Andre skrifttegn end latinske bogstaver
Et væsentligt element i vurderingen af særpræg er, hvorledes det må forventes, at den relevante omsætningskreds vil opfatte det ansøgte varemærke. Et varemærke, der søges registreret i Danmark, skal vurderes i forhold til den relevante omsætningskreds i Danmark.
Det er styrelsens opfattelse, at der i Danmark ikke er noget større kendskab til skrifttegn på så fremmedartede skriftsprog som japansk, kinesisk, arabisk og russisk. Mærker, der er skrevet med sådanne skrifttegn, vil derfor som udgangspunkt have særpræg, da de umiddelbart vil have en tilstrækkelig figurlig udformning til, at dette i sig selv giver mærket særpræg.
Andre skriftsprog, der indeholder skrifttegn, som ikke kan genfindes i det danske alfabet, ligger dog så tæt på det danske, at styrelsen antager, at danskere også kan læse disse. Det kan f.eks. være det svenske ö og det tyske β.
Denne opfattelse af hvilke skrifttegn den relevante omsætningskreds i Danmark vil kende, kan i øvrigt have betydning for den beskyttelse, som mærket opnår ved registreringen. Dette kan bl.a. ses af Sø- og Handelsrettens afgørelse af den 15. juni 2005 i sagen V-20-04, hvor retten bl.a. fandt, at ligheden mellem mærkerne MOSKOVSKAYA og MOCKOBKA skulle vurderes uden, at der blev foretaget en translitteration af det sidstnævnte mærke, som ellers kunne translittereres fra de kyrriliske bogstaver til det danske alfabet til ordet MOSKOVKA. Sø- og Handelsretten stadfæstede således styrelsens og Ankenævnet tidligere afgørelser om, at mærkerne ikke er forvekslelige.