Det besluttedes at tilbagebetale klageafgiften til klager.

KENDELSE:
År 2001, den 11. juli afsagde Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Steffen Gulmann, Finn Mikkelsen)
følgende kendelse i sagen AN 2000 00031

Ankenævnet har behandlet sagen på et møde den 19. juni 2001.

For klager mødte advokat Christian Akhøj, Internationalt Patent-Bureau, der fremlagde påstandsdokument og procederede sagen i overensstemmelse hermed. Fra Patent- og Varemærkestyrelsen mødte fuldmægtig Torben Engholm Kristensen, der påstod styrelsens afgørelse stadfæstet og udtalte sig til støtte herfor på styrelsens vegne.

Ankenævnet udtaler:
Hovedspørgsmålet i denne sag som forelagt for ankenævnet er, om varemærkelovens § 14, nr. 2, skal fortolkes således, at det ansøgte mærke HOLLAND HOUSE er egnet til at vildlede og derfor udelukket fra registrering, medmindre registreringen begrænses til at angå varer hidrørende fra Holland.

Ved fortolkningen af nævnte bestemmelse besluttede ankenævnet allerede i sin afgørelse AN 1999 00024 MONTANA at tage udgangspunkt i TRIPS-aftalens art. 22.

Ankenævnet finder endvidere, at når det kan ske uden konflikt med varemærkeloven, bør dansk registreringspraksis som udgangspunkt være på linie med OHIM’s, der antager geografiske betegnelser til registrering, medmindre OHIM finder, at der er en åbenbar sammenhæng mellem den geografiske betegnelse og de varer/tjenesteydelser, mærket søges registreret for.

Nævnet har noteret sig, at OHIM har registreret det ansøgte mærke med stort set samme varefortegnelse som ansøgt i Danmark.

Nævnet finder, for så vidt angår varefortegnelsen, at der ikke er holdepunkter for, at når sådanne varer hidrører fra netop Holland, må de almindeligt antages at have en given kvalitet, et særligt omdømme eller andre karakteristika, der i væsentlig grad er knyttet til Holland, jf. TRIPS-aftalens art. 22.

Nævnet er opmærksom på, at TRIPS-aftalens art. 23 indeholder en særregel om behov for beskyttelse af geografiske indikationer for visse alkoholholdige drikkevarer. Ankenævnet finder imidlertid, at med tilføjelsen af ordet "HOUSE" falder mærket uden for området for nævnte art. 23.

Sagens baggrund:
Den 3. april 1997 indleverede Mott's Inc., USA, v/ Internationalt Patent-Bureau, en ansøgning om registrering af varemærket HOLLAND HOUSE <w> for klasse 32 og 33.

Efter den indledende behandling meddelte Patentdirektoratet i skrivelse af 13. juni 1997, at man ikke umiddelbart kunne registrere varemærket pga. forvekslelighed med de varemærker, der var registreret under VR 1967 02405 HOLLAND HOUSE <fig> for klasse 29 og 30. Ansøger opfordredes derfor til at begrænse sit mærke eller indhente samtykke til sameksistens. Desuden angav direktoratet, at man fandt den geografiske betegnelse Holland vildledende.

I brev af 9. oktober 1997 anførte Internationalt Patent-Bureau på sin klients vegne, at denne allerede var i besiddelse af figurmærket HOLLAND HOUSE VR 1962 01332 for klasse 32. Det blev i denne forbindelse gjort gældende, at VR 1967 02405 HOLLAND HOUSE <fig> ikke fik anført ansøgers figurmærke fra 1962 som modhold ved ansøgningen. Videre afvistes HOLLAND at være en entydig geografisk betegnelse, ligesom det oplystes, at betegnelsen HOLLAND HOUSE var opstået i forbindelse med et hotel i New York, som for en del år siden var ret kendt.

I brev af 22. juli 1998 anbefalede direktoratet herefter ansøger at begrænse sit mærke således, at "frugtjuicer" blev undtaget, og at "cocktailblandinger" i klasse 32 ændredes til "cocktailblandinger, ikke alkoholholdige".

