Søg i artikler
Distinktivitet
- Artikel
- Domme og afgørelser
- Relaterede paragraffer
Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser i ansøgninger
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
13. jul 2023 | MP1694418
(Se resume) Guangzhou Monalisa Building Materials Company Limited Et kunstværk som Mona Lisa er genkendeligt blandt den relevante gruppe af forbrugere i så høj grad, at varemærket blot vil blive opfattet som en gengivelse af kunstværket. Den relevante gruppe af forbrugere kan også blot betragte varemærket på produkterne som udelukkende til stede på varerne af dekorative formål, frem for at angive disse varers kommercielle oprindelse. Mærket vil derfor ikke være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, jf. VML § 2 nr. 1. | Se afgørelsen | |
2. nov 2021 | MP1317281
(Se resume) PIRELLI TYRE S.p.A. Mærket er uden adskillelsesevne for visse af de ansøgte varer i klasse 12, idet figuren fremstår som en gengivelse af en lateral rille i et dæk, som er en normal del af de pågældende varer. Rillens form adskiller sig ikke væsentligt fra almindelige dækriller, hvorfor den relevante omsætningskreds således ikke kan forventes at ville udlede varens kommercielle oprindelse af mærket. Mærket er derfor uden den fornødne kendetegnsfunktion eller adskillelsesevne for disse varer. | Se afgørelsen | |
4. okt 2021 | VA 2020 00793
(Se resume) TOTALKREDIT A/S Min/mit tilfører som udgangspunkt ikke et mærke særpræg, hvis det efterfølgende ord i sig selv er usærpræget for de tjenesteydelser mærket er søgt beskyttet for. Sammensætningen af de to almindelige ord ”mit” og ”hjem” findes således udelukkende at ville blive opfattet som et salgsfremmende udtryk, der bruges til at skabe en forbindelse mellem de udbudte ydelser og modtageren heraf. Af denne årsag vil mærket ikke blive opfattet som et varemærke og vil derfor mangle det fornødne grad af særpræg. | Mit hjem | Se afgørelsen |
7. apr 2021 | VA 2020 01100
(Se resume) G.S.V. MATERIELUDLEJNING A/S Det er styrelsens vurdering at mærket blot vil blive opfattet som et banalt udtryk der skal indikere overfor forbrugeren at udbydere har en grøn dagsorden eller går op i miljøet. Mærket mangler derfor særpræg. | Sammen er vi grønnere | Se afgørelsen |
7. apr 2021 | VA 2020 02429
(Se resume) Hästens Sängar AB Mærket består af en gengivelse af varen selv, nemlig en seng eller madras. Varens form og opbygning adskiller sig ikke fra normen, og det ternede mønster i blå og hvid udgør et simpelt mønster, og fremstår blot som et dekorativt element. Mærket mangler derfor iboende særpræg. Mærket er dog senere registreret på baggrund af indarbejdelse. | Se afgørelsen | |
8. feb 2021 | VA 2019 02607
(Se resume) MUUTO A/S Mærkerne var uden særpræg for varer i klasse 6 og 20, herunder knager og knagerækker. Mærkerne bestod af en normal gengivelse af en ”knageknop”, der ikke afveg betydeligt fra normen indenfor denne type varer. Mærkerne opfyldte derfor ikke deres grundlæggende oprindelsesfunktion og havde derfor ikke fornødent særpræg. I forhold til detail- og engroshandel med samme varer i klasse 35, var mærkerne ligeledes usærpræget. Begrundelsen var, at det indenfor branchen var sædvaneligt at markedsføre sine varer i forbindelse med salg ved brug af billeder, der viste varen selv. Mærkerne, der netop udgjorde afbildninger af varen selv, var derfor usærprægede i forbindelse med ydelserne i klasse 35. | Se afgørelsen | |
5. apr 2020 | VA 2018 01601
(Se resume) Tania Viit Kusk Mærket mangler særpræg for flere af de ansøgte varer og tjenesteydelser, idet mærket ikke vil blive opfattet som et varemærke. Det er almindeligt at kombinere ordene ”leg” og ”lyd” og det er almindeligt at anvende dem i forbindelse med flere af de ansøgte varer og tjenesteydelser. | leg og lyd | Se afgørelsen |
5. apr 2020 | VA 2017 01918
(Se resume) Burberry Limited
Mærket mangler særpræg for de ansøgte varer, idet mærket består af et basalt og almindeligt mønster bestående af meget enkle elementer, nemlig fire ens kvadrater med tern. Det er styrelsens vurdering, at den relevante kundekreds udelukkende vil opfatte mærket som et dekorativt mønster eller som udsmykning af de ansøgte varer. Styrelsen har endvidere fundet at mærket i øvrigt i praksis anvendes som udsmykning på ansøger varer. Mærket er således ikke egnet til at opfylde et varemærkes grundlæggende funktion som identifikations- og oprindelsesangivelse. Det er derfor styrelsens vurdering, at mønsteret ikke har den fornødne adskillelsesevne, da det ikke af den relevante omsætningskreds vil blive opfattet som en angivelse af de ansøgte varers kommercielle oprindelse. Mærket er efterfølgende blevet registreret på baggrund af indarbejdelse. | Se afgørelsen | |
3. apr 2020 | MP1437079
(Se resume) City Storage Systems LLC Mærket blev vurderet til at mangle særpræg for tjenesteydelser i klasse 43 og 39. Henholdsvist fordi ydelserne er beskrivende og henholdsvis fordi der er et friholdelsesbehov for anvendelsen af begrebet på baggrund af den meget udbredte anvendelse på det internationale marked. Der er bl.a. lagt vægt på, at ”cloud kitchens” har en entydig betydning, nemlig restaurationer, der hverken har en ”dine-in”-funktion eller et udleveringssted, men udelukkende udbringer mad fra deres køkkener, som ofte er en del af et ”køkkenfællesskab”. Mærket er derfor beskrivende for de ansøgte tjenesteydelser i klasse 43. For så vidt angår tjenesteydelserne i klasse 39, eksisterer der et friholdelsesbehov. | CLOUDKITCHENS | Se afgørelsen |
21. okt 2019 | VA 2019 01328
(Se resume) FORENEDE SERVICE A/S Mærket blev vurderet som særpræget for tjenesteydelserne kantiner og cateringvirksomhed for virksomhedskantiner i klasse 43. Mærket opfattes som en opfordring til at sanse, og der henvises ikke til en bestemt sans eller et bestemt sanseindtryk tjenesteydelserne giver. Mærket har således det fornødne særpræg. | SANS! | Se afgørelsen |
24. sep 2019 | VA 2018 02039
(Se resume) LAGROLET ApS Mærket består af en let forståelig sætning med en reference til en gruppe af varer, nemlig veganske varer. Mærket vil derfor blive opfattet som en anprisning af varer, der er veganske. Mærket er uden særpræg for varer, der kan være veganske. | i can't believe it's vegan | Se afgørelsen |
6. aug 2019 | VA 2017 02714
(Se resume) LOBPA, c/o Handicaporganisationernes Hus
Mærket blev afslået for tjenesteydelser i klasse 39, 43 og 45, herunder bl.a. socialpædagogisk bistand og ledsagelse til handicappede borgere. Begrundelsen for at mærket SAMTÆNKT INDSATS mangler særpræg er, at mærket ikke har den for registrering fornødne adskillelsesevne. En gennemsnitsforbruger vil ikke opfatte mærket som et varemærke, men blot som en angivelse af at tjenesteydelserne indgår i en samtænkt indsats eller at ydelserne er koordineret og at de udbydes som et samlet hele. I relation til tjenesteydelserne i klasse 39, 43 og 45 kan mærket angive, at forbrugeren ved at benytte tjenesteydelserne vil få en behandling eller service der indgår i en samtænkt indsats på tværs af eksempelvis det sundhedsfaglige område, hvorfor forbrugeren vil få en bedre eller en mere effektiv behandling eller service. Ansøger har efterfølgende trukket sin ansøgning tilbage. | Samtænkt Indsats | Se afgørelsen |
