RESUMÉ:
AN 2011
00005 – VR 2009 02798 RES-Q <w> - Indsigelse - Forvekslelighed
Indehaveren
af EU-varemærke 006473755 RESCUE <w> fremsatte indsigelse mod endelig
registrering af VR 2009 02798 RES-Q <w> i klasse 5, 29 og 30. Indsigelsen
blev begrundet med, at det foreløbigt registrerede varemærke VR 2009 02798
RES-Q <w> er forveksleligt med indsigers ældre EU-varemærke. Patent- og
Varemærkestyrelsen tog ikke indsigelsen til følge og opretholdt registreringen
i sin helhed. Denne afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for patenter og
varemærker, som stadfæstede den påklagede afgørelse.
KENDELSE:
År 2011, den 29. august afsagde Ankenævnet for
Patenter og Varemærker
(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Jens Schovsbo, Hanne Kirk Deichmann)
Bach Flower Remedies Limited, England
v/Budde Schou A/S
over
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 24.
november 2010 i sagen VR 2009 02798 RES-Q <w> indehavet af:
DuraPharma ApS
v/Holme Patent A/S
Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt, da Ankenævnet ikke har fundet
anledning til mundtlig forhandling.
Ankenævnet
udtaler:
De to mærker, som skal sammenlignes, er indehavers
mærke RES-Q og indsigers mærke RESCUE. Ankenævnet finder, at brugen af
bogstavet ”Q” i indehavers mærke betyder, at den synsmæssige forskel mellem de
to mærker er reel. For så vidt angår udtalen, vil indsigers mærke af danske
forbrugere ubesværet blive udtalt på engelsk, hvorimod indehavers mærke
formentlig typisk vil blive udtalt med vægt på bogstavet ”Q” [’resku:]. Mærke-ligheden mellem
mærkerne er således ikke særlig stor. Når hertil kommer, at ordet ”rescue” kan
opfattes som beskrivende for anvendelsen af de produkter (lægemidler og
kosttilskud), som mærket er registreret for, og derfor må anses for at være et
svagt tegn, som bør tilmåles en relativ svag beskyttelse, finder Ankenævnet efter
en samlet vurdering ikke, at ligheden mellem mærkerne er så stor, at der består
en risiko for forveksling bedømt ud fra en gennemsnitsforbrugers opfattelse af
mærkerne.
Herefter bestemmes:
Den påklagede
afgørelse stadfæstes.
Sagens
baggrund:
Den 12. maj 2009 indleverede DuraPharma ApS en
ansøgning om registrering af varemærket RES-Q <w> for:
Klasse 5: Kosttilskud og lægemidler i form af
produkter til oral anvendelse indeholdende polyphenoler.
Klasse 29: Kosttilskud (ikke til medicinsk brug) i
form af et produkt til oral anvendelse indeholdende polyphenoler.
Klasse 30: Kosttilskud (ikke til medicinsk brug) i
form af et produkt til oral anvendelse indeholdende polyphenoler.
Klasse 31: Kosttilskud (ikke til medicinsk brug) i
form af et produkt til oral anvendelse indeholdende polyphenoler.
Varemærket blev registreret den 24. september 2009
for klasserne 5, 29 og 30 og efterfølgende publiceret i Dansk Varemærketidende
samme dato.
Den 4. december 2009 gjorde Budde Schou A/S på
vegne Bach Flower Remedies Limited, England indsigelse mod gyldigheden af det
foreløbigt registrerede mærke VR 2009 02798 RES-Q <w>. Indsigelsen var
baseret på, at ansøgers registrering er forveksleligt med indsigers ældre
EU-varemærke 006473755 RESCUE <w>, da der er mærkelighed og
varesammenfald.
I brev af 1. juli 2010 bestred indehaver, at
mærkerne er forvekslelige. Der er ikke varesammenfald, da indsiger bruger
RESCUE på produkter, der er tiltænkt at afhjælpe stress, sikre en bedre søvn og
generelt bedre velvære, mens indehavers mærke angår produkter, der indeholder
polyphenoler, der har en positiv virkning på bl.a. cancer og karsygedomme.
