Guidelines for varemærker

Med Guidelines har Patent- og Varemærkestyrelsen udviklet et levende værktøj, der indeholder en gennemgang af, hvordan reglerne i varemærkeloven og varemærkebekendtgørelsen fortolkes og udmøntes i Patent- og Varemærkestyrelsens praksis, illustreret med eksempler.

Da der hele tiden sker en løbende modernisering af sagsbehandlingen i styrelsen samt harmonisering med internationale forhold, er der også behov for løbende at kunne foretage ajourføring af praksis, herunder at foretage en orientering om ændringer i praksis. Dette sker via den løbende opdatering og videreudvikling af Guidelines for varemærker og ved udsendelse af brugerbreve og fællesmeddeleleser.

Det er ikke hen­sigten med Guidelines at opstille firkantede regler og definitioner, som dækker alle tænkelige situationer. Guidelines udstikker derimod generelle retningslinjer for og beskrivelse af styrelsens sagsbehandling, og skal bidrage læseren med et generelt overblik over og forståelse af styrelsens praksis på en række udvalgte områder.

Guidelines er opbygget som en samling af artikler, der er relateret til hinanden via links. Til hver artikel er endvidere knyttet relevante bestemmelser og afgørelser. 

Der er to hovedindgange til artiklerne, nemlig en emneorienteret indgang og en lovorienteret indgang. Derudover kan man søge efter artikler ved hjælp af søgeværktøjet, der kan findes under menuen i venstre side, og endelig findes der en alfabetisk oversigt over artikler.



Opdateret: 20. december 2019