27. feb 2019 | VA 2017 02197
(Se resume) DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab ”ORDEN I PENALHUSET” er afslået for de ansøgte tjenesteydelser ”forretningsmæssig rådgivning” i klasse 35, ”finansiel rådgivning” i klasse 36, ”kursus- og undervisningsvirksomhed” i klasse 41 og ”advokatbistand” i klasse 45, idet mærket mangler særpræg i henhold til § 13, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at ”orden i penalhuset” er en talemåde, som anvendes til at angive, at nogen har ”styr på tingene”. Mærket vil således kunne opfattes som en anprisning af udbyderen af tjenesteydelserne, idet mærket kan angive, at udbyderen har ”styr på tingene”. Mærket mangler herefter adskillelsesevne i forhold til de ansøgte tjenesteydelser, idet det ikke vil blive opfattet som et varemærke. | ORDEN I PENALHUSET | Se afgørelsen |
24. dec 2018 | VA 2018 01179
(Se resume) Monday Sunday A/S MONDAY SUNDAY vil ikke blive opfattet som et varemærke for varerne ”tryksager” i klasse 16, da tryksager nemlig også omfatter bl.a. aviser og ugeblade, og da det er almindeligt i branchen, at aviser og ugeblade udkommer på bestemte ugedage. For en række ”detail- og engroshandel”-ydelser i klasse 35, er mærket også beskrivende, da mærket af den relevante omsætningskreds nærmere vil blive opfattet som en angivelse af, hvornår på ugen forretningerne, hvorfra der udbydes detailhandel med de angivne varer, har åbent, nemlig mandag og søndag. | MONDAY SUNDAY | Se afgørelsen |
19. dec 2018 | VA 2018 00114
(Se resume) Haribo Lakrids A/S Mærkebestanddelen MIX ses hyppigt anvendt for konfekturevarer i betydningen slikblanding. I LIKE er i mærket anvendt som en salgsfremmende foranstaltning, der skal skabe en sammenhæng mellem forbrugeren og varen. Forbrugeren vil således blot opfatte mærket som et anprisende slogan, der angiver, at hvis han kan lide slikblandinger, vil han kunne lide denne vare. Mærket mangler derfor særpræg. | iLikeMix | Se afgørelsen |
6. dec 2018 | VA 2018 02119
(Se resume) POST DANMARK A/S Mærket mangler særpræg, da der er tale om et piktogram af en cyklist, som efter styrelsens vurdering, ikke afviger væsentligt fra den gængse udtryksform. Mærket vil ikke blive opfattet som andet end et tegn, der er egnet til at angive en beskaffenhed ved varerne og tjenesteydelserne, nemlig at der er tale om varer som er særligt egnet til cykling og at tjenesteydelserne vedrører cykling. Det er styrelsens vurdering, at det ikke kan forventes, at mærket vil blive opfattet som kendetegn af omsætningskredsen, men nærmere som en oplysning om, at varerne eller tjenesteydelser vedrører cykling. Ansøgning er tilbagetaget. | Se afgørelsen | |
6. dec 2018 | VA 2018 02120
(Se resume) POST DANMARK A/S Mærket mangler særpræg, da der er tale om et piktogram af en cyklist, som efter styrelsens vurdering, ikke afviger væsentligt fra den gængse udtryksform. Mærket vil ikke blive opfattet som andet end et tegn, der er egnet til at angive en beskaffenhed ved varerne og tjenesteydelserne, nemlig at der er tale om varer som er særligt egnet til cykling og at tjenesteydelserne vedrører cykling. Det er styrelsens vurdering, at det ikke kan forventes, at mærket vil blive opfattet som kendetegn af omsætningskredsen, men nærmere som en oplysning om, at varerne eller tjenesteydelser vedrører cykling. Ansøgning er tilbagetaget. | Se afgørelsen | |
11. jun 2018 | VA 2018 00373
(Se resume) HUMMEL HOLDING A/S Mærket er vurderet til at have det til registreringen fornødne særpræg. Mærket er et positionsmærke og dermed et vareudstyrsmærke. Det er vurderet at sammensætningen af gentagende v-striber ikke blot synes at udgøre en simpel geometrisk figur og der synes endvidere at være en vis kutyme for at der på visse former for tøj, som f.eks. sportstøj, påføres side-applikationer med det formål at tjene som forretningskendetegn. | Se afgørelsen | |
7. jun 2018 | VA 2017 01922
(Se resume) HJERNØ A/S, Katrinebjergvej 115 Mærket mangler særpræg, da mærket i sin helhed kan angive, at der er tale om udbydelse af VVS-tjenesteydelser i et byområde. For den ansøgte tjenesteydelse ”byggevirksomhed” i klasse 37 angiver mærket, nemlig at tjenesteydelserne udføres i byen eller i byområdet. Det vurderes endvidere, at mærket af forbrugeren ikke vil blive opfattet som et varemærke for ydelserne i klasse 37, men snarere som en almindelig angivelse af hvor en erhvervsdrivende har sin forretning samt en betegnelse for, at der udbydes VVS-tjenesteydelser i byen eller i byområdet. | City VVS | Se afgørelsen |
19. jan 2018 | MP1374850
(Se resume) Apple Inc. Det figurlige element består af et symbol, der afbilder et piktogram af et videokamera. Piktogrammet er ensartet med piktogrammer, der er almindeligt anvendte for computersoftware til diverse former for brug af video- og multimedieindhold, hvorved det er beskrivende for varerne. Derudover mangler figurelementet af samme grund adskillelsesevne for varerne. Ordelementet ”Clips” er beskrivende, idet det kan tjene til at betegne en beskaffenhed ved varerne, nemlig at der er tale om computersoftware til diverse former for brug af video- og multimedieindhold i form af klip. | Se afgørelsen | |
9. jan 2018 | MP1373941
(Se resume) HTS HANS TORGERSEN & SØNN AS 11 ”BE SAFE” er afslået for de ansøgte varer ”baby carriers” i klasse 18, da mærket mangler særpræg efter § 13, stk. 1. Der er lagt vægt på, at mærket mangler adskillelsesevne i forbindelse med de ansøgte varer, idet mærket blot vil blive opfattet som en oplysning om at varerne er sikre eller at varerne kan medføre sikkerhed. Farvekombinationen orange og grå er ikke et usædvanligt farvearrangement. Mærket er endvidere udformet med en almindelig teksttype. Typografien kan dermed heller ikke tilføjemærket særpræg. Mærket mangler adskillelsesevne og dermed særpræg, netop fordi den relevante forbruger ikke vil kunne huske mærket på baggrund af hverken ordelementet eller mærket figurlige udformning. | Se afgørelsen | |
15. nov 2017 | VA 2017 00765
(Se resume) Christina Færch Mærket består af ordelementet ”FRIDAY” som betyder fredag. Det er inden for detailhandelsbranchen ganske almindeligt at markedsføre sig på, at holde særlige udsalg om fredagen. Se vedlagte bilag. Mærket vil derfor ikke blive opfattet som et varemærke inden for detailvirksomhedsbranchen, ligesom der eksisterer et friholdelsesbehov, således at andre erhvervsdrivende kan markedsføre udsalg under henvis-ning til at disse afholdes om fredagen. Det forhold, at mærket er engelsk, påvirker ikke mærkets særpræg, idet det forudsættes, at den danske omsætningskreds kender engelske ord, der kan slås op i en almindelig ordbog. | FRIDAY | Se afgørelsen |
