Nice-Klassifikationens historie og formål
NICE KLASSIFIKATIONENS HISTORIE OG FORMÅL
"Den internationale (Nice) klassifikation af varer og tjenesteydelser til brug for registrering af mærker" blev etableret efter officiel aftale på den Diplomatiske Konference i Nice den 15. juni 1957, og blev revideret i Stockholm i 1967 og i Genève, i 1977 og blev ændret i 1979.
De lande, der er tilsluttet Nice-Arrangementet, udgør en speciel union inden for rammen af Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret. De har vedtaget og anvendt Nice klassifikationen til brug for registreringen af varemærker.
Hvert medlemsland af Nice-Arrangementet er forpligtet til at følge Nice klassifikationen i forbindelse med registreringen af varemærker. Enten som den overordnede klassifikation, eller som støtte til klassificering. Hvert land er forpligtet til at bruge klassenumrene fra den internationale klassifikation ved offentliggørelse af registrerede mærker, og anvende klassenummeret på de varer eller tjenesteydelser, som mærkerne er registreret for.
Det er obligatorisk at bruge den internationale klassifikation - ikke kun ved national registrering af mærker i lande tilsluttet Nice-Arrangementet, men også ved international registrering af mærker i det Internationale Bureau i WIPO i henhold til Madrid-Arrangementet og Protokollen til Madrid-Arrangementet vedrørende international registrering af mærker, ved registrering af mærker i African Intellectual Property Organization (OAPI), i African Regional Intellectual Property Organization (ARIPO), i Benelux Organization for Intellectual Property (BOIP) og i European Union Office for Harmonization in the Internal Market (Trade Marks and Designs) (EUIPO).
Den internationale klassifikation bruges også i en række lande, som ikke er tilsluttet Nice-Arrangementet.
REVIDERINGER AF KLASSIFIKATIONEN
Den internationale klassifikation er udarbejdet af det Internationale Bureau til beskyttelse af industriel ejendomsret (BIRPI) - forløberen for World Intellectual Property Organization (WIPO) i 1935. Det var denne klassifikation, som bestod af en liste på 34 klasser og en alfabetisk vareliste, der blev lagt til grund for Nice-Arrangementet, og som senere blev udvidet med elleve klasser omfattende tjenesteydelser samt en alfabetisk liste over disse tjenesteydelser.
Nice-Arrangementet danner rammen om en ekspertkomité, hvor medlemslandene er repræsenteret. Ekspertkomitéen træffer beslutning om alle ændringer til klassifikationen, især når varer og tjenesteydelser flyttes fra én klasse til en anden. Komitéen træffer beslutning om ajourføringen af den alfabetiske liste samt om tilføjelsen af vejledende bemærkninger.
Ekspertkomitéen har siden Nice-Arrangementet trådte i kraft den 8. april 1961 afholdt 26 møder. Som en af sine mest bemærkelsesværdige præstationer har komitéen ud fra et formalitetsmæssigt synspunkt, påtaget sig at lave en generel revidering af den alfabetiske liste over varer og tjenesteydelser (i slutningen af 1970'erne), af de generelle bemærkninger, af klassehovederne og af de vejledende bemærkninger (i 1982), introduceret "basisnumre" for hver enkelt vare og tjenesteydelse i den alfabetiske liste (i 1990). Dette hjælper brugeren til, på en nem måde, at finde den tilsvarende vare eller tjenesteydelse i andre sproglige udgaver af den alfabetiske liste. Komitéen har revideret klasse 42 ved dannelsen af klasserne 43 til 45 (i 2000).
UDGAVER AF DEN INTERNATIONALE KLASSIFIKATION
Den første udgave af Nice klassifikationen udkom i 1963, den anden i 1971, den tredje i 1981, den fjerde i 1983, den femte i 1987, den sjette i 1992 og den syvende i 1996, den ottende i 2001, den niende i 2006,den tiendei 2011 og den ellevte udgave blev publiceret 1. januar 2017.