Indehaver anførte, at der er klare synsmæssige og lydlige forskelle mellem
mærkerne, og at indsigers mærke RESCUE er uden særpræg.
Med brev af 24. november 2010 traf Patent- og
Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen. Styrelsen tog ikke indsigelsen til følge,
og registreringen blev opretholdt i sin helhed. Styrelsen begrundede afgørelsen
med følgende:
”… 2. Lovgrundlaget
I varemærkelovens § 15,
stk. 1, nr. 2 står der, at et varemærke ikke kan registreres, hvis
" der er risiko for forveksling,
herunder at det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke,
fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og
varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art."
3.
Vurdering og konklusion
Indehavers mærke: RES-Q
<w>
Registreret for: “Kosttilskud og lægemidler
i form af produkter til oral anvendelse indeholdende polyphenoler” i klasse 5
“Kosttilskud
(ikke til medicinsk brug) i form af et produkt til oral anvendelse indeholdende
polyphenoler” i klasse 29 og
“Kosttilskud
(ikke til medicinsk brug) i form af et produkt til oral anvendelse indeholdende
polyphenoler” i klasse 30.
Indsigers mærke: RESCUE
<w>
Registreret for: Visse varer i klasse 3,
29, 30, 31, 32 og 33 og ”farmaceutiske, medicinske, veterinærmedicinske,
homøopatiske, allopatiske, afhjælpende, diætetiske og sanitære præparater og
stoffer; vitaminer og næringsstoffer; kosttilskud; mineraltilskud; medicinske
drikke og næringsmidler; desinfektionsmidler; antiseptiske midler;
forbindstoffer og materialer til forbindinger; plastre og bandager;
diagnostiske præparater til medicinske formål;blomstermidler og
blomsteressenser i form af hjælpemidler;blomsteressenser i form af kosttilskud;
præparater og stoffer udvundet af planter og blomster til brug i behandlingen
af emotionelle og psykiske lidelser og tilstande; præparater til medicinske og
afhjælpende formål, alle udvundet af planter og blomster” i klasse 5.
Indehaver anfører i sit brev af 1. juli 2010, at
der ikke er varesammenfald, da de varer, der er på markedet, ikke ligner
hinanden. Styrelsen skal hertil bemærke, at der i denne sag alene skal
foretages en vurdering af ligheden mellem varerne, som de fremgår af
registreringsbeviserne, og ikke på grundlag af varernes faktiske anvendelse på
markedet.
Der er sammenfald mellem varer omfattet af
indehavers og indsigers registrering i klasse 5.
Indehavers mærke består af ordet RES-Q, og
indsigers mærke består af ordet RESCUE.
Indehavers mærke består af fire bogstaver og en
bindestreg, RES-Q, og indsigers mærke består af
seks bogstaver, RESCUE. Mærkerne er således ikke lige lange, og de har
kun de første tre bogstaver til fælles, mens de adskiller sig ved de sidste
bogstaver, -Q og CUE. Bindestregen mellem S og Q i indehavers mærke isolerer
det på dansk sjældne bogstav Q. Dette er med til at øge den synsmæssige forskel
mellem mærkerne. Styrelsen finder derfor, at der synsmæssigt er en betydelig
forskel mellem mærkerne.
Indsigers mærke er engelsk og betyder ”redning”,
og det vil derfor naturligt blive udtalt på engelsk [´reskju:]. Indehavers
mærke RES-Q er ikke et eksisterende ord og vil som udgangspunkt af den danske
forbruger blive udtalt på dansk [´resku:]. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle
forbrugere vil udtale det på engelsk. Der er derfor kun mindre grad af lydlig
lighed.
Indsigers mærke RESCUE er engelsk og betyder
”redning”. En søgning på søgemaskinen Google på Internettet viser, at der er
ca. 70.000 hits på ”rescue medicine”. Vi har indsat uddrag fra denne søgning
sidst i afgørelsen. Det er således styrelsens opfattelse, at RESCUE for
”lægemidler og kosttilskud” er meget svagt.