16. jun 2017 | VA 2016 01980
(Se resume) Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Mærket mangler særpræg for ydelser relateret til terapivirksomhed og uddannelses- og undervisningsvirksomhed, idet udtrykket ”kom videre” ses anvendt i forbindelse med bearbejdning af personlige, negative oplevelser, som mærkbart påvirker et individs liv. Tilføjelsen af ”mand” er egnet til at angive, at mænd er målgruppen for tjenesteydelserne. | KOM VIDERE MAND | Se afgørelsen |
6. jun 2016 | VA 2014 01544
(Se resume) Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen Mærkerne FINDHJEM og FIND HJEM mangler særpræg for ”Ejendomsmæglervirksomhed” i klasse 36. Begrundelsen er, at mærket ikke vil blive opfattet som et varemærke, men snarere som et salgsudtryk, der opfordrer til at man kan finde sit hjem her. Det er ligeledes almindeligt indenfor ejendomsmægler branchen at anvende ordet hjem som beskrivende for en ejendom eller bolig. Mærket er derfor ikke egnet til at adskille din virksomheds ydelser fra andre virksomheder indenfor ejendomsmægler branchen. | FINDHJEM | Se afgørelsen |
6. jun 2016 | VA 2014 01543
(Se resume) Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen Mærkerne FINDHJEM og FIND HJEM mangler særpræg for ”Ejendomsmæglervirksomhed” i klasse 36. Begrundelsen er, at mærket ikke vil blive opfattet som et varemærke, men snarere som et salgsudtryk, der opfordrer til at man kan finde sit hjem her. Det er ligeledes almindeligt indenfor ejendomsmægler branchen at anvende ordet hjem som beskrivende for en ejendom eller bolig. Mærket er derfor ikke egnet til at adskille din virksomheds ydelser fra andre virksomheder indenfor ejendomsmægler branchen. | FIND HJEM | Se afgørelsen |
13. jul 2015 | MP1197098
(Se resume) FILASA INTERNATIONAL - SAS Da tysk er et af hovedsprogene i Danmark, vil mærket blive forstået som ”olietræ”. Olietræ er en familie af træer, der blandt andet omfatter oliventræet. Det er almindeligt at plejeprodukter og spiselige olier indeholder udtræk fra træer, eksempelvis cedertræ, eukalyptus eller Argan træer. Brugt for de ansøgte varer i klasse 3,5 og 29 vil mærket ikke blive opfattet som et varemærke, men blot som en information til forbrugeren, om at produkterne indeholder ekstrakter fra olie træer. | ÖLBAUM | Se afgørelsen |
18. maj 2015 | VA 2014 01414
(Se resume) Katrine Kalstrup Mærket mangler særpræg for uddannelses- og undervisningsvirksomhed i klasse 41, da mærket ikke vil blive opfattet som et varemærke, jf. VML § 13, stk. 1, da det ikke er egnet til at adskille en virksomheds tjenesteydelser fra en andens. Mærket vil snarere blive opfattet som en henvisning til, at formålet er at ”naile” sygdommen kræft i betydningen at overvinde eller bekæmpe kræft. | Nail The Cancer | Se afgørelsen |
17. nov 2014 | VA 2014 00595
(Se resume) TV2/DANMARK A/S Verbet KNÆKKE bliver på www.sproget.dk forklaret som det at ”løse et problem el. en indviklet opgave”. I dette tilfælde ville problemet således være CANCER. Det er normalt at tale om, at man knækker en sygdom, i betydningen at man overvinder/bekæmper den. Derfor vil mærket KNÆK CANCER ikke være egnet til at adskille én bestemt erhvervsdrivendes tjenesteydelser fra andre virksomheders identiske tjenesteydelser i klasse 41 og 44. Mærket vil nemlig ikke blive opfattet som et varemærke for disse tjenesteydelser, men snarere som en henvisning til, at formålet er at knække cancer. Det kan eksempelvis være lægen, der er specialiseret i at knække cancer, eller undervisningen og foredragene der omfatter råd om, hvordan man kan knække cancer | KNÆKCANCER | Se afgørelsen |
13. nov 2014 | VA 2014 00307
(Se resume) GILLING ApS Quickoffer | Quickoffer | Se afgørelsen |
8. sep 2014 | VA 2013 02691
(Se resume) Kræftens Bekæmpelse.
Verbet KNÆKKE bliver på www.sproget.dk forklaret som det at ”løse et problem el. en indviklet opgave”. I dette tilfælde ville problemet således være CANCER. Det er normalt at tale om, at man knækker en sygdom, i betydningen at man overvinder/bekæmper den. Derfor vil mærket KNÆK CANCER ikke være egnet til at adskille én bestemt erhvervsdrivendes tjenesteydelser fra andre virksomheders identiske tjenesteydelser i klasse 41 og 44. Mærket vil nemlig ikke blive opfattet som et varemærke for disse tjenesteydelser, men snarere som en henvisning til, at formålet er at knække cancer. Det kan eksempelvis være lægen, der er specialiseret i at knække cancer, eller undervisningen og foredragene der omfatter råd om, hvordan man kan knække cancer. | KNÆK CANCER | Se afgørelsen |
18. aug 2014 | VA 2014 01127
(Se resume) Leg med Medier Leg med Medier Mærket vil af den relevante forbruger blive opfattet, som en henvisning til en type af undervisning, nemlig i medier, eller som en beskrivelse af, at der gennem leg læres om medier. Dermed vil mærket ikke blive opfattet som et varemærke, men som en beskrivelse af ydelsen. Mærket vil derfor ikke adskille sig fra andre udbydere af lige artede ydelser. På denne baggrund vurderer styrelsen, at mærket Leg med Medier, ikke besidder den tilstrækkelige adskillelsesevne (særpræg) og vi afslår derfor mærket for de nævnte ydelser i klasse 41. | Leg med Medier | Se afgørelsen |
9. jul 2013 | VA 2012 02197
(Se resume) BIRTHE SOLVEIG BANG JØRGENSEN Styrelsen vurderede, at den gennemsnitlige danske forbruger vil opfatte mærket som et budskab til modtageren om, at denne vil blive bedre ved modtagelsen af tjenesteydelsen. Mærket mangler derfor særpræg for tjenesteydelserne i klasse 41, 42 og 44. | Bliv-Bedre | Se afgørelsen |
5. jul 2012 | MP1105667
(Se resume) BLAGOTVORITELNY FOND ALINY KABAYEVOY Styrelsen har vurderet, at mærket har den fornødne adskillelsesevne. | Se afgørelsen | |
8. sep 2011 | VA 2011 02445
(Se resume) Dansk Supermarked A/S Ordforbindelsen "smag forskellen" ses almindeligt anvendt som anprisning inden for en lang række produktområder inden for fødevare- og drikkevareindustrien. Mærket mangler derfor adskillesesevne for de ansøgte varer i klase 29-32. | SMAG FORSKELLEN | Se afgørelsen |
31. aug 2011 | VA 2010 02596
(Se resume) Stelbo v/Henrik Vendel Begrundelsen herfor er, at bordplader, vaske, spejle, lamper og skabslåger er normale del-elementer i skabsarrangementer til køkken og bad og i klædeskabe. Det er styrelsens opfattelse, at den danske forbruger ikke vil opfatte BILLIGSKABE for "bordplader, vaske, spejle, lamper og skabslåger" som et varemærke, men snarere som en oplysning om, at disse varer prismæssigt passer til skabe, der er billige, jf. § 13, stk. 1. BILLIGSKABE kan for "skabe og møbler" angive at skabene er billige, jf. § 13, stk. 2. Det bemærkes, at "møbler" er et overbegreb, der bl.a. omfatter "skabe". Det forhold, at BILLIGSKABE er skrevet sammen til et ord, og at det grammatisk korrekte E mangler, ændrer ikke styrelsens opfattelse af, at mærket er beskrivende for "skabe og møbler". | BILLIGSKABE | Se afgørelsen |
