Brugspligt

Varemærkelovens § 25 fastslår, at har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelser i 5 år, kan registreringen ophæves jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.

Formålet med brugspligten er, at varemærkeregisteret skal afspejle virkeligheden, idet kun de registreringer, der faktisk benyttes, skal være i registeret. Dermed skabes der plads i registeret, og andre erhvervsdrivende får mulighed for at registrere egnede varemærker.

Der er en 5 års periode fra registreringsprocedurens afslutning, hvor indehaveren kan tage mærket i brug. Efter 5 år kan indehaveren risikere at få mærket udslettet helt eller delvist, hvis det ikke kan dokumenteres, at indehaveren har gjort reel brug af mærket for de omfattede varer eller tjenesteydelser inden for en periode, der rækker 5 år tilbage fra det tidspunkt en eventuel anmodning om ophævelse indleveres.

Det er en forudsætning for, at registreringen kan ophæves, at der indgives en anmodning om ophævelse. Der er ikke tale om, at mærket af sig selv bortfalder efter 5 års periodens udløb. Normalt vil det være en konkurrent, der, for selv at kunne registrere og anvende et mærke, ønsker en registrering ophævet eller begrænset.

Mange ældre varemærker er registreret for en eller flere hele klasser. Sådanne registreringer vil på begæring blive ophævet helt eller delvist, hvis indehaveren ikke kan dokumentere, at mærket har været brugt for alle de af registreringen omfattede varer og tjenesteydelser.

Det skal bemærkes, at man ikke kan indgive begæring om administrativ ophævelse af en registrering, når der verserer en sag for domstolene vedrørende den pågældende registrerings gyldighed, jf. § 30, stk. 2. Er den samme registrering genstand for såvel en begæring om administrativ ophævelse som en retssag om registreringens gyldighed, skal styrelsens behandling stilles i bero på færdiggørelse af sagen ved domstolene jf. § 30, stk. 3.