Bynavne og landsdele

Styrelsens praksis vedrørende vurderingen af danske bynavnes særpræg følger af EU-domstolens afgørelse af 4. maj 1999 i de forenede sager C-108/97 og C-109/97 Windsurfing Chiemsee, og af Højesterets dom af den 4. oktober 2006, i sagen 579/2004 Aalborg, samt af Ankenævnets kendelse i sagen AN 2019 00030 Thyregod Invest, hvorefter der kan oplistes to måder hvorpå et geografisk navn kan anses for at være beskrivende efter varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 3:

  1. dels de tilfælde, hvor det geografiske navn betegner et geografisk sted, der allerede har et omdømme eller er kendt for den pågældende kategori af varer eller tjenesteydelser, og som derfor frembyder en forbindelse med denne efter den relevante kundekreds' mening, og
  2. dels er et geografisk navn, der kan bruges af virksomhederne som angivelse af den pågældende kategori af varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse.

Derudover er det en betingelse, at der eksisterer en forbindelse mellem den pågældende kategori af varer/tjenesteydelser og den geografiske betegnelse, eller at det med rimelighed vil kunne forudses, at der i fremtiden kan findes en sådan forbindelse.
Adgangen til at opnå varemærkeret til et ord, som svarer til en stedsbetegnelse skal, på samme måde som andre ord der er egnede til at beskrive en vare eller tjenesteydelse, afgøres konkret.

Det afgørende er ikke hvorvidt den relevante køber kender den geografiske betegnelse og opfatter, at varerne eller tjenesteydelserne kan have denne oprindelse. Det afgørende er derimod, at der er en forbindelse mellem den geografiske betegnelse og den pågældende kategori af varer/tjenesteydelser.

Styrelsen har tidligere haft den tilgang, at det i Danmark er almindeligt at anvende danske bynavne i forretningskendetegn for at angive, hvor virksomheden hører hjemme, og at der følgelig er et vist friholdelsesbehov for sådanne bynavne, fordi en dansk omsætningskreds i udgangspunktet vil opfatte brugen af et dansk bynavn som en henvisning til det sted, hvor varen produceres eller tjenesteydelsen udbydes fra. Som følge af ankenævnets afgørelse AN 2019 00030 Thyregod Invest, er det ikke længere styrelsens udgangspunkt, at der i udgangspunktet består et friholdelsesbehov for danske bynavne, jf. hertil styrelsens brugerbrev af 15. oktober 2020.

Styrelsen vurderer i stedet, om den relevante omsætningskreds opfatter en forbindelse mellem den geografiske betegnelse og de varer og tjenesteydelser, som mærket vedrører. I denne vurdering vil styrelsen inddrage alle relevante forhold, herunder varernes eller tjenesteydelsernes art/beskaffenhed set i forhold til de geografiske, demografiske og ressourcemæssige forhold, der gælder for den pågældende geografiske lokalitet, ligesom der vil blive taget hensyn til, om betegnelsen har andre betydninger end den geografiske, eller om der inden for den pågældende branche hersker eventuelle branchesædvaner eller normer, der kan påvirke omsætningskredsens opfattelse af betydningen af geografiske betegnelser og deres forbindelse med de omhandlede varer og tjenesteydelser.


Som illustrative eksempler herpå, kan nævnes:

  • Skælskør Taxa, søgt for "transportvirksomhed" i klasse 39: Mærket er beskrivende for bl.a. "transportvirksomhed", da det inden for taxa-branchen er sædvanligt i sit navn at angive det område hvori ydelsen udbydes. Samtidig tilsiger tjenesteydelsens karakter, at denne sædvanligvis i et vist omfang er geografisk afgrænset, uagtet det måtte forekomme, at taxakørsel kan forekomme over længere afstande. Omsætningskredsen vil derfor umiddelbart og uden videre overvejelser antage, at mærket Skælskør Taxa har en forbindelse til byen Skælskør, nemlig at den udbudte taxaservice udbydes i og fra byen Skælskør.
  • Rødding Æblemost søgt for "æblemost" i klasse 32: Mærket er beskrivende. Rødding i Viborg Kommune er en lille by med 971 indbyggere. Byen indeholder en af Danmarks kopisamlinger, der bl.a. omfatter æbletræer, og der afholdes årligt en Æblefestival, under hvilken der bl.a. laves æblemost. Derudover har byen siden 2007 haft et projekt med det formål, at byen skal blive kendt for sine æbler, herunder at byens skal kendes som "æblernes by".
  • Skælskør Marketinganalyse søgt for "analyser af reklamer og annoncer" i klasse 35: Mærket er ikke beskrivende. Skælskør er en mindre købstad med 6.455 indbyggere. Der findes ikke noget, som skulle gøre Skælskør specielt egnet til at udbyde tjenesteydelser i form af "analyser af reklamer og annoncer", som for eksempel en velkendt uddannelsesinstitution i byen Skælskør eller i umiddelbar nærhed heraf, ligesom der ikke er omstændigheder, som gør, at det med rimelighed kan forudses, at en forbindelse mellem tjenesteydelserne og bynavnet vil blive skabt i fremtiden.
  • Vojens Cykelfabrik søgt for "cykler" i klasse 12: Mærket er ikke beskrivende. Vojens er en stationsby på jernbanestrækningen Fredericia-Padborg med 7.431 indbyggere. Vojens er - generelt set - ikke kendt som en industriby, ligesom der ikke er forhold i Vojens, der mere konkret knytter byen til produktion af cykler. Derudover er byen heller ikke på anden måde forbundet med cykler, eksempelvis er byen ikke kendt for et cykelløb. Derudover er der ikke sådanne karakteristika ved byen Vojens, som gør, at det med rimelighed kan forudses, at en forbindelse mellem varerne og bynavnet vil blive skabt i fremtiden.

Udenlandske bynavne vil som udgangspunkt ikke give en dansk omsætningskreds et indtryk af varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse, medmindre den pågældende by har en konkret forbindelse til de pågældende varer eller tjenesteydelser. Som eksempel kan nævnes, at bynavnet Milano vil være deskriptivt i forhold til varen "beklædningsgenstande", da netop Milano er særlig kendt for design af tøj. På samme vis vil bynavnene "Reims" og "Verona" være beskrivende for "vin", da disse byer er særligt kendte for vinproduktion.

Er der tale om, at et land eller en region er særlig kendt for den ansøgte vare eller tjenesteydelse, kan navnet på en by i dette område også blive anset for at være beskrivende, hvis bynavnet i øvrigt må anses for at være kendt af omsætningskredsen i Danmark. Som eksempler kan nævnes, at bynavne såsom Grenoble eller Zaragoza vil blive anset for at være deskriptive i forhold til varen "vin". Selvom disse to byer i sig selv ikke er specielt kendte for vin, så er både Frankrig og Spanien særdeles kendt for vin, ligesom det må antages, at den relevante omsætningskreds er bekendt med, at der er tale om byer beliggende i disse lande.

 



Opdateret: 20. oktober 2020