30. aug 2011 | MP1043006
(Se resume) HERMES INTERNATIONAL Mærket er uden adskillelsesevne for visse af de ansøgte varer, idet er er tale om en gengivelse af en lås eller en hægte, som er en normal del på alle de pågældende varer. Den relevante omsætningskreds kan således ikke forventes at ville udlede varernes kommercielle oprindelse af mærket, hvorfor mærket vil være uden den fornødne kendetegnsfunktion eller adskillelsesevne, og dermed også være uden særpræg. | Se afgørelsen | |
19. aug 2011 | VA 2010 03463
(Se resume) TIMEWISE ApS Mærket mangler særpræg for de anøsgte tjenesteydelser. Det ansøgte mærke består af ordelementerne "mikro" og "sponsorat". "Mikro" er et udtryk for at noget er småt, og "sponsorat" er en aftale om sponsorering af et projekt, et arrangement eller nogle personers virksomhed. Sammensat kan mærket således angive, at der er tale om et lille sponsorat. På internettet ses "mirkosponsorat" brugt i denne betydning. For visse af de ansøgte tjenesteydelser kan mærket således tjene til at betegne en egenskab ved disse tjenesteydelser. Ordet "mikrosponsorat" vil endvidere for visse af de anøsgte tjenesteydelser ikke blive opfattet som et varemærke, hvorfor mærket vil være uden den fornødne adskillelsesevne, og dermed også være uden særpræg. | Mikrosponsorat | Se afgørelsen |
19. aug 2011 | VA 2010 03498
(Se resume) Pharmakon A/S Begrundelsen er, at det ansøgte mærke "Kundeorienteret kvalitet" ikke vil blive opfattet som et varemærke for de ansøgte tjenesteydelser i klasse 41, 42 og 43. Dette skyldes at udtrykket alene fremstår som en anprisning af tjenesteydelserne, nemlig at disse ydelser har en høj kvalitet og at denne kvalitet er orienteret mod kunderne. Den relevante omsætningskreds kan derfor ikke forventes at ville udlede tjenesteydelsens kommercielle oprindelse af udtrykket "Kundeorienteret kvalitet", hvorfor mærket vil være uden den fornødne kendetegnsfunktion eller adskillelsesevne, og dermed også være uden særpræg. Mærket er yderligere beskrivende for nogle af de ansøgte tjenesteydelser. Således kan det for tjenesteydelserne "uddannelsesvirksomhed og undervisningsvirksomhed" angive en egenskab herved, nemlig at der bliver undervist i kundeorienteret kvalitet. | Kundeorienteret kvalitet | Se afgørelsen |
19. aug 2011 | VA 2010 03369
(Se resume) Nordea Liv & Pension, Livsforsikringsselskab A/S Livrente er ifølge Politikens Store Ordbog defineret som en pensionsordning med løbende årlige udbe-talinger. Invest er ifølge Gyldendals Røde Ordbøger det engelske udtryk for det at investere. Engelsk er et af de sprog, som styrelsen anser danskere for generelt set at have et godt kendskab til. Angivelsen af Invest i mærket vil derfor blive opfattet som en henvisning til det at investere. Der er således tale om en sammensætning af to helt almindelige ord med en klar relation til "forsikringsvirksomhed, finansiel virksomhed og pensionskassevirksomhed" i klasse 36 og "juridisk bistand" i klasse 45. Mærket mangler demed adskillelsesevne. | LIVRENTE+INVEST | Se afgørelsen |
20. jun 2011 | VA 2010 02700
(Se resume) Hadsten Apotek v/Lars Persson Mærket mangler særprær for visse af de ansøgte varer og tjenesteydelser. Begrundelsen er, at det ansøgte mærke består af ordelementerne WEB og APOTEKET. WEB betyder ”net” og kan som forstavelse angive, at der er tale om noget, der har relation til internettet eller foregår via internettet, jf. f.eks. ord som "webadresse", "webhotel" og "webbaseret". I forhold til den danske oversættelse kan der f.eks. henvises til ordet "nethandel". Et apotek er ifølge www.sproget.dk en "for-retning som fremstiller og sælger lægemidler til forbrugerne, i håndkøb eller mod recept". Vurderes ordet WEBAPOTEKET i sin helhed kan det således angive, at der er tale om et apotek på internettet. Efter styrelsens vurdering dannes der ikke ved sammensætningen af ordene et nyt ord med et meningsindhold, der adskiller sig fra summen af ordene WEB og APOTEKET, ligesom sammensætningen ikke kan anses for usædvanlig i syntaktisk henseende. I relation til de ansøgte varer i klasse 3 og i klasse 5 kan de ansøgte mærke således angive disse varers beskaffenhed, nemlig at der er tale om varer solgt fra et webapotek, altså fra et apotek på internettet. For så vidt angår visse af de ansøgte tjenesteydelser i klasse 44, så kan det ansøgte mærke angive beskaffenheden af disse, nemlig at der er tale om "apotekervirksomhed (behandling af recepter) og farmaceutisk rådgivning" udøvet via et webapotek, altså via et apotek på internettet. Det er endvidere styrelsens vurdering, at der består et så nært slægtskab mellem apotekervirksomhed og tjenesteydelserne "lægevirksomhed, veterinærvirksomhed, sundheds- og skønhedspleje af mennesker og dyr" i klasse 44, at ordet WEBAPOTEKET ikke vil blive opfattet som et varemærke, der kan identificere den kommercielle oprindelse af disse tjenesteydelser. Det er styrelsens vurdering, at ordet WEBAPOTEKET i forbindelse med de anførte tjenesteydelser i højere grad vil blive opfattet som en angivelse af, at de produkter, der skal bruges i forbindelse med en eventuel behandling, kan købes via et webapotek, dvs. via et apotek på internettet. | WEBAPOTEKET | Se afgørelsen |
26. apr 2011 | VA 2010 02021
(Se resume) Levin TCM - Massage & Akupunktur v/Stephan Levin ”Supsension, release og technique” er engelske ord og betyder henholdsvis bl.a. ”udspænding”,”lindring/ opløsning” og ”teknik”. SUSPENSION RELEASE TECHNIGUE kan derfor for ”behandlingsteknik for mennesker” angive, at der anvendes en teknik, hvor fx musklerne udspændes og lindres/ hvor der løsnes op for fx musklerne. Ligeledes fremgår det af søgninger på internettet, at ”SRT” bl.a er en forkortelse for ”Structural Relief Therapy”. SRT er en avanceret massageteknik, som stopper ufrivillige muskelsammentrækninger. Vi vedlægger print fra Internettet til dokumentation herfor. Det er styrelsens opfattelse, at forbrugeren ikke vil opfatte parentesen (S.R.T.) efter SUSPENSION RELEASE TECHNIGUE, som et varemærke, men som en oplysning om, at teknikken, hvor fx musk-lerne udspændes og lindres/ hvor der løsnes op for fx musklerne, også består af en SRT-massageteknik. | Suspension Release Technique(S.R.T) | Se afgørelsen |
12. apr 2011 | VA 2010 02258
(Se resume) Nordjysk elhandel Mærket er sammensat af ordene max, som er en forkortelse for maximum jf. Politikens Ordbog og ordet pris. Mærket MaxPris vil ikke af forbrugerne blive opfattet som et varemærke og derved ikke have nogen kendetegnsfunktion, eftersom mærket blot tilkendegiver, at alle de ansøgte tjenesteydelser, tilbydes til en pris som har et maximum. Der står i varemærkelovens § 13, stk. 1, at man ikke kan få eneret til varemærker, som ikke har adskillelsesevne. | MaxPris | Se afgørelsen |
