KENDELSE:
År 2002, den 13. marts afsagde Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Steffen Gulmann, Finn Mikkelsen)
følgende kendelse i sagen AN 2001 00013

Ankenævnet har behandlet sagen skriftligt.

Ankenævnet udtaler:
Ankenævnet finder TRO PÅ SKØNHEDEN egnet til registrering som ansøgt. Ankenævnet kan tilslutte sig klagers synspunkter om, at mærket er suggestivt og ikke mindst i den givne sammenhæng præsenterer en særpræget ordsammenstilling, for hvilken der ikke er noget friholdelsesbehov.

Sagens baggrund:
Den 29. juni 2000 indleverede Lancôme Parfums et Beauté & Cie, Frankrig, v/ Plougmann, Vingtoft & Partners, en ansøgning om registrering af varemærket TRO PÅ SKØNHEDEN <w> for klasse 3: Parfumerivarer- og produkter, kosmetik- og make-up præparater.

Den 21. august 2000 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen, at man efter den indledende behandling ikke umiddelbart fandt at mærket kunne registreres, idet mærket ikke havde det fornødne særpræg..

I brev af 9. oktober 2000 anmodede ansøger styrelsen om at overveje sagen igen. Det anførtes bl.a., at slogans i medfør af varemærkelovens § 2, stk. 1, nr. 1 som udgangspunkt er registrerbare som varemærker, og at ingen af de situationer, der er nævnt i § 13, stk. 2, nr. 1 finder anvendelse på det ansøgte mærke.

Styrelsen fastholdt imidlertid i sit svar i brev af 12. oktober 2000 sin vurdering.

Med brev af 12. februar 2001 anmodede ansøger om, at der blev truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, såfremt styrelsen ikke kunne imødekomme ansøgningen.

Styrelsen afslog herefter den 14. februar 2001 endeligt ansøgningen med følgende begrundelse:

"Vi afslår Deres ansøgning, da varemærket ikke har det særpræg, et varemærke skal have for at kunne registreres.

Det ansøgte mærke består af et slogan. Efter varemærkelovens § 2, stk. 1, er det muligt at få varemærkeret til et slogan. Det er dog en betingelse, at mærket er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, jævnfør også varemærkelovens § 13, stk. 1. Det er styrelsens opfattelse, at uanset mærket "TRO PÅ SKØNHEDEN" ikke er direkte beskrivende for de produkter, der er omfattet af ansøgningen, mangler det på grund af den anprisende karakter adskillelsesevne. Et sådant slogan bør kunne anvendes frit af enhver, og en enkelt erhvervsdrivende bør således ikke få eneret til dette.

Vi har truffet afgørelsen i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, jf. § 13."

Denne afgørelse har Plougmann, Vingtoft & Partners på ansøgers vegne den 4. april 2001 indbragt for Patentankenævnet med påstand om registrering.

Til støtte for påstanden anførtes:

" Det ansøgte mærke består af et slogan, og slogans (slagord) er i medfør af Varemærkelovens § 2, stk. 1 nr. 1 registrerbare som varemærker, såfremt de er i besiddelse af adskillelsesevne, d.v.s. er egnet til at adskille en virksomheds varer fra andres, samt har fornødent varemærkeretligt særpræg jfr. varemærkelovens § 13 stk. 1.

Sloganet TRO PÅ SKØNHEDEN besidder den fornødne adskillelsesevne og har tillige varemærkeretligt særpræg. Der er tale om en fantasifuld og usædvanlig ordsammensætning, som ikke begrænser andre erhvervsdrivendes muligheder for frit at bruge sproget, idet det ansøgte slogan hverken beskriver eller er en sædvanlig betegnelse for de varer, der udbydes under mærket. Dette skal vi nærmere uddybe i det følgende:

TRO PÅ er et følelsesladet udtryk, som almindeligvis bruges enten i religiøse sammenhænge eller som synonym på det "at stole på nogen" eller "at have tillid til nogen". De to sidstnævnte betydninger knytter sig til "personer", og sammensætningen TRO PÅ bruges således ikke sædvanligvis i forbindelse med SKØNHED. Derfor er sammensætningen af TRO PÅ og SKØNHEDEN, af det "figurative" og "det konkrete", i sig selv opfindsom og giver mærket særpræg og adskillelsesevne.

