Velkendte og indarbejdede mærker
Et varemærkes beskyttelsesomfang afhænger af dets styrke, dvs. hvilken grad af særpræg mærket har. Som omtalt i artiklen "Stærke og svage mærkeelementer", kan et mærke eller dets elementer anses for svage, f.eks. når det/de giver associationer til egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen. Omvendt kan de være stærke, hvis de ingen associationer giver.
Et varemærkes styrke - eller særpræg om man vil - kan også forøges, hvis det anvendes intensivt og over en længere periode, dvs. når mærket indarbejdes eller ligefrem bliver velkendt.
Der vil ofte være en større risiko for forveksling, når det ældre mærke er indarbejdet eller velkendt, og dermed har en høj grad af særpræg. Således kan der ved vurderingen af, om to mærker i deres helhed er forvekslelige, lægges vægt på den særlige grad af særpræg, som et velkendt mærke har opnået gennem dets intensive indarbejdelse. Det antages nemlig, at den særlige grad af særpræg, som et velkendt varemærke gennem en intensiv indarbejdelse besidder, kan forøge risikoen for, at den relevante omsætningskreds vil tro, at der er en forbindelse mellem det velkendte mærke og et yngre mærke.
Hvorvidt der er tale om tilstrækkelige ligheder til, at en sådan forbindelse vil antages i omsætningskredsen, afhænger af en helhedsvurdering af sagens konkrete omstændigheder med inddragelse af alle relevante faktorer, herunder
- graden af velkendtheden for det ældre mærke,
- mærkernes iboende særpræg,
- omsætningskredsens sammensætning,
- ligheden mellem mærkerne,
- ligheden mellem varerne og
- markedsforholdene inden for den pågældende branche i øvrigt.
Den ovenfor skitserede betydning af et mærkes velkendthed for vurdering af forvekslelighed, når mærkerne vedrører de samme varer, kan også ses omtalt i bl.a. EF-Domstolens præjudicielle afgørelse C-251/95, SABEL, særligt præmis 24.