12. apr 2011 | VA 2010 02252
(Se resume) Danske Bedemænd Eksamineret bedemand er betegnelsen for en person som har gennemgået et uddannelsesforløb inden for bedemandsvirksomhed. Betegnelsen benyttes om den diplomuddannelse som udbydes af erhvervs-sammenslutningen Danske Bedemænd. Mærket kan for ”udannelsesvirksomhed, undervisningsvirksomhed” angive en egenskab ved ydelserne, nemlig at der er tale om en uddannelse med eksamination til bedemand. For begravelsesvirksomhed angiver mærket arten nemlig, at det er en eksamineret bedemand som står for arrangeringen og organiseringen af en begravelse For ligkisterne og varer af træ eller af plastic (som også kan være kister), mangler mærket også særpræg, eftersom den relevante omsætningskreds ikke vil opfatte mærket Eksamineret bedemand, som et varemærke for ligkister, men nærmere som en henvisning til, hvem man blandt andet kan købe kisterne hos. Der står i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, at man ikke kan få eneret til varemærker, som kan angive arten eller en egenskab ved de ansøgte tjenesteydelser. Mærket kan heller ikke registreres hvis det ikke egner sig som varemærke jf. varemærkelovens § 13, stk. 1. | Eksamineret Bedemand | Se afgørelsen |
9. mar 2011 | VA 2010 01788
(Se resume) MEDIEHUSET INGENIØREN A/S For ”elektroniske nyhedsbreve” kan TEKNOLOGISK INDSIGT angive resultatet af at læse nyhedsbrevet, nemlig at læseren får teknologisk indsigt. Det er styrelsens opfattelse, at den danske forbruger ikke vil opfatte TEKNOLOGISK INDSIGT som et varemærke for ydelserne i klasse 42, men snarere som en oplysning om, at de personer, der udøver ydelserne har teknologisk indsigt. Mærket mangler således særpræg for alle de ansøgte varer og ydelser. | TEKNOLOGISK INDSIGT | Se afgørelsen |
2. mar 2011 | VA 2010 01616
(Se resume) SUVEREN Mærket er søgt registreret for tjenesteydelser i klasse 37. Mærket SUVEREN er en misspelling af det danske ord "suveræn", som ifølge sproget.dk betyder "i særklasse, uden sidestykke, usædvanlig dygtig, enestående, overlegen" Mærket SUVEREN vil derfor blive opfattet som rent anprisende for udbyderen af tjenesteydelserne. Mærket vil af den relevante forbruger ikke blive opfattet som andet end en henvisning til, at tjenesteydelsesudbyderen, i forbindelse med de ansøgte tjenesteydelser, yder et enestående stykke arbejde. Mærket vil derfor af den relevante forbruger ikke blive opfattet som et varemærke og mangler således den kendetegnsfunktion, der er nødvendig for at et mærke har særpræg. Desuden er mærket SUVEREN beskrivende for alle de ansøgte tjenesteydelser, idet det kan angive at der opnås et enestående resultat ved brugen af tjenesteydelsen. | SUVEREN | Se afgørelsen |
9. feb 2011 | VA 2009 00812
(Se resume) ASSEMBLE A/S Ordet genvej ikke vil blive opfattet som et varemærke for visse af de ansøgte varer og tjenesteydelser, idet en genvej er en almindelig anvendt betegnelse inden for IT for en funktionalitet i de fleste computerstyresystemer. En genvej består af et link til en fil eller et program, der er repræsenteret af et ikon, som ofte er tilgængeligt placeret, f.eks. på computerens skrivebord. Når der dobbeltklikkes på ikonet (genvejen), åbnes filen eller programmet. Sådanne genveje anvendes i forbindelse med ofte anvendte filer eller programmer, idet det er en meget enkelt måde at få tilgang til disse på. I forhold til databehandlingsudstyr (som omfatter f.eks. software) i klasse 9 vil forbrugeren således ikke opfatte ordet genvej som et kendetegn for disse varers handelsmæssige oprindelse, men blot som en angivelse af at denne software indeholder muligheden for at oprette genveje. Tillige vil ordet genvej i forbindelse med design og udvikling af computer software ikke blive opfattet som et varemærke, men snarere som en tilkendegivelse af, at der udvikles software med mulighed for at oprette genveje. | Genvej | Se afgørelsen |
9. feb 2011 | VA 2010 01975
(Se resume) CHENGDU YIWO TECH DEVELOPMENT CO., LTD Mærket ”Todo backup” vil ikke blive opfattet som et varemærke indenfor computerbranchen, men snarere som en henvisning til det at lave en backup. Mærket er derfor ikke egnet til at adskille virksomhedens varer og tjenesteydelser fra andre virksomheders. | Todo | Se afgørelsen |
8. feb 2011 | VA 2009 01713
(Se resume) SUND BABY APS
Det ansøgte varemærke mangler særpræg for varer i klasse 28. Mærket SUNDBABY.DK er sat sammensat af ordene SUND, BABY samt domænenavnsendelsen ".dk". Ved søgninger på GOOGLE ses ordet SUND/SUNDT brugt i betydningen "økologisk, uden kemikalier eller giftige tilsætningsstoffer" i forbindelse med en lang række produkter, herunder de ansøgte varer. Sammensætningen SUNDBABY.DK vil således blive opfattet som en henvisning til at de pågældende varer er lavet af naturmaterialer uden giftige tilsætningsstoffer og at varerne dermed er sunde for babyer. Mærket kan således betragtes som et almindeligt beskrivende udsagn til den relevante forbruger, nemlig en kvalitetsangivelse af de pågældende varer. Mærket vil derfor af den relevante kundegruppe ikke blive opfattet som et varemærke og mangler således den kendetegnsfunktion, der er nødvendig for at et mærke har særpræg. | SUNDBABY.DK | Se afgørelsen |
10. jan 2011 | VA 2010 01082
(Se resume) Leaf Danmark ApS "Guf" betyder "søde sager og andet lækkert=slik". Weekendguf vil af forbrugeren opfattes som slik til indtagelse i weekenden. Mærket mangler dermed adskillelsesevne. "Weekendslik" og "lørdagsslik" er almindelig kendte begreber. | WEEKEND GUF | Se afgørelsen |
6. jan 2011 | VA 2010 00853
(Se resume) Danske Koncept Restauranter Mærket mangler adskillesevne i relation til "konditori- og konfekturevarer og spiseis" i klasse 30, da det vil blive opfattet som en henvisning til at varen består af kage. | PIECE OF CAKE | Se afgørelsen |
22. dec 2010 | VA 2010 01745
(Se resume) 3L-Ludvigsen A/S CLICK er engelsk og betyder bl.a. at klikke. Det er sædvanligt at bruge ”click” sammen med en di-spenser (som mærket bl.a. er søgt registreret for), jf. søgninger på søgemaskinen Google. ´N er en almindelig anvendt forkortelse for det engelske ord ”and”, jf. også VA 1993 08224, FRESCH ´N CLEAN, som styrelsens afslog pga. manglende særpræg. STICK er engelsk og betyder bl.a. at klæbe op. Det er styrelsens opfattelse, at CLICK ´N STICK ikke er egnet til at adskille den ene erhvervsdriven-des varer fra den andens. Mærket vil således ikke blive opfattet som varemærke, men snarere som en beskrivelse af eller en instruktion i, hvordan dispenseren eller klæbemidlet skal anvendes til sit formål. Det er vores opfattelse, at det indsendte materiale ikke viser, at CLICK´N STICK er kendt inden for branchen som ansøgers varemærke for de varer, som det er ansøgt for i klasse 16. | CLICK´N STICK <w> | Se afgørelsen |