TRO PÅ SKØNHEDEN er endvidere et suggestivt mærke, hvilket betyder, at det virker forførende og indgyder den, der ser mærket, en behagelig følelse af at indeholde en skønhed, som det er værd at tro på. Sloganet er således tænkt som et lille pust til selvtilliden, og spiller på de fleste menneskers ønske om at besidde en vis grad af skønhed.

At TRO PÅ SKØNHEDEN har det til registrering fornødne særpræg støttes tillige af Patent- og Varemærkestyrelsens registreringspraksis. I år 2000 har Patent- og Varemærkestyrelsen registreret og dermed anset følgende tre mærker for at være i besiddelse af fornødent særpræg:

SEE THE PURITY (VR 2000 05815),

TOUCH THE PURITY (VR 2000 05816) og

TASTE THE PURITY (VR 2000 05817).

Disse tre mærker betyder oversat til dansk: SE PÅ RENHEDEN; RØR VED RENHEDEN og SMAG PÅ RENHEDEN. De tre registreringer omfatter "drikkevarer" i klasse 32.

Parallellen til TRO PÅ SKØNHEDEN er slående. Det forhold, at de tre registrerede varemærker er på engelsk, kan jfr. gældende praksis og køberkredsens indgående kendskab til engelsk ikke i sig selv føre til at give ordsammensætningerne særpræg. Når SE PÅ RENHEDEN og SMAG PÅ RENHEDEN kan registreres for "drikkevarer", må TRO PÅ SKØNHEDEN også kunne registreres for varer i klasse 3.

Endvidere henviser vi til de tidligere registreringer af slogans som "BEAUTY by Nature" (VR 1994 07345), BEAUTY WITHOUT CRUELTY (VR 1992 09534) og SKØNHEDENS KILDE (VR 1996 04074).

Endelig gør vi gældende, at OHIM har anset BELIEVE IN BEAUTY for at være registrerbart som ordmærke (reg.nr. 001070721) og således for at have såvel adskillelsesevne som fornødent særpræg. TRO PÅ SKØNHEDEN er som bekendt den danske version af BELIEVE IN BEAUTY.

KONKLUSION:

Som det er illustreret ovenfor er meget enkle slogans så sent som i år 2000 blevet registreret på trods af, at de hverken indeholder rim, ordspil eller lignende.

Kravene til særpræg og adskillelsesevne i relation til slogans må følgelig fortolkes bredt og kan på grund af slogans' karakter i sagens natur ikke være unødigt rigoristiske.

På den baggrund anmoder vi Ankenævnet om at omgøre Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse og om at sende sagen tilbage til Patent- og Varemærkestyrelsen med pålæg om at fremme TRO PÅ SKØNHEDEN til registrering."

Den 7. maj 2001 afgav Patent- og Varemærkestyrelsen følgende erklæring i sagen:

"Klager har i sin argumentation overfor ankenævnet anført, at de finder, at mærket er suggestivt og har henvist til en række mærker, som klager finder analoge til dette mærke.

De eksempler, klager fremhæver, er efter styrelsens opfattelse ikke analoge med mærket TRO PÅ SKØNHEDEN. Alene det forhold, at det ikke lader sig gøre og ikke giver mening at se, smage eller røre på renheden giver de fremhævede mærker en overraskende drejning og tilfører mærkerne det til registrering fornødne særpræg. Disse forhold gør, at de fremhævede mærker ikke er analoge med det i denne sag omhandlede mærke.

