Mærker med én karakter
Som beskrevet i artiklen om distinktivitet, skal et mærke have et minimum af særpræg for at kunne registreres og opnå beskyttelse efter varemærkeloven. Samtidig må et varemærke ikke kunne medføre en utilbørlig begrænsning af andre erhvervsdrivendes mulighed for at markedsføre sine produkter på sædvanlig vis. Disse forhold er særligt relevante, når særpræg skal vurderes i forhold til mærker, der består af meget få karakterer.
EU-Domstolen fastslog i sin afgørelse af den 9. september 2010 i sagen C-265/09 P, tegnet α (det græske tegn "alfa", der er det første bogstav i det græske alfabet), at der ved vurdering af særpræg skal foretages en konkret vurdering af, om varemærket er egnet til at adskille de pågældende varer og tjenesteydelser fra andre producenters. Således afviser EU-Domstolen, at der hverken efter bestemmelserne i varemærkeforordningen eller varemærkedirektivet gælder en formodningsregel om, at visse tegn generelt kan anses for at mangle særpræg.
Sagen drejede sig om, hvorvidt EUIPO kunne afslå registrering af mærket α, alene med den begrundelse, at der er en formodning for, at omsætningskredsen ikke vil kunne udlede en vares kommercielle oprindelse af ét bogstav. EU-Domstolen fastslår med dommen, at der ved vurderingen af særpræg ikke kan gælde en sådan formodningsregel, og at mærkets særpræg skal vurderes konkret i forhold til de varer eller tjenesteydelser, som varemærket er søgt registreret for, samt i forhold til opfattelsen af mærket hos den relevante omsætningskreds.
Styrelsen er dog tilbageholdende med at registrere mærker bestående af én karakter, idet sådanne tegn ofte anvendes til at angive særlige egenskaber ved varer eller tjenesteydelser, herunder deres kvalitet, pris, mængde eller lignende.
Styrelsens praksis for vurderingen af særprærpræg for mærker bestående af få karakterer har udviklet sig gennem tiden. Se således styrelsens brugerbrev af den 13. oktober 1999 samt brugerbrev af den 23. februar 2011.