Efter yderligere brevveksling om geografiske betegnelser skrev Patent- og Varemærkestyrelsen den 5. januar 2000 følgende:

"De har bl. a. i brev af 16. december 1999 bedt os overveje sagen igen. De anfører i Deres seneste breve en række eksempler på OHIM-registreringer, der indeholder geografiske angivelse, uden at der i den forbindelse er sket begrænsning til varer/tjenesteydelser hidhørende fra det pågældende land.

Styrelsen har i den forbindelse telefonisk forhørt sig hos OHIM vedr. denne praksis.

Det er blevet oplyst, at man i OHIM antager mærker, som indeholder geografiske angivelser til registrering, med mindre der er en åbenbar sammenhæng mellem den geografiske angivelse, og de varer eller tjenesteydelser mærket ønskes registreret for.

Som eksempler har man sagt, at et mærke indeholdende "Skagen" vil kunne registreres for solbriller, men ikke for fisk, og at "Monaco-mærker" vil kunne registreres for tøj, men ikke for Casinovirksomhed.

Efter dansk praksis vil der blive krævet begrænsning, med mindre det er åbenbart, at der ikke er en sammenhæng mellem den geografiske angivelse og de ansøgte varer. Styrelsen har eksempelvis registreret "Thule" for bagagebokse.

I nærværende sag er styrelsen imidlertid af den opfattelse, at det ikke er åbenbart, at varer i klasserne 32 og 33 ikke kan komme fra Holland.

De har i et af Deres breve desuden påpeget en række eksempler på danske varemærkeregistreringer, der indeholder geografiske betegnelser uden begrænsning.

De nævner bl. a. VR 1996 06782 "KantineService" <fig>, hvor det af mærket fremgår, at man har en fransk køkkenchef. I dette tilfælde er det tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er tale om en geografisk angivelse og endvidere fremgår det direkte af mærket, at tjenesteydelsen udføres fra Hvidovre i Danmark.

Endvidere nævner De VR 1993 01211 "Fransk Hot dog" <fig>. I dette tilfælde er der tale om en generisk betegnelse, hvorfor der ikke kræves begrænsning.

I VR 1972 00255 "Fransk Urteeddike"<fig> fremstår mærket også generisk, og det er tvivlsomt hvorvidt styrelsen på dette tidspunkt fulgte en praksis, hvorefter geografiske angivelser skulle begrænses.

I VR 1982 00623 "English House Møbler" <fig> fremgår det af mærket, at det er beliggende i Odense.

I VR 1996 06955 "United Steaks of America" <w> blev dette mærke accepteret p.g.a. det tvetydige ordspil i mærker.

Vi mener derfor stadig at styrelsens praksis generelt er konsistent.

De må derfor fortsat begrænse varefortegnelsen til varer af hollandsk oprindelse inden udløbet af den frist, der er angivet øverst i dette brev, da vi ellers vil afslå ansøgningen ved fristens udløb.

Såfremt de måtte ønske det, kan De allerede nu bede om at styrelsen træffer en afgørelse med henblik på, at De evt. vil anke sagen."

Den 23. marts 2000 anmodede Internationalt Patent-Bureau herefter på vegne af sin klient om et afslag med henblik på at forelægge sagen for Patentankenævnet.

Styrelsen meddelte derpå endeligt afslag den 30. marts 2000 under henvisning til, at HOLLAND indgik i mærket, og var egnet til at virke vildledende mht. varens geografiske oprindelse jf. varemærkelovens § 20, stk. 2, jf. § 14, nr. 2.

Denne sag har ansøger indbragt for Patentankenævnet den 30. maj 2000 med påstand om, at det ansøgte varemærke registreres.

Til støtte for påstanden er gjort gældende:

" At "HOLLAND" ikke er en entydig geografisk betegnelse som indeholder flere betydninger af ordet uden at disse hentyder til Nederlandene og derfor ikke indebærer, at et varemærke indeholdende ordet "HOLLAND" nødvendigvis er vildledende.

