klients køkken-produkter og dermed
beslægtede services.
Som det også fremgår af styrelsens afgørelse af 19. oktober 2010 (s. 3)
fremkommer der ved en søgning på Google på ordet ”lounge” en række resultater
med hjemmesider, der omtaler ordet ”lounge” som steder i det offentlige rum. I
relation til de foretagne Google søgninger skal det bemærkes, at der ikke er
nogen resultater, der relaterer sig til køkkenet som sådant. Netop dette
understreger, at ordet ”lounge” ikke har nogen form for naturlig sammenhæng med
køkkener, hvilket samtidig medfører, at varemærkerne har det fornødne særpræg
til at registreringerne kan opretholdes.
Det gøres gældende, at
den under sagen fremlagte e-mail af 8. november 2009 fra Dansk Sprognævn er
uden betydning for sagen, idet denne er ensidigt indhentet fra Invita Køkkener
A/S’ side, hvilken er den virksomhed, der har anmodet om ophævelse af
varemærkerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN. Erklæringen er således indhentet
inden ophævelsesbegæringen blev indgivet og uden at min klient har været
orienteret herom.
I relation til
erklæringen gøres det videre gældende, at kompetencen til vurdering af,
hvorvidt et varemærke har særpræg, ikke tilkommer Dansk Sprognævn, men derimod
Patent og Varemærkestyrelsen, eller i nærværende sag Ankenævnet for Patenter og
Varemærker. Endelig gøres det gældende, at udtalelsen i kraft af dens
summariske form ikke giver et nuanceret og retvisende billede af varemærkernes
egentlige særpræg.
I relation til det
materiale der er fremlagt af Invita Køkkener A/S under sagen fremgår det i
flere af de pågældende annoncer, at ordet ”lounge” anvendes som betegnelse for
et selvstændigt rum, ligesom ordene i flere tilfælde bliver brugt adskilt af en
skråstreg – lounge/kitchen.
Denne anvendelse af en
skråstreg mellem ordene understreger, at disse bliver anvendt som 2
selvstændige ord, at der ikke er naturlig sammenhæng mellem disse. Det må
derfor også bestrides, at der overhovedet findes et ord der hedder ”lounge
køkken” og/eller ”lounge kitchen”, hvilket understreges af at ordene ikke
findes i nogen ordbøger.
Det må derfor også
bestrides, at den relevante omsætningskreds skulle opfatte varemærkerne som
beskrivende, eller at varemærkerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN i øvrigt
skulle henvise til en tendens indenfor boligindretning, således som anført af
Patent og Varemærkestyrelsen. Denne argumentation forekommer konstrueret, idet
ordkombinationerne ikke har nogen reel betydning i det danske sprog.
Ankenævnets opmærksomhed skal samtidig henledes på, at der i henhold til registreringspraksis fra Patent og Varemærkestyrelsen er en række andre varemærker i klasserne 20 og 37, hvor graden af særpræg er lavere end hvad der er tilfældet for min klients varemærker LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN. Deskriptiviteten af min klients varemærker skal vurderes i forhold til disse tidligere registrerede varemærker i samme klasser. De tidligere registrerede varemærker er følgende:
- HARMONI KØKKEN <w>, VR 2003 02326,
registreret i klasse 20, 37
- MØBELKØKKEN <w>, VR 2001 03830, registreret
i bl.a. klasse 20
- SAMTALEKØKKEN <w>, VR 2000 05046,
registreret i klasse 20
Denne
registreringspraksis hvor sammensatte ord med et yderst begrænset særpræg er
blevet registreret i klasse 20 og 37 medfører, at registreringerne af
varemærkerne LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN så meget desto mere bør kunne
opretholdes. Forholdene er direkte sammenlignelige idet der er tale om registreringer
i samme klasser, og det gøres gældende, at der ikke er nogen hensyn eller
forhold der gør, at registrantens varemærker LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN
skal behandles anderledes end varemærkerne HARMONI KØKKEN, MØBELKØKKEN og
SAMTALEKØKKEN, hvorfor registreringerne skal opretholdes.
Sammenfattende gøres det
gældende, at den utraditionelle sammensætning af ordene ”lounge” og
”køkken/kitchen” skaber et varemærke, der har tilstrækkeligt særpræg til at
kunne være registreret som varemærke for min klients varer og tjenesteydelser i
klasse 20, 35, 37 og 42, hvorfor ankenævnet anmodes om, at omgøre Patent og
Varemærkestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2010, således at
varemærkeregistreringerne af LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN opretholdes…”
Med brev af 21. februar 2011 kommenterede
indklagede Invita Køkkenet A/S v/Chas. Hude A/S klagen således:
”… Jeg henviser til jeres
brev af 22. december 2010 i ovennævnte sager og anmoder om, at Patent- og
Varemærkestyrelsens afgørelser af 19. oktober 2010 i sagerne VR 2008 04100
LOUNGE KØKKEN og VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN stadfæstes.
Modparten synes ikke at
være fremkommet med argumenter, som giver anledning til fornyede overvejelser i
forhold til de omhandlede varemærkes særpræg.
Det bestrides, at sammensætningerne
LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN skulle have adskillelsesevner. Som anført af
styrelsen kan disse to ordkombinationer nemlig forventes at blive opfattet som
beskrivende af forbrugerne. Dette fordi LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN i
modsætning til BABY DRY består af en ganske banal og grammatisk neutral
sammensætning af to ord, der godt kan optræde sammen i den givne rækkefølge
uden at forbrugerne vil opfatte dem som usædvanlige, opfindsomme, tvetydige
eller på andre måder originale.
