Ord på andre sprog

Når et mærkes særpræg vurderes, er det ikke afgørende, om mærket består af et eller flere danske ord, eller om det består af ord på andre sprog. Det der er afgørende er, om det kan forventes, at den relevante omsætningskreds kender de pågældende ord og forstår eller tillægger dem en særlig betydning.

Omsætningskredsen for én type varer, kan være meget forskellig fra omsætningskredsen for en anden type varer. Det er derfor en forudsætning for vurderingen af et mærkes særpræg, at det vurderes, hvilket kendskab det må forventes, at den pågældende omsætningskreds har til det pågældende sprog.

Styrelsen er af den opfattelse, at danskere generelt set har et ganske godt kendskab til svensk, norsk, engelsk og tysk. Styrelsen vil derfor ofte anse beskrivende ord på et af disse sprog for at være kendt af den relevante omsætningskreds, og dermed være uden særpræg.

Derudover er styrelsen af den opfattelse, at danskere har et vist kendskab til fransk, spansk og italiensk. Dette kendskab er dog nok mest udtalt inden for bestemte brancher, som fx. fødevarer, fordi disse lande har nogle særlige traditioner inden for disse brancher. Men kendskabet kan også være en følge af, at mange danske ord deler rødder med eller ligefrem udspringer af de samme ord på disse sprog.

Hvis det fastslås, at betydningen af et ord på et andet sprog end dansk er kendt af den relevante omsætningksreds i Danmark, vil ordet på samme måde som hvis det havde været dansk, kunne anses for beskrivende og usærpræget. 

Du kan læse om praksis i forhold til de forskellige sprog i underliggende artikler.



Opdateret: 16. december 2019