At danske forbrugere ikke vil betragte en betegnelse som "HOLLAND HOUSE", som en angivelse af, at varen er af hollandsk oprindelse eller har relation til Nederlandene.

At der ses en del øvrige mærker i det danske varemærkeregister indeholdende betegnelsen "HOLLAND", uden at dette har givet anledning til problemer. Og at vor klient siden 1962 har haft HOLLAND HOUSE registreret som figur mærke.

 At ligeledes europæisk og international praksis viser registrering af betegnelsen "HOLLAND" eller lignende betegnelse i forbindelse med andre ordled og at vor klient siden 1999 har haft HOLLAND HOUSE ordmærket registreret som EU-varemærke.

At Patent- og Varemærkestyrelsens registreringspraksis derfor ikke er i overensstemmelse med EU-praksis. Der henvises her til bilag 11, nr. 1-76 for eksempler på OHIMs registreringspraksis.

 At vi stiller os uforstående overfor Patent- og Varemærkestyrelsens afslag på registreringen af "HOLLAND HOUSE" set i relation til Styrelsens egen praksis, eksempelvis som udtrykt i Varemærketidende af 28. oktober 1998, hvor figurmærket "Arizona Pool" blev registreret for et schweizisk firma. Dette mærke burde ligeledes være at opfatte som geografisk vildledende. Der henvises til bilag 12, nr. 1-9 for eksempler på registreringspraksis.

At det er vor opfattelse, at Styrelsen ikke er konsistent i sin praksis og afslaget på nærværende ansøgning ikke synes sagligt begrundet og er i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

At registrering af mærket "HOLLAND HOUSE" vil være i overensstemmelse med gældende registreringspraksis, særligt understreget af klientens tidligere registrerede figurmærke VR 1332 1962 samt EU registrering no. 884551."

Patent- og Varemærkestyrelsen har den 23. juni 2000 afgivet følgende erklæring:

" Der ses ikke at være fremlagt nye oplysninger under sagens behandling for ankenævnet, hvorfor vi skal fastholde vores afgørelse af 30. marts 2000 og den under sagsbehandlingen fremførte argumentation fra styrelsens side.

Med henvisning til at klager også overfor ankenævnet henviser til OHIMs praksis, skal vi henvise til vores brev af 5. januar 2000 vedrørende forskelle imellem vores og OHIMs praksis for vurdering af mærker indeholdende geografiske oprindelsesangivelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at om end retsgrundlaget er harmoniseret via varemærkedirektivet og for OHIMs vedkommende via varemærkeforordningen, er den konkrete vurdering af et mærkes registrerbarhed fortsat op til hver enkelt land at foretage i overensstemmelse med dette lands praksis. Hertil kommer, at OHIMs praksis på dette område endnu ikke er blevet bekræftet af højere instanser i EU-systemet.

Vi skal derfor henstille til ankenævnet at stadfæste den trufne afgørelse."

I brev af 7. august 2000 har Internationalt Patent-Bureau henvist til Patentankenævnets kendelse af 21. maj 1999, hvor man ikke fandt figurmærket HAVANNA egnet til at vildlede, hvorfor dette endnu mindre skulle være tilfældet for så vidt angik HOLLAND HOUSE.

I skrivelse af 28. november 2000 er Patent- og Varemærkestyrelsen fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til styrelsens udtalelse af 23. juni 2000:

"Baggrunden for disse supplerende bemærkninger er, at ankenævnet for nylig i sagen AN 1999 00024 udtalte, at ankenævnet ved fortolkningen af varemærkelovens § 14, nr. 2 især vil støtte sig på TRIPS-aftalens art. 22, således at der er tale om en geografisk indikation kun hvis en given kvalitet, et omdømme eller et karakteristika ved varen i væsentlig grad er knyttet til varens geografiske oprindelse.