1. dec 2010 | MP1022624
(Se resume) Sanofi-Aventis, Frankrig Mærket mangler særpræg for en række varer og ydelser i klasse 5, 10, 16, 35, 41, 42 og 44, som alle relaterer sig til sundhed, da mærket udelukkende er en anprisning af producenten som værende på markedet for at tage sig af forbrugerens sundhed. | HERE FOR YOU, FOR YOUR HEALTH | Se afgørelsen |
27. jul 2010 | VA 2008 04810
(Se resume) ACTIMIZER A/S Mærket består at begreberne LEAD, RELATIONSHIP og MANAGEMENT. I Danmark er det sædvanligt, at begrebet MANAGEMENT optræder i forbindelse med engelske udtryk. Dels fordi MANAGEMENT oprindeligt selv er et engelsk ord, og dels fordi de fleste af mana-gement-teorierne er internationale. Vi kan bl.a. henvise til, at "human resources management", "product management" og "risk management" er kendte begreber. Ved en søgning på Google ses det også, at LEAD RELATIONSHIP MANAGEMENT er et almindeligt kendt management-begreb, som anvendes i forbindelse med en virksomheds ledelsesmæssige strategier til fastholdelse og anskaffelse af kunder. Vi vurderer derfor, at den relevante kundekreds ikke vil opfatte LEAD RELATIONSHIP MANAGEMENT som et kendetegn for én bestemt virksomheds varer og/eller tjenesteydelser, men alene som en henvisning til et almindeligt anvendt begreb for en bestemt form for management. | LEAD RELATIONSHIP MANAGEMENT | Se afgørelsen |
27. jul 2010 | va 2008 04807
(Se resume) ACTIMIZER A/S Mærket består af bogstaverne LRM. Ved en søgning på Google ses det, at LRM er en almindelig anvendt forkortelse for LEAD RELATIONSHIP MANAGEMENT, som er et almindeligt kendt management-begreb. Begrebet anvendes i forbindelse med en virksomheds ledelsesmæssige strategier til fastholdelse og anskaffelse af kunder Mærket vil derfor ikke blive opfattet som et varemærke. | LRM | Se afgørelsen |
2. jul 2010 | VA 2008 03249
(Se resume) Alm. Brand A/S PLUSKUNDE ses at være almindeligt anvendt i forsikringsbranchen og den finansielle branche. Mærket vil derfor ikke blive opfattet som et varemræke i omsætningskredsen. | PLUSKUNDE | Se afgørelsen |
30. jun 2010 | VA 2009 03885
(Se resume) SCANHEAT A/S Mærket er en omskrivning af ordet Celcius, som er en måleenhed for temperatur. Både "solpaneler", "varmepumper" og "klimaanlæg" er apparater, som opererer med temperaturstyring og/eller -måling. Mærket vil derfor ikke blive opfattet som et varemærke i relation til de pågældende varer. Omskrivningen med bogstavet S er ikke tilstrækkeligt til at give mærket særpræg. | SELSIUS | Se afgørelsen |
22. jun 2010 | VA 2009 03176
(Se resume) Røsva Skadeservice v/Heidi Lyngholm Orddelen fugtteknik er et almindeligt anvendt udtryk indenfor den branche, der beskæftiger sig med fugt i bygninger. Udtrykket anvendes som et begreb for den tekniske håndtering af fugt i bygninger. Mærket "Dansk Fugtteknik" vil derfor ikke af de potentielle kunder blive opfattet som et varemærke, men snarere som en angivelse af området samt af ydelserne, nemlig teknisk fugthåndtering tiltænkt det danske marked eller oprindende herfra. | Dansk Fugtteknik | Se afgørelsen |
2. jun 2010 | VA 2009 02182
(Se resume) Lisa Falk-Jensen I mærket FOODSHOP betyder ordet FOOD "fødevare" og SHOP betyder "butik", og sammensat betyder mærket fødevarebutik. Mærket kan angive, at der er tale om fødevarer. Det forhold, at mærket også indeholder betegnelsen SHOP, fører ikke til at mærket har særpræg, da det er styrelsens praksis, at mærker bestående af SHOP i sammensætning med en vareart savner adskillelsesevne som varemærke. Vi henviser til varemærkelovens § 13, stk. 1, som ikke giver mulighed for at få eneret til varemærker, som ikke har særpræg. Derudover står der i varemærkelovens § 13, stk. 2, nr. 1, at man ikke kan få eneret til varemærker, som beskriver en vares art - FOOD - sammensat med en egenskab ved varen, nemlig SHOP, der angiver, at de ansøgte varer sælges i en butik. | FOODSHOP | Se afgørelsen |
26. maj 2010 | MP960228
(Se resume) Long Term - Short Term, Inc. Sammensætningen af "bedre" og "handler" kan for de ansøgte varer/ydelser i klasse 9, 16, 26 og 41, som alle relaterer sig til finanshandler, angive, at disse kan anvendes til at opnå bedre handler. Mærket vil i øvrigt heller ikke blive opfattet som et kendetegn for varerne/ydelserne på grund af dets anprisende karakter. | BetterTrades | Se afgørelsen |
19. maj 2010 | VA 2009 01936
(Se resume) Natuvital AB TØMMERMÆND, som er betegnelsen for en tilstand med dunkende hovedpine som man får af at drikke meget alkohol, vil blot blive opfattet som information om eller et almindeligt anvendt ord i relation til de ansøgte varer eller tjenesteydelser. Mærket er derfor uden særpræg efter varemærkelovens § 13, stk. 1. Desuden er mærket TØMMERMÆND beskrivende for varen ”øl”, idet mærket kan beskrive en egenskab ved denne, nemlig at man kan få tømmermænd af at drikke den. | TØMMERMÆND | Se afgørelsen |
12. maj 2010 | VA 2009 02935
(Se resume) Anders Böye Mærket ClickandBuy har ikke det særpræg et mærke skal have for at kunne registreres for de ansøgte tjenesteydelser. Vi har vurderet, at mærket ikke er egnet som varemærke. Mærket kan oversættes til "klik og køb" og kan angive en bestemt metode til at købe varer eller tjenesteydelser udbudt på nettet. Det ansøgte mærke ClickandBuy kan alene betragtes som ren information eller instruktion i forhold til et køb, der skal foretages på nettet og forbrugeren vil ikke opfatte det som et varemærke. Alle erhvervsdrivende skal kunne bruge sådanne ord i deres markedsføring og mærket er således uegnet til registrering, uanset for hvilke varer eller tjenesteydelser mærket søges registreret. Selv om mærket ClickandBuy ikke udelukkende og direkte er beskrivende for de ansøgt tjenesteydelser, så har mærket i sin helhed en selvstændig betydning og vil let blive forstået som en almindelig henvisning til en metode til at købe de ansøgte varer eller tjenesteydelser. En henvisning til hvordan varen eller tjeneste-ydelsen kan købes er et almindeligt salgsparameter, der ikke kan forbeholdes en enkelt erhvervsdrivende. ClickandBuy indeholder ingen bestanddele, der ud over dets forståelse som en bestemt købsmetode gør det muligt for kundekredsen let og umiddelbart at huske tegnet som et karakteristisk varemærke for de pågældende tjenesteydelser. | ClickandBuy | Se afgørelsen |
8. feb 2010 | MP970222
(Se resume) RMC of Illinois Mærket vil ikke blive opfattet, som et varemærke af den gennemsnitlige forbruger i Danmark, men derimod som en helt almindelig anprisning nemlig, at man ved at bruge den tilbudte rådgivning og vejledning, får muligheden for at træffe det rigtige valg, eller man netop ved at vælge denne udbyder har truffet det rigtige valg. | Right Choice | Se afgørelsen |
17. dec 2009 | MP928955