Ved omhandlede mærke giver det mening at tale om at tro på skønheden. Mærket består at en sammenstilling af almindelige danske ord uden en eller anden form for drejning eller yderligere indhold end det der rent faktisk ordret står. På denne baggrund vil styrelsen forholde sig tvivlende overfor om mærket er egnet som varemærke, idet der derved ville blive givet eneret til den pågældende ordsammenstilling. På baggrund heraf er det er fortsat vores opfattelse, at der er et friholdelsesbehov overfor ordsammensætningen, og at mærket ikke har det til registrering fornødne særpræg.

Vi skal derfor henstille til ankenævnet at stadfæste den trufne afgørelse."

Hertil har ansøgers fuldmægtig Plougmann, Vingtoft & Partners med brev af 11. juni 2001 anført følgende:

"Patent- og Varemærkestyrelsen gør i sit høringssvar af 7. maj 2001 gældende, at de registrerede mærker i de eksempler, som vi har anført til støtte for klagen (TASTE THE PURITY, SEE THE PURITY, TOUCH THE PURITY), ikke er analoge med det mærke, som klagerne søger registreret, nemlig "TRO PÅ SKØNHEDEN". Det anføres, at det ikke giver mening at "se, smage eller røre " på/ved "renheden". Dette skal vi hermed anfægte:

Det er vores opfattelse, at det godt kan lade sig gøre at "se, smage eller røre" ved/på "renhed", når mærkerne, som det er tilfældet hér, skal bruges for "drikkevarer". Ved disse mærker er associationen, at der er tale om et rent produkt, som ikke er tilsat forskellige tilsætningsstoffer, og meningen er, at man ved hjælp af sine forskellige sanser skal opfatte denne renhed. Det er således vores opfattelse, at det godt kan lade sig gøre at både se, smage og røre renheden i forbindelse med "drikkevarer". Registrerbarheden for disse mærker ligger imidlertid i deres suggestive indhold og i de associationer, mærkerne giver, som rækker ud over selve ordsammensætningen i mærkerne.

På samme måde er der ved "TRO PÅ SKØNHEDEN" tale om noget, som godt kan lade sig gøre og som giver mening, men hvor pointen i mærket er det suggestive indhold og de associationer, mærket giver.

Det er således ikke korrekt, når Patent- og Varemærkestyrelsen anfører, at mærket består af almindelige danske ord uden en eller anden form for drejning eller yderligere indhold. Som anført i klagen er mærket TRO PÅ SKØNHEDEN suggestivt og ordsammensætningen virker forførende og spiller på iagttagerens selvværdsfølelse, således som vi nærmere har redegjort for det i den allerede indgivne klage. Vi fastholder derfor, at mærket i høj grad besidder et yderligere indhold, der rækker ud over den ordrette læsning af ordene i mærket som helhed. Det yderligere indhold ligger i de associationer, som mærket giver.

Patent- og Varemærkestyrelsen anfører, at der er et friholdelseskrav over for ordsammensætningen, som der derfor ikke kan gives eneret til. Det skal dertil anføres, at man ikke ved at give eneret til "TRO PÅ SKØNHEDEN" berøver andre erhvervsdrivende muligheden for at beskrive og reklamere for deres produkter ved at bruge sprogets almindelige ord og ordsammensætninger. Det skal i den forbindelse anføres, at ordsammensætningen "TRO PÅ SKØNHEDEN" ikke er en naturlig sætning at anføre på et produkt, men at der netop er tale om et slogan, som mærkeindehaverne har opfundet , og som det ikke på nogen måde er nødvendigt for en anden udbyder at markedsføre varer under.

Endelig henviser vi til, at den engelske pendant: BELIEVE IN BEAUTY er accepteret til registrering af EU-varemærkemyndigheden, se vedlagte udskrift fra OHIM's database, samt til at mærket FOREVER LIVING PRODUCTS af Ankenævnet blev anset for at være suggestivt og dermed registrerbart som ordmærke til trods for Patent- og Varemærkestyrelsens gav afslag på registrering.