Indehavers mærke er som nævnt ikke et eksisterende
ord og vil, i det omfang det udtales på dansk, blive opfattet som et kunstord.
Begrebsmæssigt er der således også kun mindre grad af lighed.
Der er sammenfald mellem varer omfattet af
indehavers og indsigers registrering i klasse 5. Under hensyn til, at RESCUE er
meget svagt for ”lægemidler og kosttilskud”, at der er betydelige synsmæssige
forskelle, og at der kun er mindre grad af lydlig og begrebsmæssig lighed, er
det ikke styrelsens opfattelse, at mærkerne ligner hinanden. Mærkerne er derfor
ikke forvekslelige, og der er ikke risiko for, at der kan antages en
forbindelse mellem mærkerne.
Vi tager således ikke indsigelsen til følge, og
registreringen er fortsat gyldig.
Vi har afgjort sagen efter varemærkelovens § 15,
stk. 1, nr. 2…”
Denne afgørelse indbragte Budde Schou A/S på vegne
Bach Flower Remedies Limited, England for Ankenævnet for Patenter og Varemærker
med brev af 24. januar 2011 med følgende påstand:
”… Under henvisning til
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 24. november 2010 i ovennævnte
indsigelsessag, hvor indsigelsen ikke blev taget til følge, skal vi hermed på
vegne af vor klient, Bach Flower Remedies Limited, Nelsons House, 83 Parkside,
SW19 5LP, Wimbledon, London, England indgive
K L A G E
over Styrelsens
afgørelse.
1. Påstand
Den nedlagte indsigelse
mod gyldigheden i sin helhed af foreløbig varemærkeregistrering VR 2009 02798
RES-Q tages til følge.
Indsigelsen baseres på
vor klients EF-varemærkeregistrering nr. 006473755 for RESCUE, der bl.a. dækker
identiske varer i klasse 5, 29 og 30, idet vi gør gældende, at varemærkerne er
forvekslelige, herunder at det kan antages, at det yngre mærke har forbindelse
med det ældre mærke, fordi det yngre mærke ligner det ældre varemærke, og
varerne er af samme eller lignende art, jfr. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr.
2.
2. Varelighed:
Varerne er identiske,
idet indsigers ældre mærke omfatter alle varer i de konkrete klasse 5, 29 og
30, herunder også ”kosttilskud” og ”lægemidler”.
3. Mærke-lighed:
Det gøres gældende, at
ordmærkerne er lignende i høj grad, idet de visuelle, lydlige og begrebsmæssige
ligheder er udtalte:
Mærkerne er i visuel henseende lignende i middel grad,
idet mærkerne er visuelt identiske på deres første og væsentligste element RES:
RES-Q
RESCUE
Fonetisk er mærkerne identiske, idet RES-Q på engelsk udtales som RESCUE, idet
bindestregen ikke indgår i udtalen og idet slutelementet CUE i det ældre mærke
udtales som bogstavet Q, idet UE-vokallydene er indeholdt i udtalen af
konsonanten Q på engelsk.
Det gøres herved
gældende, at de relevante danske forbrugere vil genkende både det ældre og det
yngre mærke som engelsk ord, idet ordene - for det første - ikke findes i det
danske sprog og da bogstavet Q, som Patent- og Varemærkestyrelsen rigtigt
fremhæver, i øvrigt er et usædvanligt bogstav på dansk, og da ordene - for det
andet - er alment kendte fra eksempelvis engelske og amerikanske film og
fjernsynsserier.
Ligeledes begrebsmæssigt er mærke identiske, idet
begge mærker vil blive anset som det engelske ord for RESCUE (”redning” på
dansk), som giver samme associationer for de identiske varer.
For så vidt angår
mærkernes særpræg gøres det gældende,
at det ældre mærke besidder tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse
overfor et identisk ord, blot med anden stavemåde, som i det foreliggende
tilfælde.