(Se resume) Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG Mærket mangler særpræg for mælkedrikke, desserter mm. i klasse 29, da det angiver arten eller ensmagsvariant. I relation til andre varer i klasse 29 og 30 mangler mærket adskillelsesevne. | CRÉME LATTE | Se afgørelsen |
2. dec 2009 | va 2008 03245
(Se resume) Midt Factoring A/S Mærket RÅD TIL VÆKST ikke har den adskillelsesevne, der kræves for at et varemærke kan registreres. En gennemsnitsforbruger vil ikke opfatte mærket som et varemærke, men vil i stedet konkludere, at der er tale om et salgsfremmende udtryk,nemlig en anprisning af at indehaverens tjenesteydelser består i at give forbrugeren råd til vækst, herunder opnå økonomiske fordele eller mulighed for at udvide sin omsætning. | RÅD TIL VÆKST | Se afgørelsen |
7. okt 2009 | VA 2008 04836
(Se resume) Tilsted Communication ApS Mærket er ikke tilstrækkeligt figurligt udformet til derved at give mærket det fornødne særpræg. Vi anser det ikke for tilstrækkeligt, at der for visse dele af ordet er brugt fed skrifttype eller store bogstaver. Kommunikation er et almindeligt dansk ord for en overførelse af en betydning eller budskab mellem mennesker ved hjælp af forskellige typer meddelelsesmidler, fx gennem tale, skrift el. billeder. Mærket vil derfor ikke af den relevante forbrugerkreds, blive opfattet som et varemærke, men i højere grad blot som en angivelse af ordet kommunikation. Den relevante forbrugerkreds vil i dette tilfælde anses for at være alle danske forbrugere, da disse kan forventes daglig at blive mødt med eks. annoncer og reklamer. | kommunikation | Se afgørelsen |
28. sep 2009 | VA 2008 04884
(Se resume) Jacob Guhle Mærket "Mega Lagersalg Store Mærker Små priser" vil ikke blive opfattet som et varemærke af den relevante forbrugerkreds, som i dette tilfælde vil omfatte alle danske forbrugere, da disse formodes at købe beklædningsgenstande regelmæssigt. Mega betyder noget, der er meget stort og lagersalg er en almindelig anvendt betegnelse i særligt tøjbranchen om et sted, hvorfra der afholdes salg af eksempelvis tøj/beklædning til favorable priser. Ligeledes er udtrykket "store mærker - små priser" uden særpræg, idet det er udtryk som almindeligvis anvendes i forbindelse med markedsføring, hvorfor det heller ikke vil opfattes som et varemærke for de ansøgte varer eller tjenesteydelser. | Mega Lagersalg STORE MÆRKER SMÅ PRISER | Se afgørelsen |
18. jun 2009 | VA 2009 00984
(Se resume) BECHRISTENSEN APS Samer er navnet på et folkeslag i Nordskandinavien, nærmer bestemt i Nordnorge, -sverige, -finland og Rusland. Udgangspunktet er, at der skal være fri adgang til at benytte disse ord og at det derfor ikke kan registreres efter § 13, stk. 1. Mærket skal dog altid sammenholdes med de konkrete varer og tjenesteydelser, således at folkeslaget der er kendt for at producere visse varer kan være problematiske at opnå eneret til. Dernæst skal det overvejes, hvorvidt der kan være tale om en angivelse af en geografisk oprindelse, hvilket dog ikke er tilfældet her, da der er tale om et folkeslag, som ikke har en forholdsvis fast geografisk lokalisering - samere er nomadefolk. Som modsætning kan nævnes, at "tysker" eller "amerikaner" formentlig godt kan give oprindelsen for biler, da disse lande har en stor bilproduktion. Endeligt skal det bemærkes, at et mærke, der er navnet på et folkeslag, vil kunne angive, at der er tale om en henvisning til den person, der producere eller udbyder en ydelse. I dette tilfælde er samer-folket dog ikke kendt for hverken en produktion af smykker eller tøj. Mærket har derfor særpræg. | Samer | Se afgørelsen |
10. jun 2009 | VA 2008 00325
(Se resume) Skabelondesign ApS Mærket kan oversættes fra engelsk til virksomheds-signatur. Ordet ses ofte anvendt i samme betydning som et varemærke eller et brand for en virksomhed. Virksomheds-signaturen er således en del af virksomheds-identiteten og fungerer som den visuelle del af denne identitet. For at et varemærke kan registreres, skal det have adskillelsesevne, det vil sige, at mærket skal opfylde varemærkets grundlæggende funktion, nemlig at identificere den kommercielle oprindelse af de varer eller tjenesteydelser, der forhandles under det, således at en forbruger kan vælge at gentage eller fra-vælge købsoplevelsen, afhængigt af om den var positiv eller negativ, jf. Retten i Første Instans dom T-79/00 (Rewe-Zentral). Idet CorporateSignature er betegnelsen for en slags varemærke eller virksomheds-brand, så vil dette ord på grund af sin art ikke blive opfattet som et varemærke, der kan identificere den kommercielle oprindelse af de ansøgte varer og tjenesteydelser. Mærket mangler derfor særpræg for alle de ansøgte varer og tjenesteydelser. | CorporateSignature | Se afgørelsen |
27. maj 2009 | MP988308
(Se resume) S & S Spólka Jawna Piotr Szlegiel, Jacek Szlegiel, Robert Wilniewski Selvom man kan vaske tøj i soda, findes der ikke tøj som kun må vaskes i soda eller er specielt egnet til det. Det kan derfor ikke være direkte beskrivende for en egenskab ved tøjet. Efter vores vurdering vil mærket på tøj blive opfattet som et varemærke og ikke en vaskeangivelse, og det derfor heller ikke mangler særpræg efter § 13, stk. 1 | SODA | Se afgørelsen |
4. maj 2009 | VA 2008 00234
(Se resume) BUTIKSKOMPAGNIET ApS Mærket mangler særpræg for tjenesteydelserne i klasse 36. Kompagniet er en almindelig anvendt betegnelse, der anvendes som en selskabsangivelse. Erhverv er et almindelig anvendt dansk ord. Sammensætningen af de to ord giver ikke mærket tilstrækkelig særpræg til, at det af forbrugerne vil blive opfattet som et varemærke. | ErhvervsKompagniet | Se afgørelsen |
10. feb 2009 | VA 2008 01751
(Se resume) DONG Energy A/S Mærket mangler særpræg for "landbrugs- og skovbrugsprodukter samt korn, friske grøntsager, frø og såsæd, naturlige planter" i klasse 31 og for "videnskabelige og teknologiske tjenesteydelser samt forskning i forbindelse dermed" i klasse 42. Begrundelsen er, at mærket ikke vil blive opfattet som et varemærke. CO2 balance er et almindeligt anvendt udtryk i forbindelse med dyrkning af landbrugs- og skovbrugs-produkter samt grøntsager, frø, såsæd og naturlige planter. Ligeledes er udtrykket CO2 balance også almindeligt anvendt indenfor videnskabelig og teknologiske forskning. | CO2 balance | Se afgørelsen |
22. jan 2009 | VA 2008 02252
(Se resume) Ulla Flye Andersen Mærket mangler det fornødne særpræg samt adskillelsesevne og vil ikke blive opfattet som et varemærket. Mærket er sammensat af ordene SPROG og LEG, som er almindelig danske ord, og som er almindeligt anvendt bl.a. i branchen for tale- og sprogudvikling samt pædagogik og undervisning i denne sammenhæng. Inden for disse brancher anvendes udtrykket SPROG og LEG/SPROG & LEG som en betegnelse for sammenhængen mellem indlæringen og udviklingen af sprog gennem leg, særlig hos børn. | Sprog & Leg | Se afgørelsen |