Vi er for så vidt enige i udgangspunktet om, at der skal være en vis sammenhæng mellem varen og den geografiske oprindelsesangivelse. I nærværende sag om mærket HOLLAND HOUSE er spørgsmålet imidlertid, om der også for angivelse af landebetegnelser bør skulle vises en så tæt sammenhæng mellem lokaliteten og varerne, som ordlyden i TRIPS art. 22 og ankenævnets afgørelse i Montana-sagen synes at lægge op til, for at varemærkelovens § 14, nr. 2 kan finde anvendelse.

Det pågældende mærke er ansøgt for drikkevarer i hhv. klasse 32 og klasse 33. Der er her tale om varer, hvor man som forbruger typisk tillægger den geografiske oprindelse betydning. Det vel for de fleste købere sjældent ligegyldigt, om de køber en skotsk eller fransk whisky, eller for den sags skyld hollandsk genever eller engelsk gin. Tilsvarende overvejelser gælder også for øl.

At den geografiske oprindelse for vin og spiritus har en særlig betydning understreges tillige af, at der i TRIPS-aftalens art. 23 særskilt er defineret en beskyttelse for geografiske indikationer for vin og spiritus. Således følger det af art. 23, stk. 1 at "Each Member shall provide the legal means for interested parties to prevent use of a geographical indication identifying wines….(or spirits)….not originating in the place indicated by the geographical indication in question.." I TRIPS-sammenhæng diskuteres aktuelt oprettelsen af et egentligt register for geografiske oprindelsesbetegnelser for vin og spiritus.

Hertil kommer, at der i mange lande findes særlovgivning, som regulerer brugen af geografiske oprindelsesbetegnelser på fødevareområdet.

Der er derfor ingen tvivl om, at der netop på vin og spiritus området er særlig stor fokus på geografiske oprindelsesangivelser fra såvel forbrugers som lovgivers side. Det bør derfor have formodningen for sig, at det for vin og spiritus vil være nærliggende at opfatte en landebetegnelse som en geografisk oprindelsesangivelse.

I lyset af disse overvejelser er det vores opfattelse, at man på føde- og drikkevarer området bør være varsom med at tillægge ordlyden i TRIPS art. 22 afgørende betydning således, at der konkret skal påvises en given kvalitet, omdømme eller andre karakteristika, som i væsentlig grad er knyttet til den geografiske oprindelse.

Der er ikke styrelsen bekendt knyttet nogen bestemt kvalitet, smag, omdømme eller andet karakteristika til f.eks. hollandsk øl. Ikke desto mindre er Holland den suverænt største europæiske eksportør af øl. Vi har vedlagt udskrift fra den europæiske øl-organisation CBMC’s hjemmeside på Internettet, hvoraf det fremgår, at Holland i 1997 eksporterede nær ved 50% af landets ølproduktion svarende til 12.166 hektoliter øl. Dette er 50% mere end den nærmeste efterfølger, Tyskland. Som det fremgår udgjorde den hollandske øleksport ca. 1/3 af den samlede EU-eksport af øl. Udover øl-produktion er Holland også kendt for sin produktion af spiritus, hvoraf den mest kendte vel nok er "genever". Genever eksporteres fra Holland til 130 lande af den største hollandske producent, BOLS, heriblandt til Danmark. Vi har vedlagt kopi af Lademanns Spiritusleksikon (1984), s. 16.

Samlet betyder dette, at HOLLAND HOUSE, når registreret for drikkevarer, herunder øl og spiritus, naturligt vil blive opfattet som en angivelse af, at der er tale om varer hidrørende fra Holland.

Det er således vores opfattelse, at TRIPS art. 22 må anvendes med varsomhed overfor fødevarer i almindelighed, og overfor vin og spiritus i særdeleshed, og at mærket HOLLAND HOUSE af de ovenfor nævnte grunde må anses for egnet til at vildlede medmindre registreringen begrænses til varer i klasse 32 og 33 med hollandsk oprindelse.

Vi skal derfor henstille til ankenævnet at stadfæste vores afgørelse."