Patent- og
Varemærkestyrelsen har i sin afgørelse af 24. november 2010 lagt til grund, at
ordet ”rescue” eller på dansk ”redning” er meget svagt for lægemidler og
kosttilskud.
Dette bestrides af
indsiger, idet hverken ordene ”redningsmedin” eller ”redningskosttilskud” eller
på engelsk, ”rescue medicine” eller ”rescue dietary supplements” er gængse
betegnelser for sådanne varer eller varetyper.
Det er således heller
ikke muligt at finde en hylde med ”redningsmedicin” eller ”redningskostilskud”
i et supermarked eller på et apotek.
Det forhold, at Patent-
og Varemærkestyrelsen har fremfundet ca. 70.000 hits på en kombineret søgning
på ordene ”rescue” og ”medicine”, kan ikke tages til indtægt for, at disse to
ord faktisk bruges i kombination for varer i klasse 5, 29 og 30. Dette skyldes,
at en søgning på en internetsøgemaskine vil generere hits på samtlige websites
med sammenstillinger af tekst/tekster, hvori de to søgeord forekommer, uanset
om ordene forekommer helt ude af sammenhæng i den enkelte tekst eller endog på
tværs af adskilte tekster.
Endelig gøres det
gældende, at ved en helhedsvurdering
af mærkerne overfor hinanden vil de fremstå som kvasi-identiske, hvilket
understøttes af afgørelsespraksis:
Som tilkendegivet i V
8/89 PALOSAN / PAL, i V 77/95 MAX / MAXWELL og i AN 2005 00025 MALOU / MALO
skal den indledende stavelse i et mærke tillægges særlig vægt ved
forvekslelighedsbedømmelsen.
Herudover spiller mærkets
konstruktion og rytme ligeledes en rolle, idet en ens konstruktion og rytme
åbner for en større forvekslingsrisiko, jf. V 14/91 UNO OFFICE / UNO FORM og AN
2005 00002 OPIDOL / APIDOL.
4. Konklusion:
Det følger af præmis 17 i
EU-Domstolens dom i sag C-39/97 CANON, at risikoen for forveksling mellem to
mærker især afhænger af ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de
varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkerne. En svag grad af
lighed mellem de af varemærkerne omfattede varer og tjenesteydelser kan således
opvejes af en høj grad af lighed mellem varemærkerne og omvendt.
Den konkret foreliggende
vareidentitet og identitet i lydlig og begrebsmæssig henseende, sammenholdt med
den middel visuelle lighed må således være tilstrækkelig til at statuere
forvekslelighed.
På grundlag af
ovenstående gøres det gældende, at det efter en helhedsbedømmelse bør kunne
lægges til grund, at sædvanligvis velinformerede forbrugere af farmaceutiske
produkter vil anse mærkerne for forvekslelige, særligt ved det udviskede
erindringsbillede, som de fleste forbrugere vil være stillet overfor i
købssituationen, idet det yngre mærke er visuelt, fonetisk og begrebsmæssigt
forveksleligt med indsigers ældre mærke, hvorfor registreringen af det yngre
mærke bør nægtes i sin helhed for klasse 5 iht. varemærkelovens § 23, jfr. §
15, stk. 1, nr. 2.
Vi henviser herved til
OHIM’s afgørelse i B 1047085 FAROLIVA mod APOLIVA og B 954091 PREFEMIN mod
GEFEMIN, og til EF-domstolens afgørelse T-149/2008 SORVIR.
På baggrund af
ovenstående henstilles det, at det bekendtgjorte mærke afvises fra registrering
i sin helhed…”
Med brev af 18. marts 2011 kommenterede indklagede, Holme Patent A/S på vegne
DuraPharma ApS klagen således:
”… Under
henvisning til klagen over Patent- og Varemærkestyrelsen afgørelse af den 24.
november 2010, samt klagebegrundelsen af den 24. januar 2011, skal vi hermed
fremkomme med vores kommentarer.