Indsigelser og administrative ophævelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
9. nov 2018 | VR 2007 03098
(Se resume) EFFEKT LAGERET, HORSENS ApS vs. FRILUFTSLAGERET Sagen omhandler påstande om manglende oprindeligt særpræg og degenerering. Styrelsen kommer i sagen frem til, at det ikke er dokumenteret, at mærket GÅRDSALG | GÅRDSALg <w> | Se afgørelsen |
18. feb 2016 | VR 2015 01691
(Se resume) Nobia Denmark A/S vs. Svane Køkkenet A/S Registreringen opretholdes for de registrerede varer i klasse 20, da mærket ikke mangler hverken adskillelsesevne eller er beskrivende for varerne. Den konkrete anvendelse af en interiørbog udgør ikke brug af varemærket for varerne i klasse 20. | INTERIØR BOOK | Se afgørelsen |
18. feb 2016 | VR 2015 01692
(Se resume) Nobia Denmark A/S vs. Svane Køkkenet A/S Registreringen opretholdes for de registrerede varer i klasse 20, da mærket ikke mangler hverken adskillelsesevne eller er beskrivende for varerne. Den konkrete anvendelse af en interiørbog udgør ikke brug af varemærket for varerne i klasse 20. | LOOKBOOK | Se afgørelsen |
16. jul 2012 | VR 2011 00102
(Se resume) Dansk Mode & Textil vs. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DANISH FASHION INSTITUTE Styrelsen fandt, at mærket havde særpræg, for de ansøgte tjenesteydelser i klasse 35, 41 og 42. COPENHAGEN INTERNATIONAL FASHION WEEK, kunne heller ikke anses for, at være blevet en almindelig betegnelse for de ansøgte tjenesteydelser, eller i sig selv være utvivlsomt vildledende. Ankenævnet har i AN 2012 00022 stadfæstet afgørelsen. | COPENHAGEN INTERNATIONAL FASHION WEEK | Se afgørelsen |
11. jun 2012 | VR 2010 03146
(Se resume) Cult Fonden vs. Kræftens Bekæmpelse Styrelsen finder, at mærket fremtræder som en helt konkret stilistisk udformet lyserød sløjfelignende figur, der distancerer sig tilstrækkeligt fra en naturalistisk gengivelse af den kendte lyserøde bevidsthedssløjfe, der symboliserer kampen mod brystkræft. Mærket vil derfor blive opfattet, som et varemærke. Styrelsen pointerer, at der ikke opnås en generel eneret til lyserøde bevidsthedssløjfer, men kun en ret til den konkrete udformning. | Se afgørelsen | |
14. jun 2010 | VR 2008 01382
(Se resume) JOB-SUPPORT DANMARK A/S vs. FINANSFORBUNDET Tjenesteydelsen "annonce- og reklamevirksomhed", som er omfattet af indehavers registrering, dække bl.a. over annonce- og reklamevirksomhed indenfor jobmarkedet, herunder udbud af jobannoncer, jobreklamer og annonceplads eller reklameplads til jobannoncer. For tjenesteydelsen "annonce- og reklamevirksomhed" er mærket Forsikringsjob.dk derfor rent beskrivende og uden særpræg, da det alene beskriver, at der er tale om annonce- og reklamevirksomhed særligt rettet mod jobmarkedet i forsikringssektoren. For andre typer af annonce- og reklamevirksomhed er der så tæt forbindelse mellem disse ydelser og ydelser særligt rettet mod jobmarkedet i forsikringssektoren, at mærket for disse øvrige tjenesteydelser heller ikke vil blive opfattet som et varemærke. Mærket er derfor heller ikke for disse ydelser egnet til at adskille den ene erhvervsdrivendes tjenesteydelser fra den andens. | Forsikringsjob.dk | Se afgørelsen |
14. jun 2010 | VR 2008 01381
(Se resume) JOB-SUPPORT DANMARK A/S vs. FINANSFORBUNDET
Tjenesteydelsen "annonce- og reklamevirksomhed", som er omfattet af indehavers registrering, dække bl.a. over annonce- og reklamevirksomhed indenfor jobmarkedet, herunder udbud af jobannoncer, jobreklamer og annonceplads eller reklameplads til jobannoncer. For tjenesteydelsen "annonce- og reklamevirksomhed" er mærket Finansjob.dk derfor rent beskrivende og uden særpræg, da det alene beskriver, at der er tale om annonce- og reklamevirksomhed særligt rettet mod jobmarkedet i finanssektoren.
For andre typer af annonce- og reklamevirksomhed er der så tæt forbindelse mellem disse ydelser og ydelser særligt rettet mod jobmarkedet i finanssektoren, at mærket for disse øvrige tjenesteydelser heller ikke vil blive opfattet som et varemærke. Mærket er derfor heller ikke for disse ydelser egnet til at adskille den ene erhvervsdrivendes tjenesteydelser fra den andens.
| Finansjob.dk | Se afgørelsen |
7. okt 2009 | VR 2007 00557
(Se resume) Datahjælp ved René Mogensen vs. Berlingske Digital A/S Mærket FINDALTer en sammentrækning af ordene "find" og "alt". Mærket mangler adskillelsesevne jf § 13, stk. 1 for varer og ydelser hvor det giver mening at man skal søge og finde, såsom opslagsværker og søgetjenester. Mærket mangler således særpræg for en række varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 38. Mærket opretholdt for tjenesteydelser i klasse 41 og 42. Indsiger har ikke bevist at mærket mangler særpræg i henhold til 13, stk. 2, nr. 2. | FINDALT | Se afgørelsen |
VR 2010 03147
(Se resume) Cult Fonden vs. Kræftens Bekæmpelse Styrelsen fandt, at sløjfen ikke ville give et andet indtryk end, at den vedrørte kampen mod brystkræft. Da alle de ansøgte tjenesteydelser i klasse 36, 41 og 44, kunne forbindes med kampen mod brystkræft eller indgå som led heri, ville sløjfen ikke blive opfattet som et varemærke. Mærket kunne ligeledes ikke anses for indarbejdet, og indsigelsen blev derfor taget til følge. | Se afgørelsen |
Ankenævnets kendelser
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
1. jun 2022 | AN 2021 00050
(Se resume) Apple Inc. Ankenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling på styrelsens anmodning, da styrelsen efter fornyet gennemgang vurderer, at mærket har særpræg for de ansøgte softwareydelser i klasse 42. | HEALTHKIT <w> | Se afgørelsen |
4. okt 2021 | AN 2021 00019
(Se resume) Velliv, Pension & Livsforsikring A/S Ankenævnet omgør styrelsens afslag om manglende adskillelsesevne med begrundelsen, at den relevante omsætningskreds ikke naturligt vil opfatte de ansøgte varemærker som værende en gengivelse af en sløjfe og mærket dermed har særpræg for "velgørenhedsindsamlinger". | Se afgørelsen | |
10. nov 2020 | AN 2020 00010
(Se resume) Ecolab USA Inc. Ankenævnet stadfæster styrelsens afgørelse om manglende særpræg i designeringen MP1310671 SOLIDPOWER. | SOLIDPOWER | Se afgørelsen |
Danske Domstole
Dato | Sag | Mærke eller navn | Link til dom/afgørelse |
13. maj 2009 | V‐125‐07
(Se resume) Udesen Danmark v/Niels Udesen vs. Excellent Wine Danmark A/S, Excellent Wine Fyn, Øst‐ & Sydjylland A/S, Excellent Wine Midt‐, Øst‐ & Nordjylland A/S, Excellent Wine Sjælland A/S, Excellent Wine København & Nordsjælland Anvendelse af tin-etiketter er ikke særegent for vin og bevirker derfor ikke i sig selv, at etiketterne har særpræg. Motiverne adskiller sig ligeledes væsentligt i stil og indhold. Flaskerne som helhed og selve etiketterne kan derfor ikke anses for at have særpræg. | Se afgørelsen |
Opdateret: 20. januar 2023
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
Tlf: 43 50 80 00
Fax: 43 50 81 00
E-mail: pvs@dkpto.dk