Skade på velkendte mærkers særpræg eller renommé

Forudsætningen for at skade på særpræg eller renommé kan opstå, er at der hos den berørte kundekreds skabes en sammenhæng mellem mærkerne. Om skabelsen af denne sammenhæng, se beskrivelsen i artiklen om utilbørlig udnyttelse.

Skade på et mærkes særpræg forekommer, når det kendte mærkes evne til at identificere afsenderen af varerne svækkes, og mærkets identitet og bekendthed dermed udvandes. Det er klart, at jo mere velkendt et mærke er, desto større er risikoen for, at det kendte mærke lider skade på særpræget når andre bruger et lignende mærke. Dette vil særligt gælde, hvis mærket i øvrigt er unikt, dvs. at mærket består af elementer, som ikke ses anvendt af andre erhvervsdrivende på markedet, f.eks. unikke fantasiord eller særlige figurelementer. Men selv mærker, som ikke er unikke eller kun har opnået særpræg ved indarbejdelse, vil kunne skades på særpræget. Dette fremgår bl.a. af EF-Domstolens udtalelse i den præjudicielle afgørelse C-252/07 (præmis 67, 73-79).

Ifølge EF-Domstolen i C-252/07 (præmis 81) skal indehaveren, for at bevise skade på et velkendt mærkes særpræg, godtgøre, at der er sket, eller er risiko for at der vil ske, en ændring i den økonomiske adfærd hos omsætningskredsen for det velkendte mærke, der er forårsaget af det yngre mærke.

Skade på et mærkes renommé (rottegiftreglen) forekommer, når der er tale om varer, der skaber en ubehagelig association i forhold til det velkendte mærke, og dermed skader mærkets renommé.

Den skade, der bliver forvoldt er ikke blot et spørgsmål om "udvanding", men om en særlig skade, som forårsager, at den goodwill, som omgiver mærket, i en eller anden grad ødelægges. Se herom for eksempel generaladvokatens forslag til afgørelse i C-408/01 ADIDAS, præmis 36-38.


Fra praksis kan nævnes følgende afgørelser:

I sagen (VA 1987 04321, V 89/91) var mærket BOSS ansøgt for følgende varer i klasse 5: "Desinfektionsmidler til udryddelse af skadedyr". Ankenævnet stadfæstede en afgørelse truffet af styrelsen om forringelse af værdien af indsigers velkendte mærke BOSS for "kosmetiske præparater m.v." i klasse 3.

I sagen (VA 1988 01879, V 80/91) var mærket POLO ansøgt for klasse 5: "Præparater til udryddelse af skadedyr, fungicider, herbicider". Ankenævnet stadfæstede ligeledes styrelsens afgørelse om, at "brug af mærket POLO for desinfektionsmidler og præparater til udryddelse af skadedyr kan forringe indsigermærkets værdi". Indsigermærket var POLO registreret for klasse 30: "Konfekturevarer".

I indsigelsen VR 1999 03087 MAGNUM fandt styrelsen ikke, at rottegift-reglen kunne finde anvendelse. Sagen omhandlede varemærket MAGNUM registreret for "finskåren tobak o.l." over for indsigers mærke MAGNUM registreret for "brød, kager, konfekturevarer og spisesis" i klasse 30. Det blev i afgørelsen antaget, at det registrerede mærke ikke ville skade indsigers mærkes særpræg eller renommé, herunder medføre en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærkes særpræg eller renommé. Efter styrelsens opfattelse må tobak anses for at være et nydelsesmiddel, selvom tobak kan have en potentiel skadelig virkning.

I sagen V 10/07 om mærket PRINCE har Sø- og Handelsretten taget stilling til udstrækningen af beskyttelsen for mærket PRINCE, velkendt for cigaretter over for registreringen af det identiske mærke, bl.a. for "kiks" i klasse 29. Styrelsen havde i indsigelsen vurderet, at det yngre mærke hverken ville medføre en utilbørlig udnyttelse eller skade på det ældre mærke, da varerne er meget forskellige, og da PRINCE ikke er et unikt mærke med krav på beskyttelse over for alle varer. Ankenævnet omgjorde denne afgørelse og ophævede mærket helt. Sø- og Handelsrettens afgørelse omgjorde ankenævnets kendelse og opretholdt registreringen essentielt med samme begrundelse som i styrelsens indsigelsesafgørelse. Retten lagde bl.a. vægt på, at varerne er særdeles forskellige og købssituationerne er forskellige, og at brugen af PRINCE for "kiks" mm. ikke vil kunne skade det velkendte mærkes særpræg, fordi PRINCE i forvejen er hyppigt anvendt.