Indledningsvist skal vi gøre gældende, at indehavers
mærke ud fra en helhedsvurdering ikke er forveksleligt med klagers mærke, idet
der både skal lægges vægt på synsmæssige, lydlige og begrebsmæssige indtryk af
mærkerne, samt hvorvidt der er risiko for forveksling mellem de omhandlende
varemærker i offentlighedens bevidsthed.
Sammenligning
af varer og tjenesteydelser:
I forbindelse med vurderingen af, om der er
lighed mellem vare- og tjenesteydelserne, skal alle relevante faktorer
inddrages. Dvs. varernes og tjenesteydelsernes karakter, deres anvendelse, om
de udbydes til den samme kundekreds, sælges i de samme butikker og lignende.
Det angrebne mærke er registreret i klasse 5
for ”kosttilskud og lægemidler i form af produkter til oral anvendelse
indeholdende polyphenoler”, samt i klasse 29 og 30 for ”kosttilskud (ikke til
medicinsk brug) i form af et produkt til oral anvendelse indeholdende
polyphenoler”. Klagers påberåbte mærke er registreret for alle varer i klasse 5
og for en række levnedsmidler i klasse 29 og 30.
Det skal i den forbindelse understreges, at
klagers mærke ikke omfatter kosttilskud i klasse 29 og 30, og at der i disse
klasser derfor ikke kan være tale om varesammenfald.
Eftersom de relevante varer i klasse 5 er
kosttilskud og lægemidler vil den relevante kundekreds dels bestå af medicinske
fagfolk dels almindelige medlemmer af offentligheden, og varerne vil i
overensstemmelse hermed kunne købes enten i håndkøb eller på recept. Af
indlysende årsager vil begge målgrupper være særligt opmærksom på at købe
korrekte lægemidler og kosttilskud, eftersom købet har direkte relation til
deres sundhed og velvære, og den enkelte forbruger vil derfor have en særlig
høj grad af bevidsthed og opmærksomhed når vedkommende køber de relevante
varer. Denne opmærksomhed vil i overensstemmelse med arten af varerne være
langt højere end hvis man for eksempel købte en række andre produkter,
eksempelvis køkkenrulle. Især ved lægemidler, knytter producenten af
sikkerhedsgrunde netop en bestemt betegnelse til en bestemt formålsbestemt
produktkategori, og denne betegnelse indarbejdes i forbrugerens bevidsthed for
netop dette produkt og ingen andre. En forbruger der f.eks. køber Panodil køber
hovedpinepiller eller smertestillende piller og ikke et diabetespræparat.
Risikoen for at en informeret forbruger vil forveksle de to mærker eksisterer
derfor overhovedet ikke.
Når dette er sagt, skal det bemærkes, at
klageres varer er rettet til en helt anden kundekreds end mærkeindehavers.
Dette fremgår af eksempelvis klagers hjemmeside http://www.bachflower.com/,
se bilag A, hvor mærket RESCUE udelukkende anvendes for række specifikke
produkter og kun som en undergruppe af det overordnede mærke ”BACH”. Af
hjemmesiden fremgår endvidere, at der i realiteten er tale om to varemærker
”RESCUE REMEDY” and ”RESCUE SLEEP”. RESCUE betragtes således ikke som et
selvstændigt varemærke og anvendes udelukkende til produkter, der er tiltænkt
at afhjælpe stress, sikre en bedre søvn og generelt velvære.
I modsætning til klagers mærke, angår
indehavers varemærke en oral sammensætning der indeholder polyphenoler. Det er
velkendt at polyphenoler, der er en gruppe naturlige antioxidanter, antages at
have en positiv virkning på bl.a. cancer og karsygdomme.
Klagers varer og mærkeindehavers varer er
således ikke rettet eller tiltænkt samme kundekreds.
Vi skal i den forbindelse henlede styrelsen
opmærksomhed på AN 2002 00037, hvor ankenævnet fandt, at de to mærker EUROWOMAN
og WOMAN, der begge vedrørte tidsskrifter til kvinder, ikke kunne anses at være
forvekslelige, idet tidsskrifterne henvender sig til forskellige købergrupper.
