Ord- og talmærkers særpræg
Med ord- og talmærker forstås mærker, der alene består af ord eller tal, dvs. uden figurlige elementer i mærket. Et mærke anses for at være uden figurlige elementer, hvis mærket blot er skrevet med en almindelig skrifttype, f.eks. skrifttypen Helvetica eller Arial. Når sådanne mærker registreres, er det selve ordene, tallene eller kombinationen heraf, der opnås eneret til. Dog kan der være dele af et ord- eller talmærke, som der ikke er opnået eneret til ved en registrering, hvis disse dele af mærket ikke i sig selv ville kunne registreres. Eksempelvis vil der ved registrering af mærket PHOENIX TRANSPORT for tjenesteydelsen "transportvirksomhed" ikke være opnået en eneret til ordet TRANSPORT, da dette ord er beskrivende for de pågældende tjenesteydelser.
Ord- og talmærker adskiller sig således fra figurmærkerne (eksempelvis logoer) ved, at der ved et figurmærke opnås en eneret til mærket i sin helhed, dvs. sådan som mærket ser ud, og ikke blot de ord, der eventuelt indgår i mærket. Indeholder et figurmærke også ord, der i sig selv ville kunne registreres som varemærke, dvs. som ordmærke, opnås der også en vis eneret til ordet, men beskyttelsen heraf kan dog til en vis grad være influeret af de øvrige figurlige elementer, der indgår i mærket. Du kan læse mere om, hvad der skal til, for at et figurmærke kan anses for, at have tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres her.
Ved vurderingen af et ord- eller talmærkes særpræg inddrages en lang række forhold, herunder deres begrebsmæssige indhold; om ordet eller tallet indgår som mere eller mindre sædvanlige betegnelser inden for den pågældende branche; hvordan det må forventes at den relevante omsætningskreds vil opfatte mærket, herunder om mærket må forventes at kunne forstås af omsætningskredsen; selvom det ikke er et dansk ord, om en sammenstilling af ord eller tal er særlig særegen; om sammenstillingen må anses for at være naturlig f.eks. fordi den følger de almindelige regler for orddannelse, eller om eventuelle "alternative" stavemåder (misspellings) af et almindeligt ord er tilstrækkelig særegen til, at dette giver mærket særpræg osv.
En undersøgelse af de nævnte forhold skal bidrage til styrelsens vurdering af, om et mærke må anses for at være beskrivende eller har en sådan karakter, at det ikke kan forventes, at den relevante omsætningskreds vil opfatte mærket som et egentligt varemærke.
Har et ord en klar og entydig betydning, er det dog ikke ensbetydende med, at mærket således per definition er uden særpræg. Almindelige ord kan sagtens udgøre et varemærke. Det afgørende er nemlig, at ordet ikke har en klar relation til de varer eller tjenesteydelser, som der søges beskyttelse af varemærket for. Ofte vil der ingen sammenhæng være mellem ordet og det pågældende brancheområde, f.eks. mærket APPLE i forhold til varen "computere" eller TULIP i forhold til "pølser". Men andre gange kan det være ganske svært at foretage en grænsedragning mellem de mærker, der faktisk har en sådan relation, f.eks. ordet EXPRESS i forhold til ydelsen "transportvirksomhed", og dem der blot er suggestive, dvs. alene leder tanken hen på noget med relation til varen eller tjenesteydelsen, f.eks. ordet FACIT i forhold til varen "lommeregnere". Men denne grænsedragning er ganske vigtig, da de suggestive mærker har særpræg og derfor kan registreres som varemærker.
Du kan finde mere detaljerede artikler om styrelsens praksis i forhold til ord- og talmærker i den emneopdelte oversigt.