Det anfægtes desuden, at
ordet LOUNGE alene skulle have særpræg i forhold til køkkenmøbler og de øvrige
varer og tjenesteydelser, som modpartens varemærkeregistreringer omfatter. Det
er min klare opfattelse, at en ”lounge” er et ikke nærmere specificeret rum, der
godt kan huse de varer, som er omfattet af modpartens varefortegnelser. Her
tænker jeg på køkken-alrum / spisekøkkenerne, som i virkeligheden består af en
blanding af egentlig køkkenrum og stue / opholdsrum, men også på almindelige
stuer, hvor køkkenskaber med glas- og porcelænsvarer og andre køkkenredskaber
ofte står. Hvis modpartens bemærkninger på dette punkt var korrekte, skulle
LOUNGE ligefrem betragtes som vildledende!
Når det er sagt, skal det
dog understreges, at jeg er enig med modparten i, at varemærkernes særpræg
vurderes i forhold til varemærkerne som helhed, og ikke i forhold til deres
enkle bestanddele. I den anledning skal jeg atter henvise til resultaterne af
min søgning på Internettet (bilag 1), som understøtter, at LOUNGE KITCHEN og
LOUNGE KØKKEN er ganske kendte betegnelser anvendt i forbindelse med en af
nutidens trends inden for boligindretning.
Forholdet, at modpartens
Internetsøgning har afsløret, at LOUNGE og KITCHEN /
KØKKEN ofte bliver brugt i nær tilknytning og adskilt af en skråstreg synes
blot at bekræfte, at der netop er sammenhænge, hvor disse ord naturligt kan stå
ved siden af hinanden.
Modparten fremdrager
nogle eksempler på tidligere registrerede varemærker, der skulle have en vis
lighed med de angrebne registreringer og hertil har jeg følgende bemærkninger:
· HARMONI KØKKEN: Blot fordi Patent- og
Varemærkestyrelsen har accepteret dette varemærke uden bemærkninger, er
desværre ikke ensbetydende med at det har særpræg og jeg mener at samme
argument som med de ankede mærker kunne gøre sig gældende her.
· Med hensyn til varemærket MØBELKØKKEN har
styrelsen i første omgang afvist MØBELKØKKEN jf. VML § 13, stk. 1, og først
efter fornyet overvejelse accepteret varemærket til registrering. Se styrelsens
brev af 11. september 2001 til ansøgeren samt Dansk Sprognævnets udtalelse i
sagen.
· SAMTALEKØKKEN: Der er ikke nogen naturlig
forbindelse mellem de to ord ”samtale” og ”køkken”, ud over den
selvfølgelighed, at samtaler kan foregå i et køkken, hvilket formentligt er
grunden til at dette mærke er accepteret. Men jeg må indrømme jeg har svært ved
at se sammenhængen til LOUNGE KØKKEN og LOUNGE KITCHEN.
Til sidst vil jeg kort
tilføje, at modpartens anbringender vedrørende Dansk Sprognævnets udtalelse af
november 2009 (bilag 2) synes at være åbenbart fejlagtige. Denne statslige
forskningsinstitutions professionalisme og uafhængighed taler for sig selv.
Ovenstående taget i
betragtning, henstiller jeg, at Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser i
sagerne VR 2008 04100 LOUNGE KØKKEN og VR 2008 04099 LOUNGE KITCHEN stadfæstes.
Skulle modparten komme
med yderligere bemærkninger, anmoder jeg om lejlighed til at udtale mig herom.
For fuldstændighedens
skyld vedlægger jeg hermed det bevismateriale, som vi forelagde styrelsen i
forbindelse med de pågældende ophævelsesbegæringer…”
Med brev af 7. marts 2011
afgav Patent- og Varemærkestyrelsen følgende udtalelse i sagen:
”… Som svar på Ankenævnets brev af den 22. februar 2011 skal styrelsen
udtale følgende:
Under behandlingen for Ankenævnet ses der ikke at være fremlagt sådanne nye
væsentlige argumenter, at styrelsen har anledning til at ændre opfattelse.
Styrelsen fastholder derfor afgørelserne af den 19. oktober 2010 og den
under behandlingen fremførte argumentation og vurdering.
Styrelsen skal således henstille til Ankenævnet, at den trufne afgørelse
stadfæstes…”
Med brev af 16. marts 2011 kommenterede klager
Svane Køkkenet A/S v/Lett Advokater Styrelsens svar med følgende:
”… Under henvisning til
Ankenævnets brev af 8. marts 2011 skal jeg hermed meddele, at jeg ikke har
yderligere kommentarer til sagen som følge af Patent- og Varemærkestyrelsens
høringssvar, idet jeg i det hele kan henholde mig til det tidligere anførte.
Jeg skal således meddele,
at jeg fastholder min anmodning om omgørelse af Patent- og Varemærkestyrelsens
afgørelse af 19. oktober 2010, således at varemærkeregistreringerne af LOUNGE
KØKKEN og LOUNGE KITCHEN opretholdes.
Herved skal jeg derfor
høfligst anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at træffe afgørelse i sagen på
det foreliggende grundlag.
Jeg imødeser venligst
Ankenævnets bekræftelse af modtagelse af denne skrivelse samt meddelelse om, at
sagen er optaget til afgørelse…”
I mail af 29. marts 2011
meddelte indklagede Invita Køkkenet A/S v/Chas. Hude A/S følgende:
“… Jeg henviser til
skrivelse af 8. marts 2011 vedrørende høringssvar fra Patent- og
varemærkestyrelsen og kan oplyse, at dette ikke giver anledning til yderligere
skriftligt indlæg fra min side og heller ingen anmodning om mundtlig
forhandling…”
Udskriftens og fotokopiens rigtighed
bekræftes.
Ankenævnet for Patenter og
Varemærker den 24. juni 2011.