VMBKG § 41

§ 41.

Stk. 1. Patent- og Varemærkestyrelsen sagsbehandler på engelsk, hvis ansøgeren anmoder om dette, eller parterne i en sag ved Patent- og Varemærkestyrelsen er enige herom. Patent- og Varemærkestyrelsen kan til enhver tid beslutte, at sagsbehandlingen skal foregå på dansk.

Stk. 2. Dokumenter, der modtages i forbindelse med en sag ved Patent- og Varemærkestyrelsen, skal foreligge på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Er dokumenterne affattet på et andet sprog, skal der indleveres en oversættelse.

Stk. 3. I sager om indsigelser og ophævelser, der behandles på engelsk, og hvor indehaver har anmodet om en begrænsning af listen over varer og tjenesteydelser, kan Patent- og Varemærkestyrelsen kræve, at indehaver indsender den begrænsede liste på dansk inden for en nærmere fastsat frist. Har styrelsen ikke modtaget en oversættelse inden udløbet af de fastsatte frister, kan styrelsen se bort fra anmodningen om begrænsning af registreringen.