Konklusionen må derfor være, at varerne ikke
er identiske, og at der de facto ikke
er nogen risiko for forveksling for de relevante persongrupper herunder
køberne, salgsstederne og/eller annoncørerne.
b)
Sammenligning af mærkerne:
Afgørende for om der i relation til
varemærkelighed kan konstateres forvekslelighed er, om der kan antages, at være
en forbindelse mellem varemærkerne.
Begge mærker er ordmærker og kan derfor
sammenlignes direkte.
Klagers mærke: RESCUE
Indehavers mærker: RES-Q
Det er umiddelbart klart ved en sådan
sammenligning, at der ikke vil være synsmæssig lighed mellem klagers og
indehavers mærke, idet forbrugeren i relation til indehavers mærke vil fokusere
på det selvstændige elementet "Q", der slet ikke genfindes i klagers
mærke.
Denne forskel vil hurtigt bemærkes af forbrugeren, eftersom begge mærker er
korte mærker. Det er et velkendt princip at længden af mærkerne vil have
betydning når mærker sammenlignes. Jo kortere et mærke er, jo nemmere vil
forbrugeren være i stand til at opfatte alle mærkes elementer og selv små
forskelle kan have en betydelig indflydelse på hvordan forbrugeren opfatter og
husker mærket. Se
f.eks. OHIM’s ”The manual concerning opposition” part 2, kapitel 2; side 22,
pkt. 4.2.
Lydligt vil der heller ikke være
forvekslelighed. Indehavers mærke er dansk og vil derfor blive udtalt på dansk.
Dette vil sammen med det faktum, at de to mærkedele RES og Q i indehavers mærke
er adskilt af en bindestreg, medføre at mærkedelene udtales separat. Indehavers
mærke vil således blive udtalt med stavelsen ”res” efterfulgt at en lille pause
og dernæst et dansk ”Q”.
I modsætning hertil vil klagers mærke udtales
på engelsk, idet mærket alene udgøres af det engelske ord for redning ”rescue”.
Der vil således være en flydende overgang mellem stavelserne ”res” og ”cue”.
Der er derfor en klar auditiv forskel mellem
mærkerne.
Mærket "RESCUE" betyder på dansk
redning. Klagers mærke kan dermed betegne den effekt, der ønskes med de
pågældende produkter, dvs. at kunderne nu enten bliver reddet fra deres
stresssymptomer, fra dårlige søvnvaner eller fra en general utilpashed.
I modsætning hertil er indehavers mærke
konstrueret af mærkedelene af RESveratrol (en polyfenol der i
vindrueskallen og dermed overføres til eksempelvis rødvin.) og Quercetin
(et flavonoid der bl.a. findes i æbleskræller). Mærket kan således ikke
tillægges en specifik betydning, men er et konstrueret ord baseret på
ingredienser i produktet.
De to mærker har ganske rigtigt samme første
mærkedel, nemlig ”RES”. Imidlertid må det konstateres, at denne del mangler
særpræg, også selvom det antages, at forbrugeren i reglen tillægger den første
del af et ord større betydning, eftersom dette udtales først. Det er dog ikke
desto mindre også korrekt, at kundekredsen i almindelighed ikke opfatter et
svagt særpræg, der indgår som en del af et sammensat varemærke, som den særprægede
og dominerende bestanddel i det helhedsindtryk, som varemærket giver.
De to mærkers fællestræk, dvs. »res«, mangler
særpræg. Det er således de omhandlede mærkes respektive suffikser, dvs.
henholdsvis »cue« og »Q«, der skal vurderes. Her kan klagers mærke, i
modsætning til indehavers mærker, ikke antages at have det fornødne særpræg.
Det skal i den forbindelse påpeges, at
indsigelsesbegrundelsen af den 4. december 2009 er konstrueret omkring
varemærket RESQUE og ikke omkring det påberåbte mærke og klagers sammenlignende
opstilling af det påberåbte mærke overfor klagers mærke på side 2, er både
forkert og vildledende.
Som angivet herover er klagers mærke RESCUE
beskrivende for hensigten med klagers varer, og klagers mærke er derfor et
svagt mærke på grund af den "iboende" betydning af ordet rescue.
Dette betyder, at der ikke skal væsentlige ændringer til for at statuere
manglende varemærkelighed.
Selv hvis mærkerne skulle udtales ens, skal
vi hermed henlede Styrelsens opmærksomhed på, Ankenævnets afgørelse AN 2000
00075 hvoraf det følger, at et almindeligt kendt ord, i den pågældende sag
ordet ”family” må anses for så svagt, at det ikke burde kunne hindre
anvendelsen af ordet ”family” i andre ikke-forvekslelige udformninger, der
søges registreret for samme varer og tjenesteydelser.
Derudover blev der i AN 1998 00683 lagt vægt
på den forskellige udtale af Carte og Café der ikke blev anset at være
forvekslelige, selvom de to ord i både auditiv og visuelt henseende ligger
langt tættere på hinanden end de i denne sag omhandlede mærker, som hverken
auditivt eller visuelt har nogen ligheder.
Konklusion
I forbindelse med en vurdering af om der er
lighed mellem to mærker, skal der lægges vægt på en sammenligning af de
synsmæssige, lydlige og begrebsmæssige indtryk af mærkerne. Sammenligningen
skal således indgå i en helhedsvurdering af, om der er lighed mellem mærkerne.
Endvidere skal mærkernes adskillelsesevne og dominerende mærkebestanddele indgå
i vurderingen.
Som angivet herover vil de to mærker ud fra
en helhedsvurdering være visuelt, lydmæssigt og begrebsmæssigt forskellige. De
to mærker giver således et forskelligt indtryk og enhver risiko for forveksling
mellem de omhandlende varemærker i offentlighedens bevidsthed er udelukket.
Såfremt Ankenævnet mod forventning ikke
afviser klagen alene baseret på ovennævnte, skal Indehaveren hermed anmode om
mundtlige forhandlinger…”
Patent- og Varemærkestyrelsen afgav med brev af 5.
april 2011 følgende udtalelse:
”… Som svar på Ankenævnets brev af den 22. marts 2011 skal styrelsen udtale
følgende:
Under behandlingen for Ankenævnet ses der ikke at være fremlagt sådanne nye
væsentlige argumenter, at styrelsen har anledning til at ændre opfattelse.
Styrelsen fastholder derfor afgørelsen af den 24. november 2010 og den
under behandlingen fremførte argumentation og vurdering.
Styrelsen skal således henstille til Ankenævnet, at den trufne afgørelse
stadfæstes…”
Med brev af 5. maj 2011 kommenterede indklagede DuraPharma ApS v/Holme
Patent A/S Styrelsens brev med følgende:
”… I
henhold til ovennævnte og Deres brev af den 7. april 2011, skal vi hermed
meddele Ankenævnet, at vi ikke har kommentarer til Patent- og
Varemærkestyrelsens høringssvar.
Vi skal
anmode om at der afholdes mundtlig forhandling i sagen, jfr.
Ankenævnsbekendtgørelsens § 11.
Såfremt De har kommentarer eller spørgsmål
til ovennævnte, står vi selvfølgelig til Deres rådighed…”
Med brev af 6. maj 2011 fremsendte klager Budde Schou A/S på vegne Bach Flower Remedies
Limited, England følgende kommentarer til Styrelsens brev:
”… På vegne af klager kan
jeg oplyse, at Patent- og Varemærkestyrelsens høringssvar ikke giver anledning
til bemærkninger. Herudover tilslutter
klager sig ansøgers ønske om mundtlig forhandling af sagen for Ankenævnet.
Vi imødeser Ankenævnets
videre meddelelse i sagen…”
Udskriftens og fotokopiens rigtighed
bekræftes.
Ankenævnet for Patenter og
Varemærker, 29. august 2011.